Atuagagdliutit - 16.09.1971, Blaðsíða 8

Torskeårgangen 1971:
Tegner ikke særlig godt
Den kolde, østgrønlandske polar-
strøm er i år nået længere ud
end sædvanligt ved Sydøstgrøn-
land. Resultatet: Koldere vand
udfor den grønlandske vestkyst.
Torske-årgangen 1971 betegnes
som nærmest dårlig. Der blev kun
fanget 2, 3 og 4 stykker pr. træk.
I de bedste år blev der fanget
omkring 1000 stykker pr. træk.
Man fandt Grønlands største reje-
felt på ca. 70 gange ca. 15 sømil
vest for NugssuaK-halvøen.
Det er en foreløbig opsumering
af hav- og fiskeriundersøgelses-
skibet „Dana“s arbejdsresultater
under sommerens togt i de grøn-
landske farvande. Det varede et
par måneder. „Dana“ sejlede fra
Frederikshavn 1. juli. På vej til
Grønland blev der foretaget
hydrografiske undersøgelser ud-
for Sydøstgrønland. Det viste sig,
at den østgrønlandske polarstrøm
i år var nået længere ud end
sædvanligt med det resultat, at
der var koldere vand udfor den
vestgrønlandske kyst.
FA LARVER
— Der blev foretaget hydrografi-
ske undersøgelser udfor den vest-
grønlandske kyst fra Frederiks-
håb op til nordvest for Hareøen.
Det viste sig, at torske-årgang
1971 ikke tegner særlig godt, nær-
mest dårligt, sagde lederen af tog-
tet, statshydrograf Frede Her-
mann, til Grønlandspostens med-
arbejder ved afréjsen til Dan-
mark fra Godthåb. — Ved under-
søgelserne af torskelarvernes
— Vandet koldere ved
det sydlige
Vestgrønland
— Grønlands
største rejefelt
mængde i forskellige lokaliteter
blev der kun fanget højst 2, 3 el-
ler 4 stykker pr. træk, selv om
der blev fanget helt op til om-
kring 1000 pr. træk i de bedste
år. Men vi kan dog få behage-
lige overraskelser som i tidligere
år.
— Temperaturforholdene vest
for Fyllas Banke var i de øverste
100 meter vandlag lavere end
normalt. Den sydligste station ud-
for den vestgrønlandske kyst, ud-
for Frederikshåb, blev ikke un-
dersøgt, da der var for megen
storis ved ankomsten til de grøn-
landske farvande. Overfladetem-
peraturen udfor Sukkertoppen
og nordefter var over normal. Det
ser ud, som om det kolde vand
var trukket længere ud udfor
Godthåb.
STØRSTE REJEFELT
— Udover hydrografiske under-
søgelser skulle vi prøve på at lo-
kalisere nye rejefelter. Da der
var alt for store storisforekomster
i den sydlige del af det område,
vi skulle undersøge, startede vi
eftersøgningen af eventuelle nye
rejefelter i den nordlige del,
navnlig vest for NugssuaK-halv-
øen og i dybet i UmånaK-fjorden.
„Dana" har fået et nyt ekkolod,
der særlig er velegnet til at finde
ud af, om havbunden er blød eller
ej. Ekkoloddet er Simrads, ud-
viklet til videnskabeligt brug.
— Takket være et udmærket
samarbejde med broen med kap-
tajn P. H. Fjelde i spidsen og den
videnskabelige afdeling fandt vi
Grønlands største rejefelt. Feltet
er på ca. 75 gange 15 sømil — ved
visse steder kun ca. 10 sømil bred
— på positionen 70 grader 50 min.
nord og 56 grader vest. (Positio-
nen angiver midtpunktet for fel-
tet). Feltet har udstrækning øst-
vest. Rejerne på feltet vejer i
gennemsnit over syv gram, d.v.s.
største sortering. Bedste resultat
gav 100 kg. rejer på een times
træk.
— Derefter gik vi ind i Umå-
naK-fjorden og oploddede for at
se, om der findes trawlbund. Det
viste sig desværre, at der ikke
findes velegnede trawlbund i fjor-
den. Fjordbunden er meget ujævn,
og visse steder er fjorden helt
op til 800 meter dyb.
SMÅT MED TORSK
— På vej sydover mærkede vi
torsk. Vi nåede at mærke 800
torsk mellem Store Hellefiske-
banke og Lille Hellefiskebanke.
Fra Fyllas Banke til Frederiks-
håb Banke fik vi ikke mærket en
eneste torsk. Der var slet ingen.
Vi sejlede frem og tilbage over
bankerne, men ekkoloddet viste
slet ingen reaktioner. Ved Frede-
rikshåb var der torsk inde i fjor-
dene, fik vi oplyst af fabrikslede-
ren. Fiskerne landede f. eks. 52
tons torsk een dag, medens vi
forgæves forsøgte at fange torsk,
vi kunne mærke.
— Under turen sydpå oploddede
vi dybene for om muligt at finde
nye rejefelter. Vi oploddede Fi-
skenæs Dybet, Dana Dybet, Ravns
Dybet og Frederikshåb Dybet.
Men ingen af de nævnte felter
var nær så gode som dybet ud-
Lyst øl
brygget afTuborg
SE VINRUDE
tamatigut autdlartartoK, agdlagdlutit brochure 4-nik Kalipautilik
Klnutigiuk.
Kuponen sendes til generalagenten — agdlagfigssaK general-
agentimut nagsiuneKasaoK:
KETNER MARINE . Fabriksparken 23 . 2600 Glostrup
Telegramadresse: MOTORKETNER
Send 4-farvet brochure EVINRUDE SKEETERit
på EVINRUDE SKEETER brochuriat 4-nik
Kalipautilik nagsiuguk
Navn/ateK .....................................................
Adresse/najugaK ...............................'...............
By/igdloKarfik ................................................
for NugssuaK-halvøen. Rejefang-
sterne i Frederikshåb Dybet var
ikke så gode. Vi fik meget rin-
gere resultat, end „Adolf Jen-
sen" havde fået — en enkelt gang
100 kg rejer pr. een times træk.
Det kan dog være muligt at ud-
nytte forekomsterne på dette felt.
Ravns Dyb kan vi ikke regne
med. Danas Dyb ser ud til, at der
er muligheder for rejefangster. Vi
har fået et godt arbejdsgrundlag,
og vi skal have „Adolf Jensen"
til at tage flere træk i de sydlig-
ste felter for at kontrollere, om
det kan betale sig at fiske rejer
i disse områder. Resultaterne af
oplodningerne kan bestilles fra
Fiskeribiologisk Station i Godt-
håb.
— Under togtet har vi været
begunstiget af godt vejr, men der
har været en del tåge, sluttede
statshydrograf Frede Hermann,
der blev assisteret af bl. a. mag.
Jens Møller Jensen.
REJER LANGT TIL SØS
Lederen af Grønlands Fiskeriun-
dersøgelser, statsbiolog, cand.
mag. Sv. Aa. Horsted, sagde ved
afrejsen fra Godthåb, at han med
„Adolf Jensen" bl. a. har været
med til at foretage KGHs plan-
lagte forsøg efter nye rejefelter
vest for Holsteinsborg langt til
søs. Vestkanten af Store Helle-
fiskebanke mellem 66 og 68 gra-
der nord blev undersøgt fra ban-
ken begynder af skråne ud og til
dybet. Stedet blev oploddet i lø-
bet af 5-6 uger.
— Vi tog bundprøver, men det
viste sig, at bunden er hårdere
end de fleste rejefelter. Alligevel
foretog vi trawlforsøg med så-
kaldt ballontrawl af norsk fabri-
kat, der er lavet af kraftigere
materiale end de gængse trawl,
sagde Sv. Aa. Horsted og fort-
satte: — Det viste sig, at der fin-
des rejer på feltet, men tæthe-
den af rejer er mindre end felter
med blødere bund. Derfor tror
jeg ikke på, at feltet bliver benyt-
tet til kommercielt brug. Men det
kan blive til en biologisk reserve.
Rejeynglen herfra vil med strøm-
men blive spredt ud til andre
rejefelter. Grunden til, at jeg
tvivler lidt på, at feltet bliver
udnyttet til erhvervsformål, er,
at det ligger fra 70 til godt 100
sømil fra Holsteinsborg. Fangster-
ne skal være gode, hvis så lange
ture skal kunne betale sig.
— Vores erfaring med even-
tuelle rejefelter udfor kysten
strækker sig nu fra NugssuaK-
halvøen til Frederikshåb, selv om
vort kendskab til eventuelle fel-
ter vest for Disko endnu ikke
er tilstrækkelige. De bedste felter
findes nord for Store Hellefiske-
banke. Desværre kan man ikke
udnytte forekomsterne her hele
året rundt, da der er is i områ-
det en stor del af året. Det bedst
udnyttelige felt er dybet mellem
Sukkertoppen og Godthåb.
LAKSEUNDERSØGELSER
— 1 de kommende måneder skal
der være lakesundersøgelser. Ca-
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75 eller su 35 11.
■ J ma
Puggaardsgade21,1573 Kbhvn.V Hollænderdybet 6,2300 Kbhn. S. - .-120575 ■Su. 3511
Frede Hermann.
nadierne kommer herop med de-
res eget skib. Som tidligere kom-
mer fiskeribiologer også fra Eng-
land og Skotland. De skal arbej-
de sammen med vores folk om
bord på henholdsvis det canadi-
ske skib og „Adolf Jensen" — mu-
ligvis også på nogle erhvervskut-
tere. Der skal foretages indsam-
ling af skæl og blodtypebestem-
melser.
— Gennem blodtypebestemmel-
serne håber vi med større sik-
kerhed end før at kunne sige,
hvorfra de enkelte laks kommer.
Det store, åbne spørgsmål er:
Hvormange laks er der i havet,
og hvor stor en brøkdel af dem
fanger vi — hvor stor en beskat-
ning foregår der i de grønland-
ske farvande? Det ved vi ikke.
Vi ved blot, at det er kun en be-
skeden mængde, der bliver fan-
get heroppe.
— Det andet store spørgsmål
er: Hvilke vandringsveje tager
Tekst og foto:
HANS JANUSSEN
laksen, når den forlader de grøn-
landske farvande? Hvor stor er
dødeligheden under vandringen?
Der er vi på bar bund, selv om
spørgsmålet er et ret afgørende
i hele laksesagen. Vores mærk-
ningsforsøg er den eneste måde,
på hvilken vi kan få at vide,
hvor stor en del af mængden,
der når tilbage til de elve, hvor
de er blevet udklækket.
— Mærkningsforsøgene fortsæt-
ter i år. Det er dog meget van-
skeligt at fange laksene levende.
Vi har benyttet linier, britiske
T-net og norske kilenot. Samtlige
redskaber viste, at de så godt
som ikke er fangende ved Grøn-
land. Garn er det eneste redskab,
der kan bruges heroppe. Fra næ-
ste år benytter vi nok en lille
motorbåd, der skal sejle frem og
tilbage for at tilse et mindre an-
tal garn hele tiden. Ved denne
fremgangsmåde håber vi at fange
laks, inden de bliver alt for ud-
mattede.
— Vi planlægger en internatio-
nal undersøgelse af laks til næste
år. Målet er at mærke 3000 laks
i løbet af en sæson. Lakseunder-
søgelserne har beslaglagt en stor
del af vort arbejde i de senere
år — ikke alene på felterne, men
også i laboratorierne. En lille
gruppe videnskabsmænd fra en
række lande laver rapporter og
sender dem bl. a. til ICNAF.
Mindst 100 videnskabelige rap-
porter har gruppen lavet indtil
nu. Rapporterne fortæller både
hvad vi ved og hvad vi ikke ved.
De kan også købes i boghandelen.
Herved kan alle interesserede få
indblik i, hvilke resultater, vi får
ved undersøgelserne, slutter Sv. i
Aa. Horsted.
8