Atuagagdliutit - 02.03.1972, Side 8

sujunigssarput
kia
aulajangfsavå?
inuiait ingmikorti tårtut kisermåu-
ssivdlutik nangminerssortuinau-
gatdlarångamik åmalo atausinau-
ssumik inussutigssarsiuteKardlu-
tik iluarsåussissaringitdlat suju-
nigssaK pivdlugo ima imalo Ka-
noriliuseKarnigssamik anguniaga-
Karnigssamigdlunit. inuiangnutdlo
taimåitunut kalåtdlit sujuaissavut
ilausimåput. nunap ilå nangmi-
neK Kinigkane igdluliorfigisimav-
dlugulo ilaKutanilo inuniarfigi-
ssane perKigsårutinarpå. piniag-
kat inussutituarssuane nalingina-
ringitdluinardlugit, påsivdluarsi-
mavdlugo aulajangissutitdlugulo
piniagkane (inussutigissane) per-
Kusinaunagit ima amerdlatigissu-
ngorKuvdlugit imalunit amerdla-
tigalutik tåkuterKuvdlugit, nauk
taima pissoKarnigsså erKarsåumi-
gut kigsautigissaraluardlugo (ila—
nilume sarKumissumik, tåssa pui-
ssinigsartardlutik). taimåitumik
piniagkat takussane pendgsårut-
dluinartarpai, nujutsailiniartar-
pai. taimåinigssamutdlo mérau-
nerminitdle sungiusameKartar-
poK sungiussissardlunilo, „sang-
mivik atauslnaugatdlarmat“.
nunagissaK inuilo ingmingnut
nalemutarput, OKimaeKatigigtar-
put. inuiait nunavtinut tikitarsi-
massut nuna tikitartik ingming-
nut nalerKiitungorsarneK ajorpåt,
ajornarmat, nangmingnerdle té-
ssunga nalerKutungorsartarsi-
mavdlutik. nunarputdlo uvdloK
måna tikitdlugo taimåipoK. pissu-
tauvoK imaK kisime inussutigssar-
siuteKarfiungmat, puissit aulisag-
katdlo. ukiunilo kingugdliussune
kujaterpiåne savauteKarneK ilau-
lerportaoK, åmale tåukununga nu-
nagissaK kigdlilivdlune, naggo-
rigsagausinaussoK KåKat manl-
ngineritdlo kigdlilinarnago, åma-
le pingortitarssuaK nangmineK
ajornartitsingmat.
inoriauseK taimåitoK uajang-
nartuvoK, nauk nunagissaK inuilo
ingmingnut nalerKUkaluartut. —
inuiait nunavtinik inulissartut su-
jugdlit nungutarsimåput. puissit
akugtortikångata ajorssarnarsi-
ssarpoK, aulisagkat ajomarsigå-
ngata akigssaileKinarsissarpoK,
savauteKarnerdlo ukiordlungmit
erKomeKarångame erngerdlune
„aserortarpoK", ikiorsineKartaria-
Kalersardlune.
nuna inuvfigissaK „nukinger-
ssorneKarsinåungitsoK" taimåitar-
poK. pingortitarssuvdlo sordlo
nangmineK nalungikå kigdlilxne-
KartariaKartoK — umassume Ka-
norissusiat pissutigalugo.
erKarsautigilerdlugo Kujåssuti-
ginångitsungilaK pingortitarssuaK
umassumigut „arritsumik" avdlå-
ngoriartortarmat, nauk ilåne tå-
ssångåinartumik taimailineKarta-
raluartoK. tassångåinardlune pui-
ssaerukångat kingunerdlugta-
KaoK! — åma taimåisagaluarpoK
tassångåinardlune aulisagaeruka-
luarpat, tåssångåinardlune savau-
teKarfigssaujungnaeraluarpat!
inussutigssarsiutit aulisarneK
savauteKarnerdlo puissiniarnertut
kisermåussivdlune nangminer-
ssortuvfiungitdlat, avdlanik „ma-
ligterpagssuaKarput". inussutig-
ssarsiutitdlo tåuko sujunigssamut
lungassumik iluarsdussinertaKar-
tariaKarput.
tamatuma pissutigå puissiniar-
neK avdlanik ilaKaleraluartoK
inussutigssarsiutitdle katitdlutik
Kanorissutsimikut avdlångungi-
nerat, tåssa sule Kajangnartuv-
dlutik. tåssa erKaimavdluartaria-
KartoK. nunavtine inussutigssar-
siutit Kajangnartuput. sordlulo
OKatsiarérsunga: pingortitarssuaK
nangmineK kigdlilisimavoK, imå-
narssuaK peKartitsingilaK. Kale-
raleKarfit angnertutdlunit nungu-
tarsimåput, åma natårnaKarfit
taimåisimåput, sårugdlit imap
nigdlissusia kiåssusialunit malig-
tarerpalugpåt ikiliartordlutigdlo,
rejet „nåmagtorssorpalugput" (uv-
dlume), nalunéngilardle åma kig-
dligssaKartut, kapisigdlitdlo —
Kanorme sivisutigissumik?
nunagissame inussutigssarsiutit
Kajangnartungmata kigdleKångit-
sumik piniarneK ajornarput. kig-
dleKångitsumik pinialeråine inu-
ssutigssarsiut atorungnåisavoK tu-
ngavingmigut inussutigssarsiuti-
tut. tamatumalo kingunerisavå
ajornartorsiulernerssuaK uvdlu-
mikumit anginerungårtOK!
uvdlumikutdlo tamatuma tu-
ngånut ingerdlaneKalerårunarpoK,
„avdlatut ajornartumik" inuiait
avdlat ingerdlauserissartagåt atu-
atdlangneKarame: nunap inuisa
amerdliartuinarnerat pissutigalu-
go inussutigssarsiutit ingerdlati-
taunerat åma agdliartuinardlune.
tåssa ima ingerdlaneKalerpoK, sor-
dlume pissoKartartoK, una åsser-
sutiglnardlugo: rejerniat amer-
dliartoramik sulivfik tunitsivigi-
ssartagartik mikigilerpåt, piuma-
ssaKariartuinarnerdlo pivdlugo
fabrike agdlilerneKarpoK, ima
angnertutigissumik: aulisariutit
ikigineKalerdlutik, tauvalo tåuko
amerdliartuinalerputaoK, ima piu-
massaKarumårtunik: fabrike mi-
kigilerparput, agdligunilo aulisa-
riutinik ikigigssailerumårdlune il.
il., una tikitserdlugo: nungutor-
dlune soriarfigssaerunigssaKi tai-
manikut Kanorisava?
avaterput, sineriavta kigdleKar-
fiata avatå, soruname angnertu-
neroKigame periarfigssaKarnarne-
ruvoK. unale OKautigingitsugag-
ssåungilaK: inuiait avdlat aulisar-
torpagssuisa avåput ornigartuar-
påt, ungasigsorssuarmit agdlåt.
soK-uko? måkua pissutåusåput:
iluanårnerujumanermit, sule au-
lisagkaminik nungutsissortineKå-
nginine pivdlugo iluanårfigssauv-
dluarmat. åma: nunamingne „tå-
tOKisautileramik!“
sule amerdliartornialerunarput:
ukiune kingugdliussune Europap
nunatdlo avdlat imartaisa ilait
aulisagaKarnermikut ajutoriartui-
narnigssåt OKautigineKartorujug-
ssuångorpoK, suliorfigssuit suliv-
fitdlo åssigingitsut, erKagkamikut
(ilarpagssuilo toKunartuvdlutik)
imaK mingugtikiartuinarmåssuk
(sordlo 1971-ip ingerdlanerane
Østersøenime sårugdligtat tingui-
lunit nererKuneKarungnaerput),
taimåitumigdlo imat sule mingug-
titåungitsut KiviarneKartorssuå-
ngorput — nunavta avatåta imar-
tå ilångutdlugo. — (Kularnångit-
sumik avativtine aulisagartat ila-
ne ugsagsårutitaKalisåput imatu-
ngajak: Kalåtdlit-nunånit pissat
— toKunartoKångitsut!)
imat KaKugu'mita „erKigsisima-
titaunigssåt“ OKaluserineKalisava?
nunavtalo imartai KaKUgumita
nålagkersuissuvtinit „igdlersu-
siorneKåsåpat? “
tamåko pivdlugit iluarséussine-
rit angnertunerussut sujunigssa-
mut tungassut pingitsorneKarsi-
naujungnaerput. sujornatigut ilu-
arsåussineKartarsimavortaoK: mi-
ternik erKigsisimatitsinerit, pui-
sseKarfingne pujortulérarssornerit
avdlatdlo. taimane iluarsaussine-
rit tamåko OKinerusimasorinar-
put, nunarput „matorKanerugat-
dlarmat".
sorssungnerssup kingugdliup
nunarput avåmut angmarpå, 1953-
imilo Danmarkip nunåta ilåtut
issigineKalerpoK, nunasiaujung-
naerdlune, autdlarKåumume o-
Kausinaunerugatdlarsimassumik,
kingornale åssigingitsutigut „ti-
MSS Kjolestoffer, Ikast
6 prøvemapper tilsendes omg. mod
kr. 2 i frimærker. Største udvalg,
billigste priser og omg. lev. pr.
efterkrav.
MIDTJYDSK STOF SERVICE
Box 22 . 7430.
Autoreservedele
AUTOVÆRKTØJ
RESERVEDELE OG TILBEHØR
til alle gængse vogne, samt alt
i værktøj og værktøjsmaskiner.
Speciale: Reservedele til mili-
tærkøretøjer såsom Dodge,
GMC og Willy’s Jeep.
Omgående og
fagmæssig ekspedition.
MIDTJYDSK
RESERVEDELSLAGER
Viborg, Danmark, tlf. 06-622333
teleg.adr. Scanspares
telex nr. 66201
TOLK
Rutineret tolk søges til kæmnerkontoret i Godthåb. — Arbejdet
består af både skriftlig og mundtlig tolkning, herunder tolkning
for kommmunalbestyrelsen i dennes møder. — Gage i henhold til
gældende overenskomster.
Kæmneren i Godthåb.
oKalugte
oKalugte sungiussisimassoK Nungme kæmnereKarfingmut pig-
ssarsiariumaneKarpoK. — suliagssarisavai agdlagtarissatigut nug-
terineK OKalugtaunerdlo, matumunga ilångutdlugo kommunalbe-
styrelsep atautsiminerine OKalugtauneK. — isumaKatigissutit
atortussut nåpertordlugit akigssarsiaKartineKåsaoK.
Nungme kæmnere.
Kal.-nunåta seminåriå
1972-ime atualersugssat
1. seminariame klassit sujugdliåne atualernigssamut aperKutau-
tineKarput:
a. misiligtisimaneK angussisimanerdlo atuarfingme illniagag-
ssanik nalinglnaunerussunik åma fysikimik, tulugtorner-
mik, matematikimik (iliniartungorniartut studentitut åssi-
gissåinigdlunlt soraerumérsimassut, tiguneKartåsåput kig-
dlilingmik misiligterérdlune angussinikut).
b. iliniartungorniaK 18-inik ukioKåsaoK.
c. iliniartitsissutut sulinigssamut nalerKututut issigineKåsaoK
åma
d. perKingnikut ilerKoringnikutdlo agdlagartamik nåmaginar-
tumik takutitagssaKåsaoK.
2. klassimut piarérsarfingmut plsagåine piumassarineKångilaK
aulajangersimassumik soraerumérsimanigssaK, påsissatdle ta-
kutlpåt realskolime soraerumérsimanerup nalinganik ilisima-
ssagssatigut pisinaussaKarnigssaK pissariaKartoK, ukioK pia-
rérsarfiussoK nåmaginartumik atuarfigisinaujumavdlugo.
ukiut mardluk piarérsarfingmlnigssaK ajomångilaK, ukioK
atauseK piarérsaraluardlune atualivingnigssamut sule piuku-
nartungorsimångikåine.
3. seminariame atuartungorniardlune KinutigissaK imersugag-
ssamut agdlangneKåsaoK, seminariamit pineKarsinaussumut.
imersugaK rektorip tigusimåsavå kingusingnerpåmik aprilip
1-iåne. telegramikut KinuteKaratdlartarnigssaK, atermik Kav-
sinik ukioKarnermik, sujornatigut sume atuarsimanermik suli-
simanermigdlo imalik, nautsorssutigineKåsaoK.
4. iliniartitaunermut nålagauvfiup tapissuteKartarfia måna tapl-
ssuteKarsinaulerpoK Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissugssatut
atuarnermut. piarérsartunut angnerpåmik tapIssuteKartoKar-
tarpoK ukiumut 5.600 kr.-nik. seminarieklassinitunut angner-
påmik ukiumut tapissutit 4.000 kr.-uput åmale taorsigagssarsi-
ssoKarsinauvdlune 4.000 kr.-nik erniaKångitsunik. åmåtaordle
periarfigssaKarpoK nålagauvfiup isumangnaitdlisaivfigissainik
bankimit sparekassimitdlo taorsigagssarsinigssamut.
piårnerpåmik agdlagit unga: Rektor, postboks 61, 3900 Godt-
håb.
De Studerendes Råd, Grønlands Seminarium, påsissutigssanik
kigsautigineKartunik nagsitsisinauvoK.
Godthåb, den 7. februar 1972.
Chr. Stærmose.
Grønlænderhuset i Holstebro
søger grønlandsk medarbejder, ikke for ung og med kendskab
til det danske samfund. Arbejdsopgaverne er meget blandede,
men det er især vigtigt at du vil være med til at skabe et godt
miljø. Endvidere er det en fordel hvis du kan tage del i og
igangsætte manuelt arbejde. (Bl. a. forefindes komplet skomager-
værksted). Er du interesseret så skriv snarest til:
ELIN BALSLEV
Grønlænderhuset, Skolegade 14, 7500 Holstebro.
Grønlands seminarium
Optagelse 1972
1. Optagelse i seminariets 1. klasse afhænger af:
a. bestået optagelsesprøve i almindelige skolefag samt fysik,
engelsk, matematik (aspiranter med studentereksamen eller
lign. optages efter bestået begrænset prøve).
b. om aspiranten er 18 år.
c. skønnes egnet til lærergerningen og
d. kan fremvise tilfredsstillende lægeattest og vandelsattest.
2. Til optagelse i præparandklassen kræves ikke bestemte for-
udgående eksaminer, men erfaringen viser, at gode skole-
kundskaber svarende til realeksamen er nødvendige for at
gennemføre præparandåret tilfredsstillende. Præparandkurset
kan gøres 2-årigt for aspiranter, som ikke kan gennemføre
på et år.
3. Ansøgning om optagelse på seminariet skrives på skema, som
fås fra seminariet. Skemaet skal være rektor i hænde senest
1. april. En foreløbig telegrafisk ansøgning indeholdende navn,
alder og oplysning om tidligere skolegang og virksomhed vil
blive taget i betragtning.
4. Statens Uddannelsesstøtte kan nu yde økonomisk støtte til
læreruddannelse i Grønland. Den normale, maksimale støtte
til præparandelever ydes i form af stipendier å kr. 5.600 år-
ligt. For lærerstuderende i seminarieklasser maksimalt kr.
4.000 i stipendier og kr. 4.000 i rentefrie lån; desuden er der
mulighed for statsgaranterede bank- og sparekasselån.
Skriv snarest til: Rektor, postboks 61, 3900 Godthåb.
De Studerendes Råd, Grønlands Seminarium, er villig til at
give ønskede oplysninger.
Godthåb, den 7. februar 1972.
Chr. Stærmose.
8