Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Qupperneq 18

Atuagagdliutit - 02.03.1972, Qupperneq 18
3. artikel om læsning VI OG VERDEN af Ina Jensen FORTID OG FREMTID Her i Grønland kan mange endnu huske en tid, hvor man roligt kunne se fremtiden i møde. For- ældrenes fortid var næste genera- tions fremtid, og de ældres erfa- ringer var en hjælp til at klare morgendagen. Det gav ro og tryghed. I dag er fremtiden over os som en stormvind. Vi suser af sted med orkanagtig fart. Hver dag bringer nyt, og ingen kender læn- gere morgendagen. Arbejdet an- tager nye former, uddannelsen ændres, samfundet ændres, poli- tik bliver en stadig mere indvik- let affære, og alt dette præger igen familielivet. Fremtiden, som trænger sig på og kræver al vor opmærksomhed, er såvel nye opfindelser og nye ting som mødet med nye menne- sker. Folk rejser ud, og fremmede kommer til. Turisme er vel den hårdeste prøve et folk kan kom- me ud for. Hvor mange menne- sker fungerer ikke som simple ud- stillingsgenstande. En folkelig arv bliver solgt, som Esau solgte sin førstefødselsret for en ret lin- ser. Vi kan tvivle på, om vor erfa- ring rækker så vidt, at vi kan klare de nye problemer, som mel- der sig, men det er sikkert, andre råder for os, hvis vi selv giver op. Valget er en følge af vor tids udfordring. Vi må vælge, hvis vi vil leve som frie mennesker, i modsat fald løber udviklingen af med os, så vi ophører med at eksistere som selvstændige indi- vider og som frie folk. Lad os sætte benene fast på jorden, selv om rumfartøjer suser om ørerne, og trodsigt fastslå, at et årti ikke kan overflødiggøre tusind års er- faringer. VIDEN OG VISDOM FOR KOMMENDE SLÆGTER Knud Rasmussen fortæller som indledning til sin bog „Den store slæderejse“, hvordan en gammel beretning af ukendt oprindelse kan blive udgangspunktet for op- levelser og beretninger adskillige århundreder senere. Som forord til bogen skriver han et stykke „Til dansk ungdom'1, hvor han indleder med at gengive følgen- de gamle eskimoiske sagn: „Der var egnang nogle unge mænd, som ville omrejse verden. De var fulde af liv, havde lyst til eventyr, og intet mål syntes dem for stort. De var så unge, at de lige havde taget sig koner. Og så drog de ud allesammen; men de delte sig, således at den ene halv- del gik den ene vej, den anden den modsatte vej langs med lan- dene, så de kunne mødes, når rundede jorden. De rejste og rejste. Om somme- ren i skindbåde, om vinteren med hundeslæder. År gik efter år, de fik børn, men de blev ved med at rejse; for de ville ikke opgive det mål, de havde sat sig. Til sidst blev de gamle, og deres børn fik børn. Man fortæller, at dengang de brød op, havde de store og smuk- ke øser af moskusokse-horn, men så længe rejste de og så mange gange havde de øst drikkevand af søer og elve, at der til sidst kun var hankene tilbage af deres øser. Endelig en dag mødtes de, idet hvert hold nu havde gået sin hal- ve vej rundt om jorden. Men da var de oldinge, der måtte ledes frem af deres børnebørn. „Verden er stor!“ sagde de, idet de mødtes. „Og vi er blevet gam- le undervejs. Men vi har levet rigt, og idet vi nåede vort mål, har vi vundet viden og visdom for kommende slægter". Knud Rasmussen fortsætter med at fremhæve, hvilket stærkt indtryk det gjorde på ham, da han som stor dreng hørte dette eski- mosagn tale om, at man skal være sine ungdomsidealer tro. Han blev grebet af denne vilje til at nå et mål, fordi han allerede dengang selv havde et hemmeligt ønske om at komme på langfart. Dette ønske ser han opfyldt med den femte Thule-ekspedition nord om Amerika, og han giver så selv sin erfaring videre til ungdommen med denne bog. VERDEN ER STOR Verden er stor, vi har levet rigt, og vi nåede vort mål, lyder det i det gamle eskimoiske sagn. Sag- net skjuler for den ukyndige, hvad tilværelsen rummer af modgang, ligesom Knud Rasmussen selv i sine beregninger fra Grønland stadig fremhæver de lyse sider og undgår at udpensle nød og tra- gedier, som han også kom ud for. Det er så uligt vor tids beret- ninger, som vi kan læse i aviser, ugeblade og bøger. I velfærds- samfundet er det, som om man ikke kan få nød, sorg og elendig- hed tilstrækkeligt udpenslet. Der- for har man i Danmark heller al- drig rigtig forstået Grønland ud fra Knud Rasmussens rejseskil- dringer. Forholdene forekommer meget romantiske for den ukyn- dige læser. I „Min rejsedagbog" fra 1. Thuleekspedition skriver han således: „I dag begynder rejsen, den store fart norden om Grønland, i forårssol og herlig udfartsglæde. Hej, kammerater, lykkelige mænd på tærskelen til muntre åbenba- ringer! Morgenerne skal løfte fli- gen for det store ukendte, og med solen løber vi vore længsler i møde! Ud i vejret, fulde af appetit på de gryende dage! Muskelspænte, grådige som farende rovdyr hil- ser vi starten, farten mod nord! Klare i sindet, for alle klude rede til at lænse ind i nye ver- dener! ------ — Kan nogen være rigere?--------“ Senere samme dag skriver han videre i sin dagbog: „Aprilsolens bue er endnu kort, og længe før aften kaster den gamle brand sig i havet for at svale sig i horisontens is. Og se! Solfaldsskyernes rødt og sneens hvide foldede Danmarks gamle farver ud over Grønlands fjelde. Lidt før midnat havde vi nået vort mål, der var bopladsen Ulug- ssat; og da havde vi kørt tyve danske mil på tolv timer". Det lyder så forjættende og ro- mantisk i danske øren. Hjerterne har banket, når man læste disse skildringer. Hvem har ikke beun- dret Knud Rasmussen for hans heltefærd og har elsket Grøn- land. Manufakturen gros Strømper, trikotage, strikvarer og småting, osv. Prøver fremsendes gerne. Fa. VIGGO TRUSTRUP, 3400 Hillerød. I dag har øget samkvem og mangesidige oplysninger rykket virkeligheden nærmere, så vi ved selvsyn og selvprøvelse må af- gøre, hvor meget vi egentlig kan holde ud, kan holde af og kan til- egne os. Knud Rasmussens vilje til at holde ud er en udfordring til alle — i dag mere end nogen- sinde før — blot på et andet plan. I dag er det mere teknik, end det er mands vilje det gælder, når det drejer sig om at over- vinde afstande efter geografisk målestok, og det går som bekendt i et forrygende tempo. Nu går det let at rejse ud og møde andre mennesker, men hvad får vi ud af det? Vil vi for alvor sætte noget ind på at forstå folk med andre livsvaner og forudsæt- ninger end vore egne? Hvilke værdier kan vi yde eller modtage? Knud Rasmussen har i høj grad bidraget til at videreføre kultu- relle værdier. Hans egentlige for- tjeneste ligger i de mange sagn, sange og fortællinger, han fik nedskrevet på sine rejser. Det rø- ber hans levende interesse for de folk, han mødte på sine rejser. For dansk litteratur blev det en uvurderlig skat. Hans levende optagethed og kærlighed til de gamle eskimoiske fortællere var sikkert også i høj grad medvir- kende til, at han kunne sætte sin faste vilje igennem på de hårde slæderejser og få folk til at yde så utrolig meget. DEN STORE LØGNER Blandt Knud Rasmussens skil- dringer er der et par skikkelser, som siger os en del om, hvor svært det har været i et statio- nært samfund som det grønland- ske at blive respekteret, og man kom med nye ideer udefra. Jeg tænker på Uisåkavsak, Den store løgner, og OsarKaK. Det er specielt grønlandske, men tillige almengyldige betragtnin- ger. En mand skal have visse egenskaber, som kan godtages på stedet, hvor han skal virke, hvis han vil gøre sig håb om at blive respekteret, så han kan videre- føre noget nyt. Uisåkavsak var ikke nogen al- mindelig gennemsnitseskimo, for hvem Grønland var hele verden, fortæller Knud Rasmussen. „Han havde engang i sin tidligste ung- dom sammen med nordpolsopda- geren Peary tilbragt en vinter i Amerika, og dette år havde mær- ket ham". Han havde boet i en stor by i Amerika, den meste tid inde- spærret i et hus, fordi han ikke selv kunne finde vej mellem de mange huskløfter, der alle ligne- de hinanden. Når han endelig kom ud på gaden, var det, som om havet slog sammen over hovedet på ham. Han undrede sig, hvor- for denne travlhed og flugt for livet? Til sidst var han så ud- mattet, at han lod alt passere, indtil en dag, da han så, et jern- banetog kom susende som et ud- skudt projektil og forsvandt som en fygende uvejrsbyge ind i en tunnel, da forlangte han rædsels- slagen at blive ført tilbage til sin bås. Han havde set, der var le- vende mennesker inde i det ild- sprudlende uhyres bug! — Da han havde sovet sin hovedpine ud, søgte han oplysninger om, hvilken skæbne der var tiltænkt de indespærrede i jernbanetoget. Da fik han forklaret, at togene var Amerikas slæder, og menne- skene i dem var blot folk, som ville hurtigt frem. -— Å, så for- stod han det hele. Det var altså en slags pladsmangel, der drev men- neskene til at øve vanvittige be- drifter, altsammen presset af den gammelkendte selvopholdelses- drift. Det var hungersnød for den, som ikke kunne vinde med. Uisåkavsak godtog nu dette heftige tempo. Han havde altid selv søgt at vinde i kaplob. Nu blev det hans eneste tanke, hvor- dan han skulle overføre dette store kapløb til sit eget land. Han skulle berette for sine landsmænd om de hvide mænds store undere, og han skulle selv gå foran med de bedste fangstredskaber og hun- de. Uisåkavsak begyndte at forkyn- de om de store ting, da han kom hjem, men han glemte den væ- sentlige ting, at hans landsmænd ikke havde forudsætninger for at kunne vurdere hans ord, så det blev et stort fejlgreb. Hans be- retninger blev til grin og foragt, og han fik fra da af smædenav- net „Den store løgner". Efter det- te måtte han tie om de hvide mænds land, men senere omplan- tede han selv den amerikanske kappestrid til Grønland. Han var en mand med megen fantasi, en frygtløs mand og noget af en drømmer, der måtte misforstås af landsmænd, som kun var opdra- get i det, der havde traditionens hævd, siger Knud Rasmussen. Hans landsmand OsarKaK var dog langt klogere, da han kom hjem til sin stamme efter et be- søg i de hvide mænds land. Han var en mand, der var klar over, at man selv blandt glade eskimoer skal være varsom med at udæske den offentlige mening. OsarKaK var i begyndelsen stum, da han kom hjem efter sin rejse. Senere opfordrede han stilfærdigt alle mænd til at trække arm. Det vi- ste sig da, at OsarKaK var blevet stammens stærkeste mand, ikke en kunne rette hans arm ud. Nu havde han med næsten genial omtanke fået sig en basis, som alle nok skulle forstå at vurdere efter fortjeneste. Når han herefter gav sig til at fortælle om sine op- levelser blandt de hvide mænd, havde hans ord altid den stærke arms autoritet. FREMTIDS-CHOKKET Disse gamle beretninger siger en del om, hvor svært det er såvel at viderebringe som at modtage erfaringer og oplevelser. Vor er- faring som vor viden og vor vilje sætter grænser for, hvad vi kan tilegne os af nyt. Vanskeligheder kan tilsløres, så vi kun tilegner os det nemme, det spændende og måske overfladiske. Modsat kan det alt for fremmede gøre os ængstelige og usikre, så vi lukker af for noget, som kunne have be- tydet en frugtbar fornyelse. I dag er problemet meget stør- re, idet vi stadig kommer ud for nye indtryk og forandringer i til- værelsen. Mange mennesker mod- tager så mange indtryk, at deres modtagermekanisme overbelastes, og de får som følge heraf fysiske og psykiske lidelser. Man er be- gyndt at tale om et såkaldt frem- tids-chok. En amerikansk sociolog Alvin Toffler har skrevet en bog „Fu- ture Shock" (Fremtids-chokket), der er blevet betegnet som den betydeligste bog i dette århundre- de. Fremtidschokket får man som følge af for mange forandringer i tilværelsen. Toffler regner med, at vi nu står i den historiske si- tuation, at vi er stødt på en græn- se for, hvor mange forandringer vi kan tåle — uden at tage skade på sjæl og legeme. Men der er ingen, som har kontrol med de kræfter, der driver udviklingen fremad med stadig større hastig- hed. Denne udvikling er en fortsæt- telse af Vestens ekspansionstrang, vikingernes udfærd, Knud Ras- mussens ekspeditioner, eventyr- lysten, udfartsglæden og kappe- striden videreført. Suser vi med ud i det uvisse, eller har vi andre værdier og mål at sætte i stedet? SPAR 125 KR. CRONEL Schweizeruret der er berømt for kvalitet og præci- sion sælges nu på Grønland. HERREUR: DAM EUR: Model 401 Model 723 Helstål med Matslebet dato. Gulddouble Leveres overalt portofrit pr. efterkrav. KUN KR. 98,- 15 dages returret. 1 års skriftlig garanti. Navn Adresse Model Antal stk. GAVE-IMPORTEN Postbox 279 . 3900 Godthåb 18

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.