Atuagagdliutit - 19.07.1973, Blaðsíða 16

kiap imaK piga?
aulisarsmaunermut agdlagarserdlune
imåinarssuarmut avalagtoKartalisava ?
imaita periarfigssaKalisaoK nunarssuarme imarssuarme au-
lisagkat imatut avguatårsmaunigssånut aulisagkat „suner-
mingnut“ agdlagartalerdlugit.
POUL SMIDT-imit (rb-special).
kiap sårugdlik Islandip erKånitoK
pigå, kapisilik Kalåtdlit-nunåta
kitåne imalunit aulisagarujug-
ssuaK tunfiskimik taineKartartoK
imåinarssuarmitOK? apentut a-
jornakusoKaoK. Islandime sårug-
dlilerngussåuneK éssersutigssat
ilaginarpåt silarssuaK tamåker-
dlugo årmgssussissariaKaJerner-
mut. erssercrigsunik maligtsrissag-
ssaKalersinane inuiait aulisartuisa
unangminerat ingmingnut såku-
lersunigssamik navianauteKåina-
rane kisiåne avdlamik navianau-
teKarpoK imarpigssuarne aulisag-
kat nungukalugtuinarnigssånik,
måssa inuiagssuit perdlernavér-
Kutiginiarait, nunguvigsinauvdlu-
tik.
aperKut tamåna inuiaKatigit pe-
Katigit atautsiminigssåne C.hileme
aussaunerane 1974-ime pissugssa-
me pingårnerpåt ilagssaråt OKau-
tigineKartartume imåt. pivdlugit
isumaKatigingniarnigssame, téssa
isumaKatigingniarnigssaK oKatdli-
saujualersoK ajornartorsiutit ilu-
arseriarfigssatuåt, kisiåne islandi-
miut utarKikatagsimassåt. pissu-
taussoK taigortorneKartoK tåssa
sårugdliup piniapilungneKarnera
1974-imut utanrisinaujungnaer-
tOK.
måna aulisarnermut kigdleitar-
fit pivdlugit suliniarneK ungar-
partorujugssorérsimavoK. inuia-
Katigit tamarmik peKatigigfiåne
FN-ime sujunersutit sisamat, pia-
rérsimarérput, sujunersutit tat-
dlimagssåt Københavnime nuna-
nut avdlanut ministeriaKarfiup
Københavnimitup piarérérpå, su-
junersutaussoK danskit, savaling-
miormiut kalåtdlitdlo aulisartuisa
atautsimut igdlersutigssåt. tamå-
na iluagtisagpat OKautigineKarsi-
naugunarpoK nunat avdlat tungå-
tigut isumaKatigingningniartar-
nerme torratdlaunerpauvfiussu-
tut.
isumat sukarugtorput isumana-
tiglnginerme, kisiåne aulisarner-
mut tungassutigut ilisimatut isu-
maKatigérårput Chileme atautsi-
minigssame islandimiut 50 sømi-
linik kigdleKarfingmut ungavai-
nerånit mingnerussumik piuma-
ssaKartOKarnaviångitsoK måssa
islandimiut nangminerssuinardlu-
tik aulajangérérsimagaluartut.
imaeratarsinauvoK aulajangisso-
KåsassoK ima påsiuminaitsigissu-
mik, sujunigssame aulisartoK ima
iliniarsimatigissariaKardlune ili-
niarnertungutigssaminik soraeru-
mérsimåinarane kisiåne ama so-
raerumérfigissariaKåsavdlugit
matematikimut, umiarssuarnut
nålagagssatut, inatsisileritutut au-
lisagkanigdlo ilisimatutut.
aulisarnermut kigdleKarfit imalu-
nit aulisagkat sussuse najornuta-
ralugit pissanik kigdlilersuivfigi-
neKarnigssaK
sujunersutit påsiuminåinerssåt
unauvoK aulisagkat ingmikorti-
terdlugit maligtarissagssaliune-
Karnigssåt, taimailivdlune agdlåt
OKartoKarsinauvdlune aulisagkat
sussutsimingnik agdlagartaxar-
dlutik imamltariaKalersut, åmalo
inuiaKatigit kikut pigineråtik.
periarfigssap éiparå nunat
imap sinånitut angnertumik ani-
ngaussatigut piumassanik pisi-
nautitaunigssåt imat avatiming-
nitut tungaisigut, imaKa „atug-
kiussisinauneK" avKutigalugo nu-
nap nangmineK aulisarnikut pi-
sinaunera sule mikivatdlårsima-
titdlugo, avdlat akileråruteKartit-
dlugit aulisarsinautitdlugit taine-
Karsinaussumik „aulisarsinauti-
tauneK imane avatåtungivtinitu-
ne“.
aulisarnermut kigdleKarfigtigut
ajornartorsiutit pilersimåput pi-
ssutauvdlune aulisagkat piumane-
Karnerussut nanigssaussarmata
imane ikangneru6sune, taimåitu-
migdlo nunap kigdlingata sine-
riaine inigssisimassardlutik.
taima angatdlatitigut sujuariar-
torneKartigititdlugo aulisariaut-
sitdlo pitsångoriartuinartitdlugit
avatånilunit aulisarnigssamut au-
lisarfit sumitutdlunit nunat suga-
luartutdlunit ungasigissagssari-
ungnaersimavait. taimåitumik au-
lisagkat piniapilungneKalemerat
ajornarungnaivigsimavoK agdlåt
nungutsisinauvdlune „imap pisu-
ssutaisa umassut" tungåinut. ta-
månalo pissariaKalersitsisimavoK
tamanit suleKatauvfigineKartumik
iluarsilerinigssamik, tåssalo inuia-
Katigit peKatigigfiat FN kisime
avKutigssatuauvoK aulisarnermik
inuiait inutigssarsiuteKartut isu-
maKatigingniarfigssåtut. 1958-
imile ajornartorsiut iluarsilemiar-
neKaréraluarpoK taimanikut Ge-
neverne atautsiminerme imat kig-
dleKarfisa isumaKatigissutiginiar-
neKarneréne 12 sømilingortitsi-
niarnerme taisineK atauseK isu-
maKatigingnigssamut akornutåu-
ssutausimangmat. akerdiilissut
tåssausimåput nunat 12 sømilinik
avasingnerussumik kigdleKarfe-
Kalerérsimassut, ilame 200 sømi-
linik tåssa nunat Amerikap ku-
jatdliup sineriainitut 50 sømilit
åma kigdleKarfigilerérsimavdlu-
git. ingerdlanerup ukiune kingug-
dlerne nunat taima angnertutigi-
ssumik piumassaKarérsimassut
erKortumik iliorsimassut ugper-
narsarunarpå, taimåitumik ilima-
narneruvoK 1974-ime Chileme a-
tautsimérssuarnigssame 200 sømi-
lit aulajangiuneKarnigssait, 12 sø-
milit pinagit.
Danmarkip kigdleKarfigpugssue
Danmarkip 1959-imitdle aulaja-
ngerérsimava savalingmiormiune
12 sømilinik kigdleKarfeKåsassoK,
taimatutdlo 1963-ime Kalåtdlit-
nunåne 1967-imilo Skagerakime,
Nordsøme Kattegatimilo.
Danmarkip taimatut 6 sømili-
nit 12 sømilinut avasigdlilinera-
nut tungaviusimavoK 1950-ikune
Islandip kisimivigdlune 12 sømi-
linut kigdleKarfingminik avasig-
dlilinera, Tuluit-nunåt akerdle-
rigaluardlugo ajugauvdluarsi-
mangmat taineKarnårsimassumik
sårugdlilerngutdlune sorssung-
nermik.
taimanikut tuluit auli sartue
pivfigssaiiartitausimåput 12 sø-
milit iluåne aulisaratdlarsinauti-
taunennik, tamatumungalo åssi-
ngussumik ukioK måna isumaKa-
tiginginerme åma sujunersute-
KartOKarsimavoK, taimatut pivfig-
ssaKartitsissarneK Danmarkip
imanik kigdleKarfingminik ava-
sigdlilinerane atorneKartarpoK.
puiorneKåséngilaK aulisarfing-
nut nunap kigdligititaisa saniati-
gut igdlersornigssamut kigdligiti-
taussunik avdlanik mardlungnik
peKartarmat.
sujugdleK tåssa kigdleKarfing-
mik angnertussuseKartitsinea. ta-
måna inuiaKatigit åssigingitsut
aulisarfingmik kigdleKartitsiner-
mik angnertusarneråtut angner-
tusarsimångilåt, pissutigalugo u-
miarssuit niuvernikut agssartor-
tut tungaisigut årKigssuivfigissa-
riaKalisangmat tamåname umiar-
tornerånut pingårutilerujugssu-
sangmat. tåssame imap kigdle-
Karfiup kigdlinga nunamut pi-
gingnigtumut imatut iliorfiusi-
naungmat polititut nåkutigdlinig-
ssamut umiarssuit kikutdlunit pi-
gigaluarpatigik OKausigssaKarfi-
gissugssauvdlugit, inuiait avdlat
kigdleaarfiup iluane angalanerat
nunamingnut akornutaussugssåu-
ngitsumik aitsåt pisagpat akuer-
ssisinauvdlutik, tåssa niuvemeri-
nåkut angatdlånea kisiat akueri-
ssugssauvdlugo.
taimatut Danmarkip imamine
inuiait avdlat umiarssuåinut aku-
erssissarnine 3 sømilinik kigdle-
Kartipå, Kanga Kamutigdlit aut-
dlarnertussusiat najontutaralugo
åma Kanga aulisarnermut kigdle-
KarfigititausimassoK.
taima kigdleaarfiup saniatigut
niorautigssanik eraussisinauner-
mut Danmarkip kigdleKarfigitipå
sømilit sisamat.
aningaussarsiornikut kigdligssaK
nunat atausiåkåt nålagkersuinikut
aulajangissamerata aulisarnikut
nunamik kigdleKarfiat pivdlugo
nalerKutdluinarpoK nunat. tåuko
aulisarnikut inussutigssarsiutånut.
Kenyap sujunersutigisimavå
imap iluanåmiarfigtut aulisarni-
kut imavdlo naraane pisussutinik
ujardlernikut kigdleKarfigineKå-
sassoK 200 sømilit, niuvernikutdle
akornuserneKarane angalasinau-
nea umiarssuarnut kigdleaarfe-
KartineKåsångitsoK. sujunersut
tåuna amerdlaKissunit akucrssår-
neKarsimavoK ilåtigut taineaar-
tartunit „nunat kinguarsimassut".
sujunersumut tamatumunga a-
kerdliuput Sovjetunione Japanilo,
nunarssuit ungasimut aulisariar-
tartorpagssuagdlit. tåuko isuma-
aarput nunat kinguarsimassut ki-
simik nunamik avatåne pisinauti-
taussariaKartut, Scvjetunionivdlo
kigsautigå aulajangivingneaåsa-
ssok 12 sømilit aulisarnermut kig-
dleicarfigssavigtut. ama inuiait
ungasimut aulisariartartutigdlit
avdlat, sordlo Tuluit-nunåt 200
sømilinut aulisarnermut kigdle-
Karfigssamut akuerssinigssamut
nangåput.
nunanut avdlanut ministeria-
aarfingme kontorchefiussoK P.
Fergo uparuaisimavoK 200 sømi-
linik kigdleKarfeKalersitsineKå-
sagpat iluarnårniarfiussugssap
kigdligssånik, nunap imap sinå-
nitut ilait pisussutinik iluamik
iluaKutigingnigsinåusångitsut pi-
ssariaKarnera nåpertordlugo. tå-
ssaio kiavdlunit kigsautigisinåu-
ngingmago aulisagkat utontali-
nermit tOKuinartåsassut, tauva pi-
ssariaKarpoK nunat aulisarsinåu-
ngitsut aulisagautimik aulisarnig-
ssait akilisitsivdlutik inuiangnut
avdlanut aulisartitésagait, auli-
sarsinautitaunigssartik akilerdlu-
go.
aulajangersainiarnerme ajor-
nartorsiutigineKarnerpaussoK tå-
ssa aulisagkat sussusiat najorau-
taralugo kigdlilersuiniarnea. ta-
måna USA-mit sujunersutigine-
KarsimavoK, kisiåne åma isuma- «*
KatigineKardlune Canadamit New
Zeelandimit, Australiamit Frank-
rigimitdlo. tåssa aulisagkat agdlåt
agdlagartalertariaKalerunardlutik
sunersut, aulisagkatdlo ungasig-
sumut ingerdlaorneK ajortut nu-
nap pigingnigtup sineriainitut nu-
nap tåussuma kisime pigissagssa-
risavdlugit sumikaluarpatalunit.
kapisiligdlo pigineKåsaoK nuname
kugssuarne erniorfiutilinarne, ki-
siåne aulisagkat ungasigsorssuar-
mut ingerdlassartut, sordlo auli-
sagarujugssuaK tunfiskimik taine-
KartartoK inuiangnit tamanit pi-
niarneKarsinåusaoK.
kontorchef Fergo oaarpoK, auli-
sagkat sussusiat najorautaralugo
kigdlilersuinigssaK Danmarkip
iluarisimårå, pissutigalugo uma- .
ssut inussausiat najorautaralugo **
issigingneriauseK erKormat. ta-
matumunale nunat imamut kig-
dleaartut inue pissugssångortitåu-
put erKigsisimatitsinigssamut nu-
ngutsailiuinermutdlo isumaging-
ningnigssamut.
kontorchef Fergop OKausé na-
jorautaralugit taima isumaging-
ningniarnigssaK nålagkersuinikut
atorfiligtigutdlo ajornakusortoru-
jugssussugssauvoK. nåmagsineKå-
sagpat pissariaKarunarpoK 50 åma
200 sømilinik aulisarfiup kigdle-
Kartitaunigsså.
Danmarkip taimatut isumaxa-
tigingniarnermine aulajangersu-
mik isumaKarnigssane sapipajår-
pago pissuteKartitariaKarpoK er-
Karsautigissugssaungmagit auli-
sartut danskit, savalingmiormiut
kalåtdlitdlo, nunamik sineriaisa
kigdlingåne aulisartartut. ajor-
nartorsiutdlo agdleriåinarpoK ka-
låtdlit piumassaringmåssuk 50 sø-
milinik kigdleKalernigssaK, tåssa
sårugdlingniarnertik migdliartui-
nartoK pissutigalugo avdlatut a-
jornartumik avatånut sineriak .
Kimatdlugo aulisarniartariaKale-
ramik, tamånalo inuiait aulisar-
torpagssuagdlit imåinaK akueriu-
manaviéngingmåssuk.
nunanut avdlanut ministeria-
Karfiup piarérsautaussumik su-
liamik ingerdlatsissup Kalåtdlit-
nunåt, savalingmiormiut Danmar-
kivdlo soKutigissaisa tungaisigut
atautsimortitdlugit isumaKaru-
narpoK ingassagtajårpatdlångit-
sumik nunat imanut kigdleKar-
figdlit KanoK avasigtigissumik
piumassaKarnigssånut, peKatigi-
titdlugulo ingmikut itunik åraig-
ssussineKartarnigsså akuerine-
KarKusavdlugo nunat sussusertik
åmalo silarssuarme inigssisima-
nertik najornutaralugo avdlatut
ajornartumik aulisarnerinarmik
isumavdlutigssaKartitdlugit. ajor-
nartorsiutdle auna, aulajangersa-
gaKarnigssaK silarssuarme tamar-
me inuiaKatigit tamarmik akuer-
ssårsinaussånik.
tåssa taimailivdlune danskit
piarérsauteKarput isumaKatigl-
ssutigssamik ajornånginerussumik
tamanit akuerssårneKarsinaussu-
mik, tamånalo erssenrigsautaugi-
nartugssauvoK silarssup OKalug-
tuarissaunerane nålagkersuinikut
isumaKatigingniartarnerne aitsåt
taima lorratdlaisinautiginigssaK
anguniartariaKarmat Chileme
inuiait 100 sivnigdlit autdlartitait
isumaKatigigsiniarneKalisagpata
nålagkersuinikut pikorigsårsi-
nauneK aitsåt ugtortarneKalisang-
mat. *
Kontorfunktionær til arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet i Grønland søger kontorfunktionær til kreds-
kontoret i Godthåb.
Stillingen ønskes besat med en rutineret og selvstændigt
arbejdende kontorfunktionær med udpræget ordenssans og
gerne med flair for teknik, da en del af arbejdet vil bestå i
udarbejdelse af tekniske forskrifter og anvisninger.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overens-
komst mellem staten og HK for en i Grønland ikke hjemme-
hørende og efter gældende overenskomst mellem staten og
GAS for en i Grønland hjemmehørende.
Der stilles bolig til rådighed for en person, der udsendes
til Grønland, for hvilken der svares boligbidrag efter gæl-
dende regler. Der ydes udrustningshjælp på kr. 400,- efter
gældende regler, samt fri oprejse og — efter 2 års tjeneste
i Grønland — fri hjemrejse.
Skriftlig ansøgning med oplysning om tidligere beskæfti-
gelse bilagt kopi af eventuelle eksamensbeviser og anbefa-
linger sendes til
DIREKTORATET FOR ARBEJDSTILSYNET
Upsalagade 20
2100 København 0.
Ledervikar og assistent søges
Grundet nuværende leders orlov søger børnehaven „Ane-
kasik“ i Sukkertoppen en ledervikar i tiden fra 1. august til
15. oktober 1973. Efter vikariatet vil det blive stillet eventu-
elle ansøgere frit at fortsætte i børnehaven som assistent
eller hjemrejse for børnehavens regning.
Samtidig søges en assistent.
Børnehaven blev åbnet den 1. januar 1973 og er normeret til
60 børn.
Personalet er sammensat af en leder, 3 assistenter og 4 bar-
nemedhjælpere.
Der er etableret fællesadministration med andre institutio-
ner, således at lederen er fritaget for regnskab og lønudbe-
taling m.m.
Bolig vil forsøges anvist efter ansøgerens behov.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
isumat katinigssåt
pissariaKardluinarpoK
16