Atuagagdliutit - 02.09.1971, Blaðsíða 2

Svaret kommer
om et år...
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb ........................ kr. 70,00
Arsabonnement + porto, Grønland ....................... kr. 86,80
Arsabonnement 4- porto, Darmark, fly ...................... kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ..................... kr. 70,90
Løssalgspris .................................................. kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NQngme .................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane . kr. 86,80
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
politikikut nutångorsaineK
Malmfjeldet med lejren i baggrunden,
xåxasungnax augtitagssaKarfik, sårdliuvdlune misigssuissut najugaxar-
fiat.
J. F. nunavtlne niuvertorusexar-
ftt — imalOntt nunaxarfit — ukiu-
ne kingugdlerne tunugdliunexarsi-
måput. ilarpagssue taimaitlnexar-
put inuerusarnexardlutigdlunit, ilai-
salo sujunigssåt sule nalorninarto-
xarpoK. åmale nunaxarfexarpox
inugtusiartortunik, tåukulo måna
ineriartortineKarnialerput. politike-
rit påsisimavåt nunaxarfit taimåitut
aningaussalivfiginexarnigs'såt pi-
ssariaKartox piorsainigssamut, ig-
dluliornikut, atuarfeKarnikut, per-
Kingnigssåkut, aulisagkanlk niorxu-
tigssiornfkut kisalo ingnåtdlagi-
ssiorfigtigut, imeKarnlkut, avxusi-
nertigut umiarssualiveKarnlkutdlo.
Atuagagdliutine normorume uva-
ne navs’uiautexarfiginexarput nu-
naxarfit atasfnåussusexartut ine-
riartortlnexarnigssånik pilerssåru-
tit. aulajangernex tamåna nuånå-
rutigissariaKarpoK.
ukiut ingerdlaneråne nunaxarfit
nunavtlne pingårutexarsimaxaut.
ingminut akilersinaungajagdlulnar-
tumik ingerdlasimåput. inue sule
uvdlumlkut perxingnerpåuput timi-
kut tarnlkutdlo. nunaxarfingmiut
assagtunexarsimåput avdlångorne-
rup aulaterinerssuanut. tåukunane
ilisimanexångitdlat inungnik exite-
risitsinerup avångunartortai. tai-
En politisk
J. F. De grønlandske bygder har i
de senere år ført en skyggetilvær-
else. Mange af dem er nedlagt
eller affolket. Fremtiden er stadig
usikker for en række af dem. Men
der findes også bygder med en
voksende befolkning. For deres
vedkommende forestår nu en ud-
vikling. Politikerne har fundet ud
af, at der er behov for investerin-
ger i sådanne bygder, først og
fremmest i boligbyggeri, skolevæ-
senet, sundhedsvæsenet, fiskeri-
produktionen samt de mere ser-
vicebetonede anlæg som el-forsy-
ning, vandforsyning, vejanlæg og
havneanlæg.
I dette nummer af Grønlands-
posten gøres der rede for planer-
ne for de livskraftige bygders ud-
vikling. Den beslutning må man
hilse med glæde.
Gennem årene har bygderne
haft en stor betydning i Grønland.
De har så godt som hvilet i sig
selv. Den sundeste befolkning —
både i fysisk og psykisk henseende
— finder man den dag i dag i
bygderne. Befolkningen i bygderne
har været forskånet for omvælt-
ningens store damptromle. Der
maingmat inue piukunarneruput nu-
tåmik — kalåtdlit pissariaxartitait
såriarfigssaitdlo tungavigalugit —
ineriartortitsinigssamut.
nunaxarfingne periarfigssaxarne-
ruvox ingerdlatsexatigingnermik
erxarsaut perxingnarnerpåmik tu-
ngavilingmik piviussungortfsavdlu-
go. tåssane periarfigssaxarpox ine-
riartornerme inuit pexatautlsavdlu-
git, inungnik exiterisitsinerme ku-
kunerit pingitsortisavdlugit ineriar-
tornerdlo kalåtdlit sussagssarissåt
pilersfsavdlugo.
periarfigssax taimåitox asiutlta-
riaxångilax. kommunit nangming-
nex pilerssårusiordlissuk nunaxar-
ftt ineriartortinexarnigssåt ilitser-
suissartugssat xangale erxartorne-
xartartut sujunersuis'suliutdlugit.
inQtigssarsiornermut tungassut sa-
naortugagssatdlo imexarnermut,
avxusinernut ingnåtdlagfssamutdlo
tungassut isumaginexardlit inger-
dlatsexatigtngnlkut erhvervsstøtti-
mitdlo taorsigagssarsinlkut. inuit
G.O.F. sulexatigalugo isumagilisi-
gik årxigssQtagssat kulturimut xåu-
marsainermutdlo tångassut.
iluamérsumik autdlartikåine nu-
naxarfit ineriartortinexarnigssåt ki-
ngunexarslnauvox politikikut nutå-
ngorsainermik, månåkorm'ngarnit
kalåtdlinik sumiginåinginerussumik.
nyskabelse
kender man ikke koncentrations-
politikkens triste sider. Derfor er
folk i bygderne mest egnet til en
ny udvikling, der bygger på de
grønlandske behov og forudsæt-
ninger.
I bygderne har man større mu-
lighed end i byerne for at reali-
sere andelstanken på et sundt
grundlag. Her har man chancen
for at få befolkningen med i ud-
viklingen, undgå fejltagelserne fra
befolkningskoncentrationen og
skabe en udvikling, der vedkom-
mer grønlænderne.
En sådan mulighed skal man
ikke forspilde. Lad kommunerne
selv planlægge udviklingen af byg-
derne med de længe ventede kon-
sulenter som rådgivere. Lad er-
hvervs- og servicebetonede anlæg
blive opført og drevet på andels-
basis gennem lån fra erhvervs-
støtte. Lad befolkningen i samar-
bejde med G.O.F. sørge for de
forskellige kulturelle aktiviteter.
Rigtigt grebet an kan udviklin-
gen af bygderne betyde en poli-
tisk nyskabelse, der i større om-
fang end hidtil tager hensyn til
det grønlandske menneske.
(Fortsat fra forsiden).
koste dobbelt så meget som at
lade den munde ud i Nua.
Men der er flere faktorer, dei
spiller ind ved udvælgelsen af en
udskibningshavn. Havnen med fa-
brikker og andre anlæg kommer
til at koste mellem 50 og 60 miil.
dollars. (375-450 miil. kr.). Der
kan nemlig blive tale om at be-
arbejde malmen til små kugler
inden udskibningen. Små malm-
kugler har højere værdi end
malm i slemmet form, og pro-
cessen kræver opførelse af spe-
cielle fabrikker.
I Isukasia kan man klare sig
med en forholdsvis lille lejr. På
selve stedet bliver personalet kun
brydeholdet, fortrinsvis ungkarle.
Men i udskibningshavnen skal
mange familier være beskæftiget.
Her opstår et spørgsmål om boli-
ger. Der skal anlægges en hel by.
Vælger man Nordlandet kan
man imidlertid trække på Godt-
håbs faciliteter. Personalet kan
bo i Godthåb og tage til Nord-
landet på arbejde hver dag. Men
at føre rørledningen ud til Nord-
landet vil som sagt koste dobbelt
så meget som en udskibningshavn
i Nua. Rørledningen bliver en me-
get stor udgiftspost på hele an-
lægsprogrammet. Derfor hælder
man i øjeblikket mest til anlæg-
gelse af en by ved Nua, siger
Philip Morey.
ET KOLDT ARBEJDSSTED
Jernmalmen ligger ved indlands-
isens rand. Der er ingen skarp
afgrænsning mellem det isfrie
område og indlandsisen, der
skråner opad. Et sted stikker en
lille fjeldknold op af isen, og dér
kan man finde brudstykker af
malmen, en blåskinnende og me-
get tung fjeldart.
Til sommerens undersøgelser
har Marcona brugt 1 mili. dol-
lars. Tilsvarende beløb har kryo-
litselskabet Øresund ofret. Alt i
alt har undersøgelserne i år ko-
stet ca. 16 mili. kr. Boringerne
har været meget vanskelige, fordi
isen bevæger sig. Bare isen flyt-
ter sig en centimeter kan man
ikke trække boret op igen. Des-
uden har kulden været en stor
hindring for borearbejdet. Van-
det i borehullet frøs til gang på
gang. En kommende mine i Isu-
kasia bliver et koldt arbejdssted.
Allerede i midten af august var
der et tykt lag sne på stedet.
STØRRE END ANTAGET
Jernmalmens udstrækning er på
400 gange 2000 meter. Den er me-
get dyb, antagelig 1500 meter.
Hvis det bliver til noget, anlæg-
ges den som en åben mine. Mere
end halvdelen af forekomsten lig-
ger under isen, der er 0-200 me-
ter tyk. Der er flere metoder at
fjerne isen på, bl. a. et atom-
kraftværk, som måske kan sam-
køre med Godthåbs elværker og
forsyne byen med strøm. Det me-
ner Philip Morey, men han tror
ikke, det ville være økonomisk
forsvarligt at fjerne isen, der er
over 100 meter tyk.
Sommerens boringer har afslø-
ret, at forekomsterne er større
end først antaget. Der er mellem
'h og 1 milliard tons udnyttelses-
værdig malm. Undersøgelserne
har desuden vist, at lødigheden
er meget ensartet, og at malmen
er meget nem at behandle. Lødig-
heden er ca. 38-39 pct.
Jernmalmen i Isukasia er pro-
jekteret som en 30 års mine. På
disse år ville man afskrive alle
de nødvendige investeringer —
350-475 miil. dollars (2,6-3,5 mil-
liard kr.) — og fået en rimelig
-------------------------------,
I midten af august arrangerede
kryolitselskabet en helikopter-
tur til malmforekomsten i Isu-
kasia for repræsentanter fra
Godthåb kommune, landsrådet,
landshøvdingeembedet og pres-
sen. Lederen af sommerens un-
dersøgelser, mineingeniør Phi-
lip Morey, Marcona, gav en re-
degørelse for undersøgelserne
og planerne med hensyn til ud-
nyttelse.
Borgmester Peter Thaarup
Høegh takkede for den udfør-
lige redegørelse og ønskede
selskabet held og lykke. — Det
er kommunens store håb, at be-
stræbelserne får en lykkelig
udgang. Kommunen har ikke så
mange midler at give væk, men
hvis det er nødvendigt, vil vi
yde økonomisk hjælp til pro-
jektet i den udstrækning, vi er
i stand til, sagde Peter Thaa-
rup Høegh.
-------------------------------/
fortjeneste. En åben mine vil i
løbet af 30 år nå en dybde af
400 meter. Til den tid vil det
måske kunne betale sig at bryde
i minegange og ikke nødvendigt
at flytte isen.
— Forudsætter man, at der er
mellem 1 og 2 milliarder tons
malm vil der være nok til 50 års
brydning, men også om 50 år vil
der være muligt at bryde videre,
siger Philip Morey.
MEGET OPTIMISTISK
Det er spørgsmål om penge —
flere milliarder kroners investe-
ring — om Isukasia-projektet bli-
ver til noget. Men hovedspørgs-
målet er om det kan betale sig
at bryde, og om man kan løse
transportspørgsmålet. — Svaret
kommer om et år. Det er spæn-
dende.
— Jeg er meget optimistisk, og
SAS’s vinterprogram
SAS har udsendt sit vinterpro-
gram — fra 1. november til 31.
marts næste år. På Søndre Strøm-
fjord-ruten vil der for første
gang i selskabets historie blive
fløjet med DC-8-62CF — kombi-
neret passager/fragt-fly, hvilket
vil gøre det muligt at befordre
friske forsyninger af f. eks. grønt-
sager og andre levnedsmidler til
Søndre Strømfjord og eventuelt
til videre befordring til andre
byer på kysten. Disse flyvninger
foregår på mandage afvekslende
med DC-8-62 og DC-8-63. For-
uden den anden ugentlige rute
(torsdage), som vil blive befløjet
med DC-8-63, der har plads til
194 passagerer, er der i fartpla-
nen ansat fire dobbeltflyvninger
i december.
regner med, at der endnu vil gå
et år inden der sker noget, siger
Philip Morey. — Hvis der bliver
givet grønt lys, kan man starte
anlæggelsen af transportvejen i
1973.
— Gennemførelsen af malmpro-
jektet indebærer store fordele for
befolkningen, fortsætter Philip
Morey. — Der vil blive mulighe-
der for beskæftigelse ved forskel-
lig servicevirksomhed, butikker,
fiskeri og skibsfart.
Marcona driver et malmbrud i
Peru i en egn, hvis lokale be-
folkning før ernærede sig ved pri-
mitivt fiskeri og landbrug. Da
minen startede var der 100 pct.
fremmed arbejdskraft. Men så
begyndte mineselskabet at oplære
den lokale befolkning i at køre
lastbil. Til at begynde med blev
adskillige lastbiler ødelagt. Men
det gik godt tilsidst.
Det var begyndelsen. I dag ar-
bejder 1000 personer i minen og
deraf kun 26 amerikanere og ca-
nadiere. På 15-16 år er det lyk-
kedes at gøre minedriften lokal.
— Befolkningen her får sikkert
også store muligheder for beskæf-
tigelse, hvis Isukasia-projektet
bliver til noget, slutter Philip
Morey.
Julut.
sårugdligtat
sårugdligit nunavtme niorxutig-
ssiorfingnut augustip 15-iat tikit-
dlugo tunissat katitdlutik 8.858
tonsinik amerdlåssuseKarput, su-
jorna taimailineranut tunissanut
nalerxiutdlugit 420 tonsinik a-
merdlaneruvdlutik. KGH-p kili-
sautai katitdlutik 3.059 tonsinik
Nungme sulivfigssuarmut, Manit-
sumut Påmiunutdlo tunissaxar-
put.
igdloKarfingnut pigissåinutdlo
tunissat ima amerdlåssuseKarput:
Nungme sulivfigssuarmut (K’e-
xertarssuatsiainut tunissat ilå-
ngutdlugit): 2546 tons (+ 467
tons), Manitsumut: 2315 (+ 844),
K’aKortumut: 836 (-f- 646), Påmiu-
nut: 665 (-1- 17), Ausiangnut: 653
(+ 218), Sisimiunut: 629 (+ 359),
Nanortalingmut: 527 (H- 390), ka-
låtdlit aulisartuisa Nordafarimut
tunissait: 212 (+ 54), Angmag-
ssalingmut: 200 (+ 36), Narssa-
mut: 175 (-1- 545), K’asigiångua-
nut: 53 (+ 53) Nungmutdlo: 47
(-5- 14).
1970-ime 1964-imilo tunissanut
nalerKiutdlugit månamut angu-
ssarineKartut 5,0 åma 0,4 pro-
centinik amerdleriarput, kisiåne
1969-ime, 1968-ime, 1967-ime,
1966-ime, 1965-ime, 1963-ime
1962-imilo tunissanut nalerKiut-
dlugit 24,9, 24,7, 40,9, 42,2, 24,9,
34,7 åma 57,3 procentinik ikile-
riarput.
2