Atuagagdliutit - 02.03.1972, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 112-iat
sisamångorneK 2. marts 1972
Nr. 5
To konferencer om
fællesmarkedet
Oplysningsforbundet har taget initiativet til et omfattende oplysnings-
arbejde om fællesmarkedsproblemerne.
Fællesmarkedet har hidtil været et næsten ukendt begreb for den
grønlandske befolkning. Men nu indledes et omfattende oplysnings-
arbejde om fællesmarkedsproblemerne. Det er et led i forberedelserne
Id folkeafstemningen om Danmarks og Grønlands eventuelle indtræ-
den i de europæiske fællesskaber. Grønlands Oplysningsforbund, der
har taget initiativet, arrangerer i de kommende måneder to konfe-
rencer om fællesmarkedet. Den første finder sted i Godthåb i påske-
ugen, og den anden i Holsteinsborg i slutningen af juni.
Grønlandsposten bringer i dette nummer endnu en artikel af Ivars Silis, denne gang om narhvalfangst og
måtakfabrikation ved K’eKertat ved Thule. Her er nogle fangere på vej til dagens fangst i fjorden.
Atuagagdliutit normuåne uvane Ivars Silis agdlagaKandgpoK, tamatumuna Kilalugkanik KernertarniarneK må-
tangnigdlo niorKuteKarneK K’eKertane Thulep erKånltume. åjuko piniartut kangerdlungmut Kilalugarniardlu-
tik autdlartut.
TV frem for program II
Officielt grønlandsk TV kan blive en realitet allerede fra 1976. TV-kæden
skal kunne dække kyststrækningen fra Nanortalik til Jakobshavn.
Den grønlandske arbejdsgruppe i TV-udvalget har på mødet i Godt-
håb besluttet, at TV i Grønland må have første prioritet frem for
program II. Det var gruppens opgave at fremkomme med en hen-
stilling til brug ved en politisk principbeslutning enten for indførelse
af program II eller TV. Gruppens henstilling betyder, at der kan
indføres officielt TV i Grønland
I Danmark er man langt fremme
i forberedelserne til folkeafstem-
oingen. Foruden debat i dags-
pressen, radio og TV er man i
Sang med møde- og kursusvirk-
somhed, som arrangeres af for-
skellige foreninger. Folketinget
har vedtaget, at der kan gives
tilskud til dette formål.
Markedsminister Ivar Nørgaard
har givet tilsagn om, at der kan
blive bevilget det nødvendige be-
l0b til afholdelse af oplysnings-
arbejdet i Grønland. Pengene
hentes fra markedssekretariatets
bevilling til oplysningsarbejde om
fællesmarkedet.
Oplysningsforbundet har planer
°m at iværksætte et stort program
1 samarbejde med markedssekre-
tariatet, grønlandsministeriet,
nunavtine fjernsyneKalernigssaK
pivdlugo udvalgip suliå Kanigtu-
kut angnertusineKarpoK kulture-
Karnikut ministerimit. udvalge
PerKuneKarpoK navsuiåumik sar-
KumiussaKåsassoK nunavtine
fjernsyneKalernigssaK pivdlugo
Politikikut aulajangernigssame
atorneKartugssamik. åmåtaoK
navsuiauteKarfigineKåsaoK radiu-
kut autdlakåtitat mardlungornig-
ssat imalunit fjernsyne sagdliuti-
oeKåsanersoK. kisalo navsuiau-
taussume erKartorneKåsåput ajor-
nartorsiutit sulissugssaKarnermut
minutdlo sutdliviussugssanut tu-
ngassut.
udvalgip atautsimlnerane Køben-
havnime Kåumat migssiliordlugo
KångiutoK, GTO-me teknikerit
OKautigåt sinerissamik radiukut
atåssusiniarneK månåkut suliari-
ueKartoK, taimågdlåt nautsorssu-
ueKartoK telefonimut, telegrami-
nut '’adiofonimutdlo. atåssusiniar-
uok månåkutut suliaririéKamera-
tut ingerdlatinarneKåsagpat aitsåt
980-ip kingorna fjernsynimut
landsrådet og landshøvdingeem-
bedet. Man har bl. a. også indledt
et samarbejde med Grønlands
Radio, Nyhedstjenesten, A/G og
den lokale presse.
Det er meningen, at pjecer og
andet trykt materiale skal om-
deles til samtlige husstande i
Grønland. Grønlandsministeriet
udgiver inden midten af marts
fællesmarkedets traktat oversat
til grønlandsk. Man påtænker og-
så at udgive Jørgen Hertlings
grønlandsksprogede foredragsse-
rie om fællesmarkedet i pjece-
form.
Endelig vil Oplysningsforbun-
dets presseinformation udsende
særligt tilrettelagt materiale på
grønlandsk. Landsbiblioteket vil
(Fortsættes næste side).
atorsinaulisaoK, angnertoKissunik
aningaussartuteKarérnikut.
fjernsyne 1976-ime?
japanimiutdle fjernsynikut aut-
dlakåtitsinerme periautsimik nu-
tåmik navssårsiméput, nunanut
siamasigsunik inulingnut nautsor-
ssussamik. teknikikut periauseK
nutåK tåuna atorneKåsagpat pe-
riarfigssaKarpoK såkortusaivfit
angnertusisineKarnigssåt, tåssa
1976-eKalinartoK fjernsynikut aut-
dlakåtitsissoKarsinaulisavdlune
måna atåssusiaussoK atordlugo.
taimailiusagåine ingmikut ani-
ngaussartutigssat 10 mili. kruniu-
sangatineKarput. tåukule saniati-
gut aningaussartuteKåsaoK aut-
dlakåtitsissutigssamut, ininut aut-
dlakåtitsivigssanut åssigissåinut-
dlo. japanimiut periausiat ator-
dlugo iliusagåine igdloKarfingne
tamane autdlakåtitsissuteKarta-
riaKåsaoK, atåssusiardlo ånrigssu-
neKarsimavoK igdloKarfingnuinaK
atortugssångordlugo. nunaKarfit
angnerussut peKatautineKåsagpa-
Ministeren for kulturelle anlig-
gender har fornylig udvidet kom-
missoriet for det grønlandske
TV-udvalg. Det pålægges udval-
get at afgive en redegørelse til
ta ajunginerusaoK tamåna måné-
kut aulajangivfigineKarpat. nuna-
Karfit kingorna atåssusivfigine-
Kåsagpata ingmikut aningaussar-
tutigssat angnertufigåtsiåsaKaut.
pilerssårutitdle piviussungorti-
neKartinagit pissariaKarpoK poli-
tikikut aulajangernigssaK radiu-
kut autdlakåtineKartartut mar-
dlungusanersut imalunit fjern-
syneKalisanersoK, isumaKartoKå-
ngilarme tåuko mardluk atautsi-
kut pilersineKarsinaussut. udval-
gip ilaussortaisa nunavtinitut su-
liagssaråt påsiniåsavdlugo tåuko
ardlåt sujugdliuneKåsanersoK. ta-
matumuna aulajangernigssaK
navsuiauteKarfigineKåsaoK, nu-
navtine kigsautigissaussut pissa-
riaKartitsinerdlo tungavigalugit.
peKatigalugo udvalgip ilaussortai-
sa nunavtinitut isumaliorKutigi-
savait ajornartorsiutit nunavtine
fjernsynigssap ingerdlåneKarnig-
ssånut kalåtdlinigdlo sulissugssa-
Karnigssånut tungassut.
udvalgip akuerssungilå ilau-
ssortat GOF-imit radioavisimitdlo
ilaneKarnigssånik erKarsaut. kul-
tureKarnikut ministere tamatu-
mane isumaKatauvoK aulajanger-
dlugulo udvalgip ilaussortai nu-
navtinitut ilaneKåsångitsut.
Kalåtdlit-nunåta Radiua kul-
tureKarnikut ministereKarfingmut
atalersimagaluartOK aprilip aut-
dlarKautånit ukioK måna ataler-
KisaoK nunavtinut ministereKar-
fingmut. fjernsynile pivdlugo ud-
valge atåinaratdlåsaoK kulture-
Karnikut minjsfereKarfingmut.
‘ " *ich. , Julut.
■■ ' f..
1976.
brug ved den politiske afgørelse
af, om TV skal indføres i Grøn-
land, og om hvordan det skal
prioriteres i forhold til et radio-
program II. Redegørelsen skal i
store træk behandle de personale-
og lokaleproblemer, der knytter
sig til de forskellige løsningsmu-
ligheder.
Under TV-udvalgets møde i Kø-
benhavn for en måneds tid siden
oplyste teknikere fra GTO, at den
UHF-kæde, som for tiden bygges
langs kysten, kun er beregnet til
fremføring af telefoni, telegrafi
og radiofoni. I sin nuværende ud-
inungnik taisisitsinigssamut pia-
rérsarneK Danmarkime ingerdlå-
neKardlualerérpoK. avisine, radiu-
me fjemsynimilo oKatdlinerup sa-
niatigut ingerdlåneKarput ataut-
siminerit kursuserneritdlo peKa-
tigigfingnit åssigingitsunit åncig-
ssuneKartut. folketingip akuerisi-
mavå tamåkununga tapissuteKar-
tOKarsinaussoK.
påsissutigssat
niuvernikut ministere Ivar Nør-
gaard neriorssuisimavoK atugag-
formning vil kæden først efter <
1980 og under afholdelse af ufor-
holdsmæssige store omkostninger
kunne sættes i stand til også at
fremføre TV.
TV OM FIRE AR?
Men nu har japanerne udviklet
et nyt TV-spredningssystem, som
er specielt beregnet for tyndt be-
folkede områder. På basis af den
nye tekniske udvikling er der
mulighed for at udvide relæsta-
tionernes kapacitet, så der alle-
rede fra 1976 vil kunne fremføres
TV via UHF-kæden.
Ekstraudgifter til en sådan løs-
ning menes at beløbe sig til om-
kring 10 mili. kr. Men dertil kom-
mer udgiften til sender, studier
m. v. Det japanske system kræver
en lokal sender i byerne. Kæden
er ensrettet og er foreløbig ind-
rettet til kun at dække byerne.
Såfremt de større bygder skal
med, vil det være hensigtsmæssigt
(Fortsættes næste side).
ssångortitsissoKarsinaussoK nu-
navtine påsisitsiniaivdlune suli-
nigssamut. aningaussat tiguneKå-
såput nunanik niuveKatigingnik
påsisitsiniainigssaK isumagalugo
niuvernikut agdlagtOKarfingmut
atugagssångortineKarsimassunit.
Kåumarsainikut kåtuvfik piler-
ssåruteKarpoK angnertumik påsi-
sitsiniainigssamik suleKatigalugit
niuvernikut agdlagtoKarfik, nu-
navtinut ministereKarfik, lands-
råde åma landshøvdingeKarfik.
(Klip. 2-me nangisaoK)
nunavtine fjernsyneKalisaoK
ttålagauvfiup ingerdlatånik nunavtine fjernsyneKalersinau-
lerpoK 1976-imit — fjernsynikut atåssusissoKarsinåusaoK Na-
nortalingmit Ilulissanut
fjernsynimut tungatitdlugo udvalgip ilaussortaisa nunavtinitut Nung-
atautsimlnerane aulajangerneKarpoK, nunavtine f jernsy nexalernig-
ssd sagdliutitariaKartoK radiukut mardlungnit autdlakåtitsissalernig-
ssamit. atautsimititat suliagssinexarsimåput sujunersutexarKuvdlugit
Politikikut aulajangernigssame najorxutagssamik, nunavtine fjernsy-
ueKalisanersoK imalunit radiukut autdlakåtitagkat mardlungusanersut.
måna sujunersuteKarneK kinguneicarsinaulerpoK nålagauvfiup inger-
dlatånik nunavtine fjemsynexalersinauneranik 197G-imit.
alautsimérssuarnigssat
niuveKatigit pivdlugit
Kåumarsainikut kåtuvfiup sulissutigigå angnertumik påsisit-
siniainigssaK nunane niuveKatigingne ajornartorsiutinik
nunanut niuvexatigingnut tungassut måna tikitdlugo ilisimarKalårdlui-
narsimavavut. månale nunavtine angnertumik påsisitsiniaissoKarnia-
lerpoK nunane niuveKatigingne ajornartorsiutit pivdlugit. tamåna pi-
saoK Danmarkip nunavtalo niuvexatigingnut kagdlusinaunigssånik
inungnik taisisitsinigssamut piarérsautitut. nunavtine Kåumarsainikut
kåtuvfik tamatuminga sulissutigingnigtuvoK, Kdumatinilo aggersune
mardloriardlune atautsimérssuartitsiniarpoK niuveKatigit pivdlugit. su-
jugdlermik atautsimitoKåsaoK Nungme porskikune, åipagssånigdlo Si-
simiune junip nålernerane.