Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 19.07.1973, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 19.07.1973, Blaðsíða 11
kobber Måske zink og i Sydgrønland Om efterforskning af olie og andre mineraler i Grønland. — Her er efterfors'kningsområdet, hvor vi mener, der er chance for at finde zink og kobber. tåssa misigssunerKigsårfiup erKå, isumaKarpugutdlo tamåne zinkimik kångusangmigdlo navssågssaKardluarsinaussoK. Grønlands eventuelle olie og mineraler er et erhvervsområde, som oftest betrædes med me- get stor forsigtighed. Ingen ved dgtig noget. Ingen siger rigtig noget. Men alle gætter på et eller andet. — Forleden kom direktøren for GEMCO, ci- vilingeniør John Gustavson, ind på redaktionen og spurgte, om vi ville vide, hvad han og hans firma lavede! Som det første firma, der skal foretage mineralefterforskning i år, kom GEMCO — Greenland Exploration Management Compa- ny, for et par uger siden til Godt- håb. Ekspeditionslederen, civilin- geniør John Gustavson, besøgte A/G for at fortælle om planerne for sommerens feltarbejde. GEMCO skal i år arbejde mest 1 Sydgrønland mellem Tasermiut °g Søndre Sermilik i et område, hian mener har gunstige mulighe- der for nikkel- og kobberminera- ler. John Gustavson fortalte, at vi- denskabsmænd fra Grønlands Ge- ologiske Undersøgelser har kort- lagt området i løbet af tresserne, °g de har fundet klippeblokke hied ualmindelig højt indhold af hævnte mineraler. I løbet af de sidste tre år har en gruppe under ledelse af Hans Kr. Schønwandt fra Danmarks tekniske højskole undersøgt området yderligere, og de har fundet en såkaldt pluton, som er skudt op fra jordens indre °g størknet under mulig udskil- lelse af værdifulde malme. SYSTEMATISK efterforskning Efter statens indledende under- søgelser søgte vi efterforsknings- koncession for et halv år siden, fortæller Gustavson. — Vi fik den °g har brugt vinteren til at plan- lægge og finansiere et systematisk efterforskningsprogram. Netop et systematisk arbejde er en nødven- dighed, siger Gustavson. — De ti- der er forbi, da man kunne finde Økonomisk anvendelige mineraler ved at gå rundt og samle rustne klippestykker op og håbe på, at der en gang imellem var malm i. I et land som Grønland med dets bjergrige natur er det nød- vendigt at gå systematisk til Vffirks og danne sig en fysisk og en kemisk forståelse af koncessi- °hsområdet, så man kan vide, om haturkræfterne har kunnet forår- sage afsætning af malm. A/G spurgte civilingeniør John Gustavson, om man kunne sam- menligne stedet med andre områ- der i Verden, hvor man har fun- det værdifulde mineraler. — Vi har prøvet at sammenlig- he området i den sydlige del af ■fulianehåb Bugt-området med forskellige områder i Canada. Grønland — EN DEL AF CANADA Eør kridttiden for ca. 60 millioner år siden var Sydgrønland og La- hrador i forbindelse med hinan- ^en, og det er muligt at følge en Østløbende linie gennem det så- kaldt prækambriske klippeskjold hge ved vestsiden af Hudson Bug- te*1 til Sydgrønland. Mange nik- kel- og kobberforekomster er fun- det langs denne linie. — Vi mener, den er dannet for ca. to milliarder år siden, siger John Gustavson, da bjergmasserne fra et sydligt og et nordligt liggende kontinent lang- somt konsolidere og forårsagede nedskruning i jordens indre af havbund og klipper. Disse mate- rialer blev omsmeltet, og grund- stofferne frigjort. Nogle af dem søgte igen op mod jordens over- flade og afsattes som nye mine- raler, der kaldes ultra-asiske. Un- dertiden indeholder de malmle- gemer med nikkel og kobber. GEMCO vil bruge geofysiske og geokemiske målemetoder i det systematiske efterforskningsar- bejde. I år vil to hold på hver to geologer opsamle afsætningsprø- ver fra alle bække og vandløb in- denfor koncessionsområdet. Disse prøver tørres og sigtes, og det fi- neste materiale undersøges for mængden af absorberede metal- salte som nikkel, kobber og zink. Bække, som er løbet gennem bjergmasser, indeholdende malme vil afsætte spor af disse længere ned ad vandløbet. I august har GEMCO fra Grøn- landsfly chartret en ny helikopter af typen Bell Jet Ranger. For øje- blikket flyver den for istjenesten i NarssarssuaK, men da storisen ikke er slem i år, har GEMCO fået lov til at leje helikopteren til geofysisk brug. Et hold på tre mand vil gennemflyve terrænet efter et bestemt mønster og måle de magnetiske misvisninger. Dette vil give indtryk af mulige malm- legemer, som forårsager lokale va- riationer i jordens magnetiske felt. GEMCO OG OLIEN GEMCO blev kendt af mange i 1970, da firmaet udførte geofysisk efterforskningsarbejde efter olie fra Frederikshåb til Svartenhuk. GEMCO benyttede den islandske kystvagtkutter M/V Albert mod at uddanne tre islandske geologer i geofysiske oliemålinger. — Vi er meget tilfredse med re- sultaterne af undersøgelserne som blev færdige for halvandet år si- den, siger John Gustavson. Der findes sedimentaflejringer pa op til 6 km tykkelse, og lagene er brudt og foldede på en sådan må- de, at olie godt kan være ophobet visse steder. Vi vil selvsagt gerne i gang med at prøvebore for at se, om olien virkelig findes. Men vi ma først have sikkerhed for, at vore store investeringer bliver respekteret. Vi har foreløbig sat ca. to millio- ner kroner på spil og er klar over, at beløbet må mangedobles, før en mulig olieforekomst overhovedet kan konstateres — for ikke at sige udvindes. ANGST FOR DET UKENDTE — Jeg tror, der er et stort behov for oplysning om olieudvinding i Grønland — og hvad den kan be- tyde. Mangel på oplysning giver angst for det ukendte, og det er synd, hvis grønlænderne er bange for de fremskridt, der vil kunne opnås, når efterforskning og ud- vinding udføres på gedigen basis. Der har været for megen snak om, at olien er farlig. Et gevær er ikke i sig selv farlig. Det er kun farligt i ukyndiges hænder. Det samme kan man sige om ri- sikoen ved olieboring. Den må ud- føres af ansvarlige mennesker og vil i så fald ikke give anledning til forurening. Vi må ikke glemme, at vi lever i et århundrede, hvor teknik gør det muligt at rejse til månen. Den samme teknik muliggør efter- forskning efter olie og mineraler og udvinding af mulige forekom- ster under nøje kontrol. KAPITAL — Det er vanskeligt at skaffe ri- sikovillig kapital til efterforsk- ning efter mineraler herunder olie, siger John Gustavson. — For det første er chancerne for at fin- de noget som regel små, og man må undersøge mange forskellige områder for måske at være heldig a1 finde „nålen i høstakken" For det andet er arbejdet meget vanskeligt og fuld af risiko fra klima, vind og vejr. For at klare behovet for kapital har GEMCO dannet et konsortium med GEMCO som leder. De andre firmaer er valgt blandt store mi- nedriftsfirmaer, blandt andet In- ternational Nickel Company of Canada, som producerer næsten halvdelen af Verdens nikkel. Et andet firma er International Mo- gul Mines, som driver minedrift på bly og zink i Irland. Desuden er der Union Miniére, som er et stort belgisk firma og Ram Petro- leums, som blandt andet har mo- lybdæn- og sølvminer. Vi er glade for de følgesvende, siger Gustavson, — og vi vil gøre alt for at udføre et fornuftigt ef- terforskningsarbejde, så vi finder, hvad der er at finde på vort kon- cessionsområde. — Og så vedtog vi i øvrigt på færdiggørelsen af oliebestemmel- serne, så vi kan komme videre med de muligheder enten alene eller med andre internationale selskaber. MANDEN OG HANS FIRMA Civilingeniør John Gustavson blev l'ærdiguddannet på Polyteknisk Læreanstalt i København i 1956. Efter sin uddannelse arbejdede han i 10 år med rumfartsforskning i USA, hvor han blandt andet blev ansvarlig for de raketaggregater, som landede det første amerikan- ske rumfartøj „Surveyor" på må- nen. I 1956 dannede han sit eget konsulentfirma for at benytte de tekniske fremskridt til efterforsk- ning og udnyttelse af jordens res- sourcer. I 1969 gjorde han konsu- elntvirksomheden til mineralef- terforskning for egen regning. Det nye firma er indregistreret som aktieselskab i USA, hvor det ofte er nemmere at skaffe de me- get store kapitalinvesteringer, som er nødvendige for efterforskning. Men Gustavson har også deltaget i efterforskning i Alaska, Brasili- en, Australien, Østafrika og på Haiti og Filipinerne. ARBEJDSKRAFTEN — Vort firma anvender i høj grad lokal arbejdskraft i de lande, vi arbejder, siger John Gustavson. — Vore geologer under arbejdet i Grønland er alle fra universite- terne i København og Århus og fra Danmarks tekniske højskole. Chefgeolog er Sven Karup-Møl- ler, som har mange års erfaring i efterforskning efter økonomiske mineraler i Canada. Han arbejder som konsulent for os i sommer, mens han arbejder på Køben- havns universitet om vinteren. — Apropos personale og arbej- de, slutter Gustavson, — så vil jeg lige nævne, at jeg tror, feltarbej- det ved mineralefterforskning og -udvinding i længden vil passe godt for grønlændere. Det er et arbejde for mandfolk som ikke går af vejen for en fysisk indsats lidt ud over det almindelige. Det er meget varierende fra dag til dag og med hyppige overraskelser på godt og ondt — ikke så fjernt beslægtet med fangerliv og fan- gertraditioner. Her er det altså bare mineraler i stedet for vildt. PERSISKE TÆPPER EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri- havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender gerne udvalg. Skriv blot til os i hvilken retning Deres ønsker går med hensyn til pris- lag, størrelse og farver. GOTHERS GADE 43 1123 Københ. K. Tlf. By 5061 ... I lufttætte folieposer. Denne fikse emballage sikrer gærens holdbarhed i mange måneder. Indholdet I posen svarer til 50 g almindelig gær. Med DANISCO TØRGÆR har De altid frisk tor- gær i huset. ...folienik uvsigdluinartunik pOg- dlit. - put taimåitut takujumi- nardlulnartut xapuit xåumater- pagssuarne avdlångujålnigssåt Isumangnaerpåt. imai nalexarput xapungnik panersigåungltsunik 50 gr.-nik. DANISCO-p xapuisa panertut tamatigut xapungnik panertQtexartisavåtit. AKTIESELSKABET DANISCO 8. KRISTIANIAG. ■ 2100 KBH. 0 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.