Atuagagdliutit - 02.03.1972, Qupperneq 18

3. artikel om læsning
VI OG VERDEN
af Ina Jensen
FORTID OG FREMTID
Her i Grønland kan mange endnu
huske en tid, hvor man roligt
kunne se fremtiden i møde. For-
ældrenes fortid var næste genera-
tions fremtid, og de ældres erfa-
ringer var en hjælp til at klare
morgendagen. Det gav ro og
tryghed.
I dag er fremtiden over os som
en stormvind. Vi suser af sted
med orkanagtig fart. Hver dag
bringer nyt, og ingen kender læn-
gere morgendagen. Arbejdet an-
tager nye former, uddannelsen
ændres, samfundet ændres, poli-
tik bliver en stadig mere indvik-
let affære, og alt dette præger
igen familielivet.
Fremtiden, som trænger sig på
og kræver al vor opmærksomhed,
er såvel nye opfindelser og nye
ting som mødet med nye menne-
sker. Folk rejser ud, og fremmede
kommer til. Turisme er vel den
hårdeste prøve et folk kan kom-
me ud for. Hvor mange menne-
sker fungerer ikke som simple ud-
stillingsgenstande. En folkelig
arv bliver solgt, som Esau solgte
sin førstefødselsret for en ret lin-
ser.
Vi kan tvivle på, om vor erfa-
ring rækker så vidt, at vi kan
klare de nye problemer, som mel-
der sig, men det er sikkert, andre
råder for os, hvis vi selv giver
op. Valget er en følge af vor tids
udfordring. Vi må vælge, hvis vi
vil leve som frie mennesker, i
modsat fald løber udviklingen af
med os, så vi ophører med at
eksistere som selvstændige indi-
vider og som frie folk. Lad os
sætte benene fast på jorden, selv
om rumfartøjer suser om ørerne,
og trodsigt fastslå, at et årti ikke
kan overflødiggøre tusind års er-
faringer.
VIDEN OG VISDOM FOR
KOMMENDE SLÆGTER
Knud Rasmussen fortæller som
indledning til sin bog „Den store
slæderejse“, hvordan en gammel
beretning af ukendt oprindelse
kan blive udgangspunktet for op-
levelser og beretninger adskillige
århundreder senere. Som forord
til bogen skriver han et stykke
„Til dansk ungdom'1, hvor han
indleder med at gengive følgen-
de gamle eskimoiske sagn:
„Der var egnang nogle unge
mænd, som ville omrejse verden.
De var fulde af liv, havde lyst til
eventyr, og intet mål syntes dem
for stort. De var så unge, at de
lige havde taget sig koner. Og så
drog de ud allesammen; men de
delte sig, således at den ene halv-
del gik den ene vej, den anden
den modsatte vej langs med lan-
dene, så de kunne mødes, når
rundede jorden.
De rejste og rejste. Om somme-
ren i skindbåde, om vinteren med
hundeslæder. År gik efter år,
de fik børn, men de blev ved med
at rejse; for de ville ikke opgive
det mål, de havde sat sig. Til
sidst blev de gamle, og deres børn
fik børn.
Man fortæller, at dengang de
brød op, havde de store og smuk-
ke øser af moskusokse-horn, men
så længe rejste de og så mange
gange havde de øst drikkevand
af søer og elve, at der til sidst
kun var hankene tilbage af deres
øser.
Endelig en dag mødtes de, idet
hvert hold nu havde gået sin hal-
ve vej rundt om jorden. Men da
var de oldinge, der måtte ledes
frem af deres børnebørn.
„Verden er stor!“ sagde de, idet
de mødtes. „Og vi er blevet gam-
le undervejs. Men vi har levet
rigt, og idet vi nåede vort mål,
har vi vundet viden og visdom
for kommende slægter".
Knud Rasmussen fortsætter
med at fremhæve, hvilket stærkt
indtryk det gjorde på ham, da han
som stor dreng hørte dette eski-
mosagn tale om, at man skal være
sine ungdomsidealer tro. Han blev
grebet af denne vilje til at nå et
mål, fordi han allerede dengang
selv havde et hemmeligt ønske
om at komme på langfart. Dette
ønske ser han opfyldt med den
femte Thule-ekspedition nord om
Amerika, og han giver så selv sin
erfaring videre til ungdommen
med denne bog.
VERDEN ER STOR
Verden er stor, vi har levet rigt,
og vi nåede vort mål, lyder det
i det gamle eskimoiske sagn. Sag-
net skjuler for den ukyndige, hvad
tilværelsen rummer af modgang,
ligesom Knud Rasmussen selv i
sine beregninger fra Grønland
stadig fremhæver de lyse sider og
undgår at udpensle nød og tra-
gedier, som han også kom ud for.
Det er så uligt vor tids beret-
ninger, som vi kan læse i aviser,
ugeblade og bøger. I velfærds-
samfundet er det, som om man
ikke kan få nød, sorg og elendig-
hed tilstrækkeligt udpenslet. Der-
for har man i Danmark heller al-
drig rigtig forstået Grønland ud
fra Knud Rasmussens rejseskil-
dringer. Forholdene forekommer
meget romantiske for den ukyn-
dige læser. I „Min rejsedagbog"
fra 1. Thuleekspedition skriver
han således:
„I dag begynder rejsen, den
store fart norden om Grønland, i
forårssol og herlig udfartsglæde.
Hej, kammerater, lykkelige mænd
på tærskelen til muntre åbenba-
ringer! Morgenerne skal løfte fli-
gen for det store ukendte, og med
solen løber vi vore længsler i
møde!
Ud i vejret, fulde af appetit på
de gryende dage! Muskelspænte,
grådige som farende rovdyr hil-
ser vi starten, farten mod nord!
Klare i sindet, for alle klude
rede til at lænse ind i nye ver-
dener! ------ — Kan nogen være
rigere?--------“
Senere samme dag skriver han
videre i sin dagbog:
„Aprilsolens bue er endnu kort,
og længe før aften kaster den
gamle brand sig i havet for at
svale sig i horisontens is.
Og se! Solfaldsskyernes rødt og
sneens hvide foldede Danmarks
gamle farver ud over Grønlands
fjelde.
Lidt før midnat havde vi nået
vort mål, der var bopladsen Ulug-
ssat; og da havde vi kørt tyve
danske mil på tolv timer".
Det lyder så forjættende og ro-
mantisk i danske øren. Hjerterne
har banket, når man læste disse
skildringer. Hvem har ikke beun-
dret Knud Rasmussen for hans
heltefærd og har elsket Grøn-
land.
Manufakturen gros
Strømper, trikotage, strikvarer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
I dag har øget samkvem og
mangesidige oplysninger rykket
virkeligheden nærmere, så vi ved
selvsyn og selvprøvelse må af-
gøre, hvor meget vi egentlig kan
holde ud, kan holde af og kan til-
egne os. Knud Rasmussens vilje
til at holde ud er en udfordring
til alle — i dag mere end nogen-
sinde før — blot på et andet plan.
I dag er det mere teknik, end
det er mands vilje det gælder,
når det drejer sig om at over-
vinde afstande efter geografisk
målestok, og det går som bekendt
i et forrygende tempo.
Nu går det let at rejse ud og
møde andre mennesker, men hvad
får vi ud af det? Vil vi for alvor
sætte noget ind på at forstå folk
med andre livsvaner og forudsæt-
ninger end vore egne? Hvilke
værdier kan vi yde eller modtage?
Knud Rasmussen har i høj grad
bidraget til at videreføre kultu-
relle værdier. Hans egentlige for-
tjeneste ligger i de mange sagn,
sange og fortællinger, han fik
nedskrevet på sine rejser. Det rø-
ber hans levende interesse for de
folk, han mødte på sine rejser.
For dansk litteratur blev det en
uvurderlig skat. Hans levende
optagethed og kærlighed til de
gamle eskimoiske fortællere var
sikkert også i høj grad medvir-
kende til, at han kunne sætte sin
faste vilje igennem på de hårde
slæderejser og få folk til at yde
så utrolig meget.
DEN STORE LØGNER
Blandt Knud Rasmussens skil-
dringer er der et par skikkelser,
som siger os en del om, hvor
svært det har været i et statio-
nært samfund som det grønland-
ske at blive respekteret, og man
kom med nye ideer udefra. Jeg
tænker på Uisåkavsak, Den store
løgner, og OsarKaK.
Det er specielt grønlandske, men
tillige almengyldige betragtnin-
ger. En mand skal have visse
egenskaber, som kan godtages på
stedet, hvor han skal virke, hvis
han vil gøre sig håb om at blive
respekteret, så han kan videre-
føre noget nyt.
Uisåkavsak var ikke nogen al-
mindelig gennemsnitseskimo, for
hvem Grønland var hele verden,
fortæller Knud Rasmussen. „Han
havde engang i sin tidligste ung-
dom sammen med nordpolsopda-
geren Peary tilbragt en vinter i
Amerika, og dette år havde mær-
ket ham".
Han havde boet i en stor by
i Amerika, den meste tid inde-
spærret i et hus, fordi han ikke
selv kunne finde vej mellem de
mange huskløfter, der alle ligne-
de hinanden. Når han endelig kom
ud på gaden, var det, som om
havet slog sammen over hovedet
på ham. Han undrede sig, hvor-
for denne travlhed og flugt for
livet? Til sidst var han så ud-
mattet, at han lod alt passere,
indtil en dag, da han så, et jern-
banetog kom susende som et ud-
skudt projektil og forsvandt som
en fygende uvejrsbyge ind i en
tunnel, da forlangte han rædsels-
slagen at blive ført tilbage til sin
bås. Han havde set, der var le-
vende mennesker inde i det ild-
sprudlende uhyres bug! — Da
han havde sovet sin hovedpine
ud, søgte han oplysninger om,
hvilken skæbne der var tiltænkt
de indespærrede i jernbanetoget.
Da fik han forklaret, at togene
var Amerikas slæder, og menne-
skene i dem var blot folk, som
ville hurtigt frem. -— Å, så for-
stod han det hele. Det var altså en
slags pladsmangel, der drev men-
neskene til at øve vanvittige be-
drifter, altsammen presset af den
gammelkendte selvopholdelses-
drift. Det var hungersnød for den,
som ikke kunne vinde med.
Uisåkavsak godtog nu dette
heftige tempo. Han havde altid
selv søgt at vinde i kaplob. Nu
blev det hans eneste tanke, hvor-
dan han skulle overføre dette
store kapløb til sit eget land. Han
skulle berette for sine landsmænd
om de hvide mænds store undere,
og han skulle selv gå foran med
de bedste fangstredskaber og hun-
de.
Uisåkavsak begyndte at forkyn-
de om de store ting, da han kom
hjem, men han glemte den væ-
sentlige ting, at hans landsmænd
ikke havde forudsætninger for at
kunne vurdere hans ord, så det
blev et stort fejlgreb. Hans be-
retninger blev til grin og foragt,
og han fik fra da af smædenav-
net „Den store løgner". Efter det-
te måtte han tie om de hvide
mænds land, men senere omplan-
tede han selv den amerikanske
kappestrid til Grønland. Han var
en mand med megen fantasi, en
frygtløs mand og noget af en
drømmer, der måtte misforstås af
landsmænd, som kun var opdra-
get i det, der havde traditionens
hævd, siger Knud Rasmussen.
Hans landsmand OsarKaK var
dog langt klogere, da han kom
hjem til sin stamme efter et be-
søg i de hvide mænds land. Han
var en mand, der var klar over,
at man selv blandt glade eskimoer
skal være varsom med at udæske
den offentlige mening. OsarKaK
var i begyndelsen stum, da han
kom hjem efter sin rejse. Senere
opfordrede han stilfærdigt alle
mænd til at trække arm. Det vi-
ste sig da, at OsarKaK var blevet
stammens stærkeste mand, ikke
en kunne rette hans arm ud. Nu
havde han med næsten genial
omtanke fået sig en basis, som alle
nok skulle forstå at vurdere efter
fortjeneste. Når han herefter gav
sig til at fortælle om sine op-
levelser blandt de hvide mænd,
havde hans ord altid den stærke
arms autoritet.
FREMTIDS-CHOKKET
Disse gamle beretninger siger en
del om, hvor svært det er såvel
at viderebringe som at modtage
erfaringer og oplevelser. Vor er-
faring som vor viden og vor vilje
sætter grænser for, hvad vi kan
tilegne os af nyt. Vanskeligheder
kan tilsløres, så vi kun tilegner
os det nemme, det spændende og
måske overfladiske. Modsat kan
det alt for fremmede gøre os
ængstelige og usikre, så vi lukker
af for noget, som kunne have be-
tydet en frugtbar fornyelse.
I dag er problemet meget stør-
re, idet vi stadig kommer ud for
nye indtryk og forandringer i til-
værelsen. Mange mennesker mod-
tager så mange indtryk, at deres
modtagermekanisme overbelastes,
og de får som følge heraf fysiske
og psykiske lidelser. Man er be-
gyndt at tale om et såkaldt frem-
tids-chok.
En amerikansk sociolog Alvin
Toffler har skrevet en bog „Fu-
ture Shock" (Fremtids-chokket),
der er blevet betegnet som den
betydeligste bog i dette århundre-
de. Fremtidschokket får man som
følge af for mange forandringer
i tilværelsen. Toffler regner med,
at vi nu står i den historiske si-
tuation, at vi er stødt på en græn-
se for, hvor mange forandringer
vi kan tåle — uden at tage skade
på sjæl og legeme. Men der er
ingen, som har kontrol med de
kræfter, der driver udviklingen
fremad med stadig større hastig-
hed.
Denne udvikling er en fortsæt-
telse af Vestens ekspansionstrang,
vikingernes udfærd, Knud Ras-
mussens ekspeditioner, eventyr-
lysten, udfartsglæden og kappe-
striden videreført. Suser vi med
ud i det uvisse, eller har vi andre
værdier og mål at sætte i stedet?
SPAR 125 KR.
CRONEL Schweizeruret der er berømt for kvalitet og præci-
sion sælges nu på Grønland.
HERREUR: DAM EUR:
Model 401 Model 723
Helstål med Matslebet
dato. Gulddouble
Leveres overalt portofrit pr. efterkrav.
KUN KR. 98,- 15 dages returret. 1 års skriftlig garanti.
Navn
Adresse
Model Antal stk.
GAVE-IMPORTEN
Postbox 279 . 3900 Godthåb
18