Atuagagdliutit - 15.03.1973, Blaðsíða 15

Nigeria: Sprogforskelle er i sig
selv en god ting, men vil altid in-
debære faren for splittelser.
Abessinien: Sprogforskelle kan
v®re frugtbart, men dette er no-
Set, som kun anerkendes af sprog-
eksperterne, ikke af de politiske
ledere.
USA: I USA er der efterhånden
er> tendens til at acceptere forskel-
lighederne. Det er klart, at natio-
ner, som føler sig usikre indefter,
altid vil være mere interessert i
at ensrette deres sprogpolitik,
hvor trygge nationer vil tolerere
større indre afvigelser.
Rusland: Hos os er der dels
tendensen til at strømlinie sam-
fundet, dels et godt albuerum for
forskellighederne. I sprogspørgs-
mål er der ingen tvivl om, at en
frivillig enhedspolitik står langt
stærkere end en påtvungen ens-
retning.
Abessinien: Selv der, hvor rege-
ringerne stiller sig positivt over-
for kulturelle og sproglige for-
skelligheder, er der altid spørgs-
målet om, hvad man skal gøre i
Praksis. Hos os har vi 25 millioner
indbyggere og over 100 forskellige
sProg.
Trinidad: Det er jo et spørgs-
mål om, hvilken fundamental po-
iitisk situation, man står d: kolo-
nitiden, erobring, udbytning.
Sprogpolitikken vil jo indrette sig
derefter.
Abessinien: Hele dette spørgs-
mål kan ikke diskuteres realistisk
i et u-land uden at tage de enor-
me økonomiske problemer i be-
fragtning, som opstår i forbindel-
se med skolebøger, radioudsendel-
ser osv. på de mange forskellige
sprog.
Tilbageværende tema i manda-
9ens indlæg: For u-landene er en
fuld praktisk respekt for de sprog-
lige og kulturelle minoriteter en
luksus. Statsbudgettet kan ikke
hære det. Visse minoriteters sær-
Præg må simpelthen ofres.
Tirsdag.
Mauritius: Ud over et vist punkt
er alle disse kulturelle forskellig-
heder en luksus. Vi har alt for
meget af den slags hos os. F. eks.
forlanger hver gruppe at få netop
deres særlige festdage og hellig-
dage respekteret af myndigheder-
ne Vi har ikke mindre end 23 of-
ficielle helligdage om året, og det
er et ubeskriveligt rod!
Kenya: Hos os har vi kun to
sProg, på hvilke man kan læse og
skrive: engelsk og swahili. Så
konsekrerer vi radioudsendelser-
ne til de vigtigste af de analfabe-
tiske sprog. Vi sender i radioen på
14 forskellige sprog.
Singapore: Kendsgerningerne er
at de sproglige forskelle bliver
Sroft udnyttet af politikerne, som
spiller den ene gruppe ud mod
den anden. Der er ingen tvivl om,
af jo enklere den sproglige situa-
tion er, jo sundere et politisk liv
har man mulighed for at udvikle,
had os heller ikke glemme, at
ndviklingen peger væk fra for-
skellighederne. FNs konvention
°m en fri presse vil jo også nød-
vendigvis medvirke til at ned-
bryde de kulturelle skranker og
fordomme. Hvis et samfund for
enhver pris ønsker at sikre sin
kulturelle identitet, så må man
d at indføre en meget skarp cen-
fur med nyhedsmedierne. Mon ik-
ke det vil være klogt at skelne
mellem på den ene side at tilgode-
Se en given mindretalsgruppes
væsentligste sprogligt-kulturelle
ehov, og på den anden side at
°phygge sådanne behov? Dette
Sldste kan der ikke være megen
mening i.
Grønland: Her har I en prøve-
allon: er det ikke en menneske-
lighed for en minoritetsgruppe
at dyrke og bevare sin identitet?
Tanzania: Sludder og vrøvl!
menneskerettighedserklæringen
fr en tom floskel uden nogen som
helst praktisk betydning, ialt fald
når man står i en u-landssituati-
on. Regeringens økonomiske for-
måen sætter her sine meget snæv-
re grænser, og vil man skabe en
nation, er der nogen, som må be-
tale prisen. Menneskerettigheds-
erklæringen påstår jo f. eks. også
at alle har ret til en uddannelse.
Men hos os er uddannelse bestemt
ikke nogen ret for alle og enhver,
det er et privilegium for de få. Vi
har ikke råd til at uddanne alle.
Rusland: Jeg er ganske enig!
Før 1917 var der i det egentlige
Rusland kun 13 sprog, på hvilke
man kunne læse og skrive. Nu er
der 73. Det er altså muligt at ud-
vikle et flerkulturelt og flersprog-
ligt samfund, selv for et u-land.
Men dette forudsætter naturligvis
at hele spørgsmålet om flerspro-
gethed versus regeringens økono-
miske formåen bliver løftet ud
over privatøkonomiens rammer.
Dette dilemma kan kun løses i et
samfund, hvor den private ejen-
domsret er blevet ophævet. I vor
erfaring gælder det, at vore kul-
turelle og sproglige forskellighe-
der ikke er en luksus, men en
nødvendighed.
Malaysia: Kulturelle forskellig-
heder må diskuteres inden for
rammerne af det givne nationale
enhedsmål, og spørgsmålet om
menneskerettighederne må ses i
lyset af det altdominerende
spørgsmål om den nationale iden-
titet.
Onsdag.
Canada: Hvilke konkrete for-
holdsregler skal regeringerne tage
for at sikre, at de eksisterende
forskelligheder overlever?
Peru: Det kommer da an på
hvilke forskelligheder, der er ta-
le om! Hos os har vi dels et højt
udviklet moderne samfund, dels
lige ved siden af, i junglen, en
yderst primitiv stenalderkultur,
hvor f.eks. straffen for ægteskabs-
brud består i at blive jaget gen-
nem junglen og stenet ihjel. Bør
regeringen da her ligegyldigt un-
derstøtte og opmuntre disse to
forskellige kulturer?!
USA: Ja, vi kan nok ikke kom-
me uden om, at spørgsmålet om
regeringens holdning til de for-
skellige kulturgrupper indenfor
nationens rammer væsentligst er
et politisk spørgsmål.
Rusland: Helt enig! Ikke alle
*4'
I.* l!
Melvetla
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
i nemme poser
12 forskellige slags
— pugssiarigsut
— éssigTngitsut 12
kulturer har lige værdi og eksi-
stensret, ikke alle forskelle kan
ligeligt accepteres. F. eks. opstod
der for 30—40 år siden i Central-
europa en ny kultur, som var
åbenlyst racistisk: nazismen. Hav-
de denne kultur samme ret til at
eksistere som alle andre?
Mauritius: Hos os opmuntrer vi
de kulturelle og sproglige forskel-
ligheder som de værdifulde turist-
varer, de er. Desuden er disse
forskelligheder jo som en klat
smør i grøden for lokalpolitikerne
— hvordan skulle de ellers klare
sig?
Singapore: Spørgsmålet om
sprogforskelle er altid stærkt fø-
lelsesladet. Det bør være regerin-
gens opgave at afkøle disse kon-
flikter og i stedet rette søgelyset
mod de sociale konflikter og for-
skelle, og så iøvrigt behandle
hvert og et af disse dilemmaer i
lyset af den nationale enhed. Hvis
man vil fremelske eller blot be-
skytte sproglige og kulturelle for-
skelligheder, må det ske som et
led i opbygningen af den natio-
nale bevidsthed. Ellers er det kun
destruktivt.
Belgien: Vi har i vort lands hi-
storie gjort den erfaring, at en
regering aldrig vil være i stand
til at kvæle en minoritet, som har
bestemt sig for at kæmpe for sin
ret, og som har modet til at ville
være sig selv.
(Fortsættes i næste nr.)
Arbejdsformand
Som efterfølger for vores nuværende formand, der fratræder
efter eget ønske på grund af alder, søger vi en minøruddannet
arbejdsformand med lyst og evner til at lede GTO’s egne vej-
sjak.
Tiltrædelse 1. april 1973, aflønning efter formandsregula-
tivet på lokale vilkår.
Bolig til ungkarl eller mindre familie kan anvises. Skriftlig
ansøgning med eventuelle anbefalinger samt bekræftelse på
minøruddannelse imødeses og skal være os i hænde inden d.
26. marts 1973.
GTO’s BYGGETJENESTE
3950 Egedesminde.
Bedre
driftsøkonomi
er noget,
man kan købe
Tal med os
før De
køber noget
andet...
GODTHÅB
MOTOR COMPANY
Dr. Ingridsvej • Box 33 ■ 3900 Godthåb
Tlf. 21385 ■ Telex 91128
15