Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.10.1972, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 12.10.1972, Blaðsíða 3
ældre grønlænder afgiver sin stemme. — kalåleK utorKaK taisissoK. nunarput EF-mut ilångupoK... (KUp. l-imit nangitaK) SissariaKångikåt. — tamatumane Danmark Kalåtdlit-nunåtdlo a- tautsimorput — tamånale erKar- sautigalugo ilåtigut encortusinau- ^°k Danmarkip Kalåtdlit-nunå- ialo ingmikut taisissamigsåt. nuå- ’aårutigåra kalåtdlit taisinerat au- ^ajangissungingmat Danmarkip ^-imut ilånguneranut, taimatu- isumaKarnarsisimagaluarmat. kalåtdlit taisinerat pissutigalugo aanskit någgårsimagaluarpata ta- ^åna kinguneKarsimasinaugalu- arPOK Kalåtdlit-nunånut aker- ^arsimårnermik. Politikikut sunisaoK Ounavta pingitsailissatut EF-imut lsernera akerdliussut tunganit ni- par'gInarfigineKångilaK, Kulamå- Pgitsumigdlo ilimagissariaKåsaoK auko KanoK iliuseKamigssåt. a- ^rdliussut malungnauteicarnerit landsrådimut sujuligtaissup tugdlia, Jonathan Motzfeldt, tai- ^>atut ilimasårivoK kalåtdlit par- lanik piårtumik pilersitsinigssa- tåussuma sivnissugsså, fol- ketingimut ilaussortaK Moses Ol- Se?l> radioavisimut OKauseitarpoK: soruname pakatsissutigeKåra anrnarkime taisinerup inernera, *erdlianigdle nåmagisimårnarte- Kara nunavtine någgåmeK ang- nertoKissoK. erssendgdluinartu- paitsugagssåungitsumigdlo ^aggårnivtigut erssersiparput pi- afnåssuserput, aulisarnikut soku- 'gissavut igdlersusavdlugit, av- ^atigssitisaydiugo nunap pisussu- aisa uvavtinit iluaKutigineitar- mgssåt, nunap inuisa sagdliutine- Karnigssåt åma sulivfigssaKarni- ajTierup nunap periarfigssarititai angavigalugit kigsautigigigput- .io atugagssavta uvavtinit aula- langivfigineKarnigssåt. ounavtinut ministerip tamanut Grønland ind i EF (Fortsat fra forsiden) Parat afstemning. Lad os blive fri °r sådanne demagogiske udflug- ter. Grønlands nej er ikke overras- ende. Vi har rige erfaringer som *n°ritetsgruppe. Nu skal dan- serne gøre deres erfaringer. Vi vr blevet skubbet ind i EF mod °r vilje. Vor krystalklare afgø- eise må før eller senere føre til Ittiske konsekvenser, sluttede lvtoses Olsen. angmassumik uvagut akerdliu- ssugut pasigdlersimavåtigut Ki- nersissut tungånut sagdlunik sia- ruarterisimassugut unerdluta. ta- måna tunuartikumavarput kig- sautiginagulo taima sorpajutigi- ssumik tungaveKardlune OKatdli- nigssaK. nunavtine ingmikut tai- sinigssaK sorssutigisimavara, ta- månale ministerip akerdlerå. må- na erKartulerpå imaaa ingmikut taisissariaKarsimagaluartugut. a- ssagtuneKarniarta pututitsiniar- dlune såsårinernut taimåitunut. nunavta någgårnera uivssumi- ssutigssaungilaic. ikingnerussutut naKisimaneKartarneK misigdlerfi- gissarsimaKårput. måna danskit EF-imut iléngunermikut tamatu- muna misigissaKartugssångorput. piumåssuseringisavtinik EF-imut erKuneicarpugut. erssendgdlui- nartumik aulajanginerput ardlå- r.e politikikut kinguneKartaria- KarpoK, Moses Olsen naggasivoK. Julut. Går Knud Hertling? — Forlydender går ud på at grønlandsminister Knud Hertling forlader regeringen indenfor overskuelig tid, skriver dagbladet Politiken. Knud Hertling gennemgik for et stykke tid siden en operation, men er nu fuldt restitueret. Bag- grunden for de fremsatte forly- dender synes at fortabe sig i det uvisse, men der nævnes, at Knud Hertling havde et særligt forhold til statsminister Jens Otto Krag, og at han formentlig ved at være forbeholden om sin støtte til en anden socialdemokratisk regering. Hertling tunuåsava? — tusatsiarneKarsimavoK Kalåt- dlit-nunanut ministere Knud Hertling ungasigsorssungitsukut nålagkersuissunit tunuarniartoK, avise Politiken agdlagpoK. Knud Hertling aussaK pilagti- poK, månale pendgsivigsimav- dlune. tunuarniarneranik tusatsia- gaussut sumik tungaveKåsanersut nalunarpoK, taineKarpordle Knud Hertlingip Jens Otto Krag åtavi- givdluarsimagå socialdemokratit- dlo nålagkersuissut avdlamik Kut- dlersaKartut peicatauvfiginigssåt kajumigivatdlårsimagunångikå. Alle har tabt og alle har vundet Landsrådsformand Lars Chemnitz kommenterer resultatet af folkeaf- stemningen: Resultatet af folkeafstemningen den 2. oktober er kendt af en- hver borger i Grønland på dette tidspunkt. Grønland og Danmark indtræder ved årsskiftet 1972/73 som fuldgyldigt medlem af de europæiske fællesskaber. Og uan- set de vidt forskellige afstem- ningsresultater i Grønland og i Danmark er det det samlede re- sultat, som i følge valgloven er gældende. Personlig er jeg naturligvis skuffet som modstanderne er over, at det danske ja nu er af- gørende også for Grønland. Jeg synes på en måde, at man kan sige, at alle har tabt og alle har vundet i dette omdiskuterede spørgsmål. Måske er denne erkendelse et godt udgangspunkt nu, hvor vi alle, såvel tilhængere som mod- standere, må se fremtiden i møde med de krav den stiller til os om samarbejde, dygtiggørelse og om forståelse for Grønlands place- ring i det europæiske fællesskab. Jeg vil gerne her, som før af- stemningen gentage, at jeg ikke mener alle fremtidige vanskelig- kalåtdlit någ- gårnerat niuveKatigingnut tungassumik taisisitsinerme kalåtdlit amerdla- Kissut någgårumårnigssåt Knud Hertlingip ilimagisimavå. heder er overstået ved vort med- lemskab af EF, men jeg tror på, at de opgaver, der ligger til os i form af øgede konkurrencekrav kan løses, hvis vi står sammen og løfter i flok til gavn for den — Jeg tror, at det ved en nær- mere undersøgelse vil vise sig, at der findes en hel del ligheds- punkter mellem det norske og det grønlandske nej til EF, sagde grønlandsminister Knud Hertling i en udtalelse om det grønland- ske afstemningsresultat, som ikke kom bag på ham. Allerede på selve afstemnings- dagen mente grønlandsministe- ren, at tallene i Grønland ville blive anderledes end dem, han kunne se på de opstillede TV- apparater på Christiansborg, hvor regeringen var samlet for at føl- ge udviklingen. Knud Hertling siger videre i sin udtalelse: — Nordmændene vågnede op til politiske tømmermænd efter afstemningen, fordi de ikke vid- ste, hvad de skulle bruge deres nej til. Denne situation undgår vi heldigvis i Grønland, takket være det tydelige ja til Europa fra dansk side. Det har været en glæde at konstatere, at de grønlandske befolkning nu og i fremtiden. Her ligger en overordentlig vig- tig opgave at løse for de grøn- landske folkevalgte politikere. Vi må i fællesskab føre an i be- stræbelserne på at samle den grønlandske befolkning og imøde- gå den utilfredshed, som jeg tror, resultatet af afstemningen i Grøn- land i virkeligheden var udtryk for. Lars Chemnitz. grønlandske vælgere slap for at være de afgørende stemmer for et ja eller nej til Fællesmarke- det. Det er mit håb, at vi i løbet af en forholdsvis kort tid vil væ- re i stand til at bevise over for nej-sigerne, at de har taget fejl, og at jasigerne er dem, der har ret i deres vurdering i denne sag. Når dette er sagt, vil jeg dog gerne tilføje, at folkeafstemnin- gen denne gang sammenholdt med folkeafstemningen forrige gang om 18-års valgretten for- tæller os, at folkeafstemningerne i Grønland og i Danmark kan være ganske forskellige. Det medfører, at vi i den kom- mende tid må tage dette spørgs- mål op til drøftelse mellem grøn- landske politikere som et spørgs- mål, der bør behandles i det po- litiske udvalg, der forhåbentlig dannes i løbet af dette efterår, og som blandt andet skal beskæf- tige sig med Grønlands fremti- dige politiske forhold. -rg. Det grønlandske nej Den høje nej-pct. ved afstemningen om Danmarks tilslutning til De euro- pæiske Fællesskaber var ventet af Knud Hertling. Det grønlandske af- stemningsresultat viste sig for anden gang ved en folkeafstemning at blive det modsatte af afstemningsresultatet i Danmark. tamavta ajugauvugut - tamavta ajorssarpugut inungnik taisisitsinerup inerneKarnera landsrådip sujuligtai- ssuata Lars Chemnitzip navsuiauteitarfigå: — isumaKarpunga misigssor- dluaråine påsinarsiumårtoK nor- skit kalåtdlitdlo EF-imut någgår- nerat Kavsitigut åssigissuteKar- toK, minister Knud Hertling OKar- poK. Danmarkime Kinersinerup na- låne taisinerup inernere TV-kut tåkussortut issigingnårtitdlugit Knud Hertling OKarpoK ilimagigi- ne Kalåtdlit-nunåne taisinerup inernere Danmarkimingarnit av- dlaujumårtut. Knud Hertlingilo nangigpoK: — norskit aicagutårtutut misigi- simåput nalugamiko någgårnertk sumut atusanerdlugo. Kujanartu- mik Kalåtdlit-nunåne taimatut pissoKåsångilaK, danskit tunganit ersseridgsumik Europamut anger- tOKaratdlartitdlugo. nuånerpoK påsivdlugo tamatumane Danmar- kip KancK pinigsså kalåtdlit Kiner- sissartut aulajangivfigingikåt. ne- riutigåra Kanigtukut någgårtut tungånut ugpernarsinaujumårig- put tåuko kukusimassut, anger- tutdlo erKortumik iliorsimassut. taimatutdle osarama ilångut- dlugo tainiarpara månåkut inung- nik taisisitsineK 18-inigdlo ukiug- dlit Kinersisinaulernigssånik tai- sisitsisimaneK takutitsissut Dan- markime Kalåtdlit-nunånilo i- nungnik taisisitsinerit åssigingisi- naunerånik. nunavtine Danmarkimilo inung- nik taisisitsinikut aulajangerne- KarsimavoK nunarput Danmarki- lo 1. januar 1973 autdlamerfigalu- go nunanut niuveKatigingnut i- laussortångusassut. malugingitsorneKarsinåungilaK taisinerit inernerisa nunavtine Danmarkimilo nikingåssusiat. ta- månale malugigaluartitdlugo ta- mavta påsissariaKarparput inatsi- sit ingerdlatsinivtine najorKutari- ssavut maligdlugit taisinerit kati- nerat aulajangissussugssaungmat. soruname uvanga nangmineK pakatsissutigingitsorsinåungilara nunavtine någgårtut taima amer- dlanerutigingmata, sordlo aker- dliussut Danmarkime inuit anger- nerat taima agtigissoK nunavtinu- taoK aulajangissussoK pakatsissu- tigigåt. aperKumut tåssunga tu- ngatitdlugo OKauseK ajugauneK atorneKarsinaugpat agdlåt OKarsi- nauvugut tamavta ajugaussutut ajorssartututdlo misigisimåsav- dluta pissutigssaKarpugut. taima misigineK tungavigssauv- dluarpoK isumaKataussunut aker- dliussunutdlo påsisavdlugo suju- nigssarput piumassaKarmat sule- Katigingnigssamik, piginångorsar- nigssamik, påsingningnigssamig- dlo nunavta Europame suleKati- gigfigme KanoK inigssisimanig- ssånik anguniagaKarnigssamik. tamatumuna erssendgsåsavara taisingikatdlarnerme erssersiniar- tarsimassara: EF-imut ilånguniv- tigut ajornartorsiutivut tamaisa Kångersinåungilavut. månale ug- peråra: nunavta iluaKUtigsså ang- nerussoK angusagigput unangmig- dlersinauvdlutalo peKatigigdluar- nikut ingerdlaniaruvta. tåssanipordlo uvagut kalåtdlit Kinigkat pissugssauvfigput pi- ngårdluinartoK. sujulerssuiniar- tugssauvugut kalåleKativut ataut- simut katerssorniardlugit årKia- ginginerdlo pinavérsårtiniardlu- go, årKingniagagssatdlo kalålena- tivta nåmagigtaitdliutait årKing- niåsavdlugit, årKigtariaKarsoring- ningneK taima amerdlatigissut någgårniarnerånut pissutauner- pausimasorinarmat. L. Ch. tamatuma kingunerissånik a- perKut tamåna kalåtdlit politike- ré peKatigalugit OKatdlisigissaria- Kåsavarput politikikut udvalgime ukiup ilågut pilersineKåsagunar- tume. tåussuma suliagssaisa ilagi- savåt Kalåtdlit-nunåta sujunig- ssame politikikut KanoK pissuse- Karnigsså. —rg. ARBEJDE SOGES 2 mænd søger arbejde på Grønland, ved anlægsarbejde eller lignende. Vi er henholdsvis 31 og 26 år. Henvendelse: PEDER SUNESEN 7741 Frøstrup. 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.