Atuagagdliutit - 19.07.1973, Blaðsíða 23

20 år efter
Af Kristian Poulsen
Den 5. juni 1953 blev Grønland indlemmet i Danmark som ligeberet-
tiget del af Det danske Rige. Forud for denne grundlovssikrede lige-
berettigelse er der foretaget en folkeafstemning. En mærkværdig fol-
keafstemning. Folkeafstemningen foregik kun i Danmark ikke i
Grønland. For første gang stemte Danmark Grønland ind i noget, som
begge lande ikke vidste, hvilke konsekvenser et sådant resultat af en
afstemning ville få.
ÅRET 1953
I 1948 — altså 5 år tidligere —
tog Hans Hedtoft og hans følge
Det grønlandske landsråd på sen-
gen. I 1953 — et år efter der var
kongebesøg i Grønland. 1953 — et
år efter den grønlandske 4-årige
realskole var startet. Det var det
år, hvor nedsendelsen af grøn-
landske tuberkulosepatienter tog
rigtig fart. Det var det år, hvor
vi havde en „Grønlands Radiofo-
ni", som kun kunne dække en
lille procentdel af landet. Året,
hvor privat erhvervsinitiativ i
Grønland var så godt som ukendt.
Det var det år, Grønland fik re-
præsentation i folketinget af Fre-
derik og Augo Lynge. Sidstnævn-
te yndede at indlede sine taler
rned ordene: Selv om jeg bare er
en grønlænder. Som om det at
Vaere grønlænder i folketinget er
noget mindreværdigt.
Det var det år, hvor fiskeriet for
alvor var i færd med at blive
Grønlands hovederhverv, det år,
hvor havbiologiske- undersøgelser
var igangsat. Det år, hvor man
tiskede fra små nummerbåde, ro-
både og KajaK.
Det var det år, hvor grønland-
ske arbejdere arbejdede med lyst,
selv om de fik endnu uslere løn-
ninger end i dag, hvor de ikke
kom for sent på arbejde, selv om
det var dagen efter lønningsda-
gen. Kort sagt: Det var det år,
hvor alt gik roligt og harmonisk
til.
SKOLEN
Børnehave-klasser
t dag 20 år efter kan jeg ikke
sige, at alt går roligt og harmo-
nisk til. I det følgende må man
bemærke, at jeg ikke bestræber
naig på at give læserne almengyl-
thge løsningere og måder at løse
de forskellige problemer på. For
ieg er et ganske almindeligt men-
neske, med alle dertil hørende
niangler.
Jeg vil heller ikke sige, at det
ef lerfølgende bliver objektivt, da
hlin måde at opleve tingene på —
forhåbentlig lige som de allerfle-
ste mennesker er yderst subjektiv.
Lad mig begynde med skolen.
Der er i de forskellige grønland-
ske byer oprettet børnehaver,
vuggestuer og børnehaveklasser.
Vuggestuer og børnehaver tager
sig af børn fra 0 til 4-5 år. Børne-
haveklasserne tager sig af børn
hiellem 5 og 7 år, hvis der er
Plads til dem. Udover disse gives
der fritidsundervisning til børne-
ne om eftermiddagen efter skole-
tid. Vi har en syvårig „folkesko-
le". Vi har for tiden 3 realskoler
°g et lærerseminarium. Vi har
thgen gymnasier, så man må tage
herned, hvis man vil tage studen-
tereksamen eller HF eksamen. Vi
bar en moderne fagskole i Godt-
håb, hvor man kan tage naviga-
tøreksamen, maskinarbejdereksa-
hien og svendebrev for forskellige
håndværksfag.
Men lad mig begynde med be-
gyndelsen. X vuggestuer, børneha-
ver og børnehaveklasser er der
f°r ca. 50 pct. vedkommende dan-
ske ledere. Disse er uddannet i
Danmark. Allerede det giver en
skævhed. Idet de er uddannet i et
samfund, hvor livsmønstret, sam-
fundsstrukturen, dagliglivet, vær-
dinormen, sproget og kulturbag-
grunden — for ikke at tale om
de geografiske omgivelser og mu-
ligheder — er fundamentalt an-
derledes end i det grønlandske
samfund, som de altså kommer
til at virke i. Dette medfører da
også en følelse af selvtilstrække-
lighed hos disse ledere. Dette skyl-
des,, 1) at de ikke kan tale med de
grønlandske børn, der kommer til
deres institutioner, 2) at de ikke
kan tale med de grønlandske for-
ældre på en meningsfyldt måde,
3) at der på grund af sprogvanske-
ligheder kommer for mange mis-
forståelser på selve arbejdsplad-
sen mellem lederen og dennes
grønlandske personale. Jo, der
findes grønlændere, der kan tolke
mellem barnet og lederen, mellem
lederen og forældrene, mellem le-
deren og personalet. Men en sam-
tale, der udelukkende er baseret
på tolkens dygtighed og forståelse
for sproglige nuancer og dennes
fortrolighed med disse, vil altid
være af tvivlens værdi for de,
der skal tale sammen. Men be-
stræbelserne på at bruge det rig-
tige ord, den rigtige vending, den
rigtige sætning, vil altså være tol-
ken vanskeligheder, vanskelighe-
der, der kan føre til misfortolk-
ninger.
GRØNLANDSKE LEDERE
Derfor vil det bedste være, at lige
så snart der findes kvalificeret
grønlandsk leder af disse institu-
tioner, så ansættes vedkommende
som leder for disse. En anden mu-
lighed er, at lederen før ansættel-
sen gennemgår en til formålet be-
stemt og afpasset undervisning i
grønlandsk og derefter aflægger
prøve idet. Hvorfor det kun skal
være den omvendte vej — at det
kun er grønlænderen, der skal af-
lægge prøve i sit danskkundskab
— finder jeg ingen mening i, end-
sige formål med, når vedkommen-
de nu har bestemt sig for at ar-
bejde i Grønland! Derfor er det
også ønskeligt, at hele børnehave-
pædagoguddannelsen snarest flyt-
tes til Grønland. Bøgerne, der skal
bruges, kan man altid få fat i.
Men det er også ønskeligt, at de
bøger, der omhandler den egent-
lige pædagogiske side af uddan-
nelsen oversættes til grønlandsk,
således at de kommende pædago-
ger kan lære pædagogiske begre-
ber på grønlandsk og derved ville
være i stand til også at kunne
forklare børnenes forældre om
disse begrebers indhold på deres
sprog. For så vidt jeg ved, er der
ingen grønlandske børnehavepæ-
dagoger, der kan forklare pæda-
gogiske begrebers indhold på
grønlandsk, netop fordi deres ind-
læring af disse er foregået kun på
dansk!
Men hvordan skal man bære sig
ad med at få oversættere til det
stof? Man kan frigøre et par kva-
lificerede grønlandske pædagoger
fra deres respektive skoler i et el-
ler to år. De skal så udelukkende
beskæftige sig med oversættelser-
ne. Man kan lade dem beholde
deres årsløn ubeskåret, mens de
har denne opgave. Men man kan
også lave kontrakt med dem. Må-
ske vil denne ordning give en
kortsigtet ulempe, men på læn-
gere sigt vil den sikkert være en
fordel.
BØRNESKOLEN
Den grønlandske børneskole er
fuldstændig anderledes end den
danske folkeskole. Grunden til, at
jeg ikke bruger ordet folkeskole
i forbindelse med børneskolen i
Grønland, er da også den himmel-
råbende forskel. I Danmark og
i Grønland er målsætningen med
den 7-årige folkeskole — børne-
skole at give børnene almene
kundskeaber i de forskellige sko-
lefag og forberede dem til at ind-
gå i det samfund som de videre
skal leve i. Men forskellen er den,
al det grønlandske barn konfron-
teres med et fremmed sprog, lige
så snart det kommer til børne-
haveklassen eller til 1. klasse i
børneskolen. Frøkenen eller her-
(Fortsættes næste side).
Afskaf problemerne....
International HOUGH PAYLOADERS løser Deres læsseopgaver
fra det øjeblik De sætter starteren til. De er gennemført robuste
i hele konstruktionen og alle sårbare punkter er indkapslet mod
støv og snavs, det giver stor driftssikkerhed og ringe vedlige-
holdelse. HOUGH PAYLOADERS leveres i forskellige størrelser
fra 30 HK - 220 HK, almindelige eller centerstyret - dobbelt
bremsesystem - kort sagt, HOUGH PAYLOADERS har så mange
fordele at de til enhver tid vil give Dem større produktion, ratio-
nel drift og god økonomi. Forlang venligst prospekt og katalog-
materiale.
_ S _ A/S International Harvester Company
■Éljfl Smedeland 32-34
BWB 2600 Glostrup. København. TIf. (01) 96 80 99. Telex 2792
Gerd Schulze
D 2 Hamburg 52,
Osdorfer Weg 40 P.O.Box 520 725
NORDWESTDEUTSCHE ^
MÆ ■ A m m mm m mm Commerzbank, Hamburg, Konto. 18/15 695
* LA S S E N LOTTE R I E Postg.ro Hamburg 794 15
HVER MÅNED! SPILLET OM MILLIONEN!
Mine Damer og Herrer!
Blot en eneste gang at eje en stor sum penge, det er da et ønske,
alle og enhver nærer i al hemmelighed. Vi vil vise Dem vejen, der
kan opfylde dette ønske.
Det Nordvesttyske Stats lotteriets nye trækningsplan med sine 94
hovedgevinster imellem 50.000.— og 1.000.000.— DM lader dette
ønskes opfyldelse rykke på et ganske nært hold.
I hver måned spillet om millionen
hedder trylleordet.
I første til femte klasse undersøges der ved offentlige lodtrækninger,
om der skal trækkes én hovedgevinst med 500.000.— DM og tem
hovedgevinster med hver 100.000.— DM enkeltvis, eller om den
samlede gevinstsum som største gevinst bortloddes med én million
DM.
For Dem betyder dette — og det er enestående — at De har mulig-
heden for, i 1. til 6. klasse i hver måned at opnå den største gevinst
med 1.000.000,— DM.
Det er vort nye SPIL I SPILLET
Der kan altså seks gange trækkes 1 million DM.
Desforuden har vi øget gevinsternes antal.
Der trækkes 85.000 gevinster med over 48,6 millioner DM.
Når De ser nøjagtigt på trækningsplanen, da vil De se, at vi står i
spidsen, hvad der angår vore præstationer.
Vi er sikre på, at også De hører til de fordringsfuldes eksklusive
kreds, der varetager sine chancer, når de erkender disse. De må
nære tillid til Deres lykke og tillid til os. I mere end 50 år har vi i
både ind- og udlandet varetaget mange lykkelige vinderes interesser.
Dybeste diskretion er for os en selvfølge.
Kun den kan vinde, der har en lodseddel.
Jo større andelen i lodsedlen er, desto større bliver gevinsten! Prisen
per måned er for
1/8 lodseddel å DM 10,—
1/4 lodseddel å DM 20,—
1/2 lodseddel å DM 40,—
1/1 lodseddel å DM 80,—
plus DM 1,50 for porto og trækningslisterne per klasse.
Udfyld medfølgende bestillingskupon og send den til os. De vil da
omgående få tilsendt Deres lodseddelandel med en nøjagtig opgø-
relse. Deres betaling kan De — efter at have modtaget lodsedlerne
— foretage per international postanvisning, postgiro, bank eller i
kontanter per anbefalet brev.
Efter enhver klasse får De tilsendt den officielle trækningsliste. Ge-
vinstopgørelsen foretages omgående efter at hver klasses trækninger
er endt.
Lotterigevinster er i Tyskland ikke underkastet nogen beskatning.
De udbetales altså uden noget som helst fradrag.
Send os Deres bestilling endnu i dag, så at De med det samme er
med i SPILLET I SPILLET om millionen.
Med venlige hilsener!
Gerd Schulze.
D 2 HAMBURG 52
GERD SCHULZE P. O. Box 520 725
Tel.: 0411 - 89 54 63 Osdorfer Weg 40
Postgiro Hamburg 794 15 Commerzbank, Hbg. 18/15 695
JEG Send mig gratis den officielle træknings-
SPILLER MED plan og fra og med
Det NORDVESTTYSKE STATSLOTTERIETS
1. klasse
□ Vi lodseddel å DM 80,- □ Vi lodseddel å DM 20,-
□ lodseddel å DM 40,- □ % lodseddel å DM 10,-
plus 1,50 DM for porto og trækningslisterne per klasse.
□ De bedes sende mig Deres trækningsplan og prospekt.
Priserne for lodsedlerne er at forstå per klasse for 4 trækninger
med 12 hovedgevinster. Den officielle trækningsplan får jeg gratis.
Betalingen har jeg foretaget samtidig/sker umiddelbart efter at
jeg har modtaget original-lodsedlen inden trækningen begynder.
Send mig efter trækningerne de officielle trækningslister.
Adressen bedes skrevet med blokbogstaver. Send bestillingskupo-
nen afsted omgående.
Navn
Gade
DK /
Bopæl
23