Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 19.07.1973, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 19.07.1973, Blaðsíða 24
(Fortsat fra foregående side) ren, der står på den anden side af kateteret, forstår ikke og taler ikke barnets sprog. Det gør hun/ han kun i Danmark. Den danske laerer og -inde er ikke uddannet i det danske semi- narium til specielt at virke i Grøn- land. Dansk er et fremmed sprog for grønlænderen. Læreren eller lærerinden er ikke uddannet til at bruge det danske sprog som fremmedsprog i en skole. Han el- ler hun er uddannet til at bruge del danske sprog som sit eget og børnenes naturlige meddelelses- middel. Men det danske sprog er ikke hverken det grønlandsk barns eller den voksne grønlæn- ders naturlige meddelelsesmiddel. Derfor er det som om den grøn- landske børneskole er en stor for- søgsstation for børn, der har vi- dereudviklede sprogkundskaber. Derfor er det nødvendigt, at de lærere, der tænker på at tage til Grønland, og de lærere, der er taget til Grønland, gør sig dette faktum klart. Generelt for alle danske lærere gælder også de tre punkter, der er nævnt under bør- nehaveledere. I dag består ca. 75 pct. af Grønlands lærerstab af danske lærere. Derfor er det ikke svært at forestille sig, hvilke fremmedgjorthed det grønlandske barn er henvist til at leve under — i hvert fald i de første syv år af sin skolemæssige uddannelse. FORKERT SKOLELOV Dette skyldes også en forkert sko- lelov, der blev vedtaget i folke- tinget i 1967. Den siger i al sin korthed, at børnene skal begyn- de undervisningen i skolen på dansk. Forældrene må bestemme, om deres børn skal/må begynde på den dansksprogede undervis- ning, eller om de skal/må begyn- de på den grønlandsk-sprogede undervisnin fra starten. Hvis bør- nene er begyndt på den dansk- sprogede undervisning, tilbydes de at begynde at lære faget grøn- landsk — tilbydes de at begynde at lære deres eget sprog i skolen — i deres 3. skoleår. Først og fremmest er denne fremgangsmå- de fuldstændig hul i hovedet efter al pædagogisk og menneskelig indlæringsmetode. Dernæst fritager visse politike- re sig ansvaret for denne skole- lovs fremgangsmåde og indhold ved at lade forældrene „bestem- Nordkap 14 takuinardlugo angatdlat terigtoK. 14 foditdle tåssåuput 14 fodit. ikiv- figisinardlugo avalagit, tauva påsi- savat angissuseKartoK ilingnut ilu- arinartumik. atoruminartussoK, i- nigssaKardluartoK, erKarsautigiv- dluagaussoK, ingerdlanerane aki- kitsussoK — åmalo sananeKamer- mine umiatsiatutdle angisGtut per- KigsåruneKarsimassoK erKarsauli- givdluagautigissordlo. KulisausigaK, glasfiberinik KajangnaitdlisausigaK, imarsiutdlarKigsoK, orrajaitsoK — tåssa angatdlat atoruminartoK. Nordkap 14 Ikke nogen stor- båd at se til. 14 fod er nu engang 14 fod. Men hop 1 den og få den på vandet — så opdager De, at den har den stør- relse, der passer Dem. At den er praktisk, rummelig, gennemtænkt, at den er økonomisk 1 drift — og at det er ofret lige så meget omhu og omtanke i konstruktionen som på større både. Udstyret med ka- leche, glasfiberarmeret, sødygtig, stabil — en rigtig brugsbåd. elektricitetimik autdlartitslssut sa- niatigut: kr. 1600,—. Exstra for el-start: kr. 1600,—. spar cirka 2000kr. ved kali af Hd+motor Mercury 40 HK ML med fjern- kontrol Den lille store motor. Hurtig og nøjsom. Kraftoverskuddet er ind- bygget i den. Effektiv. Økonomisk. Den har for eks. vandkølet ben- zinpumpe, hvad der forhøjer ydel- sen ved høje temperaturer og for- hindrer blokering på grund af benzindampe. Den har kamdrejede stempler og understel med større tæringsbestandighed. Den har det hele. Exstra for el-start: kr. 1600,—. Mercury 40 HK ML nigordlugo påssussivilik motårerssuåraK. sukasoK atuindkit- sordlo. nukinik ilaterutigssat ilå- ngutdlugit sananeKarsimåput. suli- nikåx. atuinikitsoK. sordlo benzi- namut pumpeKarpox imermik nig- dlusagaussumik, tamatumalo kiag- tume sulineK suninertunerulersi- tarpå, benzinatdlo ailaisa milikar- titsissarnerat akornusertardlugo. stempelé kamdrejigåuput atdler- sarissailo mångertornikunit suner- tiåineruvdlutik. iluaxutigssat sGt tamaisa pigai. sipakit 2000 kr. migssinge umiatsiamik motorimigdlo atautsikut pisinikut NU KUN: NORMAL PRIS KR. SAMLET PRIS KR. NORMAL PRIS KR. 11800 01008 8.796 Nordkap + Mercury = kåtussat nukigtorssuit Nordkap+Mercury = en stærk kombination MARINE AFD. AARHUS MOTOR COMPAGNI A/S SØLVSTGARDEN . 8250 EGA.TLF. (06) 22 08 33 me“ eller „vælge" det ene eller det andet. Derfor må vi håbe, at denne skolelov bliver erstattet med noget andet, der er mere re- lativt både pædagogisk og menne- skeligt. F. eks. med. at børnene skal begynde skolen som en grøn- landsksproget skole, hvor de se- nere hen tilbydes at lære dansk, når de f. eks. har lært at læse på deres eget sprog. Dette er jo også grundpillen i al moderne frem- medsprogsindlæring. SUNDHEDSVÆSENET I dag er tuberkulosen næsten fuldstændig udryddet i Grønland. Takket være opførelsen af Dron- ning Ingrids Sanatorium — i dag hedder det Dronning Ingrids Ho- spital — i Godthåb gik bekæm- pelsen af denne for grønlændere uhyggelige sygdom hurtigt og ef- fektivt. I 1953 var det grønland- ske sundhedsvæsen nærmest et navn, der ikke rigtigt kunne leve op til gavn. I dag er det grønland- ske sundhedsvæsen nok det væ- sen af alle væsener i Grønland, der er mest effektiv. I 1953 var dødeligheden stor bl. a. på grund af tuberkulosen og den følgesyg- domme. I dag er dødeligheden meget mindre end dengang. Den- gang skyldtes dødeligheden for en stor del tuberkulosen — i dag skyldes den det farlige og risiko- fyldte erhverv, som fanger- og fiskerierhvervet jo f rembyder. Børnedødeligheden er i særdeles- hed formindsket på grund af den almindelige forbedring af folke- sundheden og forbedring af boli- gerne. Dette medførte først og fremmest en befolkningseksplo- sion, som vist nok ikke er set ma- gen til i den ganske verden. Denne gav også forfærdelige hovedbryd- ninger og politiske tømmermænd både til rådgiverne, planlæggerne og politikerne. I dag er denne før- ste befolkningseksplosion ved at være overstået, og vi er ved at få en organiseret familieplanlægning — selv om denne endnu er på starthullerne. GRØNLANDS RADIO For 15 år siden etableredes Grøn- lands Radio i Godthåb. I starten var der mange tekniske vanskelig- heder, som gjorde, at store dele af Grønland ikke kunne dækkes. I dag er Radioen ved at være så udbygget, at den kan dække næ- sten hele det grønlandske konti- nent. Men det, der kan diskuteres i forbindelse med radioen i vort land, er udsendelsernes kvalitet, baggrund og sortering. Med hen- syn til kvaliteten må man nok sige, at både teknikere og pro- ducenter gør, hvad de kan, for at disse kan blive gode. Men der sy- nes at være for mange udsendel- ser i forhold til de forhåndenvæ- rende muligheder, der simpelt- hen er for dårlige. Det er som om, at udsendelserne — i hvert fald mange af dem — bærer præg af at være kultursnobberi. Det kan være dejligt og befriende at høre Mozart eller Fats Domino engang imellem en søndag eftermiddag. Men hvor kan det være trættende for en grønlænder at høre disse udsendelser med fremmedartede kunstnere og deres fremmedarte- de værker dag ud og dag ind. Har vi da slet ingen grønlandsk musik i Grønlands Radio? — Men det er sgu- også vanskeligt at grave Fuldmægtig - G.O.F. Til Grønlands Oplysningsforbunds centrale sekretariat i Godt- håb søges snarest en velkvalificeret fuldmægtig. Fuldmægtigen skal under sekretariatschefens ledelse fore- stå sekretariatets korrespondance, budget- og regnskabsfunk- tion m. v. Aflønning vil ske efter overenskomsten af ■ 28. september 1971 mellem Grønlands Arbejdersammenslutning (G.A.S.) og Ministeriet for Grønland eller for en fra Danmark udsendt efter overenskomsten af 20. oktober 1972 mellem HK og Mi- nisteriet for Grønland og der vil blive stillet passende bolig til rådighed for fuldmægtigen, idet betalingen herfor fast- sættes efter gældende regler. Ansøgning med udførlige oplysninger om hidtidig virksom- hed og afskrift (fotokopi) af eksamensbeviser, anbefalinger m.v. bedes indsendt til Grønlands Oplysningsforbund, Box 620, 3900 Godthåb, mærket „fuldmægtig". Ansøgningen skal være forbundet i hænde senest den 15. august 1973. Såfremt det ønskes, kan en mere udførlig beskrivelse af stillingen re- kvireres fra oplysningsforbundet. Kalåtdlit-nunåne Kåumarsainerme kåtuvfiup Kutdlersaxar- fiata Nungme agdlagtexarfiane fuldmægtigimik pikorig- dluartumik piårnerpåmik pigssarsiorneKarpox. fuldmægtigip agdlagtexarfiup pissortå xutdlersaralugo ag- dlagtexarfiup agdlagkatigut avåmut atassutexamera, naut- sorssutinut tungassut il. il. isumagissagssarisavai. akigssarsiaKartineKåsaoK Kalåtdlit-nunåne sulissartut kå- tuvfiata (G.A.S.) Kalåtdlit-nunånutdlo ministerexarfiup akornåne isumaKatigissutit 28. september 1971-imérsut ima- lunit atorfinigtugssax Danmarkimit nunalisitaussariaKåsag- pat HK-p Kalåtdlit-nunånutdlo ministereKarfiup akornåne isumaKatigissutit 20. oktober 1972-imérsut maligdlugit, ator- finigtugssardlo nalencutumik igdlugssaKartineKåsaoK male- ruamussatdlo tamatumane atortussut maligdlugit inexarner- mut akiliuteKartartugssåusavdlune. Kinutexaut måna tikitdlugo sulivfigisimassanik pendgsår- tumik navsuiautinik kisalo soraerumérsimanermut ugper- narsautit, anbefalingit il. il. nungnerinik ilaKartitdlugo nag- siuneKåsaoK unga: Grønlands Oplysningsforbund, box 620, 3900 Godthåb, nalunaerxutserdlugo „fuldmægtig". Kinute- xautit kåtuvfingmut aputerérsimésåput kingusingnerpåmik 15. august 1973. påsissutigssanik atorfingmut tåssunga tunga- ssunik ersserKingnerussunik påsiniaiumassut Kåumarsainer- me kåtuvfingmut sågfigingninarsinåuput. * ; > ; 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.