Atuagagdliutit - 16.09.1971, Qupperneq 10

„Karen11.
Storbåden
Som omtalt på bagsiden af for-
rige nummer af A/G har telegraf-
bestyrer Aage Dahl, Godthåb,
fremstillet en model af storbåden
„Karen", som han har skænket
til Det grønlandske Landsmu-
seum. Aage Dahl er ikke sikker
på, at rigningen er rigtig, hvor-
for han efterlyste oplysninger fra
mennesker, der i årenes løb har
sejlet med „Karen" eller andre
storbåde.
Om „Karen" oplyser telegraf-
bestyrer Aage Dahl i øvrigt:
— Den er bygget efter værfts-
leder Roos’ opmålingstegninger i
målestokken 1 : 25.
Ifølge bl. a. „Grønland i 200-
året for Hans Egedes landing"
lastede denne bådtype mellem 15
»Karen«
og 20 tons. Jeg har regnet lidt
på det og kommer til tal der lig-
ger mellem de 2 værdier. En nøj-
agtig beregning er ikke foretaget,
men kan selvfølgelig gøres. Nøj-
agtigheden af resultatet vil dog
afhænge af, om den på tegnin-
gerne viste vandlinie er afsat ef-
ter skøn, eller om vragets vand-
linie var kendelig, da opmålingen
blev foretaget.
Hr. Roos’ opmåling blev fore-
taget, da „Karen" lå på stranden
i SarKaK som vrag. En hel del
af tegningen er rekonstruktion,
bl. a. et stort stykke af bunden
agter.
På modellen er skroget bygget
nøje efter tegningerne. Skandse-
klædning, lønning, ror og rorpind
er rekonstrueret.
På dækket er lastelugerne kor-
rekte, idet disse, bortset fra luge-
dækslerne, var intakte på vraget.
Ankerspillet ligeså, det er dog
tvivlsomt, om spillet stammer
helt tilbage fra skibets bygning.
Kahytsopbygningen er korrekt,
måske bortset fra kappen, der er
rekonstrueret. Lugen til mands-
kabslukafet er rekonstrueret. Det
er muligt, at der også her har
været en nedgangskappe.
Pumperne er rekonstruerede.
Muligvis har en mere moderne
type været anvendt.
Anker med kæde pg træstok
er rekonstrueret. Båden har gi-
vetvis haft anker med jernstok
i sine sidste år, måske hele tiden.
Placeringen af kædekassen
(indbygget i mandskabslugafet,
således at en af køjerne tildels
bliver uanvendelig) samt kæde-
klydsets uhensigtsmæssige place-
ring på dækket, tyder på at kæ-
dekassen ikke er oprindelig, men
indbygget senere. Båden har nok
oprindeligt haft ankertrosse og
ikke ankerkæde. Spillet er ikke
specielt kædespil, så måske er
det oprindeligt.
Hele rigningen, master og ud-
lægger (bovspryd) manglede på
vraget, og den af hr. Roos givne
rigningstegning er en rekonstruk-
tion. Den er dog ikke fulgt, —
og modellens rigning står helt
for egen regning.
Masternes diametre er fastlagt
efter hullerne i dækket, højden
efter fotografier, bl. a. i Krabbes
„Grønland" samt en tegning af
Jakob Danielsen i „Moderna Eski-
moar". Udlæggerens dimensioner
og anbringelsesmåde stammer fra
samme kilder.
Det er sikkert, at i hvert fald
størsteparten af storbådene har
været skonnertriggede, men nog-
le af dem har nok været „slet-
toppere" (begge master lige høje).
Galeaserigning har jeg ikke set
nogetsteds. Mastedimensionerne
viser, at „Karen" har været skon-
nertrigget, måske slettoppet.
I øvrigt viser ingen af de foto-
grafier, jeg har set, båden under
sejl. Danielsens tegning viser en
båd under sejl, men desværre
tegnet fra den allermest uheldige
vinkel — ret forfra.
Storsejlets dimensioner er
ukendte, og modellens storsejl er
derfor en rekonstruktion. Skon-
nertsejlets størrelse gives nogen-
lunde af masteafstanden, og det
kan ikke være helt galt, hvis
mastehøjden er skønnet nogen-
lunde korrekt. Det samme gælder
for stagfokkens vedkommende. Af
„Godtvejrssejl" er modellen rig-
get med klyver på udlægger samt
bredfok. Begge sejl findes på
Danielsens tegning, og klyveren
er desuden antydet på flere fo-
tografier. Om andre godtvejrs-
sejl har været i brug, ved jeg
ikke. Man kunne tænke., sig top-
sejl over bredfok og gafler.
Videre oplyser telegrafbestyrer
Aage Dahl:
— Riggen har jeg udført som
forenklet skonnertrig svarende til
skik og brug på småskibe. Alle
rigningsdetaljer er rekonstrue-
rede.
Hr. Roos mener, at båden er
bygget omkring århundredeskif-
tet, og jeg har i rigning og dæks
lay-out forsøgt at ramme stilen
fra sidste halvdel af forrige år-
hundrede. At „Karen" i sin lange
levetid imidlertid har undergået
mange ændringer er helt sikkert,
og det er usandsynligt, at „Ka-
ren" anno 1900 er helt identisk
med „Karen" anno 1920.
Fotografierne viser, og bl. a.
fhv. skibsinspektør Olafsson be-
kræfter, at storbådene ikke rig-
ningsmæssigt tilhørte samme ty-
pe. Der var forskellige rigninger
i brug, måske havde hvert di-
strikt sin „ynglingstype" — jeg
ved det ikke. Eller måske havde
skippere, kolonibestyrere, eller
hvem der nu stod for bådene,
frie hænder til at rigge dem, som
de havde lyst til. F. eks. synes
visse fotografier at vise sprydrig
noget lignende som de danske
kragejoller. „Karen“s ret korte
kraftige pælemaster betyder må-
ske, at den har haft sprydrig.
Skrogets form og den ringe
dybgang har nok gjort bådene til
temmelig ringe sejlere, så det er
naturligt, hvis nogle skippere har
forsøgt at forbedre sejlegenska-
berne ved at ændre på riggen.
Under kryds og i let vind er
det nok ikke blevet til noge sær-
ligt, mens de nok har klaret sig
udmærket med vinden tværs og
agten for tværs og i kraftig vind.
Ældre grønlændere, jeg har talt
med, har også meddelt, at de var
ringe krydsere, men gode sejlere
i hårdt vejr.
Sluttelig bemærker Aage Dahl,
at modellen ikke er en museums-
model, dertil er den ikke detal-
jeret og nøjagtig nok. Det er
hastværksarbejde (ca. 150 timer)
og den er faktisk kun lavet til
pynt.
Aage Dahl håber imidlertid, at
denne „midlertidige" model vil få
gamle søfolk til at komme frem
af busken og fortælle, hvad de
ved om bådene. Særlig håber han
at få så mange detaljer som mu-
ligt oplyst inden de sidste „rig-
tige" søfolk forsvinder. Således
at den endelige model kan blive
så korrekt som det er muligt.
— Men alligevel — der er ingen
idag der kan huske tilbage til
århundredeskiftet, og det er fak-
tisk den periode der er relevant.
Det kan oplyses, at telegrafbe-
styrer Aage Dahl har tilbudt
Grønlands Landsmuseum at bru-
ge den kommende vinter til at
bygge en bedre model af „Karen",
een — som han siger det — jeg
kan være bekendt at lægge navn
til.
Det vil derfor være af største
interesse for Landsmuseet og
Aage Dahl at modtage oplysnin-
ger fra folk, som mener at kende
noget til enten „Karen" eller
andre storbåde. Oplysningerne
bedes sendt til: Grønlands Lands-
museum, Postbox 145, 3900 Godt-
håb.
-rg.
To tømrersvende
og en jernbinder
søger efterårs- og vinterarbejde snarest muligt.
Billet mrk. 7181, Grønlandsposten, postboks 39, 3900 Godthåb.
asmm
r r
Uanset hvilken båd De vælger, har Chrysler motoren. Chrysler
har outboards fra 3.6 til 135 hk. Ialt 51 sprællevende model-
ler. Hver med sit fortrin. Hver med sin fremragende teknik.
Betyder penge, kvalitet og service noget for Dem - så er
Chrysler sagen!
angatdlåmik sumigdlumt Kiriigakaruvit Chryslerip motorigssa-
Kartisavå. Chrysler aKOteralauteKarpoK 3,6-nit 135-nut HK-
lingnik. modellit umårigsut 51 -nik amerdlåssusigdlit, tamar-
migdlo ingmlkut pitsaoKutigdlit teknlkerigsårtorujugssuitdlo.
aningaussat, pitsåussuse« kivfartQtdluarneKarnerdlunit pingår-
tlkugkit. tauva tåssåusaoK Chrysler!
IMPORTØR:
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
Banemarksvej 4 ■ 2600 Glostrup
FORHANDLERE PÅ GRØNLAND:

CHRYSLER
■ UIIIIIULLII
Manne
EBBE PEDERSEN
Nanortalik
SUPERMARKEDET
Julianehåb
KAMIK
Godthåb

i'miåraK kimikitsoK inumaringnartOK ► 115
/#P|1 j(jf \q\ J
en let og behagelig pilsner niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK et kvalitetsprodukt fra Carlsberg bai/er-ih.
i

10