Atuagagdliutit - 15.03.1973, Blaðsíða 9
Skat i Grønland fr
Jeg går ind for kommunal skat. Der vil blive rejst forslag om udlig-
ningsskat, hvis administration skal påhvile landsrådet. I visse tilfælde
kunne staten tænkes at give tilskud til de små kommuner, sagde grøn-
'andsminister Knud Hertling.
Let første egentlige fælles kommunale møde i Grønland fandt sted
' Jakobshavn i slutningen af februar. 28 repræsentanter fra Disko-
bugtens fem kommuner deltog i mødet, hvor grønlandsministeren og
lundsrådsformanden også var tilstede. Mange spørgsmål af vital be-
tydning for Grønland og Diskobugten i særdeleshed var genstand for
drøftelse i det velarrangerede møde, som foregik på grønlandsk under
kommunalbestyrelsesformanden i Egedesminde, Karl Leanders, dyg-
tige ledelse. Der var stor inetresse for mødet, som overværedes af
udsendte medarbejdere fra Grønlands Radio, Radioavisen og Grøn-
toridsposten.
Første punkt på dagsordenen var
'udførelse af skat, som grønlands-
IT'inister, Knud Hertling, gjorde
rede for. Ministeren sagde, at han
Personligt går ind for kommunal
skat, og at han ikke var i tvivl
0tn, at kommunerne vil kunne
klare skatteadministrationen. I
landsrådets forretningsudvalg er
der også enighed om, at det skal
være kommunal skat, men de en-
kelte medlemmer af landsrådet
er imod det på grund af en mis-
lers tåelse.
SELVSTÆNDIGT tænkende
De enkelte landsrådsmedlem-
mer er måske af den opfattelse,
at kommunalbestyrelser ikke er
tr^odne nok til selv at bestemme
°3 administrere skatten, sagde
Srønlandsministeren. Hvis det
Var rigtigt, så var grundlaget for
tttit politiske arbejde smuldret
bort. Mange kommunalbestyrel-
Ser er i dag selvstændigt tænken-
de. De vil være i stand til at klare
skatten. Der kræves et indgående
kendskab til forholdene i byer
°P bygder for at administrere
skat på den rigtige måde.
Nogle mener, at bestræbelserne
l°r større grønlandsk medbestem-
melse vil lide under, hvis skat-
■eh ikke bliver lagt ind under
landsrådet. Jeg går fuldt ind for
større selvbestemmelse. Derfor
mener jeg, at man bør starte med
m give kommunalbestyrelser øge-
de beføjelser.
Nu får kommunalbestyrelser
endelig mulighed for selv at be-
stemme, fremfor at de altid skal
'"'ære afhængige af landsrådet. De
kan selv fastsætte personlige af-
drag og skatteprocent, som efter
skattelovsforslaget skal ligge hen-
holdsvis mellem 12.000—24.000 kr.
°g mellem 15—30 pct.
Knud Hertling var ikke bange
t°r, at fangerdistrikterne vil blive
offolket på grund af høje skatte-
procenter. Han gik ind for sam-
beskatning af hensyn til de
mange unge mennesker, som be-
skeeftigeisesmæssigt vil blive dår-
ligt stillet i forhold til de gifte
kvinder.
Udugningsskat
Flertallet af deltagerne støttede
tanken om kommunal skat, men
mange var imod sambeskatning.
Landsrådsformand Lars Chemnitz
Udtalte, at landsrådet vil være
ydhør over for kommunalbesty-
misers ønsker i dette spørgsmål.
Nan gik 0gså ind for kommunal
skat. Det var meningen, at plan-
lægningsarbejdet efterhånden vil
blive overført til landsrådet. Ege-
dosmindes repræsentant i lands-
tadet, Otto Steenholdt, mente
tmrirnod, at skat til at begynde
med må sortere under landsrå-
Qot. Thue Christiansen, Chri-
stianshåb var af samme mening
0g gik ind for progressiv skat.
Kommunalbestyrelsesformand
Fhomas Ville, Godhavn, spurgte,
0ra de små kommuner får mulig-
aed for at få tilskud. Dertil sva-
Kommunalbestyrelsesformand fra Egedesminde, Karl Leander, åbner
mødet, som foregik på holet „Hvide Falk". Til venstre for ham ses Ole
Baadsgaard, Egedesminde.
Ausiangne kommunalbestyrelsip sujuligtaissua Karl Leander, atautsimT-
nermik angmaissoK, hotel „Hvide Falk'hme ingerdlåneKartume. såmia-
tungåne igsiavoK Ole Baadsgaard, Ausiait.
DATOEN STÅR FAST
Ole Baadsgaard, Egedesminde,
fandt tidspunktet for skattens
indførelse (i. januar 1975) meget
uheldigt. Allerede til næste år vil
det være nødvendigt at udpege
ligningskommissioner. Men der
skal være kommunalvalg i april
1975. Derfor må man tage kon-
sekvensen op og vente med at
indføre skat til 1976.
Grønlandsministeren svarede,
at det ikke kunne lade sig gøre.
Tidspunktet for skattens indfø-
relse kan ikke længere udskydes.
Allerede i forbindelse med tjene-
stemandslovens behandling på-
lagdes den daværende grønlands-
minister at sørge for, at skat
såmerdliuvdlune erssIpoK Esther Ravn Jensen, K’eKertarssuaK. såmerdlernit sisamåt tåssa Thue Christiansen,
talerpia'tungånilo Kristian Lyberth, tamarmik Kasigiånguarmiut.
i Grønland blev indført senest
den 1. april 1973. Men forbere-
delserne viste sig at være meget
omfattende. Man skulle bl. a.
sørge for uddannelse af grøn-
landsk skattepersonale. Med hen-
blik herpå var 33 mennesker på
kursus sidste år og der er søgt
bevilling til tilsvarende kurser i
år.
Nu ligger datoen fast for skat-
teindførelse i Grønland. Fra 1.
januar 1975 skal grønlænderne til
al betale skat.
Julut.
rede grønlandsministeren, at der
vil blive rejst forslag om udlig-
ningsskat, hvis administration
skal påhvile landsrådet. Ministe-
ren sagde endvidere, at staten i
visse tilfælde kunne tænkes at
træde hjælpende til, når det dre-
jer sig som anlægsarbejder af
større, omfang i de små kommu-
ner.
Yderst til venstre ses Esther Ravn Jensen, Godhavn. Nummer fire fra venstre er Thue Christiansen og til
højre for ham Kristian Lyberth, begge Christianshåb.
A/S Godthåb fiskeindustri
I henhold til vedtægternes § 6 meddeles, at A/S Godthåb
Fiskeindustri afholder ordinær generalforsamling fredag d.
27. april 1973 kl. 15,00 på Børsen, mødeværelse 5, indgang B,
Slotsholmsgade under Børstårnet, København K.
Dagsorden i henhold til vedtægternes § 7:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det
forløbne år.
2. Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse.
3. Bestyrelsens forslag til overskuddets fordeling.
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
5. Valg af revisor.
Adgangskort udleveres til aktionærerne på selskabets kon-
tor, Berdgade 45 A, København K, fra mandag den 9. april
daglig i tiden kl. 09,00 til kl. 12,00 lørdage, søn- og helligdage
undtaget, mod legitimation i overensstemmelse med vedtæg-
ternes § 8.
Dagsorden for generalforsamlingen, samt årsregnskabet
for 1972 er på samme tider fremlagt til eftersyn for aktionæ-
rer fra mandag den 9. april på følgende steder:
A/S Godthåb Fiskeindustri, Bredgade 45 A, København.
Fiskeeksportør Sigurd Espersens kontor, Hirtshals.
Speditør Poul Nielsens kontor, Skagen.
L/f Grønlandsfelagid, Thorshavn.
A/S Godthåb Fiskeindustri, Godthåb.
Lærer - 18/25 lønramme
Ved Sigrid Undsed Skolen, Kalundborg, under forsorgscen-
tret for Vestsjællands amt vil en stilling som lærer/overlærer
være at besætte snarest eller efter aftale.
Ansøgeren må have interesse for arbejdet med udviklings-
hæmmede børn og unge og have evne til samarbejde med
andre faggrupper.
Stillingen, der er en tjenestemandstilling er normeret i
18/25 lønramme. Det pligtige ugentlige timetal er 24.
Ansøgere med specialpædagogisk uddannelse vil blive fore-
trukket. Da ansøgeren skal undervise grønlandske elever, vil
kendskab til grønlandsk være en fordel.
Ansøgning med oplysning om alder, uddannelse og tidligere
ansættelser bilagt afskrift af eksamensbevis og anbefalinger
stiles til Socialstyrelsen og indsendes til skoleleder M. Bang
Hansen, Sigrid Undset Skolen, Fr. Andersensvej 35, 4400 Ka-
lundborg, telf. (03) 51 08 85, hos hvem yderligere oplysninger
kan indhentes.
Ansøgningsfristen udløber den 15. marts 1973.
Ung maskinfører
søger arbejde i en af byerne på Grønland. Er endvidere ud-
dannet som dykker. Tungdykker certifikat Kl. 1 og let grej
Kl 1 haves. Alt har interesse. Kan tiltræde snarest.
Billet mrk. 7282, Grønlandsposten box 39, 3900 Godthåb.
V