Atuagagdliutit - 29.03.1972, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 112-iat
pingasungorneK 29. marts 1972
Nr. 7
GFI rejelerivfigtåsaoK
tåuna arKigssuneKåsaoK manåkut Kajussausiorfiussume inig-
ssaKåsavdlunilo rejelerissunut 80-inut — taorsiutdlugo Kaju-
ssausiorfingmik nutåmik sanassoKasaoK
Nungme sulivfigssuaK rejelerivfigtåsaoK. tåuna arKigssuneKåsaoK må-
nåkut Kajussausiorfiussume, inigssaKåsavdlunilo rejelerissunut 80-inut.
sulivfigssuaK nutåmik KajussausiorfiliuneKåsaoK, manåkut piorérsup
erKånguatigut. nuna kerissarungnaerniariarpat sanassoKalisaoK, naut-
sorssutigineKarpordlo rejelerivfik Kajussausiorfigdlo atulerumårtut
ukiup nånginerane.
uvdlut tatdlimat sulivfiugpata
uvdlormut 40 tons suliarineKarsi-
nåusåput, taimalo sulinen uneKå-
tångitsumik ingerdlåneKarsinåu-
savdlune.
— GFI angmagssanik Kajussau-
uneKåtångineroKissumik sulineK siorungnaerpoK?
ingerdlalisaoK. sårugdlit 80 tons — Kajussausiorfik autdlancåu-
fabrikime suliarineKarslnåuput mut angnertorujugssuarmik nior-
uvdlup unuavdlo ingerdlaneråne. Kutigssiorsinångordlugo suliausi-
„Nuk“ avguaKatigigsitdlugo sapå- magaluarpoK, angmagssanik Ka-
tip akuneranut sårugdlingnik 90— jussausiornigssaK nautsorssutiga-
100 tons tulåussissarpoK. kilisau- lugo. niorKutigssiagssanigdle pi-
tit mardlungorpata sapåtip aku- ssariaKartineKartunik pisinausi-
neranut 200 tons migss. tulåune- mångilagut. taimaingmat Kaju-
Kartalisåput. sapåtip akuneranut ssausiorfik migdlilerneKarpoK u-
kiut pingasut Kångiutut, tåssa
nerpiliomerme perdlukut kisisa
suliarissugssångordlugit.
sujunigssaKardluartoK
— Nungme sulivfigssuaK K’eKer-
tarssuatsiaine ingmikortortaKar-
POK?
— dp, autdlarudumut GFI-ip pi-
siarisimavå umiarssuaK Kalåtdlit-
nunåliartautitoKaK „Sværdfisken“
inigssitdlugulo K’eKertarssuat-
siainut kapisilingnik niorKutig-
ssiornigssaK erKarsautigineruv-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Bygningen bag ved skorstenen er fiskemelsfabrikken, s'om nu skal indrettes til rejefabrik,
igdlo pujorfiup ungatånitoK tåssa KajOssausiorfik, måna årKigssuneKartugssaK rejelerivffngordlugo.
GFI får en rejefabrik
Den skal indrettes i den nuværende fiskemelsfabrik og får plads til 80
rejepiger. I stedet skal der opføres en ny fiskemelsfabrik.
Godthåb Fiskeindustri får en rejefabrik i år. Den skal indrettes i den
nuværende fiskemelsfabrik og får plads til 80 rejepiger. Fiskeindu-
strien får en ny fiskemelsfabrik, som skal placeres et stenkast fra
den nuværende fabrik. Byggeriet kommer i gang, såsnart jorden er
fri for frost. Man regner med at tage både rejefabrik og fiskemels-
fabrik i brug inden årets udgang.
taima suliniartoKalerneranut pi-
ssutaussoK tåssa sinerissame så-
rugdlérukalugtuinamera. suliv-
figssup akuerssårsimavå kalåtdlit
aulisartut kigsautigissåt angneru-
ssumik rejenut tunitsivigssaicaler-
nigssamik. sulivfigssup nålagå
Martin Nedergaard tamåna piv-
dlugo OKarpoK:
ukioK måna atulisåput
— sujorna ukiåkut sulivfigssup
Kutdlersaicarfiata tungånit auli-
sartut erhvervsstøttilo OKaloKati-
gineKarput, pilerssårutaussutdlo
tåukunånga tapersersordluarne-
Kardlutik. taimaeriarmat sulivfig-
ssup bestyrelsiata akuerå rejenik
niorKutigssiulemigssaK. pilersså-
rutigineKarpoK manåkut Kaju-
ssausiorfiussoK ånrigssuneKåsa-
ssok rejelerivfingordlugo. tåssu-
nga taorsiutdlugo nutåmik Kaju-
ssausiorfiliortoKåsaoK. niorKutig-
ssiornerme atortugssat pisiarine-
Karérput, nautsorssutigårputdlo
rejelerivfik Kajussausiorfigdlo
atulersinaujumårtut ukiup nångi-
nerane.
— rejelerivfigssame niorKutig-
ssiarineKartugssat KanoK angner-
tutigisåpat?
— tulåussugkat KanoK angner-
tutiginerat aperKUtåusaoK. naut-
sorssutigårputdle rejet Kalipaiar-
neKångitsut 8—10 tons uvdlormut
suliarissarsinaujumårdlugit. arnat
rejelerissut 80 sulissorineKåsåput.
autdlarKåumut rejet agssangnik
Kalipaiagkat kisimik niorKutig-
ssiarineKåsåput, påsineKåsagpat-
dle pissariaKåsassoK tauva ki-
ngorna maskinanik Kalipaiautinik
pisårtoKarsinåusaoK.
— kutterinik nåmagtunik su-
livfigssuaK tulåussuissugssaKar-
pa?
— manåkut kutterit mikissut
ardlaKålugtut kilisagkiartarput
Nup kangerdluane rejeKarfingnut,
tåssame sulivfigssuaK rejelerivfé-
i'ånguaKarame. tåuko saniatigut
kutterit angisut tatdlimat — ar-
finigdlit kilisautausinåuput ava-
tåne rejeKarfigssuarne. Nup Ma-
nitsuvdlo akornåne rejeKarfig-
ssuaKarpoK nal. akunere 4-5 avå-
rnukartarissame.
— ilimagårputdle Diskobugtime
rejerniartut ardlaKartut ingming-
nut iluaKutausinausorisagåt uki-
unerane kujavartarnigssartik
Nungmut tulåussuiartordlutik. tå-
vane rejerniat Kavsit tusarnia-
missårérsimavåt GIF-imut tulåu-
ssuisinaunigssaK.
— rejet pitsåussusé KanoK
OKautigissariaKarpat?
— Nup kangerdluanitut angi-
ngitdlat kussanartorssunatigdlo,
■kangnerssuarnltutdle angeKaut,
Diskobugtime rejenit nåkangane-
runatik.
— sanarKineK KanoK akeKåsa-
gunarpa?
— neriugpugut 2 miil. kr. siv-
nerneKåsångitsut. taimåisagpat
akisugissagssåungitsumik ånrine-
KarsimåsaoK.
sineriak sarugdlerutoK
— manåkut sårugdlit tulåussug-
kat nåmaginartineKarpat?
— januarime februarivdlo Ker-
Kata tungånut pissaKardluarto-
KartarsimavoK, sapåtitdle akune-
re kingugdlit aulisarneK kingua-
riaKaoK. ukiune kingugdlerpåne
kalåtdlit aulisartut sårugdlerKa-
lårtavigput. kilisaut „Nuk“ uvdlu-
mikut kiserdluinangajangme tu-
låussissuvoK GFI-imut. umiar-
ssup pissarissartagai Kugssinå-
ngitdlat, avguaKatigigsitdlugume
ukiumut tulåutarsimavai 3000
tons migssiliordlugit.
OKautigineKarérsututdle kalåt-
dlit aulisartut sårugdlingniarneK
a j ornakusortisimaKåt. ukiut ki-
ngugdlit pingasut Nungme bund-
garnerssortoKångitdluinarsima-
vok. kalåtdlit aulisartut OKartar-
put sårugdlingnik pissaKarsinau-
jungnaerdlutik. taimaingmat kig-
sautigåt rejerniarnerup autdlune-
Karnerulernigsså.
— sulivfigssuaK aningaussar-
siornerup tungåtigut KanoK inger-
diava?
— ukioK atauseK ajungilåvigsu-
mik sivneKartorsimavugut, ilima-
narpordlo 1971-ime angussarine-
Karsimassut sugdlugissagssauna-
viångitsut. sulivfigssuarmik pi-
gingneKatigit isumavdlualersimå-
put sulivfigssup måna sujumuka-
lernigssånik. ilåtigut pissutauvoK
ukiamut kilisaut åipertugssaung-
mat, ukiuvdlo kingugdliup inger-
dlanerane sårugdlit piumaneKar-
nerulersimangmata. isumaKarto-
KarportaoK rejenik niorKutigssiu-
lernigssaK angussaKautauvdluaru-
mårtoK.
kipissaKåtångitsumik
— sulissugssaKarnerup tungåtigut
a j ornartorsiuteKarpa ?
— ukiut kingugdlit mardluk
taimåisimdngilaK. uvdlumikut pt-
korigsunik sungiusardluarsima-
ssunigdlo sulissoKarpugut pitsau-
ssunik niorKutigssiortunik. suliv-
fiup lutsuviginartunigsså, tåssa
kipissaKåtångitsumik sulivfiunig-
sså sulissunut pingåuaoK, neriug-
pugutdlo sulineK ingerdlåinarsi-
naulerumårtoK, rejelerineK aut-
dlartigpat kilisautivdlo åipagsså
atulerpat.
— niorKutigssiagssanik sapåtip
akuneranut mardloriardlune tu-
låussissoKartalerpat månåkornit
Baggrunden for det nye initiativ
er det svigtende torskefiskeri ved
kysten. Fiskeindustrien vil imø-
dekomme de grønlandske fiske-
res ønske om mulighed for ind-
handling af rejer i større omfang
end hidtil. Herom siger drifts-
leder Martin Nedergaard, GFI,
til Grønlandsposten:
TAGES I BRUG I ÅR
— Sidste efterår havde selska-
bets direktion forhandlinger med
fiskerne og erhvervsstøtten, som
tilsluttede sig planerne om pro-
duktionsomlægning. Resultatet
blev, at GFI’s bestyrelse gik ind
for en rejeproduktion. Planen
går ud på, at den nuværende
fiskemelsfabrik skal bygges om
til en rejefabrik. I stedet skal der
opføres en ny fiskemelsfabrik.
Der er allerede indkøbt produk-
tionsinventar og vi regner med
at tage både rejefabrik og fiske-
melsfabrik i brug inden årets ud-
gang.
— Hvor stor bliver kapaciteten
på den kommende rejefabrik?
— Dem- vil .'v^tftf-afhængig af
tilførsWné. Men vi ré^aer med
at kunne oparbejde 8—10 tons
råvarer i døgnet, eller ca. 1000
tons råvarer om året. Der skal
beskæftiges 80 rejepiger. Forelø-
big vil vi producere udelukkende
håndpillede rejer, men hvis der
viser sig behov for det, vil man
senere anskaffe sig pillemaskiner.
— Disponerer GFI over til-
strækkeligt antal kuttere til at
starte rejeproduktionen?
— I øjeblikket lander et vist
antal småbåde rejer fra felterne
inde fra Godthåbsfjorden. Vi har
en meget beskeden afdeling til
rejeproduktion. Derudover findes
der 5-—6 store både, som er i
stand til at fiske rejer fra de
store felter, der ligger mellem
Godthåb og Sukkertoppen ca.
4—5 timers sejlads fra kysten.
Men vi forestiller os, at mange
rejefiskere fra Diskobugten vil se
deres fordel i at trække herned
i vintermånederne. Adskillige
rejefiskere fra Diskobugten har
allerede forhørt sig om mulighe-
den for at lande rejer til GFI.
— Hvordan er kvaliteten af
rejerne?
— I Godthåbsfjorden er de ikke
så store og flotte, men ude på
bankerne er de meget store og
fine, på højde med rejerne i Dis-
kobugten.
— Hvormeget kommer ombyg-
ningen til at koste?
— Vi regner med at kunne hol-
de den nede på ca. 2 mili. kr.
Lykkes det, bliver der tale om
en relativ billig løsning.
INGEN TORSK VED KYSTEN
— Er man for tiden tilfreds med
tilførslerne af torsk?
— I januar og den første halv-
del af februar var tilførslerne
ualmindeligt gode, men i de sid-
ste uger har fiskeriet været me-
get svækket. I de seneste år har
det været meget beskedent med
de grønlandske fiskeres fangster
af torsk. I dag er trawleren
„Nuk“ stort set den eneste, der
kommer med råvarer til GFI.
Skibet har indfriet forventnin-
gerne og har landet ca. 3000 tons
om året i gennemsnit.
Men som sagt har det knebet
meget med tilførsler fra de grøn-
landske fiskeres side. For Godt-
håbs vedkommende har der ikke
været nogen bundgarnssæson i
de sidste tre år. De grønlandske
fiskere siger, at de ikke længere
kan fange torsk. Derfor ønsker
de at satse på rejer i stedet for.
— Hvordan klarer Fiskeindu-
strien sig økonomisk?
— Vi har haft et meget pænt
overskud et år, og for 1971 er der
håb om et hæderligt resultat. Der
er begrundet optimisme inden for
(Fortsættes side 3).