Atuagagdliutit - 16.09.1971, Qupperneq 26

600 millioner europæere
under lup i Strasbourg
Forsøg på portrættegning af Europas befolkningssammensætning på
Europarådets 2. befolkningskonference.
AF HENRIK DØCKER.
Det forholdsmæssigt stigende antal af ældre, forholdet mellem avle-
dygtighed og familiens sociale og økonomiske status og vandrearbej-
dernes sociale vilkår er blandt hovedemnerne på Europarådets befolk-
ningskonference, der holdes i Strasbourg i september.
Det er den anden konference i
sin art — den første løb af stabe-
len i 1966. Over 200 befolknings-
eksperter fra Europarådets 17
medlemslande plus otte udenfor-
stående europæiske lande søger
her at kortlægge udviklingsten-
denser og behov for Europas ca.
600 millioner indbyggere. Et for-
søg på en syntese af mangeartede
nationale og internationale be-
stræbelser på at gøre tilværelsen
bedre og på at forudkalkulere den
kommende udvikling.
UENSARTET BILLEDE
Det er ikke for meget sagt, at
Europarådet har gjort et kæmpe-
arbejde for at systematisere og
anskueliggøre data om undervis-
ning og forskning i befolknings-
statistik —demografi — i Europa,
og det er lykkedes rådet at ind-
hente informationer fra 27 lande,
mens seks lande undlod at svare
på dets spørgeskemaer. Materialet
er dog noget uensartet, fordi visse
lande vier demografien betydelig
større opmærksomhed end andre.
Der findes ti europæiske institu-
tioner, som udelukkende beskæf-
tiger sig med befolkningsforsk-
ning, mens emnet i de fleste lande
indgår i mere almindelige statisti-
ske og økonomiske studier. Der
findes syv europæiske tidsskrif-
ter, som udelukkende beskæftiger
sig med demografi — deraf de
fire i Østeuropa. Danmark hører
til de lande, hvor demografi prak-
tisk taget ikke vies nogen sær-
skilt opmærksomhed, og hvor der
f. eks. ikke finder nogen under-
visning sted i dette fag.
Et centralpersonregister som
det danske, der oprettedes i 1969,
findes også i Norge, Sverige, Fin-
land, mens Czekoslovakiet, Bel-
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350 kr.
Skriv efter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
gien, Holland og Vesttyskland har
planer om at oprette noget lig-
nende. De mange muligheder,
som elektronikken frembyder i
form af databanker, har natur-
ligt fremskyndet planer om cen-
trale personregistre. Europarådet
valgte til belysning af befolk-
ningssammensætningen i Europa
at dele verdensdelen ind i regio-
ner / 500.000 indbyggere, dvs. 581
regioner (ekskl. Sovjetunionen)
for at kunne gøre relevante sam-
menligninger.
Demografiske oplysninger har
stor betydning for at foretage
langsigtet økonomisk og social
planlægning. Der har således væ-
ret gjort mange overvejelser om
forholdet mellem psykisk velvære
og dette at være alene, at have
manglet en af sine forældre un-
der opvæksten, at blive forsørget
osv., men det har skortet på so-
lid forskning af disse korrelatio-
ner. Europarådet søger ved ind-
samlingen af den megen viden
og de mange forskningsresultater
og statistikker at få landene til
at lære af hinanden.
MIKRO-FOLKETÆLLINGER
I en rapport til befolkningskon-
ferencen om befolkningsdata og
brugen af dem fremhæves Vest-
tyskland for de differentierede
spørgeskemaer, som udsendtes
ved folketællingen i 1970. Til for-
skel fra landets forrige folketæl-
ling i 1961 sendtes til 10 pct. af
befolkningen mere detaljerede
spørgeskemaer, således at man
kunne få bedre rede på sammen-
sætningen af husholdninger med
flere familier. Man har også fun-
det ud af, at det kan betale sig
af og til at holde mikrofolketæl-
linger (blot af et udsnit af be-
folkningen) for at kontrollere, at
udviklingen ikke har ændret sig
alt for meget, siden man sidste
gang holdt „rigtig“ folketælling.
Samfundets viden om antallet
af uddannede i forskellige fag, og
efterhånden ikke mindst inden
for små grupper af specialuddan-
nede, er af overordentlig stor vig-
tighed. For f. eks. at kunne regne
med den faguddannede del af den
kvindelige arbejdskraft må man
kende noget til ønskerne blandt
disse kvinder — om de vil blive
i eller vende tilbage til erhvervs-
livet, alt afhængig af deres børns
alder og deres mands indtægt.
Der slås derfor blandt demogra-
fer et slag for, at indkomstfor-
hold inkorporeres i spørgeskemaer
ved folketællinger, evt. ved at
folk blot sætter kryds inden for
bestemte kategorier, hvis de ikke
ønsker at rykke ud med det eks-
akte beløb. I denne forbindelse
har også studier over kvindernes
frugtbarhed naturligvis interesse.
Denne har i årene siden krigen
været støt dalende i Europa og
ligger nu på 2,3-2,7 fødsler pr.
kvinde, — et bemærkelsesvær-
digt lavt tal sammenlignet med
andre verdensdele, der kæmper
med overbefolkningens proble-
mer.
Det fremgår af statistiske un-
dersøgelser endvidere, at antallet
af gifte kvinder, der er beskæf-
tiget uden for hjemmet, er stadigt
stigende, samtidig med at man-
dens totale antal arbejds-år gen- '
nemsnitlig synker. Procenten af
gifte kvinder, under 60 år, som
selv tjener penge, ligger nu på
over 50. Man har endvidere fun-
det ud af, at frugtbarheden hos
kvinder, der arbejder uden for
hjemmet er væsentlig lavere end
hos kvinder, der ikke arbejder
uden for. hjemmet, men man har
endnu ikke fundet ud af hvad |
der er årsag og hvad der er virk-
ning i denne forbindelse.
TUNGERE BYRDE
Danmark, der på konferencen re-
præsenteres af kontorchef Poul
Jensen og sekretær Bo Simonsen,
Danmarks Statistik, samt ekspe-
ditionssekretær Henry Hamtoft,
Sundhedsstyrelsen, fremlægger
ikke selv nogen rapporter i Stras-
bourg om de centrale emner. Der
er nemlig ingen danskere blandt
de såkaldte rapportører, men en
væsentlig undersøgelse foretaget
af en dansker citeres i professor
L. Neundiirfers og H. Damas’ be-
retning om de ældres sociale og
økonomisk problemer. Det drejer
sig om en undersøgelse af de æl-
dres boligforhold i en række eu-
ropæiske lande, foretaget af
forskningsleder ved Socialforsk-
ningsinstituttet, cand. polit. Frede
Østergaard. Det fremgår heraf,
at det alt ialt er relativt få
gamle, der bor på institution —
3-8 pct. Temmelig få gamle bor
dog i huse, der særlig er indret-
tet til pensionistboliger. I Dan-
mark ønsker et betydeligt antal
gamle i byerne at flytte (25-30
pct.), fremgår det af opinionsun-
dersøgelser. Det hænger ikke ale-
ne sammen med boligernes dår-
lige standard, men også vanske-
lighed med at komme op af trap-
pen, — og de gamle bor som
oftest ikke i huse, hvor der er
elevator.
Det fremgår af rapporten om
de gamles socialt økonomiske vil-
kår, at hovedbyrden bortset fra
Wien, Vestberlin, Brighton-kyst-
området i Storbritannien og Ales-
sandria-området i Nordvestitalien
i afholdelsen af samfundets ud-
gifter ligger hos den unge gene-
ration. Med den forstærkede flugt
fra land til by bliver forskydnin-
gen i det social-økonomiske møn-
ster stadig stærkere — aftægts-
begrebet, som i det sydlige Euro-
pa har holdt sig noget længere
end hos os, er nu også der stærkt
på retur. Da der samtidig ned-
lægges tusinder af landbrug, fordi
de ikke kan svare sig, bliver be-
hovet for boliger til disse gamle
påtrængende.
FLERE SYGEDAGE
Konferencen beskæftiger sig også
med dødelighed og sygdomshyp-
pighed, og det fremgår af en
rapport herom, at antallet af
sygedage hos den aktive befolk-
ningsgruppe synes stigende i
flere europæiske lande. Det er
først og fremmest mindre alvor-
lige dårligdomme, der ligger til
grund herfor — „nervøsitet",
„stress", „svagelighed" osv. Regel-
mæssige undersøgelser af forskel-
lige sygdommes hyppighed kan
være af stor betydning ved ud-
formning af en gennemtænkt
sundhedspolitik. Der har hidtil
været for lidt indpasning af dø-
deligheds- og sygdomshyppig-
hedsstatistikker i anden befolk-
ningsstatistik og der har også
været for lidt vilje til at finde
fælles retningslinier blandt Euro-
pas nationer. Hvis samarbejdet
øges, er der ikke tvivl om at an-
vendelsesmulighederne af de
mange former for befolkningssta-
tistik, der rent faktisk findes, vil
øges. Og det er dette, Europarå-
dets befolkningskonference gerne
skulle være en ansporing til.
VIL DE HENTES I
LUFTHAVNEN?
Vognene bringes til lufthavnen, og kan afleveres samme sted.
Skriv eller ring om tilbud og priser.
Vi kan tilbyde følgende: VOLVO 142 TAUNUS 17 M
meget billige betingelser. CORTINA CAPRI VW m. m. på
Forudbestilling:
Irwing Jensen Ole Siewartz Nielsen
Backersvej 15 Postboks 9
2300 København S 3940 Frederikshåb
Tlf.: 55 10 60 Tlf.: Frh. 72 85
r
hjælpeaggregater
Marinediesel A/S er importør af hjælpemotorer fra Li-
ster Blackstone Mirrlees Marine Ltd. Et selskab, der har
årelang erfaring i udvikling og produktion af motorer,
hvilket garanterer et kvalitetsprodukt og en omfattende
service. Hjælpeaggregater leveres med luft- som vand-
kølet dieselmotor. De kan leveres sammenbygget med
jævnstrømsdynamo - vekselstrømsgenerator - ballast-
pumper etc. etc. Forlang yderligere oplysninger.
26