Atuagagdliutit - 12.10.1972, Page 3

ældre grønlænder afgiver sin stemme. — kalåleK utorKaK taisissoK.
nunarput EF-mut ilångupoK...
(KUp. l-imit nangitaK)
SissariaKångikåt. — tamatumane
Danmark Kalåtdlit-nunåtdlo a-
tautsimorput — tamånale erKar-
sautigalugo ilåtigut encortusinau-
^°k Danmarkip Kalåtdlit-nunå-
ialo ingmikut taisissamigsåt. nuå-
’aårutigåra kalåtdlit taisinerat au-
^ajangissungingmat Danmarkip
^-imut ilånguneranut, taimatu-
isumaKarnarsisimagaluarmat.
kalåtdlit taisinerat pissutigalugo
aanskit någgårsimagaluarpata ta-
^åna kinguneKarsimasinaugalu-
arPOK Kalåtdlit-nunånut aker-
^arsimårnermik.
Politikikut sunisaoK
Ounavta pingitsailissatut EF-imut
lsernera akerdliussut tunganit ni-
par'gInarfigineKångilaK, Kulamå-
Pgitsumigdlo ilimagissariaKåsaoK
auko KanoK iliuseKamigssåt. a-
^rdliussut malungnauteicarnerit
landsrådimut sujuligtaissup
tugdlia, Jonathan Motzfeldt, tai-
^>atut ilimasårivoK kalåtdlit par-
lanik piårtumik pilersitsinigssa-
tåussuma sivnissugsså, fol-
ketingimut ilaussortaK Moses Ol-
Se?l> radioavisimut OKauseitarpoK:
soruname pakatsissutigeKåra
anrnarkime taisinerup inernera,
*erdlianigdle nåmagisimårnarte-
Kara nunavtine någgåmeK ang-
nertoKissoK. erssendgdluinartu-
paitsugagssåungitsumigdlo
^aggårnivtigut erssersiparput pi-
afnåssuserput, aulisarnikut soku-
'gissavut igdlersusavdlugit, av-
^atigssitisaydiugo nunap pisussu-
aisa uvavtinit iluaKutigineitar-
mgssåt, nunap inuisa sagdliutine-
Karnigssåt åma sulivfigssaKarni-
ajTierup nunap periarfigssarititai
angavigalugit kigsautigigigput-
.io atugagssavta uvavtinit aula-
langivfigineKarnigssåt.
ounavtinut ministerip tamanut
Grønland ind i EF
(Fortsat fra forsiden)
Parat afstemning. Lad os blive fri
°r sådanne demagogiske udflug-
ter.
Grønlands nej er ikke overras-
ende. Vi har rige erfaringer som
*n°ritetsgruppe. Nu skal dan-
serne gøre deres erfaringer. Vi
vr blevet skubbet ind i EF mod
°r vilje. Vor krystalklare afgø-
eise må før eller senere føre til
Ittiske konsekvenser, sluttede
lvtoses Olsen.
angmassumik uvagut akerdliu-
ssugut pasigdlersimavåtigut Ki-
nersissut tungånut sagdlunik sia-
ruarterisimassugut unerdluta. ta-
måna tunuartikumavarput kig-
sautiginagulo taima sorpajutigi-
ssumik tungaveKardlune OKatdli-
nigssaK. nunavtine ingmikut tai-
sinigssaK sorssutigisimavara, ta-
månale ministerip akerdlerå. må-
na erKartulerpå imaaa ingmikut
taisissariaKarsimagaluartugut. a-
ssagtuneKarniarta pututitsiniar-
dlune såsårinernut taimåitunut.
nunavta någgårnera uivssumi-
ssutigssaungilaic. ikingnerussutut
naKisimaneKartarneK misigdlerfi-
gissarsimaKårput. måna danskit
EF-imut iléngunermikut tamatu-
muna misigissaKartugssångorput.
piumåssuseringisavtinik EF-imut
erKuneicarpugut. erssendgdlui-
nartumik aulajanginerput ardlå-
r.e politikikut kinguneKartaria-
KarpoK, Moses Olsen naggasivoK.
Julut.
Går Knud Hertling?
— Forlydender går ud på at
grønlandsminister Knud Hertling
forlader regeringen indenfor
overskuelig tid, skriver dagbladet
Politiken.
Knud Hertling gennemgik for
et stykke tid siden en operation,
men er nu fuldt restitueret. Bag-
grunden for de fremsatte forly-
dender synes at fortabe sig i det
uvisse, men der nævnes, at Knud
Hertling havde et særligt forhold
til statsminister Jens Otto Krag,
og at han formentlig ved at være
forbeholden om sin støtte til en
anden socialdemokratisk regering.
Hertling tunuåsava?
— tusatsiarneKarsimavoK Kalåt-
dlit-nunanut ministere Knud
Hertling ungasigsorssungitsukut
nålagkersuissunit tunuarniartoK,
avise Politiken agdlagpoK.
Knud Hertling aussaK pilagti-
poK, månale pendgsivigsimav-
dlune. tunuarniarneranik tusatsia-
gaussut sumik tungaveKåsanersut
nalunarpoK, taineKarpordle Knud
Hertlingip Jens Otto Krag åtavi-
givdluarsimagå socialdemokratit-
dlo nålagkersuissut avdlamik Kut-
dlersaKartut peicatauvfiginigssåt
kajumigivatdlårsimagunångikå.
Alle har tabt og alle har vundet
Landsrådsformand Lars Chemnitz kommenterer resultatet af folkeaf-
stemningen:
Resultatet af folkeafstemningen
den 2. oktober er kendt af en-
hver borger i Grønland på dette
tidspunkt. Grønland og Danmark
indtræder ved årsskiftet 1972/73
som fuldgyldigt medlem af de
europæiske fællesskaber. Og uan-
set de vidt forskellige afstem-
ningsresultater i Grønland og i
Danmark er det det samlede re-
sultat, som i følge valgloven er
gældende.
Personlig er jeg naturligvis
skuffet som modstanderne er
over, at det danske ja nu er af-
gørende også for Grønland. Jeg
synes på en måde, at man kan
sige, at alle har tabt og alle har
vundet i dette omdiskuterede
spørgsmål.
Måske er denne erkendelse et
godt udgangspunkt nu, hvor vi
alle, såvel tilhængere som mod-
standere, må se fremtiden i møde
med de krav den stiller til os om
samarbejde, dygtiggørelse og om
forståelse for Grønlands place-
ring i det europæiske fællesskab.
Jeg vil gerne her, som før af-
stemningen gentage, at jeg ikke
mener alle fremtidige vanskelig-
kalåtdlit någ-
gårnerat
niuveKatigingnut tungassumik
taisisitsinerme kalåtdlit amerdla-
Kissut någgårumårnigssåt Knud
Hertlingip ilimagisimavå.
heder er overstået ved vort med-
lemskab af EF, men jeg tror på,
at de opgaver, der ligger til os i
form af øgede konkurrencekrav
kan løses, hvis vi står sammen
og løfter i flok til gavn for den
— Jeg tror, at det ved en nær-
mere undersøgelse vil vise sig,
at der findes en hel del ligheds-
punkter mellem det norske og
det grønlandske nej til EF, sagde
grønlandsminister Knud Hertling
i en udtalelse om det grønland-
ske afstemningsresultat, som ikke
kom bag på ham.
Allerede på selve afstemnings-
dagen mente grønlandsministe-
ren, at tallene i Grønland ville
blive anderledes end dem, han
kunne se på de opstillede TV-
apparater på Christiansborg, hvor
regeringen var samlet for at føl-
ge udviklingen.
Knud Hertling siger videre i
sin udtalelse:
— Nordmændene vågnede op
til politiske tømmermænd efter
afstemningen, fordi de ikke vid-
ste, hvad de skulle bruge deres
nej til. Denne situation undgår
vi heldigvis i Grønland, takket
være det tydelige ja til Europa
fra dansk side. Det har været
en glæde at konstatere, at de
grønlandske befolkning nu og i
fremtiden.
Her ligger en overordentlig vig-
tig opgave at løse for de grøn-
landske folkevalgte politikere. Vi
må i fællesskab føre an i be-
stræbelserne på at samle den
grønlandske befolkning og imøde-
gå den utilfredshed, som jeg tror,
resultatet af afstemningen i Grøn-
land i virkeligheden var udtryk
for.
Lars Chemnitz.
grønlandske vælgere slap for at
være de afgørende stemmer for
et ja eller nej til Fællesmarke-
det. Det er mit håb, at vi i løbet
af en forholdsvis kort tid vil væ-
re i stand til at bevise over for
nej-sigerne, at de har taget fejl,
og at jasigerne er dem, der har
ret i deres vurdering i denne sag.
Når dette er sagt, vil jeg dog
gerne tilføje, at folkeafstemnin-
gen denne gang sammenholdt
med folkeafstemningen forrige
gang om 18-års valgretten for-
tæller os, at folkeafstemningerne
i Grønland og i Danmark kan
være ganske forskellige.
Det medfører, at vi i den kom-
mende tid må tage dette spørgs-
mål op til drøftelse mellem grøn-
landske politikere som et spørgs-
mål, der bør behandles i det po-
litiske udvalg, der forhåbentlig
dannes i løbet af dette efterår,
og som blandt andet skal beskæf-
tige sig med Grønlands fremti-
dige politiske forhold.
-rg.
Det grønlandske nej
Den høje nej-pct. ved afstemningen om Danmarks tilslutning til De euro-
pæiske Fællesskaber var ventet af Knud Hertling. Det grønlandske af-
stemningsresultat viste sig for anden gang ved en folkeafstemning at
blive det modsatte af afstemningsresultatet i Danmark.
tamavta ajugauvugut -
tamavta ajorssarpugut
inungnik taisisitsinerup inerneKarnera landsrådip sujuligtai-
ssuata Lars Chemnitzip navsuiauteitarfigå:
— isumaKarpunga misigssor-
dluaråine påsinarsiumårtoK nor-
skit kalåtdlitdlo EF-imut någgår-
nerat Kavsitigut åssigissuteKar-
toK, minister Knud Hertling OKar-
poK.
Danmarkime Kinersinerup na-
låne taisinerup inernere TV-kut
tåkussortut issigingnårtitdlugit
Knud Hertling OKarpoK ilimagigi-
ne Kalåtdlit-nunåne taisinerup
inernere Danmarkimingarnit av-
dlaujumårtut.
Knud Hertlingilo nangigpoK:
— norskit aicagutårtutut misigi-
simåput nalugamiko någgårnertk
sumut atusanerdlugo. Kujanartu-
mik Kalåtdlit-nunåne taimatut
pissoKåsångilaK, danskit tunganit
ersseridgsumik Europamut anger-
tOKaratdlartitdlugo. nuånerpoK
påsivdlugo tamatumane Danmar-
kip KancK pinigsså kalåtdlit Kiner-
sissartut aulajangivfigingikåt. ne-
riutigåra Kanigtukut någgårtut
tungånut ugpernarsinaujumårig-
put tåuko kukusimassut, anger-
tutdlo erKortumik iliorsimassut.
taimatutdle osarama ilångut-
dlugo tainiarpara månåkut inung-
nik taisisitsineK 18-inigdlo ukiug-
dlit Kinersisinaulernigssånik tai-
sisitsisimaneK takutitsissut Dan-
markime Kalåtdlit-nunånilo i-
nungnik taisisitsinerit åssigingisi-
naunerånik.
nunavtine Danmarkimilo inung-
nik taisisitsinikut aulajangerne-
KarsimavoK nunarput Danmarki-
lo 1. januar 1973 autdlamerfigalu-
go nunanut niuveKatigingnut i-
laussortångusassut.
malugingitsorneKarsinåungilaK
taisinerit inernerisa nunavtine
Danmarkimilo nikingåssusiat. ta-
månale malugigaluartitdlugo ta-
mavta påsissariaKarparput inatsi-
sit ingerdlatsinivtine najorKutari-
ssavut maligdlugit taisinerit kati-
nerat aulajangissussugssaungmat.
soruname uvanga nangmineK
pakatsissutigingitsorsinåungilara
nunavtine någgårtut taima amer-
dlanerutigingmata, sordlo aker-
dliussut Danmarkime inuit anger-
nerat taima agtigissoK nunavtinu-
taoK aulajangissussoK pakatsissu-
tigigåt. aperKumut tåssunga tu-
ngatitdlugo OKauseK ajugauneK
atorneKarsinaugpat agdlåt OKarsi-
nauvugut tamavta ajugaussutut
ajorssartututdlo misigisimåsav-
dluta pissutigssaKarpugut.
taima misigineK tungavigssauv-
dluarpoK isumaKataussunut aker-
dliussunutdlo påsisavdlugo suju-
nigssarput piumassaKarmat sule-
Katigingnigssamik, piginångorsar-
nigssamik, påsingningnigssamig-
dlo nunavta Europame suleKati-
gigfigme KanoK inigssisimanig-
ssånik anguniagaKarnigssamik.
tamatumuna erssendgsåsavara
taisingikatdlarnerme erssersiniar-
tarsimassara: EF-imut ilånguniv-
tigut ajornartorsiutivut tamaisa
Kångersinåungilavut. månale ug-
peråra: nunavta iluaKUtigsså ang-
nerussoK angusagigput unangmig-
dlersinauvdlutalo peKatigigdluar-
nikut ingerdlaniaruvta.
tåssanipordlo uvagut kalåtdlit
Kinigkat pissugssauvfigput pi-
ngårdluinartoK. sujulerssuiniar-
tugssauvugut kalåleKativut ataut-
simut katerssorniardlugit årKia-
ginginerdlo pinavérsårtiniardlu-
go, årKingniagagssatdlo kalålena-
tivta nåmagigtaitdliutait årKing-
niåsavdlugit, årKigtariaKarsoring-
ningneK taima amerdlatigissut
någgårniarnerånut pissutauner-
pausimasorinarmat.
L. Ch.
tamatuma kingunerissånik a-
perKut tamåna kalåtdlit politike-
ré peKatigalugit OKatdlisigissaria-
Kåsavarput politikikut udvalgime
ukiup ilågut pilersineKåsagunar-
tume. tåussuma suliagssaisa ilagi-
savåt Kalåtdlit-nunåta sujunig-
ssame politikikut KanoK pissuse-
Karnigsså.
—rg.
ARBEJDE SOGES
2 mænd søger arbejde på Grønland, ved anlægsarbejde eller
lignende. Vi er henholdsvis 31 og 26 år.
Henvendelse:
PEDER SUNESEN
7741 Frøstrup.
3