Atuagagdliutit - 18.03.1971, Page 26

MMFMIMMMP

Nye fremskridt for økonomisk
samarbejde i fællesmarkedet
Den økonomiske og valutariske union vedtaget, men der er åbnet mu-
lighed for, at nye medlemslande kan påvirke udformningen.
Af MOGENS BRYDE
Bruxeles i februar (RB-special).
Fællesmarkedet er med vedtagel-
sen af den økonomiske og valu-
tariske union kommet et langt
stykke videre mod den fuldstæn-
dige integration. De vidtrækken-
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67-69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssua-
liornerme atugagssat, kanung-
nerit, kanungniussat, Kissug-
ssiagssat, avdlatdlo
de beslutninger, som blev truffet
i ministerrådet efter to dages
vanskelige forhandlinger, var
ventet efter at den franske præ-
sident Georges Pompidou og den
vesttyske forbundskansler Willy
Brandt fornylig var blevet enige
om grundlaget for en kompromis.
Men det gik noget hurtigere end
beregnet, idet mange havde ven-
tet et længere tovtrækkeri —
særlig om de institutionelle pro-
blemer.
Nu har fællesmarkedet altså
skabt rammen for et snævrere
økonomisk og pengepolitisk sam-
arbejde, som i høj grad vil på-
virke livet i Europa i de kom-
mende år. Der er dog sørget for,
at det store projekt er så tilpas
vagt udformet, at bestemmelserne
kan fortolkes — og det får den
praktiske betydning, at Storbri-
Den mest avancerede
grave/læsse maskine
- den eneste med autokontrol
Autokontrollen sikrer, at
skovlen fyldes helt hver
gang og at gravemesteren
trættes væsentligt mindre
gennem en lang arbejds-
dag.
Alsidighed: Ford 4500 leve-
ressåvel med midtmonteret
som med sideforskydeligt
graveaggregat.
Nyt førerhus giver bedre
støjdæmpning og større
komfort for gravemesteren.
Gearkasse: 6x4 eller Tor-
que-Converter.
Motorkraft: 60 HK DIN. Mo-
ment 22, kgm.
Løftekapacitet: 2040 kg til
fuld højde.
Kvalitet og service: Ford
4500 er en danskbygget
kvalitetsmaskine, og vor
veludbyggede service-or-
ganisation og det europæi-
ske centrallager i Køben-
havn sikrer Dem en hurtig
og effektiv service.
TRAKTORER
MASKINER
tannien, Danmark, Norge og Ir-
land kommer til at deltage i de
afgørende beslutninger om ca. tre
år.
ANBEFALINGER
Foreløbig er der kun tale om, at
medlemslandene får anbefalinger
om den økonomiske politik, de
bør følge, og først i næste fase
kommer man ind i den virkelige
integration. Hvordan den bliver
udformet, er det endnu kun mu-
ligt at have vage forestillinger
om.
Alle seks medlemslande er til-
fredse med forliget om den øko-
nomiske og valutariske union,
men nogle af dem kan ikke helt
skjule en vis skuffelse over, at
man ikke nåede længere i denne
omgang. Holland og Vesttyskland
var gået i spidsen med krav om
etablering af overnationale fæl-
lesskabsinstitutioner, som kunne
træffe de vigtigste økonomiske
beslutninger i unionens sidste fa-
se. Dette blev klart afvist af
Frankrig, som fastholder de
Gaulles modvilje mod at afgive
national selvbestemmelsesret.
Holland og Vesttyskland, som
var de mest energiske i kravet
om overnationale institutioner,
måtte give op over for den fran-
ske modstand — men det blev
ikke en fuldstændig kapitulation.
Frankrig har accepteret tanken
om, at det på et senere tidspunkt
kan blive nødvendigt at oprette
særlige fællesskabs-organer, og
det er allerede en væsentlig ind-
rømmelse. Det skal så vise sig,
hvor meget Frankrig i virkelig-
heden har bevæget sig, men bag
den franske politik ligger sikkert
forvisningen om, at Storbritan-
nien som medlem vil være lige
så skeptisk som Frankrig med
hensyn til afgivelse af magt fra
de nationale regeringer.
FORSIGTIGHEDSKLAUSUL
Det er dog sandsynligt, at rege-
ringerne på længere sigt vil blive
tvunget til at indordne sig under
et fællesskabssystem. Det lykke-
des nemlig Vesttyskland at få
indføjet en bestemmelse om, at
det valutariske samarbejde kan
bringes til ophør efter fem års
forløb, hvis der ikke sker en til-
fredsstillende koordinering af
medlemslandenes økonomiske po-
litik. Baggrunden herfor er, at
Vesttyskland ikke vil være med
til at støtte de andre lande finan-
sielt og valutarisk uden at have
en vis medindflydelse på deres
økonomiske politik. Vesttyskland
vil med andre ord ikke betale
for andres letsindighed.
Det vil i praksis sige, at det
allerede etablerede samarbejde
på det valutariske område (ind-
snævring af udsvingene mellem
landenes valutaer, bestemmelser
om en valutareservefond og gen-
sidig finansiel støtte i tilfælde
af vanskeligheder med betalings-
balancen) annulleres efter fem
år, hvis der ikke sideløbende her-
med er sket en tilsvarende koor-
dinering af landenes økonomiske
politik. Der er hermed lagt pres
på Frankrig, som hele tiden har
været mest interesseret i det va-
lutariske samarbejde. Det er dog
uklart, om det i praksis vil være
muligt at afbryde et allerede
etableret samarbejde.
INDHOLDET
Den første fase er allerede trådt
i kraft og strækker sig over tre
år — dog med mulighed for for-
længelse, hvis medlemslandene
enes herom. Ministerrådet skal
tre gange årligt holde møde for
at undersøge den økonomiske si-
tuation i fællesmarkedet. Det til-
rettelægger så retningslinjerne
'TomT
GULDKAR AM ELXER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
karamellet erKortutuat tåssåupi,t Toms Guld Karameller
3t
Verdens
største
marinemotor
program
Marinemotorer fra
7 hk til 225 hk,
benzin eller diesel.
angatdlatit motorinik
silarssuarme atautsimut
sarKumiussat amerdlanerssait
angatdlatit motoré 7-nit 225-t
tikitdlugit hk-gdlit,
benzinatortut dieselitdlunit
TH0RNAM
Kalvebod Brygge 20 . 1560 København V . Telegram: Thornam
for den økonomiske politik, de
enkelte medlemslande bør følge
på kortere sigt. Desuden vil man
gennemføre en første forsøgsvis
indsnævring af udsvingene mel-
lem medlemslandenes valutaer —
og således bane vejen for en fæl-
les-europæisk valuta i 1980. Vi-
dere skal centralbankerne koor-
dinere deres valutariske og kre-
ditmæssige politik.
Første fase omfatter også be-
stemmelser om gensidig støtte i
tilfælde af vanskeligheder med
betalingsbalancen i et eller flere
af landene, og her stiller de til-
sammen 2 milliarder dollars til
rådighed.
Det er også meningen, at fæl-
lesmarkedet skal gå videre med
skatteharmoniseringen, men her
er forslagene meget beskedne. Det
er først på meget langt sigt, at
der eventuelt kan blive tale om
at studere mulighederne for en
virkelig harmonisering af selve
satserne for meromsætningsafgif-
ten. Under alle omstændigheder
sker det ikke, før de nye med-
lemslande er kommet indenfor og
kan medvirke ved fastlæggelsen
af vilkårene.
INSTITUTIONERNE
I en resolution beskæftiger fæl-
lesmarkedets ministerråd sig med
unionens udseende i sidste fase.
Det sker i uforpligtende form,
og det er således kun rammerne,
der opridses. Resolutionen siger,
at fælleskabet har kompetencen
og ansvaret på det økonomiske og
valutariske område, så dets in-
stitutioner kan sikre unionens
administration. Derfor skal de
nødvendige beslutninger træffes
på fællesskabsniveau, og magten
ligger hos institutionerne. Men
det tilføjes, at opdelingen af kom-
petence og ansvar mellem insti-
tutionerne på den ene side og
medlemslandene på den anden
side skal ske med hensyntagen
til det, der er nødvendigt for
unionens sammenhold og effekti-
viteten i den fælles aktion.
I et andet vigtigt afsnit af re-
solutionen siges, at efterhånden,
som der sker fremskridt i ret-
ning af det endelige mål, skal
der skabes fællesskabs-organer,
når de synes nødvendige, til at
afløse eller komplettere de na-
tionale organer.
Denne version er et skridt
fremad i forhold til den tidligere
absolutte franske afvisning af
tanken om overnationale orga-
ner, men det er alligevel ikke
anderledes, end at det kan gøres
til genstand for tolkning af for-
skellig art. Under alle omstæn-
digheder foreligger der ikke no-
get om, hvordan disse organer
skal fungere, og hvilken præcis
kompetence de skal have.
Der er i øvrigt heller ikke ble-
vet bestemt, hvorvidt Rom-trak-
taten skal revideres som led i
den fuldstændige etablering af
den økonomiske og valutariske
union. Også dette vigtige spørgs-
mål er udskudt til senere afgø-
relse.
Men alt i alt er det et betyd-
ningsfuldt stykke arbejde, fælles-
markedet nu har gjort færdigt,
og mange politiske personlighe-
der har betegnet vedtagelsen som
en historisk begivenhed på linje
med vedtagelsen af den fælles
landbrugspolitik. Fællesmarkedet
har nu indledt en proces, som
skal medføre en gradvis sam-
mensmeltning af de enkelte lan-
des økonomier og styrke deres
valutaer. Det blev ikke den
stærkt diskuterede Werner-plan,
som vedtoges, men et kompromis
af det, der var politisk muligt,
og de medlemansøgende lande
har grund til at være tilfredse
hermed. Nu har de chancen for
at være med til at sætte deres
præg på unionens endelige ud-
formning.
26