Atuagagdliutit - 15.03.1973, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb ................................. kr. 74,00
Arsabonnement + porto, Grønland .................................kr. 94,60
Arsabonnement 4- porto, Darmark, fly ............................ kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib .............................kr. 86,80
Løssalgspris ................. .................................. kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NGngme ....................... kr. 74,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ........ kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
akilerårutigssat kikunit
aulajangerneKartåsåpat?
Ingen olieboringer
i 1973
Der bliver næppe heller tilfældet i 1974, skriver grønlandsminister Knud
Hertling som svar på læge Kromann’s indlæg i A/G nr. 2.
J. B. akilerårtarnerme inatsisigss'a-
mut sujunersQt landsrådime sarxu-
miåkamiuk Kalåtdlit-nunåta mini-
steria OKarpoK akile rå rut tå-
ssaussoK kommuneKarfingne poli-
tikerit (kommunalbestyrelsit) inger-
dlatagssåt politikikut nuna tamå-
kerdlugo ingerdlatsinermut ås’sigT-
ngitsunik agtumåssutexartox. sar-
Kumiussap oxausexarfiginexarne-
rane Lars Emil Johansen OKarpoK
politikerit nunamut tamarmut oxau-
sigssaxartitaussut (landsrådip) au-
lajangivfigissariaxaråt pingårneru-
ssutigut nunamut tamarmut tungå-
ssutexarmat åssigTngitsutigut kom-
muneKarfingnut agtdmåssutexar-
tOK.
Lars Emil Johansen oxarportaox
akilerårutit Kalåtdlit-nunåne tamar-
me åssigiårtutinexarnerisigut pe-
xatigingnermik misigisimanex Ka-
låtdlit-nunåne tamarme såkortune-
rulersinexarumårtox. Kalåtdlit-nu-
nånut ministere oxarpox inatsisig-
ssatut måna sujunersQtiginexartu-
kut Kalåtdlit-nunåne ingerdlatap
angnertungitsumik („atånit") aut-
dlartitap angnertusiartuårtfnexar-
nigssånut periarfigssaussox pitsa-
rujugssuax — isuma tamåna tama-
nit isumaxatiginexarpox.
avdlångQtexartitsinerit pingår-
nerssåt oxatdlissutiginexartox tå-
Hvem bør
skatten
J. B. I sin forelæggelse af skatte-
lovforslaget i landsrådet sagde
grønlandsministeren, at skatten
er et kommunalpolitisk spørgsmål
med landspolitiske aspekter, mens
Lars Emil Johansen i en kommen-
tar sagde, at det er et samfunds-
politisk spørgsmål med kommunal-
politiske aspekter.
Lars Emil Johansen sagde også,
at en ensartet grønlandsk skat vil
styrke fællesskabsfølelsen i hele
Grønland, mens grønlandsministe-
ren sagde, at det foreliggende
skattelovforslag giver en eneståen-
de chance for at opbygge Grøn-
land nedefra, indefra — en tanke
alle er enige om.
Diskussionen handlede om æn-
dringens hovedpunkt, nemlig at
kommunerne selv skal bestemme
ssauvox akilerårutexartumut ataut-
simut ilångautigititagssap aningau-
ssarsianitdlo akilerårutit procentisa
xanox angitiginigssåta kommuninit
nang mi nernit aulajangernexartar-
nigssåt.
kommunit taima pisinautitaussa-
riaxarnersut A/G-p månåkorpiax
isumerfiginiarsmåungilå. Lars Emil
Johansenile ilalerumavarput oxar-
mat åssigtårtunik akilerårutexartit-
sinerup pexatigTngnermik misigisi-
manex Kalåtdlit-nunåne såkortune-
rulersfsagå, åssigTngisitårtunik aki-
lerårutexartitsinermit angnerussu-
mik. Kalåtdlit-nunåne angnertu-
ngitsumik autdlarteriardlune inger-
dlatap angnertusiartuårtinexarnig-
ssånik Kalåtdlit-nunåta ministeria-
ta oxausé ilalisanerdlugit xularpu-
gut. akilerårutexartumut atautsimut
ilångautigititagssap aningaussar-
sianitdlo akilerårutit procenttsa xa-
nox agtiginigssaisa kommuninit
aulajangernexartarnigssånik kig-
sautexarnex avdlarpagssuartut it-
dlune „atånit" pissungilax Kalåt-
dlit-nunåtale ministerexarfianit
(landsrådivdlo forretningsudvalgia-
nit) perxussutauvdlune. soruname
sujunertaussox ajungitdluinaraluar-
pox, tainexartutdle kingugdlit au-
lajangtneratigut avdlångQt pilersi-
tauvox.
bestemme
personfradrag og skatte-
procent.
A/G kan i øjeblikket ikke tage
stilling til, om kommunerne bør ha-
ve den kompetence. Men vi vil
støtte Lars Emil Johansens udta-
lelse om, at ensartet skat vil styrke
den landsdækkende fællesskabsfø-
lelse mere end uensartet skat,
mens vi vil stille os noget skeptisk
overfor grøniandsministerens udta-
lelse om det nedefra opbyggede
grønlandske samfund. Som uende-
lig meget andet er ønsket om kom-
munalt bestemt personfradrag og
skatteprocent ikke kommet nede-
fra, men er dikteret af grønlands-
ministeriet (og landsrådets forret-
ningsudvalg) — dikteret, selvom
hensigten naturligvis er helt i or-
den.
I Grønlandsposten for den 18. ja-
nuar 1973 var optaget et læser-
brev fra ass. læge Kromann,
Upernavik. Læserbrevet bar over-
skriften: „Olieboring i Melville
bugten" og gav udtryk for et
yderst negativt og pessimistisk
syn på virkningerne af fremtidig
olieefterforskning og eventuel
-udvinding i Grønland.
Jeg skal ikke her i detailler gå
ind i en diskussion om læge Kro-
manns personlige vurderinger.
Læserbrevet synes imidlertid at
hvile på en meget sparsom for
ikke at sige manglende viden om
de faktiske forhold og giver som
følge heraf et fortegnet billede
af forholdene. Jeg skal derfor i
korthed knytte følgende bemærk-
ninger til læge Kromanns indlæg:
Der vil ikke foreløbig blive tale
om olieboringer i Melville bug-
ten. Der er ikke tildelt oliebo-
ringsrettigheder i dette område,
og der er ingen planer om at åbne
for ansøgninger om sådanne ret-
tigheder der. Bortset fra et en-
kelt område i Østgrønland med
ældre koncessioner er der i det
hele taget ikke meddelt rettig-
heder til olieboringer noget sted
i Grønland. Der er heller ingen
ansvarlig, der forestiller sig med
eet slag at lade en ukontrolleret
olieudvikling rulle hen over
Grønland som en lavine.
Et udvalg vil i foråret komme
med oplæg til de fremtidige ret-
ningslinier og vilkår for oliekon-
cessioner, og det kan allerede nu
siges, at der foreslås en forsigtig
og begrænset tildeling af olie-
koncessioner i Grønland, i første
omgang kun på visse havområ-
der på Vestkysten syd for Svar-
tenhuk. Hertil kommer, at en
oliekoncession ikke i sig selv gi-
ver ret til boringer. Der skal til-
ladelse til hver boring, og borin-
ger vil ikke blive tilladt, før man
fra statens side har opstillet nær-
mere regler for boringers udfø-
relse, og kun hvis man finder
virksomheden forsvarlig under
særlige grønlandske forhold, og
det skal være forsvarligt netop
med hensyn til sikkerhed, for-
urening og miljø, som læge Kro-
mann med rette peger på.
Der kommer således ingen olie-
boringer i Grønland i 1973, og
næppe heller i 1974.
Når ovenstående er sagt om den
langsigtede, gradvise og kontrol-
lerede udvikling, der tilsigtes, og
i hvis tilrettelæggelse også Grøn-
lands Landsråd vil blive inddra-
get, vil jeg også gerne sige, at
jeg er overbevist om, at der på
denne måde bør igangsættes en
olieudvikling i Grønland. Det bør
være en udvikling, hvor grøn-
landsk beskæftigelse og medleven
tilstræbes i så høj grad som mu-
sårugdligtat
sårugdligit Kalåtdlit-nunåne u-
kiup Kåumatåne sujugdlerme tu-
nissat katitdlutik sujorna taimai-
linerane tunissat agfait inordlu-
git amerdlåssusexarput. ukiox
måna tunissat 559 tonsinik amer-
dlåssusexarput — sujorna taimai-
linerane tunissanut nalerxiutdlu-
git 524 tonsinik ikingneruvdlutik.
tunissanit 559 tonsiussunit 532
tonsit KGH-ip kilisautaisa sisa-
maussut tunissarait. Angmagssa-
lingme erxånilo pisiarinexarsima-
ssut 24 tonsiuput Idsalo K’axor-
tume erxånilo 3 tonsiuvdlutik, su-
ligt. Den vil således ikke — som
læge Kromann mener — for
Grønland betyde „kun ulemper".
Udover afledede virkninger, så
som beskæftigelse (også i tilknyt-
ning til selve olie virksomheden),
skal Grønlands Landskasse og
dermed det grønlandske samfund
have andel i det offentliges øko-
nomiske udbytte af enhver mi-
neralproduktion. Jeg tror ikke,
det fremtidige grønlandske sam-
fund skal forkaste disse økono-
miske muligheder, og jeg mener
ikke, man skal undervurdere den
særlige værdi, der kan ligge i,
at det økonomiske grundlag for
dette samfund i højere grad end
nu kan udgøres af i bogstavelig
forstand grønlandske resourcer.
Det er muligt, at man fra nogle
sider „romantiserer minedriften",
som læge Kromann skriver. Jeg
tror på den anden side, det er
udtryk for „romantisering", når
læge Kromann for det fremtidige
grønlandske samfund afskriver
en udvikling omkring landets
mineraler som værende „kun
ulemper".
Knud Hertling.
Jagtforsikring
Den grønlandske kreds under
Landsjagtforeningen af 1923 oply-
ser, at alle medlemmer af de grøn-
landske lokalforeninger har opnå-
et deltagelse i hovedforeningens
kollektive forsikring.
Forsikringen er en ansvarsfor-
sikring med samme dækningsom-
råde som den danske jagttegns-
forsikring, og den dækker altså
det erstatningsansvar, man må
påtage sig ved skydning under
jagtudøvelsen.
Forsikringen forhøjer årskon-
tingentet med to kroner om året.
autdlainiarnermut
sitdlimasineK
Kalåtdlit-nunåne pexatigit Lands-
jagtforeningen af 1923-mut ata-
ssut tungånit nalunaerutiginexar-
pox Kalåtdlit-nunåne igdloxar-
fingne foreningimut ilaussortau-
ssut ilaussortauvfiup sitdlimasi-
ssarneranut pexatausinångortut.
sitdlimasissarnex akissugssåu-
ssusexarnermik sitdlimasissarne-
ruvox dansk jagttegnsforsik-
ringiåtut matussisinåussusexar-
tox, tåssalo autdlainiarnerme
taorsisinautitaunermut akissug-
ssåussusex matusimavå.
sitdlimasinerup ukiumut akiliu-
tigssax 2 krunimik agdlisisavå.
jorna ukiup xåumatåne sujug-
dlerme tåukunane pisiarinexartut
25 åma 16 tonsiuvdlutik. nauk ki-
lisaut „Erik Egede" ukiox måna
aulisaxataorxåraluartox, 137 ton-
sinigdlo tulåussaxarsimagaluar-
tox, kilisautit tunissait katitdlutik
1036 tonsinit 532 tonsinut ikile-
riarput.
angussat 1971-ime, 1970-ime,
1968-ime, 1965-ime, 1964-ime,
1963-ime 1962-imilo angussanut
nalerxiutdlugit procentinik ima
amerdlatigissunik amerdleriarput:
1, 10, 14, 104, 214, 104 åma 40,
kisalo 1972-ime, 1969-ime, 1967-
ime 1966-imilo angussanut naler-
xiutdlugit 48, 8, 46 åma 27 pro-
cenlinik ikileriardlutik.
Nyt grønlandsk
frimærke
Grønlands postvæsen udsendte 15-
februar et nyt frimærke. Det er
brunt, og motivet forestiller t°
hvalrosser. Mærkets værdi er 1°
kroner. Jens Rosing har tegnet
det, og Czeslaw Slania står for
gravuren.
Grønlands postvæsen oplyser 1
den forbindelse, at hvalrossen er
kendt for sin råstyrke og til tider
sin angrebslyst. I gamle beskri'
velser kaldes den undertiden eski-
moernes løve. Givet er det i hvert
fald, at der indtil for få år siden
ikke fandtes en eneste familie i
Grønland, hvem hvalrossen på et
eller andet tidspunkt ikke havde
ramt.
Hvalrossen er endvidere blevet
kendt for sit smukke familieliv
blandt andet ved en rørende om-
sorg for ungerne.
En hensynsløs fangst på hval-
rossen har i nogen grad forandret
dens levevis. Før havde den be-
stemte landingspladser, hvor
hundrede af dyr mødtes. I dag fin-
des den kun ganske få steder, hvor
det sker. I stedet søger dyrene op
på isflager for at hvile og fordøje-
I dag lever de fleste hvalrosser
i vestisen ud for Egedesminde og
Holsteinsborg samt i Thule di-
strikt.
frimærke
nutåK
auvertaox ilisimanexarpox ilaxu-
taussutut inoriautsimigut kussa-
nartukut, sordlo piarxanik paor-
xingnigtarnermigut pitsaussukut.
soxutigigtaitsumik auvfangnia-
pilungnerup aorrup inuserisså av-
dlångortingåtsiarsimavå. sujug-
dlermik aulajangersimassunik xa-
xissarfexarpoK umassut untritig'
dlit nåpivfigissartagåinik. uvdlu-
mikut xaxissarfit ikigtuaråinå-
nguput. aorfit pugtårssuarnut xa-
xiartortarput xasuerserniardlutik
åparsiniardlutigdlo.
uvdlumikut aorfit amerdlaner-
ssait sikorssuarne Ausiait Sisi'
miutdlo avatåinitune Thulevdlo
pigissaine umassuput.
Kalåtdlit-nunåne agdlagkeri-
ssoxarfiup 15. februar frimærke
nutåx sarxumersipå. frimærke
kajortuvox, åssiliartaralugit aor-
fit mardluk. nalexarpox 10 kro-
nit. titartaissuvox Jens Rosings
tauvalo Czeslaw Slania naxitag-
ssiamik kigartuissuvox.
Kalåtdlit-nunåne agdlagkeri'
ssoxarfik tamatumunga atatitdlu-
go nalunaiaivox nalunexångitsu-
tut auvex imarmiussox nakuar-
ssuax ilånikutdlo såssusseriatåru-
sugtussartox. agdlauserissatorxa-
ne ilånikut eskimut løveånik tai-
nexartarsimavox. nalunångilardle
ukiualunguit matuma sujorna ti'
kitdlugo Kalåtdlit-nunåne ilaxu-
taréxarsimångitsox sukutdlunit
auvermit erxornexarsimångitsu-
nik.
2