Atuagagdliutit - 15.03.1973, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ul<iut 113-iat
sisamångorneK 15. marts 1973
Nr. 6
tjrinisterip akilerarutinik sarituminera
narKanit autdlartitdlugo
akilerarutinik landsrådime sarKumineK malungnartoK, pissu-
teKardlunile atautsimmeK tamåkissumik atorneKångilaK
kalatciiit-nunane aningaussarsia-
ntt akilerårutit pivdlugit inatsi-
slnut sujunersut nunavta mini-
steriata Knud Hertlingip sarKU-
fniuterérmago Lars Emil Johan-
Seb OKarpoK akilerårutinut aper-
Kut tungassoK nangmineK isu-
rtlane maligdlugo tåssaussoK 1-
nugtaoKataussut inoKatigit akor-
nane nålagkersuinikut aperKut
kommunit ingmingnut nålagker-
sornerånut atåssuteKartoK — tå-
ssa pårdlagtoringisånik. Knud
Hertling OKarpoK nangmineK isu-
^ane maligdlugo aperKut kom-
^unit ingmingnut nålagkersorne-
ranut tungassoK tåssaussoK aper-
Kut nunap nålagkersugauneranut
agtumåssuteKartoK — tåssa pår-
dlagtoringisardluinånik.
taimåitumik tamåna oKatdlisig-
ssångortineKarpoK, OKatdlisigine-
^ångilardle tamånåtaoK taimatut
’sumåungingmat. sarKumiussineK
PineKarpoK, kingornalo ilaussor-
tat apei'KuteKarnigssamingnut pe-
riarfigssineKarput.
narKanit autdlartitdlugo
sarKumiussinerme Kalåtdlit-nu-
nåta ministeria OKarpoK måna ti-
kitdlugo isumausimassoK kom-
munit tamarmik ingmikut skati-
mut akilissariauseKartineKåsa-
ssut nangmingneK nålagkersug-
kamingnik. — påsingningnera nå-
pertordlugo landsrådivdlo forret-
ningsudvalgia isumaKatigalugo
skatteprocentit atausiåkånutdlo
ilångautaussartugssat angnertu-
ssusigssaisa aulajangerneKarnig-
ssait tamarKingnaisa kommuninut
tuniusimavåka.
sujulerssuivdlune ingerdlatsini-
aråine åmåtaoK pilerssårusiorsi-
naussariaKarpoK, ministere oKar-
poK. — tamatumunåkut narKanit
autdlartitdluta Kalåtdlit-nunånik
ineriartortitsinigssavtinut periar-
LANDSRÅDETS ÅBNING:
Hjemmestyret bør bygges
på den brede befolkning
°g ikke alene på hjemmestyreudvalgets arbejde.
~7 En af de opgaver, som lands-
radet og vore politiske repræsen-
tanter skal løse, går ud på at
linde frem til en eller anden form
f°r hjemmestyre, sagde forman-
for landsrådet, Lars Chem-
i sin åbningstale forleden.
— Opgaven vil utvivlsomt stille
. av til en stor indsats fra alle
sider fortsatte han. — Vi må
nemiig gøre os klart, at vi i den-
sag må finde frem til en ord-
ning)
som helt og fuldt må svare
!1 de grønlandske forudsætnin-
§fr- Vi kan ikke nøjes med at ko-
piere fremmede ordninger, som er
Udformet under hensyn til andre
°lks historiske, kulturelle og øko-
n°miske forudsætninger.
Lad os håbe, det vil lykkes for
°s at få den kommende ordning
udformet på en sådan måde, at
§rØnlaenderne selv gradvis kan
Udfylde rammerne og løse de
uaange politiske og administrative
upgaver i det grønlandske sam-
fund.
PA DEN brede befolkning
~~~ Vi kan ikke alene basere ideen
?? tankerne om en grønlandsk
lemmestyreordning på hjemme-
s yreudvalgets arbejde, sagde for-
banden, — men i lige høj grad
Pa den brede grønlandske befolk-
lrigs forståelse for, hvilke opga-
yer og ansvar vi vil og kan på-
tage os.
Denne folkelige forståelse, på
pilken hjemmestyreordningen
^ia bygges, må vise sig ved, at vi
Serning viser, at vi kan magte
figssaKalerpugut. tåssa lamånar-
piair amigautiigneKarsimassoK.
aperKutingorpordlo kommunal-
bestyrelsit nåmagsiniagagssamut
tamatumunga piginåussuseKar-
dlutik suliniarnigssamingnut pia-
rérsimalersimanersut. akivunga
åp!
nunamik tamarmik nålagker-
suinerup tungånit kommunit ang-
nertunerussumik OKartugssaoKa-
(kup. 3-me nangisaoK)
Landsrådsformand Lars Chemnitz holder åbningstalen i „den gamle
landsrådssal11.
landsrådit sujuligtaissuat Lars Chemnitz „landsrådit atautsimTtarfitoKåne"
angmarnersiuivdlune oKalugiartoK.
MINISTERENS SKATTEFORELÆGGELSE
Skatten opbygger
Grønland nedefra
Skatteforelæggelsen i landsrådet blev et markant debatoplæg, men det
blev med årsag i mødets rammer ikke udnyttet.
og løfte de opgaver, som vi hidtil
har overtaget. I fremtiden må vi
vise mod og vilje til at påtage os
endnu flere opgaver.
Kun gennem hele befolkningens
sammenhold og samarbejde kan
ideerne om den grønlandske hjem-
mestyreordning næres og inspire-
res og blive til den realitet, som
vi alle inderligt ønsker.
DYGTIGGØRELSE
Formanden glædede sig over de
mange og inspirerende initiativer
til politisk og samfundsmæssig
indsats, som i den seneste tid har
fundet sted i Grønland, f.eks. det
nyligt afholdte kursus for medar-
bejdere i arbejdsmarkedsnævne-
ne. — Den skoling og dygtiggø-
relse, der ved sådanne arrange-
menter giver mulighed for, vil jeg
opfordre så mange som muligt til
at benytte sig af, sagde Lars
Chemnitz. — På den måde skaber
vi de bedste muligheder for, at
grønlænderne selv i videst muligt
omfang vil kunne udfylde ram-
merne for en fremtidig grønlandsk
hjemmestyreordning.
Formanden bød velkommen til
medlemmerne og særlig til de to
folketingsmænd, Moses Olsen og
grønlandsminister Knud Hertling
og frue. Formanden benyttede
lejligheden til at understrege vig-
tigheden af samarbejdet mellem
landsråd og folketingsmænd, et
samarbejde, som ikke mindst har
betydning, når den ene folketings-
mand er minister.
den.
Knud Hertling: — aperKut kommu-
nit ingmingnut nålagkersornerånut
tungassoK aperKutauvoK nunap nå-
lagkersugauneranut agtOmåssute-
KartoKl
Knud Hertling: — et kommunalpo-
litisk spørgsmål med landspolitiske
aspekter!
Efter grønlandsminister Knud
Hertlings forelæggelse af forslag
til lov for Grønland om indkomst-
skat sagde Lars Emil Johansen, at
skattespørgsmålet efter hans me-
ning var et samfundspolitisk
spørgsmål med kommunalpoliti-
ske aspekter — ikke omvendt.
Knud Hertling sagde, at det efter
hans mening var et kommunal-
politisk spørgsmål med landspoli-
tiske aspekter — ikke omvendt.
Der var derfor lagt op til en
debat, men den kom ikke — og
det var heller ikke meningen. Der
var tale om en forelæggelse, hvor-
efter medlemmerne havde mulig-
hed for at stille spørgsmål.
Grønlandsministeren sagde un-
der forelæggelsen, at alle hidtil
havde været enige om, at skatten
burde være kommuneskat, kom-
munalt administreret. — Jeg har
nu efter egen overbevisning taget
skridtet fuldt ud og har i enighed
med landsrådets forretningsud-
valg lagt afgørelsen om skatte-
(Fortsættes side 3).
landsrådip angmarnera
nangminerssulernigssan inuit tamar-
mik suniuteKarfigissariaKarpåt
— hjemmestyreudvalgip sulinera kisiat nautsorssutiginago
suliagssat landsrådit politikeriv-
talo sivnissaisa nåmagsiniagag-
ssaisa ilagåt KanoK iliordlunilunit
nunap ingminut nålagkersulernig-
ssånut ånguniarnigssaK, lands-
rådit sujuligtaissuat, Lars Chem-
nitz, Kanigtunguåkut angmainer-
sicrdlune OKalugiarnermine OKar-
POK.
— suliagssap kikut tamarmik
peKatauvdluarnigssåt pissaria-
Kartipå, nangigpoK. — aulajangi-
utariaitaravtigo suliagssaK nunav-
tine pissutsinut piginaunivtinut-
dlo nalei'KUtumik nåmagsiniåsav-
dlugo. nunat avdlat årKigssussi-
simanere åssilinagit, tamåkume
åi Kigssugaungmata nunat OKa-
lugtuarissaunerånut pissutsit, kul-
turip nagsatai aningaussarsiorni-
kutdlo pissutsit tungavigalugit.
neriutiginiartigo tamatumane i-
ma ilusilersuisinåusassugut peri-
arfigssaKalisavdluta oKausInåu-
ngitsumik pimorussamigdle angu-
jartusavdlugo måna: nunavtine i-
nuiaKatigingnik ingerdlatsinerme
Lars Chemnitz
politikikut sujuleissuinikutdlo au-
la jangigagssat angnerujartuinar-
tumik tigujartusavdlugit.
angnerussumik aulajangissuvdlu-
ta ingerdlajartornigssavtinik isu-
mat eiKarsautitdlo piviussungor-
tineKarnigssåinut hjemmestyre-
udvalgip sulisinåussusia kisime
aulajangissusångilaK, sujuligtai-
ssck OKarpoK, — aulajangissug-
ssatdie tåssa nunavtine inuit ta-
marmik akornåne anguniagkamik
påsingnigdluarnigssaK suliagssa-
nigdlo sunik akissugssauvfing-
nigdlo sunik tigusiumavdluta u-
palu.ngaersimajumanersugut.
inuit anguniagkamik påsing-
ningnerat nangminerssornerujar-
tornigssame Kanes angussaKarti-
gisinaunivtinik angnertumik au-
lajangissussugssaK takutitaria-
Karparput, takutitsinivtigut su-
jugdlermik suliagssat sulivfitdlo
måna tikitdlugo tigumisimassavut
ingerdlatdluarsinaugivut suliag-
ssatdlo sujunigssame tigujumassa-
vut sapissuseKarfigalugitdlo piu-
måssuseKarfigigivut erssersitaria-
Karparput.
nunavta inuisa peKatigigdluar-
neratigut suleKatigigdluarnerati-
gutdlo aitsåt. nunavtine nangmi-
(Kup. 3-me nangisaoK)