Atuagagdliutit - 19.07.1973, Blaðsíða 32

mérartavtlnut
KåléraK
oxalugtualiaK LutivinguaK Falksenimit
(norm. kXng. nangitas)
pavunga kangujangåtsialerdlu-
talo KatsorpoK seKinerdlo kissa-
Kalune Kulivtinilerdlune. unu-
aungmat apiararsimavoK asule i-
ngianaKutauginartumik, atåtama-
lo OKautigå taimatut apisimatit-
dlugo puissit tagpinerussartut, tå-
ssagoK iluamik ulneK sapertara-
mik seKinermut ingiasugdlutik
taimåitumigdlo tamavta isumav-
dluarunarpugut, imaKalo pingår-
tumik uvanga.
Kåle tåssunga kigdligdlunilo er-
nine Kiviariatdlarå ila sordluna
siningnigssane ungasigungnaersi-
magå, taimåitordle KåléraK sapi-
ngisane tamåt tusamåmiarssuår-
poK. akornatigutdlo aitsårtamiar-
dlune.
„taimaitdluta ingerdlåmersuler-
dluta atåtaga uneriardlune OKar-
poK puissimik takunerardlune, ti-
kuartugåtalo tungånut Kiviariara-
ma takulerpara sikuinarme Ker-
nertunguaK, sunauvfa tåssa Kag-
ssimassoK. tauvalo atåtama tålu-
tane piarérsarérmago tungånut
autdlarpugut. autdlardlutale o-
Karfigånga avKutine atuancuvdlu-
go saniorKutingitdluinarKuvdluni-
lo tåssagoK takugdleKinagavko.
omigtitdlugo akugtusinane atå-
taga unigtarpoK. uvangale påsi-
neK saperpara sok taima iliomer-
sok. sunauvfale imailiortoK: pui-
sse makitdlune Kinilersordlo ta-
mavta mardluvdluta unigtarpu-
gut, aitsåtdlo Kumangalerångåt
(unigkångat) autdlarKigtardluta.
taimalo taimailiordlugo kisa Ka-
nigdlivdluinarparput tåssalo ti-
kitdluinaleravtigo sérKumiutdlugo
pigavtigo pigavtigo kisauna sule
aulångitsoK atåtama umiutitdlarå.
umemera sivisunålerdlugulo ige-
riarmat tuparujugssuarpunga. tå-
ssalo tungånut arpalersoK malig-
dlugo arpalerama sule avKutig-
ssara Kitentutingikigalunit Ka-
ngaungmatdliuna tigumerérå. ti-
keriatdlaravko taimågdlåtdliuna
niaKuanit auk kugkame.
tåuna pissareréravtigo uniuser-
dlugulo kingumut avKuterput a-
varKutdlugo angerdlalersugutdlo
puisse avdla sujunerordluta Ka-
Kimigame. KaKissordlo atåta OKar-
poK tåuna uvavnut perianuivdlu-
go nangmineK nageriåinarumåra-
miuk. taima OKartordlo åsit ki-
ngulerigdluta orninalikaseKårput,
taimaitdlutame umiukalugtuåina-
Kårput.
umersimalertordlugo asuna ma-
kikasitdlartoK, uvanga umerérav-
ko atåtama igssuterKoriarmago
SAMTALE-ANLÆG
Samtale-anlæg til
såvel batteri som
til lysnet. Der fin-
des anlæg, der
kræver ledning
mellem apparater-
ne, og der findes
trådløse anlæg. Der
findes anlæg med
få stationer og med
mange stationer. Vi
sender Dem gerne
vort katalog mod
indsendelse af kr.
2,50 til dækning af
forsendelsesomkost-
ningerne
Kataloget kan af-
hentes gratis.
FHC-KUNDESERVICE
Industrihuset
Landgreven 7, 1301 K
sånerdlune niantune manerugto-
rå autdlaigavko taimak aulaga-
luångilaK. tåssalo tungånut arpa-
lerpugut tikitdlugulo agdluanit
nigortitdlugulo aulalersordlo (nar-
Kilersordlo) taimågdlåme atåtama
anguvileramiuk, tåssalo puissimik
pernardlunga.
tåssane uningåmersoriardluta
kimut autdlåinaKaugut tamavta
uniardluta. uvdlåjungmat siku-
mut ancarfigput tikilerdlugulo
nåme uniagara OKimaitdlissulivig-
poK tåssalo atåtaga sujuaissaler-
dlugo. pivdlutale pivdluta kisau-
na Kåungup sinå anguvdluariput,
tåssalo igdluvta tungånut avKutå
sivisujungnaerdlune. Kumutdlo
autdlariaravta ingerdlåmersoKa-
luta kisauna igdlorput nuitdlari-
put.
Kåle tåssunga kigdligdlunilo er-
nine Kiviariatdlarå sinilersimå-
kasitdlartoK. taimalo uvdloK su-
jugdleK KålérKamut angalaKatau-
ssunutdlo nåvoK nuånersoKaréKa-
lune.
ingmikortup åipå.
aKaguane KauvoK sule taima sila-
gigtigalune, autdlaorsimårtutdlo
autdlareingnigssamingnut piaré-
ramik taima ilungmut autdlarput.
ingerdlaviat kangerdlup sarKa-
rå pavunga orningniagåta tungå-
nut atassoK. sorunamilo autdlaor-
tut nuånårdluarput, pingårtumik
tåuna KåléraK. pavunale kangia-
tigut ikeK ikåreågagssauvoK ne-
riutigåtdlo sikoKarpatdlåsångit-
sok, sikoKarpatdlårpåme sikuer-
sérKårtugssåusavåt. kisiånile år-
dlerinartOKångilaK, ilame sumut
ardlånut tupersimavfigsseriatåru-
mårput sumik ardlånik nåpitaKå-
sagaluarunik.
pavunga ilorpangårdlutik uvali-
mut autdlarsimalersoK Kålip ila-
ne OKarfigai KåléraK avdlanik ila-
lerdlune kuånersamiarumårtoK,
utarKiså nangmingneK igautiga-
lutik Kasuerserniåsagamik. tamå-
nalo KålérKamut nuånerdluinar-
poK. ilame autdlaorsimårdlune
nuåneK.1
taimaitdlutingme tulagkamik u-
miaK isumangnaeriardlugo Kålé-
raK ilagssanilo taimak Kumut ku-
åniliarfigssamik tungånut aut-
dlarput. tamaunga Kutdlangåtsi-
ardlutik KåléraK Kasutaleriarame
suna tamåt nuivdlugo unigpoK, i-
lamilo Kumukameråne tamanut
Kinipatdlagdlune. måssale angni-
kitsumik Kineraluardlune taku-
ssagssaKardluarpoK. émut Kivia-
rame ilane takuvai tauva kavko
neKiliulerdlutik putserikatagsima-
ssut, asulo pujuat KumordluaKa-
lune OKalugpaluatdlo tusåvå, ki-
siånile ungasiaramigit påsisinau-
nagit sunik erKartugaKarpalung-
nersut.
tåukua issigeréramigit tusåv-
dlugitdlo samunga nunaKarfing-
mik tungånut kimut KiviarpoK. i-
la takussap kussanardluinåssusia.
imaK Katsorsimariarame sukut
mauna sikunik agdlalersorsima-
ssutut eriarame nua kisime nuisa-
vok, kitånilo samane KåKat unga-
singnerit taimågdlåt tungujorsi-
artuåramik. åpavna kangiane or-
ningniagait seKernup sarKarsima-
vai tupeKarfigissartagåt kaju-
ngernarseKalugo. sume tamåne
kunguit kugssuitdlo tusarssåuput
tingmiårKatdlo Kardlortuinauv-
dlutik saniorKiitarput ilaitdlo ivi-
gånguanik kingmiartarput, Kålér-
Kavdlo nalungilai inigssamingnik
sananiartut sulilo anitdlångitsut
tamåkua piarait tukeralerlsåput
agsutdlo Kardlordlutik amaming-
nit nerisineKartalisavdlutik. ila-
me autdlaorsimårdlune nuåneK!
tamåkua tamaisa Kåléntap Ka-
suersernermine takuvdlugitdlo
erKarsautigai, tauvalo erininarsi-
ngitsoK Kumut autdlarnigdlune
Kiimukapatdlariaramilo kuånit
naujoralerérsimassut anguvdlugit
piailerérpoK. pisårissanilo nåma-
gileramigit ilane ilagalugit ater-
POK.
„KåléraK, nuånerpa?" ilane ila-
galugit kuåniliardlutik tikiung-
mata Magdalip erne aperå.
„åp, nuåneKaoK, kisiåne Kiimu-
karavta kiagOKaunga, Kasuleralu-
aramale erninaK Kasujungnaerpu-
nga.“ KåléraK akivoK kuånerså-
milo ilånik OKumissivdlune.
„kisiåne ingassangmik nerinia-
Kinagit, kuånit ingassangmik ne-
rivdlugit nårdlungnarput". amå-
ta OKarfigå.
OKarfigissålo niaKuinarminik a-
ngeriardlune ilane neidnik neri-
lersut nereKatigiartorpai.
tamarmik nererérmata autdlar-
Kingnigssamingnutdlo piarérmata
kingumut omitamik tungånut
autdlarput. ingeidlangåtsiardlutik
Kålip erne pilerpå kuåninik Kua-
raiaerKuvdlugo, OKarfigissålo pi-
nasårane KuaraiailerpOK savénta-
ne kaussarfingmioK tigoriardlugo.
tåssamiuna angutåta Kujaginer-
mik sunik nukagpiarKat pinik pe-
Kartiniartarå. taimaitdlunile Kua-
Pyile, Polle og Sorte Tom
Pylle og Polle og Sorte Tom er
hjemme igen, og Pylle reder
dukkesengen til Vovse.
Pylle, Polle Sorte Tomilo anger-
dlamut apuput, Pyllivdlo xing-
miaraK oxorutsiorpå inussap si-
nigfianut.
Derefter vasker hun såret på
hvalpens ben og lægger et styk-
ke gazebind om det.
tauva Kingmiaruap niuane ki-
lernes. saligpå måtuserdlugulo.
Vovse skal også have lidt at
spise. Sorte Tom har smurt mad
med leverpostej på.
Kingmiaras nerisaos. Sorte Tom
singmiarsap nerissagssånik pu-
nerivoK.
Så bliver hvalpen puttet i seng.
Se, hvor den ligger godt — den
sover allerede.
tauva Kingmiaras inartinesar-
poK. takuvat, ■ iluarusungårame
sinilerérporme.
— Vovse må da have et rigtigt
navn. Skal vi ikke kalde den for
Pjusk, foreslår Pylle.
— Kingmiaras atsertariasarpar-
put. taissåsavarput Tukapajuk?
Pylle sujunersuivos.
Men hvor hører Pjusk til? De
bliver enige om at spørge ovre
på den store bondegård.
Tukapajuk kia piginerpå? isu-
masotigigput naussorigsaissup
igdlorssuarmiut aperiumavdlu-
git.
— Vi har ingen hundehvalp,
siger konen på gården, — men
spørg i det gule hus.
— uvagut singmiarautesångila-
gut, naussorigsaissup nulia
osarpos, ikanile igdlume su-
ngårtormiut apereriarsigik.
— I det gule hus bor en gammel
mand. Nej, han kender ikke no-
get til lille Pjusk.
— igdlume sungårtume najuga-
sarpos angut utorsas. tåuna
osarpos naluvdlugo Tukapajuk
kiap piginerå.
Stiftende indvielse.
FERD’NAND
sås kamigdlarsimanerpunga.
\ ' ‘ !

I
32