Atuagagdliutit - 19.07.1973, Blaðsíða 17

HVEM EJER HAVET?
Skal der fisketegn
til det åbne hav?
Måske mulighed for, at verdenshavenes fisk kan fordeles ved, at hver
art får „navneskilt"
Af Poul Smidt, København (RB).
Hvem ejer torsken omkring Is-
land, laksen ved Vestgrønland el-
ler tunfisken langt ude på det
åbne hav? Spørgsmålet er kon-
fliktfyldt. Torskekrigen ved Is-
land er blot et af mange eksem-
pler på, at der må findes en ver-
densomspændende løsning. Uden
klare regler vil kampen mellem
nationernes fiskefartøjer ikke blot
indeholde risikoen for væbnet
konflikt, men den vil uundgåe-
ligt medføre, at verdenshavenes
fisk, menneskehedens spisekam-
mer, udslettes.
Spørgsmålet er blandt de stør-
ste, der skal løses på FN’s så-
kaldte havretskonference i Chile
i sommeren 1974, en konference,
der konstant henvises til som ste-
det, hvor problemerne skal løses,
men som islændingene ikke har
villet vente på. Argumentet har
været, at torsken ikke kan tåle
overfiskning helt frem til 1974.
Allerede nu er det forbereden-
de arbejde omkring fiskerigræn-
sereguleringerne langt fremme.
Fire forslag ligger på FN’s bord,
udenrigsministeriet i København
har et femte klar, et forslag som
skal kunne tilgodese danske, fær-
øske og grønlandske interesser
under et. Hvis det lykkes, fortje-
ner arbejdet vel nok betegnelsen
diplomatisk mesterstykke.
Bølgerne går allerede højt, men
på forhånd er alle eksperterne
enige om, at man i Chile næppe
vedtager noget, som er mindre
vidtgående end den ensidige is-
landske udvidelse til 50 sømil. En
mlighed er, at man bliver enige
om noget, der er så indviklet, at
fremtidens fisker både skal have
matematisk studentereksamen,
skippereksamen, juridisk og fis-
keribiologisk uddannelse.
FISKERIGRÆNSER ELLER
TILSLUTNING EFTER ART
De mest indviklede forslag går ud
på en opdeling efter fiskearter, så
alverdens fisk nærmest skal bære
navneskilt til afklaring af, hvilken
nations fiskere de tilhører.
En anden mulighed er at tildele
alle kyststater en vidtstrakt øko-
nomisk zone, som eventuelt kan
, forpagtes" ud, hvis landet ikke
selv har et tilstrækkeligt udviklet
fiskerierhverv, en afgiftsordning,
man naturligt kunne kalde „fiske-
tegn til det åbne hav".
Fiskerigrænseproblemerne op-
står, fordi det åbne havs største
og vigtigste fiskeforekomster fin-
des på forholdsvis ringe havdyb-
der og derfor fortrinsvis i de om-
råder, som støder op til kyster.
Med en voldsom udvikling i
fjernfiskeri og havfiskeri ligger
ingen fiskebanker efterhånden for
langt væk for noget lands fiskere.
Dermed er signalet givet til en
overfiskning, der truer bevarel-
sen af „havets levende rigdoms-
kilder". Og det kræver en samlet
løsning, som FN er det eneste or-
gan, der kan arbejde frem mod
under medvirken af alle fiskeri-
nationer.
Problemet blev søgt løst allere-
de i 1958, hvor der på FN's hav-
retskonference i Geneve kun
manglede en enkelt stemme for
et fiskeriterritorium på 12 sømil.
De, der stemte imod, var lande,
som allerede var længere ude end
12 sømil, på 50 eller 200, der er
det mest almindelige i Sydameri-
kanske lande. Udviklingen synes
at have givet disse lande ret, 200
sømil er et mere sandsynligt re-
sultat end 12 sømil i Chile 1974.
DANMARKS MANGE GRÆNSER
Danmark har siden 1959 hævdet
en fiskerigrænse på 12 sømil ved
Færøerne, fra 1963 ved Grønland
og fra 1967 for fiskeriet i Nord-
søen, Skagerak og Kattegat.
Baggrunden for den danske ud-
videlse fra seks til 12 sømil var
det grundlag, som Island skabte
i slutningen af 50’erne med en
ensidig udvidelse og en sejrrig
udgang af den første torskekrig
med Storbritannien.
Dengang fik de britiske fiskere
en afviklingsperiode inden for 12
sømilegrænsen. Og noget tilsva-
rende har der været forhandlet
cm i dette års torskekrig. Lignen-
de afviklingsordninger har været
et fast led i Danmarks beslutnin-
ger om udvidelse.
Man skal ikke glemme, at der
ved siden af et lands fiskerigræn-
se eksisterer to andre søværts
grænser udadtil.
For det første drejer det sig om
territorialfarvandets udstrækning.
Den har nationerne ikke udvidet
i takt med fiskerigrænserne, fordi
det ville ændre vilkårene for han-
delflåderne, der er afhængige af
havenes frie besejling. Territori-
alfarvandet har nemlig betydning
ior kyststaternes ret til at udøve
politimyndighed over for de skibe,
der benytter sig af en folkeretslig
foreslået ret til uskadelig, men
kun uskadelig, passage af territo-
rialfarvandet.
Danmark hævder at territorial-
farvand på tre sømil, den gamle
kanonskudsvidde, som engang og-
så afgrænsede fiskeriterritoriet.
Desuden hævder Danmark en
søværts toldgrænse, dér ligger fire
sømil ude.
EN ØKONOMISK ZONE
De enkelte landes politiske syn
på, hvordan en fastlæggelse af fi-
skeriterritoriet skal ske, følgei nø-
je linierne i de enkelte landes fi-
skeri.
Kenya har formuleret forslaget
cm oprettelsen af en økonomisk
zone, som både skal gælde udnyt-
telsen af havbunden og fiskeres-
sourcerne ud til 200 sømil, mens
den frie besejling af farvandet
ikke må anfægtes. Forslaget støt-
tes af et stort flertal, bl. a. bestå-
ende af udviklingslandene.
Over for forslaget står Sovjet-
unionen og Japan, de store fjern-
fiskerinationer. De mener, at kun
udviklingslandene skal have for-
trinsret til fiskeri ud for deres
kyster, og Sovjetunionen ønsker
fiskeriterritoriet fastlagt på mak-
simalt 12 sømil.
Også havfiskerinationer som
Storbritannien er betænkelige ved
de 200 sømil.
Kontorchef i udenrigsministeri-
et i København, P. Fergo, peger
på, at den økonomiske zone på
200 sømil giver et nyt problem,
nemlig at en række kyststater ik-
ke vil være i stand til at udvikle
el fiskeri, som udnytter området
på rimelig måde. Da ingen kan
være interesseret i. at fiskene
Skal dø af alderdom, kan rier blive
tale om, at sådanne områders fisk
mod betaling overdrages til andre
nationer, der køber en slags fi-
sketegn.
Det mest problemfyldte regule-
ringslorslag er reguleringen efter
fiskearter. Det er fremsat af USA.
men på linie ligger også Canada.
New Zealand, Australien og Fran-
krig. Der bliver tale om nærmest
at give de forskellige fiskearter
navneskilt på, fisk som ikke til-
hører de stærkt vandrende arter
skal tilhøre kyststaten, uanset
hvor de befinder sig. Og laksen
skal tilhøre landet, i hvis floder
den gyder, stærkt vandrende ar-
tei som f. eks. tun tilhører alle.
KOMPROMIS NØDVENDIGT
Kontorchef Fargo siger, at tan-
ken om en regulering efter arter
har tiltalt Danmark, fordi ordnin-
gen er en biologisk rigtig måde at
anskue problemerne på. Dermed
pålægges kyststaterne nogle fred-
ningsmæssige og bevaringsmæs-
sige opgaver.
Ifølge kontorchef Fergo bliver
denne løsning dog umådelig van-
skelig at administrere i praksis.
Den skal nok suppleres med en
grænse, der kommer til at ligge
på et sted mellem 50 og 200 sømil.
Når Danmark har forholdsvis
svært ved at tinde sine ben i fi-
skerispørgsmålet, skyldes det, at
der skal tages hensyn til danske
og færøske havfiskere og de grøn-
landske havfiskere. Ydermere
kompliceres problemet af, at
Grønland kræver 50 sømiles
gi ænse på et tidspunkt, hvor tor-
skefiskeriet ved Grønland er i
tilbagegang, således at det grøn-
landske kystfiskeri måske ændres
til havfiskeri, som kan blive
stærkt buddet af for store fiskeri-
territorier tilhørende andre lande.
Udenrigsministeriet, der koor-
dinerer del forberedende arbejde
for Færøerne. Grønland og fiske-
riministerier. siger om problemet:
— Nøglen til en løsning, som
kan tilgodese danske, færøske og
grønlandske interesser under et.
ligger formentlig i at få fastslået
en moderat maksimalgrænse for
kyststaternes fiskeriterritorium
under samtidig anerkendelse af
særordninger for lande eller geo-
grafisk isolerede områder, som i
overvejende grad er afhængige
af fiskeriet som eneste realistiske
erhvervsmulighed. Vanskelighe-
den ligger imidlertid i at udforme
praktisk anvendelige regler, som
kan vinde bred international til-
slutning.
Der er imidlertid lagt op til et
dansk kompromis, hvilket blot er
en understregning af, at kampen
Pc. Chile-mødet kun kan afsluttes
med et af historiens største diplo-
matiske kunststykker udi kom-
promis'ets tjeneste, når over 100
lande skal forliges.
SKATTEKURSUS
I efteråret 1973 påtænker man endnu en gang at arrangere et introduktionskursus med emnet
„INDKOMSTSKAT I GRØNLAND".
Til varetagelse af de fremtidige arbejdsopgaver indenfor det kommunale skattevæsen på
kæmnerkontorerne mangler man stadig en del interesserede, der kunne tænke sig en videreud-
dannelse. Det påtænkte kursus vil fortrinsvis henvende sig til dobbeltsprogede, men af prak-
tiske grunde vil undervisningen foregå på dansk.
Deltagerne i kurset — der vil få en varighed af max. 14 dage — skulle gerne få mulighed for
at vurdere, om de kunne tænke sig en ansættelse indenfor denne gren af forvaltningen. Fra kur-
susledelsens side vil man ved vurderingen af deltagernes egnethed bl. a. lægge stor vægt på
en vis modenhed hos ansøgerne, da der bliver tale om en udadvendt virksomhed, ligesom det
vil være ønskeligt med et vist almindeligt kendskab til regnskab og bogføring.
Videreuddannelsen, der vil strække sig over ca. 2 måneder, vil blive påbegyndt tidligt i 1974,
således at en eventuel ansættelse i det kommunale skattevæsen kan ske medio 1974, idet det
bliver nødvendigt med en del forarbejder inden skattelovens ikrafttræden 1. januar 1975.
Introduktionskurset vil omfatte en gennemgang af de grundlæggende begreber i „LOV FOR
GRØNLAND OM KOMMUNESKAT", og der vil endvidere blive tale om regnskabslære i relation
til skatteadministrationen, ligesom der vil blive stillet opgaver med hensyn til udfyldelse af blan-
ketter og regnskabsopstillinger.
Kurset vil formentlig blive afholdt i Grønland, men det endelige tidspunkt, samt hvorvidt
kurset kan gennemføres, vil afhænge af ansøgernes antal.
Med hensyn til de mere praktiske forhold kan det oplyses, at rejseudgifterne fra bopæl til kur-
susstedet og tilbage samt dagpenge vil blive afholdt af staten efter regler om statsstøtte til er-
hvervsmæssige uddannelser.
Ansøgningskema samt eventuelle nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til fuldmægtig
Arne Olsen, Ministeriet for Grønland, Hausergade 3, 1128 København K., telefon Minerva 6825
lokal 332.
Ansøgninger skal fremsendes til ministeriet senest den 31. juli 1973.
akilerårutinut tungassumik kursusenarneK
1973-ime ukiåkut autdlarniutaussumik „Kalåtdlit-nunåne aningaussarsianit akileråruleKarneK"
pivdlugo kursuseKartitsilerssårneKarpoK.
kcmmuninc akileråruserinerme kæmnereKarfingne sujunigssame suliagssanik isumagingning-
nigssamik scKutigissagdlit iliniandgkumassutdlo ardlalialuit sule amigautigineKarput. kursuse-
KarnigssaK ardlaringnik oxausilingnut nautsorssussauneruvoK, iluarnerungmatdle ilmiartitsineK
xavdlunåtut ingerdlåneKåsaoK.
kursuseKarnerme angnerpåmik uvdlunik 14-inik sivisussuseKartugssame ilaussugssat pissorta-
Karfingme tåssane (akileråruserissarfingme) atorfinigtineKarumasinaunertik påsisavdlugo periar-
figssaKarsinaussariaicarput. kursuseicartitsissunit kursuseicartut piukunarnerinik nalilersuinerme
ilåtigut KancK inerisimatiginerat agsut pingårti neKåsaoK suliagssap avåmut sangmis.sunera pi-
ssutigalugo, åmalo aningausserinermut nautsorssuserinermutdlo nalinginaussumik ilisimassaKar-
nex kigsautiginartineKåsavdlune.
iliniarningnigssaK xaumatinik mardlungnik sivisussuseirartugssaK 1974-ime piårtumik autdlar-
tisaoK akileråruserissarfingme atorfinigsinaunigssax 1974-ip xeraane pismauniåsangmat, tåssa
akilerårtarnerme inatsisip 1. januar 1975-ime atutilinginerane piarérsautaussunik pissariaKar-
tumk suliagssaKangåtsiarmat.
autdlarniutaussumik kursuseKarnerme apeiKUtit pingårnerussut „Kalåtdlit-nunåne kommuni-
nut akilerårutinut inatsit“-mut tungassut erKartorneKarumårput amalo akileråruserinermut tu-
ngassumik nautsorssuserinermik iliniartitsineKarumårdiune, taimatutdlo åma agdlagfigssanik
imersuinermik nautsorssusereriautsinigdlo inerniagagssmeicartåsavdlune.
kursuseKarncK Kalåtdlit-nunånlsagunarpoK, kisiånile KaKUgo ptsanersoK åmalo piviussungor-
tineKarsinaunersoK apei'KutåusaoK ilaujumavdlulik idnuteKartut Kanon amerdlatiginersut.
CKautigineKarsinauvoK nunaKarfingmit kursuseKart'igssamut utimutdlo avKutå uvdlormusiat-
dlo inutigssarsiornormut tungassumik iliniarnermut ikiutisissarnermut maleruagagssiat tungavi-
galugit nålagauvfingmit akilerneKåsassut.
KinuieKurnermut agdlugfigssan ersserKingnerussumigdlo påsissutigssat kæmnereKarfingme ima-
lunit fuldmægtig Arne Olsen. Ministeriet tor Grønland, Hausergade 3, 1128 København K..
telf. Minerva 6825 lokal 332-mut sågfigingningnikut pineKarsinåuput.
KinuteKarncrit kingusingne-rpåmik 31. juli 1973 ministereKarfingmut nagsiuneKåsåput.
MINISTERIET FOR GRØNLAND
17