Atuagagdliutit - 18.02.1971, Qupperneq 26

— den baskiske republik
En situation i baskernes blodige historie.
Baskerne bor på begge sider den
fransk-spanske grænse. De fleste
i Spanien, hvor der er 350.000 —
mens der i Frankrig er 150.000,
et stolt gammelt folk, der kan
føre sine forfædre tilbage til Ibe-
rerne, Den pyrenæiske Halvøs
første indbyggere.
De franske baskere er kendt
som et lidt asketisk og værdigt
folk, der nærer de varmeste føl-
elser for det store fædreland
Frankrig. I Spanien har baskerne
haft stor indflydelse på landets
udvikling, men de føler sig ikke
som spaniere og ønsker selvstyre.
Det baskiske sprog tales på
begge sider grænsen ved Pyrenæ-
erne. Det adskiller sig ikke me-
get fra Castiliansk, men var op-
rindelig et selvstændigt sprog af
uopklaret oprindelse.
Baskerne har sprogligt ladet
sig påvirke af omgivelserne, og
ligesom de franske baskere loyalt
støttede Frankrig, støttede de
spanske baskere Castillien.
Den stærke nationalitetsfølelse
der gennem mere end et århun-
drede har præget Spaniens bas-
kere, er af nyere oprindelse. Det
begyndte så småt under carlist-
krigene, der afdækkede et livssyn
hos baskerne, der stod noget i
modsætning til Spaniens herrer.
Baskerne havde dog haft visse
særrettigheder. Nogle af dem blev
sat til, da carlisterne led neder-
Grønlandsbanken
Grønlandsbanke
altid på pladsen!
najutuartoKl
Kig ind i banken og få vor nye brochure — men vi sender den også gerne
til Dem.
Brochuren fortæller lidt om bankens virksomhed og indeholder mange
regnskabsblade.
Med venlig hilsen
GRØNLANDSBANKEN A/S
bankimukardlutit atuagårauterput nutåK piniaruk — åmale ilingnut nag-
siusinauvarput.
atuagårKame erKartorneKatsiarpoK bankime sulineK åmale nautsorssuivfig-
ssarpagssuarnik imaKardlune.
inugsiarnersumik inuvdluarKussivdluta
GRØNLANDSBANKEN A/S
lag, men langt ind i vort år-
hundrede kunne baskerne for en
stor del selv bestemme med hen-
syn til skatter og juridiske for-
hold, ligesom de på mange måder
havde egen administration.
Alligevel voksede den baskiske
seperatisme sig stærkere og stær-
kere. Den udgik fra landbokredse
og var både antisocialistisk, kon-
servativ og en varm tilhænger
af kirken. Ikke så underligt, at
den nye spanske regering ved
republikens indførelse i 1931 så
med en vis uvilje på baskernes
nationale krav. Det venstreorien-
terede styre var antiklerikal, og
mens Catalonien med samtykke
fra den lovgivende forsamling,
Cortes, opnåede selvstyre, blev
baskerne ikke lovet noget som
helst. Tværtimod syntes det som
om det nye styre ikke ville vide
noget af baskisk selvstyre over-
hovedet.
Valget i 1933, der gav de kon-
servative majoriteten i Cortes,
betød heller ikke fordele for
baskerne. Tværtimod krænkedes
baskernes særrettigheder af en
nye skattelovgivning. Situationen
blev så tilspidset, at de bastiske
deputerede i protest udvandrede
fra Cortes.
Det skulle blive borgerkrigen,
der gav baskerne uafhængighed
omend kortvarig. Baskerne var
mod Franco og hans oprørere, og
de sluttede sig til regeringen, en
mageløs konstellation, når man
betænker, at den spanske rege-
ring ved krigsudbrudet stod for
socialisme og antiklerikalisme,
baskerne var konservative og
kirketro.
Men Franco ønskede et decen-
traliseret, et forenet Spanien, så
baskerne havde intet andet valg
end at gå med regeringen, og
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350 kr.
Skriv efter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
HOTEL
CONTINENT
NØRREBROGADE 51
KØBENHAVN K
TELEFON 35 46 00
— netop Deres hotel
i København
Alle værelser med bad
og telefon
det førte til, at Cortes eller det,
der var tilbage af den vedtog en
baskisk autonom statut i Valen-
cia i oktober 1936.
Baskerne selv gik endnu videre
og udråbte den frie baskiske
republik. Krigens gang, der så
længe isolerede de baskiske pro-
vinser ved nordfronten, begun-
stigede en fuldstændig løsrivelse,
men naturligvis kæmpede man,
og det endda særdeles bravt ved
det spanske folks side.
■
Republikken Escudo, som den
baskiske republik kaldte sig, blev
ikke et år gammel. Franco ønske-
de i 1937 at sejre ved nordfron-
ten, og han brugte de hårdeste
midler. Her blev bombardemen-
tet af civilbefolkning prøvet for
alvor, som vi senere skulle se
det i anden verdenskrig.
Det tyske flyvåben, der kæm-
pede på Francos side, blev hen-
synløst kastet ind. Ødelæggelsen
af Guernica, en lille bastisk by,
er gået over i historien, som det
første effektive terrorangreb fra
luften.
Guernica var en by uden mili-
tær betydning, men byen var en
baskisk helligdom, ved hvilken
spanske konger gennem tiderne
havde aflagt ed på at ville re-
spektere baskernes særrettighe-
der. Byens totale ødelæggelse
blev verdenskendt, ikke mindst
takket være Picassos billede. —
Terrorangrebet skulle blive en
dyr historie for Franco-styret.
Verdensopinionen gik for alvor
oprørerne imod.
Og dog var Guernica kun be-
gyndelsen. Andre baskiske byer
fik samme behandling, uden at
der blev skrevet så meget derom,
men den baskiske modstand be-
gyndte at vige. Overmagten var
for stor og hjælpen fra det øvrige
Spanien var for lille. Usande ryg-
ter havde gjort forholdet til den
spanske regering dårligt. Det blev
påstået, at republikken Escudo
søgte seperatfred gennem Vatika-
net. I virkeligheden var det Vati-
kanet, der prøvede at mægle. Det
lykkedes ikke, og den 19. juni
1937 faldt Bilbao, og i august
ebbede den sidste baskiske mod-
stand ud. Republiken Escudo var
da afgået ved døden i et heftigt
blodbad.
Franco viste ingen nåde over
for baskerne. Massehenrettelser
af politikere, præster og mange
andre afsluttede ikke blot basker-
nes uafhængighed men satte og-
så et punktum for de særrettig-
heder, de havde haft så langt til-
bage i historien.
Den nye hersker, genneralissi-
mus Franco, aflagde ingen ed ved
den hellige eg i Guernica, som
spanske regenter havde gjort det
før ham. Guernica har været et
uartigt ord blandt de styrende
i Spanien op til i dag, og forhol-
det til baskerne, der stadig ønsker
selvstyre, er det dårligst mulige,
som de sidste begivenheder i
Burgos viser.
Chris Para.
nerrivik Plumrose-p
aKerdlortigainik
Kerititainigdlo
Kagdleruk.
'• nul««*