Atuagagdliutit - 18.03.1971, Síða 4

- so/skin fon oplysningen
Landsrådsformand Erling Høegh
åbnede Grønlands Oplysnings-
forbunds konstituerende repræ-
sentantskabsmøde mandag den
8. marts. Et halvt hundrede re-
præsentanter fra fortrinsvis be-
tydende grupper i det grønland-
ske samfund, politiske organisa-
tioner, foreninger og praktisk ar-
bejdende og engagerede inden for
oplysningen, var samlet i Ukaliu-
ssaK skolens festsal.
Erling Høegh glædede sig over,
at man trods travlhed i erhverv
og hverdag tog sig tid til repræ-
sentantskabsmødet i GOF. Han
mente nemlig, det var af største
betydning for de kommende grøn-
landske tider for det grønlandske
folk, at oplysningsarbejdet bliver
gjort så effektivt som muligt. —
Oplysning bør være en kær pligt
for enhver ansvarsbevidst bor-
ger, sagde han.
Landsrådsformanden citerede
Grundtvigs: „Hvad solskin er for
det sorte muld, er sand oplysning
for muldets frænde".
— Det betyder bl. a., sagde
Landsrådsformanden, — at op-
lysning, når den skal have virk-
ning, skal udføres af folket selv.
Ifølge den opbygning, GOF har,
er der store muligheder for virke-
ligt samarbejde inden for ■ sam-
fundets forskellige grupper. Jeg
venter mig derfor meget af GOF.
FOLKET SKAL VÆRE MED
— Det, der er på vej med GOF,
fortsatte Erling Høegh, — er, at
folket skal være med. Det skal
ikke længere være sådan, at man
beder lederne om at være aktive,
mens folket bliver passive del-
tagere.
Oplysningsarbejdet peger hen
mod en mangfoldighed af opga-
ver. Det er ikke bare boglærte,
der skal virke. Det er ikke bare
faglærte eller afholdsforeninger-
ne, ikke bare de kirkeinteressere-
de, de politisk engagerede. Det er
os alle sammen. Det kan lade sig
gøre. Og I skal bevise det.
Den økonomiske side af sagen
bliver ordnet på den måde, at
staten og landsrådet i fællesskab
dækker de med oplysningsarbej-
det forbundne udgifter. Men det
er samme myndigheders ønske,' at
man ikke øver tryk på arbejdet,
fordi man nu betaler.
Landsrådsformanden erklærede
derefter GOFs første repræsen-
tantskabsmøde for åbnet.
OPLYSNING ER UDVIKLING
Skoledirektør Chr. Berthelsen
talte derefter om overdragelsen
af oplysningsvirksomheden. Han
sagde: — Et af symptomerne på,
at et samfund udvikler sig, er,
at der sker en voksende aktivi-
sering af de enkelte borgere. —
Opgaverne differentierer sig
efterhånden, og ledelsesfunktio-
nerne fordeles på flere hænder.
Et andet symptom på udviklingen
er, at de statslige opgaver over-
går til privat initiativ.
— Min opgave ved denne lej-
lighed er på skoledirektionens
vegne at overdrage et område,
som hidtil har været ledet og ad-
ministreret af staten til et nyop-
rettet Grønlands Oplysningsfor-
bund.
Skoledirektøren kom ind på
nogle historiske betragtninger og
redegjorde for udviklingen inden-
for det grønlandske oplysnings-
arbejde.
Chr. Berthelsen mente ikke, at
oplysningsarbejdets overdragelse
fra staten til, en af staten uaf-
hængig institution, behøver at be-
tyde, at der sker et skisma eller
et brud med tidligere forbindel-
ser med statslige institutioner.
Det er bl. a. for at undgå dette,
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350 kr.
Skriv efter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
at de statslige institutioner med
kulturelle funktioner skal have
repræsentanter i forbundet.
— Ifølge oplysningsudvalgets
betænkning er det tanken, sagde
skoledirektøren, — at aftenskolen
efterhånden skal blive et vigtigt
redskab for GOF. Det kan der
ikke være nogen tvivl om, sagde
han. — Der er i aftenskolebe-
kendtgørelsen af 1967 mange til-
bud til foreninger og organisatio-
ner. Enkelte har forstået at ud-
nytte aftenskolens muligheder,
som dog langtfra er udtømt.
Aftenskolen giver også tilbud
til almen dygtiggørelse. Og dyg-
tiggørelse er en uomgængelig
nødvendighed for den, der skal
have med oplysning at gøre.
BEGREBET: OPLYSNING
Begrebet oplysning kan være
håndgribeligt og kontant, men
alligevel meget vanskeligt at give
nogen difinition på, fordi det er
så vidtspændende. For at oplys-
ning skal lykkes, kræves der
aktiv medleven af såvel initiativ-
tager som modtager.
Oplysning er i virkeligheden
en del af vor tilværelse. Et op-
mærksomt og tænksomt menne-
ske skaffer sig f. eks. oplysning
og viden blot ved at iagttage
andre menneskers handlinger. En
dialog mellem to mennesker kan
give afklaring på mange ting og
kan betyde oplysning for de to
eller måske også for andre. —
Dialogformen anvendt i en større
gruppe er en særdeles virknings-
fuld oplysning.
Jeg ønsker hermed at under-
strege betydningen af, at oplys-
ning sker på et livsnært og på
et realistisk grundlag, og fordi
jeg gerne vil advare mod snævert
syn i begrebet oplysning. Oplys-
ning bør ske på bredest muligt
grundlag.
Udover det, der kan tilbydes
gennem foreninger, vil det være
nødvendigt at benytte sig af de
eksisterende muligheder, de til-
bud der gives gennem skolen, bib-
lioteksvæsenet, radioen, bladvirk-
somheden og på anden måde. De
traditionelle institutioner med
kulturelle opgaver vil fortsat stå
til disposition for oplysningsar-
bejdet i det omfang, man ønsker
at benytte dem.
Forudsætningen for at arbejdet
lykkes, er naturligvis, at de im-
plicerede foreninger og organisa-
tioner stiller sig til disposition
for det samarbejde, som hele ar-
bejdet bør bygges på. Fremtiden
vil vise, hvad der i fællesskab
kan præsteres.
Den gradvise overflytning af
oplysningsopgaverne til det pri-
vate initiativ er hermed blevet
fuldbyrdet, og det er et vigtigt
led i bestræbelserne på at aktivi-
sere den grønlandske befolkning
til medvirken i løsningen af man-
ge samfundsproblemer.
Overdragelsen af de statslige
opgaver til det nye oplysnings-
forbund sker fra den afleverende
institutions (skoledirektionen) side
med håbet om, at der fremover
vil bestå et nært samarbejde, og
med ønsket om, at det vil lykkes
Grønlands Oplysningsforbund at
varetage den meget vigtige op-
gave til gavn for det grønlandske
samfund, sluttede skoledirektør
Chr. Berthelsen.
FORVENTNINGERNE TIL GOF
Nikolaj Karlsen, Agto, talte ved
åbningen af GOFs repræsentant-
skabsmøde om forventningerne
til GOF. Han talte som repræ-
sentant for de grønlandske ud-
steder:
— Det er meget vanskeligt at
følge med på de små udsteder,
sagde Nikolaj Karlsen, — især
på de mindste. Siden oplysnings-
arbejdet begyndte, har vi ud-
stedsfolk følt os forbigået. Vi er
ikke blevet tilstrækkeligt tilgode-
set i oplysningsarbejdet.
Jeg siger ikke dette for at kriti-
sere det oplysningsarbejde, der er
udført. Det er jo ikke oplysnings-
medarbejderne, der har skylden,
men afstande, vejr, o.s.v. Det er
vanskeligt at nå ud til disse
Grønlands afkroge.
Jeg vil begrunde min påstand
om, at udsteder ikke har fået til-
strækkeligt stort udbytte af op-
lysningsarbejdet ved at nævne
den omstændighed, at fraflytter-
ne har meget store vanskelighe-
der i tilflytterbyerne. Oplysnings-
mæssigt er de tilbagestående for
byernes befolkninger. De frem-
mede forhold i tilflytterbyerne
havde næppe været så fremmede,
hvis oplysningen havde været
mere effektiv for udstedernes be-
folkninger.
I bygderne regner vi med, at
GOF vil være i stand til at kom-
me ud med oplysning. Det er ikke
i ringe omfang oplysning for
voksne, der er behov for. Det
skyldes bl. a. også kløften mel-
lem generationerne. Vi oplever
måske ganske særligt denne for-
skel mellem unge og ældre i
bygderne. Også de unge her er
for lidt aktiviseret i oplysnings-
arbejdet.
I arbejdet for at løse disse pro-
blemer sætter jeg min lid til for-
eningerne, der må kunne gøre
noget betydningsfuldt for denne
sag. En af foreningernes vanske-
ligste hindringer for et effektivt
arbejde er mangelen på kvalifi-
cerede ledere. Vi troede engang
at have overvundet disse hindrin-
ger, da Knud Rasmussens Høj-
skole i Holsteinsborg startede,
men det har desværre vist sig,
at forventningerne ikke blev ind-
friet.
Jeg håber, GOF vil resultere i
et frugtbart arbejde for at løse
disse nutidens og fremtidens pro-
blemer.
Grønlandsposten vil i næste
nummer skrive mere om GOFs
repræsentantskabsmøde. Ved re-
daktionens slutning var møde-
rækken kun netop begyndt.
-den.
Tom?
GULD BARRE
Danmarks mest solgte chokolade - sin vægt værd!
aukul&te Danmarkime tunissaunerpaussoK - oKimåissutsiminut nalerKutumik naleKarpoK
MAXI-KNALLERTEN
der løser DERES
TRANSPORT-PROBLEM
PUCH-Knallert, model MAXI
HURTIG START — LET AT BETJENE
FORHANDLES AF:
Egedesminde: Sørine Jensen
Frederikshåb: Rinen v. K. Petterson
Godhavn: Hans Møller
Godthåb: Godthåb Cykelværksted
v. A. Tage Larsen
Narssan: Schjøtt v. Tage Schjøtt
Sukkertoppen: Leis Motorservice v. Preben Lei
samt: Den Grønlandske Handelsudsalg i
Grønland
Import: O. E. Andersen . Sdr. Ringvej 47 . 2600 Glostrup . Telex 7324
4