Atuagagdliutit - 16.08.1973, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon (01) 13 86 66
Trykt i offset
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
NQngme sinerlssap
kujatdliup naKiteriviane
offset-imik naKrtat
Annoncer skal være redaktionen
i hænde senest 14 dage før udgivelse
Arsabonnement + porto, Godthåb ...................... kr.
Arsabonnement + porto, Grønland ..................... kr.
Årsabonnement + porto, Danmark, fly .................... kr.
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ................ kr.
Løssalgspris .......................................... kr.
uk. pissartagaxarneK + nagsiunera:
74,00 NOngme ....................................... kr. 74,00
94,60 Kal.-nunåta sivnerane ........................ kr. 94,60
103,70 tingmissartumik, Danmarkime .................. kr. 103,70
86,80 umiarssuarmik, Danmarkime .................... kr. 70,90
2,50 pisiarinerane ............................... kr. 2,50
erKagkavut tugdlåråvut
J. F. nunarput silarssuarme nunat
mingugterneKånginerpåt ilagåt, ta-
månalume påsineK ajornångilaK.
nunanit inugtorssuarnit masktnat
atordlugit niorKutigssiorfiussunit
ungasigsumTpoK. åmame inuit
50.000 patdITnardlugit amerdlåssu-
sigdlit periarfigssaKångitdlat silar-
ssuarme KeKertat angnerssåt tama-
ngajagssuarme sermerssuarmik
KagdlersimassoK mingugterujug-
ssuåsavdlugo.
taineKarérsutut nunarput tamåt
issiglsagåine silarssuarme nunat
mingugterneKånginerpåt ilagåt. tai-
måikaluartordle angnikitsuararssuit
igdloKarfeKarfiussut mingugtigau-
nerpåt ilagait. ilame erKagkavut
tugdlåråvut. ukiut Kavsikåtåinånguit
ingerdlaneråne igdloKarfingne pl-
ngortitaK takuvsunarsarsimavarput
kångunarnerpåmik.
„Kalåtdlit-nunåta Korsugtai tåssa
puiaussat ImiårKat pQkuisa aserKu-
korpagssue", taima Kuiasårniat ilåt
oKarsimavoK. tamånalume asulér-
neruvdluinångilaK. pisugtuaråine
KåKajungnat tamarmik Kivdlålugtar-
put sumutdlunit Kiviaraluaråine,
puiaussårKat ImiårKat pQkuisa aser-
Kukorpagssuinik! usiuvfaligoK iga-
låmerngit aserfatdlajåinerpåt ilagi-
gait. KaKugorssuarmut tamånTtuar-
tugssåuput. månalo KivdlertQssat
ImiårKat pQkue igalåminikunik Kå-
ngerniussilerput.
nunavtlne igdloKarftt aus'sap Kåu-
mataine sukujugpagssuarnik uliv-
kårtarput. ImaKa igitagssat pérne-
Karnigssåt soKutigineKartångilaK
Kåumatit pingasut-sisamat kisimik
aputeKartångingmat. apume tåssa
ilerssuarput takuvsunartut torKor-
terneKarnigssånut.
Kanormitauva takornariat isuma-
liortarpat erKagarpagssuit sume ta-
mane sarssakataussut takugånga-
mlkik? Europap kitå kalåtdlinik ino-
Kartugune Kangarssuardle inuit er-
Kagkamingnit ipititausimåsagaluar-
put!
silarssuarme nuna mingugterne-
KarsimånglnerpåK igdloKarflle su-
kujoKarnerpåt! taimatut tusåmane-
Karslnåungilagut. måna pimorutdlu-
go KanoK iliuseKartariaKalerpugut
igdloKarfingnik mingugterineK u-
nigtlniardlugo.
ungatå issigalugo pilerssåruteKå-
sagåine silatusårnerussarpoK mér-
Kat autdlarniutiglsavdlugit. atuar-
fingme mérKat oKalugtuneKartaler-
niardlit plngortitap InimigineKarnig-
ssåta pissariaKåssusianik. atuarfit-
dlo iliornerat kimitsiniardle peKati-
glgfingnik, kommunalbestyrelsinik
avdlanigdlo tamanik kussanartunik
issigissaKarnigssamik nuånarissa-
Kartunik. klsalo plastikit pQgssiar-
pagssuit igdloKarfingne takuvsu-
narsautaussut taimaitfniartigik.
silarssuarme nuna mingugterne-
KarsimånglnerpåK evKiluInerpånik
igdloKarfilik. tamåna piviussungor-
slnauvoK atautsimordluta pimdrut-
dlugo suliniaruvta.
Vi vader i vort eget skidt
J. F. Grønland er et af verdens
mindst forurenede lande — af for-
ståelige grunde. Det ligger langt
fra de store industrilande med de-
res menneskemylder. Knapt 50.000
mennesker har heller ikke nogen
rimelig chance for at gennemfor-
urene Jordens største ø, hvor ho-
vedparten er dækket af en 2000
meter tyk indlandsis.
Kæmpeøen Grønland er som
sagt et af verdens mindst forure-
nede lande. Men det forhindrer
ikke, at de små områder, hvor
byerne ligger, er de mest forure-
nede, der findes. Vi vader simpelt-
hen i vort eget skidt. På få år er
det lykkedes os at skæmme natu-
ren på den skammeligste måde.
„Det grønne ved Grønland er de
mange glasskår fra ølflasker", har
et vittigt hoved sagt. Og det er
ikke helt ved siden af. Når man
går en tur i fjeldet, glimter det
overalt, hvorhen man end vender
blikket. Knuste ølflasker! Og glas
er et af de mest uforgængelige
materialer, der findes. Det vil ligge
der til umindelige tider. Nu er øl-
dåserne også begyndt at gøre glas-
skårene rangen stridig.
Byerne i Grønland flyder med
skidt i sommermånederne. Man
finder det måske ikke umagen
værd at fjerne skarnet, fordi den
snefrie del af året kun tæller tre-
fire måneder. Sneen er vor store
allierede og skjuler forureningen.
Hvad tænker turisterne ikke, når
de ser alt det ragelse flyde rundt?
Hvis Vest-Europa var befolket med
grønlændere, var folk forlængst
druknet i deres eget skidt!
Verdens mindst forurenede land
med verdens mest forurenede byer!
Det kan vi ikke være bekendt. Nu
må vi virkelig tage os sammen og
gøre noget effektivt for at standse
forureningen i byerne.
Ved langsigtede projekter er det
altid klogt at begynde med børn.
Lad skolerne begynde at fortælle
børnene om nødvendigheden af at
værne om naturen. Og lad skoler-
nes eksempel smitte af på forenin-
ger, kommunalbestyrelser og alle,
som har æstetisk sans. Og endelig:
Lad os blive fri for de mange pla-
stikbæreposer, som griser byerne
i væmmelig grad.
Verdens mindst forurenede land
med verdens reneste byer. Det kan
realiseres, bare vi i fællesskab vil
gøre en virkelig indsats.
HeIve*|S
Helve tia
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
- i nemme poser
-12 forskellige slags
— pugssiarigsut
— åssigfngitsut 12
Icelandair kan måske
gøre det bedre end SAS
En forespørgsel angående beflyv-
ningen af Sydgrønland:
Nu er det sommer og SAS’s
sommerfartplan er trådt i kraft.
Det er noget vi kan mærke i Syd-
grønland, nu kan man rejse fra
Julianehåb om morgenen og være
i København samme aften, det
er en virkelig behagelighed.
Men det varer jo ikke ved. Om
tre måneder flyver man igen efter
vinterfartplanen, og den er ikke
gunstig for de rejsende til og fra
Sydgrønland. Til København fly-
ver man fra Julianehåb om tors-
dagen og er så i København man-
dag aften, altså 5 rejsedage, retur
varer rejsen 2 dage. Altså skal
man til Danmark om vinteren,
skal man mindst bruge 7 dage
hvor af man kun flyver i 14 ti-
mer, resten er ventetid.
Det kan ikke være rimeligt, at
SAS behandler sine kunder på den
måde, der må kunne findes frem
til en mere forbrugervenlig be-
flyvning af NarssarssuaK også om
vinteren.
Hvad med at lade Icelandair
varetage beflyvningen om vinte-
ren, de yder en fin service på
NarssarssuaK sommeren igennem,
en service som alle er tilfredse
med.
Jeg vil samtidig benytte lejlig-
heden til at opfordre SAS, til at
levidere billetpriserne på ruterne
til Grønland. Det er virkeligt
svært at forstå hvorfor det pr.
flyvetime er dyrere at flyve til
Grønland end til USA.
Bent Kolby
Julianehåb
Eet dobbeltsproget
pengeinstitut
Pastor Henrik Wilhjelm kritisere-
de i Grønlandsposten den 19. juli,
at et af pengeinstitutterne i Grøn-
land kun har dansksprogede kre-
ditkontrakter. Grønlandsbanken
oplyser, at Grønlandsbanken ar-
bejder med dobbeltsprogede låne- a
dokumenter.
KANSP
ajornartdrtoK
GAS-ip Sisimiune isumaKatiging-
niarnerata kingornagut — Atua-
gagdliutit tusagåt maligdlugo —
KANSP-ip sujulerssuissoKarfiata
iluane ajomartomertut itumik
pissoKarsimavoK. tusancajangne-
KarpoK KANSP-ip hovedbesty-
relsiane ilaussortat amerdlanerit
namaginartingitdluinaråt peKati-
gigfiup ilaussortainut Kagfautig-
ssångorsimassut, tåssame agdlag-
fingmiut niuvertarfingnilo suli-
ssut iliniarsimångitsut Kåumémut
taimågdlåt 30 kr-nik aagfagtug-
ssausimangmata.
isumaKatigissutitut sujunersutip
taisissutigitineKamera månåkut
ingerdlåneKarugtulerpoK, imåisi-
nauvordlo KANSP-ip hovedbe-
styrelsiane ilaussortat amerdlane-
rit kajumigsårutigisagåt sujuner-
sumut någgårnigssaK. ilaussortat
amerdlanerit taisinerme någgå-
sagpata tugdliutisaoK eminaK su-
liumajungnaemigssaK.
i
Krise i KANSP?
Efter overenskomstforhandlinger-
ne i Holsteinsborg er der — efter
hvad Grønlandsposten erfarer —
opstået en kriseagtig situation in-
den for ledelsen af KANSP. Det
forlyder, at flertallet af hovedbe-
styrelsesmedlemmerne i KANSP
er stærkt utilfredse med det re-
sultat, der blev opnået for
KANSP-medlemmerne, nemlig 30
kr. ekstra pr. måned til de ufag-
lærte inden for kontor- og butiks-
området.
Resultatet kan meget let blive,
at hovedbestyrelsens flertal anbe-
faler KANSP-medlemmerne at
stemme nej til forligsforslaget ved
urafstemninger, der er i fuld
gang. Et nej-flertal blandt med-
lemmerne udløser omgående den
strejke, som alle regnede med var
afværget ved forliget i Holsteins-
borg. H.
Forsidebilledet viser et dagligt syn i de nordlige distrikter — sæl-
flænsning. Det sjove ved billedet er, at det er manden, som gør
arbejdet. Det var utænkeligt for 30 år siden. Dengang var det
kvindens pligt at tilberede mandens fangst. Billedet viser med
andre ord, at tanken om kvindens ligeberettigelse med manden
er begyndt at gøre sig gældende i det før så udprægede grøn-
landske mandssamfund.
sarKåne åsseK takutitsivoK avangnarpasingnerussune uvdlulnarne
sujumugagssaussumik — puissimik pilagtumik. åssillssap erKu-
mTginartortå tåssa angut pilangmat. ukiut 30 matuma sujornagut
angutit pilagtut KaKutigoKaut, taimane arnat pissugssauvfiåtut
issigineKarmat angutit pissåinik påssussinigssaK. avdlatut oKauti-
galugo åssiliaK takutitsivoK arnat naligititaunigssånik erKarsaut
nunavtlnlsaoK malungniOsimassoK, arnat angutitdlo suliagssait
ingmlkortlneKarungnaerdlutik.
2