Atuagagdliutit - 19.07.1973, Blaðsíða 24

(Fortsat fra foregående side)
ren, der står på den anden side
af kateteret, forstår ikke og taler
ikke barnets sprog. Det gør hun/
han kun i Danmark.
Den danske laerer og -inde er
ikke uddannet i det danske semi-
narium til specielt at virke i Grøn-
land. Dansk er et fremmed sprog
for grønlænderen. Læreren eller
lærerinden er ikke uddannet til
at bruge det danske sprog som
fremmedsprog i en skole. Han el-
ler hun er uddannet til at bruge
del danske sprog som sit eget og
børnenes naturlige meddelelses-
middel. Men det danske sprog er
ikke hverken det grønlandsk
barns eller den voksne grønlæn-
ders naturlige meddelelsesmiddel.
Derfor er det som om den grøn-
landske børneskole er en stor for-
søgsstation for børn, der har vi-
dereudviklede sprogkundskaber.
Derfor er det nødvendigt, at de
lærere, der tænker på at tage til
Grønland, og de lærere, der er
taget til Grønland, gør sig dette
faktum klart. Generelt for alle
danske lærere gælder også de tre
punkter, der er nævnt under bør-
nehaveledere. I dag består ca. 75
pct. af Grønlands lærerstab af
danske lærere. Derfor er det ikke
svært at forestille sig, hvilke
fremmedgjorthed det grønlandske
barn er henvist til at leve under
— i hvert fald i de første syv år
af sin skolemæssige uddannelse.
FORKERT SKOLELOV
Dette skyldes også en forkert sko-
lelov, der blev vedtaget i folke-
tinget i 1967. Den siger i al sin
korthed, at børnene skal begyn-
de undervisningen i skolen på
dansk. Forældrene må bestemme,
om deres børn skal/må begynde
på den dansksprogede undervis-
ning, eller om de skal/må begyn-
de på den grønlandsk-sprogede
undervisnin fra starten. Hvis bør-
nene er begyndt på den dansk-
sprogede undervisning, tilbydes
de at begynde at lære faget grøn-
landsk — tilbydes de at begynde
at lære deres eget sprog i skolen
— i deres 3. skoleår. Først og
fremmest er denne fremgangsmå-
de fuldstændig hul i hovedet efter
al pædagogisk og menneskelig
indlæringsmetode.
Dernæst fritager visse politike-
re sig ansvaret for denne skole-
lovs fremgangsmåde og indhold
ved at lade forældrene „bestem-
Nordkap 14
takuinardlugo angatdlat terigtoK.
14 foditdle tåssåuput 14 fodit. ikiv-
figisinardlugo avalagit, tauva påsi-
savat angissuseKartoK ilingnut ilu-
arinartumik. atoruminartussoK, i-
nigssaKardluartoK, erKarsautigiv-
dluagaussoK, ingerdlanerane aki-
kitsussoK — åmalo sananeKamer-
mine umiatsiatutdle angisGtut per-
KigsåruneKarsimassoK erKarsauli-
givdluagautigissordlo. KulisausigaK,
glasfiberinik KajangnaitdlisausigaK,
imarsiutdlarKigsoK, orrajaitsoK —
tåssa angatdlat atoruminartoK.
Nordkap 14
Ikke nogen stor- båd at se til. 14
fod er nu engang 14 fod. Men hop
1 den og få den på vandet — så
opdager De, at den har den stør-
relse, der passer Dem. At den er
praktisk, rummelig, gennemtænkt,
at den er økonomisk 1 drift — og
at det er ofret lige så meget omhu
og omtanke i konstruktionen som
på større både. Udstyret med ka-
leche, glasfiberarmeret, sødygtig,
stabil — en rigtig brugsbåd.
elektricitetimik autdlartitslssut sa-
niatigut: kr. 1600,—.
Exstra for el-start: kr. 1600,—.
spar cirka
2000kr.
ved kali af
Hd+motor
Mercury 40 HK ML med fjern-
kontrol
Den lille store motor. Hurtig og
nøjsom. Kraftoverskuddet er ind-
bygget i den. Effektiv. Økonomisk.
Den har for eks. vandkølet ben-
zinpumpe, hvad der forhøjer ydel-
sen ved høje temperaturer og for-
hindrer blokering på grund af
benzindampe. Den har kamdrejede
stempler og understel med større
tæringsbestandighed. Den har det
hele.
Exstra for el-start: kr. 1600,—.
Mercury 40 HK ML nigordlugo
påssussivilik
motårerssuåraK. sukasoK atuindkit-
sordlo. nukinik ilaterutigssat ilå-
ngutdlugit sananeKarsimåput. suli-
nikåx. atuinikitsoK. sordlo benzi-
namut pumpeKarpox imermik nig-
dlusagaussumik, tamatumalo kiag-
tume sulineK suninertunerulersi-
tarpå, benzinatdlo ailaisa milikar-
titsissarnerat akornusertardlugo.
stempelé kamdrejigåuput atdler-
sarissailo mångertornikunit suner-
tiåineruvdlutik. iluaxutigssat sGt
tamaisa pigai.
sipakit 2000 kr.
migssinge
umiatsiamik
motorimigdlo
atautsikut pisinikut
NU KUN:
NORMAL PRIS KR.
SAMLET PRIS KR.
NORMAL PRIS KR.
11800
01008
8.796
Nordkap + Mercury =
kåtussat nukigtorssuit
Nordkap+Mercury =
en stærk kombination
MARINE AFD.
AARHUS MOTOR
COMPAGNI A/S
SØLVSTGARDEN . 8250 EGA.TLF. (06) 22 08 33
me“ eller „vælge" det ene eller
det andet. Derfor må vi håbe, at
denne skolelov bliver erstattet
med noget andet, der er mere re-
lativt både pædagogisk og menne-
skeligt. F. eks. med. at børnene
skal begynde skolen som en grøn-
landsksproget skole, hvor de se-
nere hen tilbydes at lære dansk,
når de f. eks. har lært at læse på
deres eget sprog. Dette er jo også
grundpillen i al moderne frem-
medsprogsindlæring.
SUNDHEDSVÆSENET
I dag er tuberkulosen næsten
fuldstændig udryddet i Grønland.
Takket være opførelsen af Dron-
ning Ingrids Sanatorium — i dag
hedder det Dronning Ingrids Ho-
spital — i Godthåb gik bekæm-
pelsen af denne for grønlændere
uhyggelige sygdom hurtigt og ef-
fektivt. I 1953 var det grønland-
ske sundhedsvæsen nærmest et
navn, der ikke rigtigt kunne leve
op til gavn. I dag er det grønland-
ske sundhedsvæsen nok det væ-
sen af alle væsener i Grønland,
der er mest effektiv. I 1953 var
dødeligheden stor bl. a. på grund
af tuberkulosen og den følgesyg-
domme. I dag er dødeligheden
meget mindre end dengang. Den-
gang skyldtes dødeligheden for
en stor del tuberkulosen — i dag
skyldes den det farlige og risiko-
fyldte erhverv, som fanger- og
fiskerierhvervet jo f rembyder.
Børnedødeligheden er i særdeles-
hed formindsket på grund af den
almindelige forbedring af folke-
sundheden og forbedring af boli-
gerne. Dette medførte først og
fremmest en befolkningseksplo-
sion, som vist nok ikke er set ma-
gen til i den ganske verden. Denne
gav også forfærdelige hovedbryd-
ninger og politiske tømmermænd
både til rådgiverne, planlæggerne
og politikerne. I dag er denne før-
ste befolkningseksplosion ved at
være overstået, og vi er ved at få
en organiseret familieplanlægning
— selv om denne endnu er på
starthullerne.
GRØNLANDS RADIO
For 15 år siden etableredes Grøn-
lands Radio i Godthåb. I starten
var der mange tekniske vanskelig-
heder, som gjorde, at store dele
af Grønland ikke kunne dækkes.
I dag er Radioen ved at være så
udbygget, at den kan dække næ-
sten hele det grønlandske konti-
nent. Men det, der kan diskuteres
i forbindelse med radioen i vort
land, er udsendelsernes kvalitet,
baggrund og sortering. Med hen-
syn til kvaliteten må man nok
sige, at både teknikere og pro-
ducenter gør, hvad de kan, for at
disse kan blive gode. Men der sy-
nes at være for mange udsendel-
ser i forhold til de forhåndenvæ-
rende muligheder, der simpelt-
hen er for dårlige. Det er som om,
at udsendelserne — i hvert fald
mange af dem — bærer præg af
at være kultursnobberi. Det kan
være dejligt og befriende at høre
Mozart eller Fats Domino engang
imellem en søndag eftermiddag.
Men hvor kan det være trættende
for en grønlænder at høre disse
udsendelser med fremmedartede
kunstnere og deres fremmedarte-
de værker dag ud og dag ind. Har
vi da slet ingen grønlandsk musik
i Grønlands Radio? — Men det
er sgu- også vanskeligt at grave
Fuldmægtig - G.O.F.
Til Grønlands Oplysningsforbunds centrale sekretariat i Godt-
håb søges snarest en velkvalificeret fuldmægtig.
Fuldmægtigen skal under sekretariatschefens ledelse fore-
stå sekretariatets korrespondance, budget- og regnskabsfunk-
tion m. v.
Aflønning vil ske efter overenskomsten af ■ 28. september
1971 mellem Grønlands Arbejdersammenslutning (G.A.S.) og
Ministeriet for Grønland eller for en fra Danmark udsendt
efter overenskomsten af 20. oktober 1972 mellem HK og Mi-
nisteriet for Grønland og der vil blive stillet passende bolig
til rådighed for fuldmægtigen, idet betalingen herfor fast-
sættes efter gældende regler.
Ansøgning med udførlige oplysninger om hidtidig virksom-
hed og afskrift (fotokopi) af eksamensbeviser, anbefalinger
m.v. bedes indsendt til Grønlands Oplysningsforbund, Box
620, 3900 Godthåb, mærket „fuldmægtig". Ansøgningen skal
være forbundet i hænde senest den 15. august 1973. Såfremt
det ønskes, kan en mere udførlig beskrivelse af stillingen re-
kvireres fra oplysningsforbundet.
Kalåtdlit-nunåne Kåumarsainerme kåtuvfiup Kutdlersaxar-
fiata Nungme agdlagtexarfiane fuldmægtigimik pikorig-
dluartumik piårnerpåmik pigssarsiorneKarpox.
fuldmægtigip agdlagtexarfiup pissortå xutdlersaralugo ag-
dlagtexarfiup agdlagkatigut avåmut atassutexamera, naut-
sorssutinut tungassut il. il. isumagissagssarisavai.
akigssarsiaKartineKåsaoK Kalåtdlit-nunåne sulissartut kå-
tuvfiata (G.A.S.) Kalåtdlit-nunånutdlo ministerexarfiup
akornåne isumaKatigissutit 28. september 1971-imérsut ima-
lunit atorfinigtugssax Danmarkimit nunalisitaussariaKåsag-
pat HK-p Kalåtdlit-nunånutdlo ministereKarfiup akornåne
isumaKatigissutit 20. oktober 1972-imérsut maligdlugit, ator-
finigtugssardlo nalencutumik igdlugssaKartineKåsaoK male-
ruamussatdlo tamatumane atortussut maligdlugit inexarner-
mut akiliuteKartartugssåusavdlune.
Kinutexaut måna tikitdlugo sulivfigisimassanik pendgsår-
tumik navsuiautinik kisalo soraerumérsimanermut ugper-
narsautit, anbefalingit il. il. nungnerinik ilaKartitdlugo nag-
siuneKåsaoK unga: Grønlands Oplysningsforbund, box 620,
3900 Godthåb, nalunaerxutserdlugo „fuldmægtig". Kinute-
xautit kåtuvfingmut aputerérsimésåput kingusingnerpåmik
15. august 1973. påsissutigssanik atorfingmut tåssunga tunga-
ssunik ersserKingnerussunik påsiniaiumassut Kåumarsainer-
me kåtuvfingmut sågfigingninarsinåuput.
*

;
>
;
24