Atuagagdliutit - 16.08.1973, Blaðsíða 21

gugtitagssarsiorneK:
igdloKarfivit augtitagssarsiorfit
agdl.: magister Robert Petersen
^dloKarfivik augtitagssarsiorfig-
talik imatut isumaKartipara ig-
dloKarfik ilaKutarikutånik inug-
talik augtitagssarsiomermik inu-
ssuteKarfiunerussoK, amale av-
dlanik augtitagssarsiornermut ta-
Pertaussunik inussutigssarsiorfiu-
ssok. igdloKarfivik augtitagssarsi-
°rfigtalik augtitagssarsiomeK pi-
ssutigalugo sanåjusaoK, angutåi-
Parnit pinane ilaKutaringnitdle
PajugarineKåsaoK, sulivfitdlo ig-
dloKarfingme sujumugagssaussar-
tut avdlåtaoK tåssane sujumugag-
ssåusåput.
sordlo OKautigineKarérsoK ig-
dloKarfivik augtitagssarsiorfigta-
bk sananeKartåsaoK augtitagssar-
siorfik ukiune amerdlasune piaiv-
fiussugssatut nautsorssutigineKa-
r&ngat namagtunigdlo igdlulior-
tig&saKarångat.
igdloKarfivik augtitagssarsior-
ftgtalik ilåtigut igdloKarfingnit
avdlanit avdlaunerunaviångilaK,
Pålagkersuinerup tungåtigut ki-
Persivit ardlånut ilångutugssåu-
saoK, ingmikutdlunit Kinersivi-
Pgorsinauvdlune. ilimanarpoK u-
PParssualiveKåsassoK, heliporte-
kardlune, avxusineKardlune av-
^latigutdlo nunavtine igdloKar-
flpgnut avdlanut avativtinutdlo
atåssuteKåsavdlune.
tåssanisaoK kommunalbestyrel-
sinaut, landsrådimut folketingi-
Pautdlo ilaussortagssanik Kinersi-
PeKartåsaoK, peKatigtgfit klubit-
'tlo pilersineKåsåputaoK.
tåssane najugaKåsåput augti-
tagssarsiomeimik inussutigdlit,
amale avdlanik sulivfigdlit, s. i.
Pmiarssualivingme, avKUsiniortut,
avdlatdlo s. i. politit, niuvertut,
agdlagfingmiut, iliniartitsissut,
Pakorsat nåparsimassunigdlo pår-
aaissut il. il. ingmikut aviseKaler-
sinauvoK, katerssortarfeKalerdlu-
he il. il.
imaKa ajomartorsiutigivatdlå:
ftago igdloKarfiup sujulerssomi
ra inuit pissortåinut augtitaf
Ssarsiorfiuvdlo pissortåinut avii
^Pgo suliagssångortisinåusavåt.
soruname ajomartorsiutinik p
iersoKartåsaoK, igdloKarfiup ini
'Puiangnut åssigingitsunut ilai
Ssugssaugunarmata åssigingitsi
nigdlo OKauseKåsagunardlutik. k;
n°k suleKatigingniamigssaK ajo:
PaitsigisanersoK nalunarpoK inu
assigingitsut isumaKåsagpa'
PangmingneK ilencutik avdlat
mrKuinit tugdluamerussut. ån
PPa pissoKarsinauvoK inuiait iki;
Pinångugaluit åssiglngitsutigi
aydlanit OKausigssaKamerulerdli
JSdlo angnerussumik suniuteKa:
Parusassut, aningaussauteKarne:
P^ikut imalunit nålagkersuiniki
^PniuteKamermikut. måssa taimi
.t pissoKariåsagaluarpatdlun
jgdloKarfik augtitagssarsiorfigti
. k unigane ingerdlassariaicåsao
lSdloKarfiuip iluane inoKatiginj
Parrne suliagssat inårsartardlugl
PPaalo nunavtine suliagssanut t;
Parsersuissusavdlune.
. 1SdloKarfik augtitagssarsiorfigti
igdloKarfingnit avdlanit uvgi
a avdlaunerusagunarpoK nun;
Pt avdlanut inugtaussorpålun;
* inoKarnermigkut ilimana
ame tåukua sumut ardlånut
Pgtaunertik imaillnardlugo ta
aitikumanaviångikåt. imaKa ni
ane avdlane inugtaussut igdli
j.arfit augtitagssarsiorfigtagdlit
aine ilamingnit amerdlanerori
arsinåuput, taimåitordle igdl«
arfik tåuna nunavtine igdloKa:
mvdlune åma nunavtine Kinei
lviPgnut ilausinåusaoK.
muit ilaisa KanoK ingmikort
ardlutik peKatigiåmigssåt pis;
nganartusaoK, tamatumuname
maligtarissat nunanut avdlanut
tugdluarneruvdlutik nunavtinut
piukunångikaluit erKiineKarsi-
naungmata, pissutsitdle nunavti-
nut nalerKutut pissariaKarpavut,
aulisarneK piniameK augtitag-
ssarsiornerdlo tamaisa nautsor-
ssutigalugit ingerdlatitsisaguvta.
nunavtine inoKatigingnerup Ka-
noK årKigssunigsså sujunigssame
KanoK isassoK takordlorsinauguv-
tigo avKutigssarissaussortaoK sia-
nigerértariaKésaoK, taimailiungi-
kuvtame avdlat pilerssårutiming-
nik nunavtine pilersitsissåsang-
mata. taimatut suliniarneK takor-
nartanit ingerdlåneKarnerusagpat
tauva kigsautivta angusinaunig-
ssåt KularnarsigalugtuinåsaoK.
autitagssarsiortitseKatigit nang-
mingneK sulissugssatik nunavti-
nut erKUSSulisagpatigik ilimagisi-
nåusångilarput nunavtinut tunga-
ssunik kursuseKarterKårdlugit ag-
gersitésagait, taimatutdlo kalåt-
dlit OKausinik kalåtdlitdlo kultu-
riånik påsingningnigssånik atar-
Kingningnigssånigdlo påsisiniar-
Kåsagait, tåssaKame ardlaxangå-
sagpat danskisutdlunit iliniarKår-
niartut. Kularikujugpara inuit
taimatut tunuliaKUtagdlit suli-
ssartut kalåtdlit ajomartorsiuti-
gisinaussåinik soKutigissaKangår-
nigssåt, imalunit piniartut auli-
sartutdlo augtitagssarsiorfiup er-
Kåne piniartarfigdlit akornuser-
navérsårnigssånik soKutigissaKa-
ngåsassut.
taimatut årdleritsagsimårpalug-
tumik taissaKarpunga ilimageré-
ravko inuit taiméitut augtitag-
ssarsiorfingme entånilo angnertu-
mik OKausigssaKarsinåusassut, i-
maKalo augtitagssarsiorfingmit
Kinigkat avKutigalugit agdlåt nå-
lagkersuinikut suniuteKardluarsi-
naussut. taimatut suniuteKarsi-
nauneK KanoK ikumårtoK soruna-
me sujumut OKautigerérsinåungi-
Minedriftsspørgsmålet:
Noget om
Af magister Robert Petersen
Ved mineby forstår jeg en by, der
er beboet af familier, hvoraf ho-
vedparten lever af minedrift eller
af serviceopgaver i forbindelse
med minedrift. Minebyen er an-
lagt i forbindelse med en mine,
men med „byen" menes der så,
at den ikke er en mandfolkeby,
at der bor familier i rigtige huse,
og at befolkningen danner et sam-
fund med alle samfundet funktio-
ner.
Som sagt må vi regne med, at
en mineby anlægges ved en mine,
hvor brydningen er projekteret til
længere tid, og hvor der er bygge-
grunde nok til en bydannelse.
En mineby vil fungere på man-
ge måder som en ganske alminde-
lig by. Politisk vil den uden tvivl
indgå i en eller anden valgkreds
eller danne sin egen. Der vil sand-
synligvis være en havn, heliport,
veje og andre forbindelseslinier
til omverdenen og øvrige grøn-
landske byer.
Der skal sandsynligvis også
vælges repræsentanter til kom-
munalbestyrelser, til landsråd og
ti] folketing. Der vil blive dannet
foreninger og klubber.
larput, isumatusåmerusasorårale
nunavtine ineriartornerup nunav-
tine inugtauvigsunit aulajangi-
gaunigsså sujumut årKerisagåine,
tåssame nunavtine inunermut na-
lerKUtumik aulajangissoKartåsag-
pat aulajangisinåussuseK iniming-
nerértariaKåsaoK. ilimanarsinau-
vok kivfåungissuseK åssigigsitau-
nigssardlo taivnaralugit takor-
nartat aningaussatigut iliniagka-
tigutdlo åssigingissuseK iluaKuti-
giniarsinaugåt. tåssame éssigingi-
ssuseK iluaKUtiginiarsinaugåt. tå-
ssame åssigingissuseK atatinami-
arångamiko amerdlanerit „åssi-
gigsitaunigssaK" patsisiginiartar-
måssuk.
nunavtine igdloKarfivit augti-
tagssarsiorfigtagdlit tåkussuler-
pata åma kalåtdlinit nugterfigi-
neKamigssåt ilimanarpoK, imaKa-
lo månåkut igdloKarfiussut ilåinut
nugtemerujugssuaK avdlamik
nugterfigssaKalemikut kigaitdlag-
tineKarsinauvoK. sianigissariaKå-
saordle igdlOKarfik augtitagssar-
siorfigtalik avdlamik inussuteKar-
figiniåsavdlugo ajomarsinaung-
mat, tauvalo augtitagssarsiorfik
unigtineKåsagaluarpat igdlOKar-
figtå inuenitariaKåsaoK. igdloKar-
fik taimåitoK ångajårtugpat tau-
va inuiarneKarnigsså inungnut a-
tausiåkånut inoKatigingnutdlo a-
jornartcrsiuterpagssuarnik nag-
sataKartugssåusaoK, K’utdligssane
takussavtinit mingnerunaviångit-
sunik.
årdlerisårutit tamåko agdlag-
kavkit isumaKångilanga augtftag-
ssarsiorneK nunavtine tamatigut
akerdlilersorneKåsassoK, uparuar-
niagarale unauvoK augtitagssarsi-
orne.K kalåtdlit suleKatausinaune-
rata akilerårutigssatdlo avataisi-
gut avdlanigtaoK sianigissaria-
Kartunik nagsataKartugssaung-
mat, tamåkulo ajoKutåusångigpa-
ta nålagkersuinermut suleKatau-
niartortavta månangåK sitdlimav-
figerértariaKarpait.
Robert Petersen.
minebyen
Der vil naturligvis være mine-
folk, men også andre folk, der f.
eks. arbejder ved havnen og ved
veje, politifolk, handelsfolk, kon-
torfolk, læger og sygeplejersker
m. m. Der vil komme lokalavis,
forsamlingshus m. m.
Man vil sandsynligvis uden
større vanskelighed finde ud af,
hvordan minens styrelse og byens
øvrighed kan fordele opgaver og
ansvar.
Naturligvis skal man ikke for-
vente, at alting vil gå glat. Der
kan nemt opstå vanskeligheder,
når minebyens befolkning er sam-
mensat af folk af flere nationali-
teter og med flere sprog. Vi kan
ikke uden videre regne med den
store samarbejdsvilje fra alle si-
der, hvis alle mener at have „nor-
merne", og der skal uden tvivl en
del tålmodighed og tolerance til.
Det kan meget nemt ske, at en
lille gruppe begynder at dominere
billedet, enten økonomisk eller po-
litisk. Selv under sådanne om-
stændigheder må en mineby kun-
ne virke sammen som et samfund.
Det skal også kunne fungere som
bysamfund, men desuden også
som et samfund inden for Grøn-
land.
Men et minebysamfund kan væ-
re anderledes ved at huse forskel-
lige folk, der er udenlandske stats-
borgere, som ikke ville ønske de-
res statsborgerskab ændret. Det
er ikke helt utænkeligt, at denne
befolkningsgruppe kan danne et
flertal i en eller anden mineby.
Men alligevel skal minebyen være
et grønlandsk samfund, med re-
præsentanter i de grønlandske po-
litiske organer.
Hvordan de enkelte grupper vil
søge at organisere sig, er yderst
spændende ting, thi ad den vej
kan der indføres en hel del for-
hold, der passer til normerne i ud-
landet, men ikke nødvendigvis til
normerne i Grønland. Det er ikke
engang sikkert, at vi ville ønske
al efterabe disse normer. Thi vi
må have normer, der passer til det
grønlandske samfund, vel at mær-
ke det grønlandske samfund, hvor
fangst, fiskeri og minedrift eksi-
sterer.
Hvis vi har en ide om, hvordan
det grønlandske samfund i frem-
tiden skal opbygges, så må vi nu
have ret fast forestilling om, hvor-
dan vi ønsker det, ellers bliver det
andre, der former det grønlandske
samfund efter deres normer, og
jo mere initiativ vi overlader til
dem, des større bliver sandsyn-
ligheden for, at det grønlandske
samfund ikke bliver sådant, som
vi ønsker det.
Hvis mineselskabet selv skaffer
sine folk til Grønland, vil jeg fin-
de det meget usandsynligt, at det
vil give sig tid til at give dem kur-
sus i grønlandske normer, grøn-
landsk sprog og grønlandsk kultu-
rel baggrund, så meget som ad-
skillige af dem ikke engang ville
lære sig dansk. Det er svært at
forestille sig, hvordan sådanne
folk skulle få respekt for de grøn-
landske arbejderes vanskelighe-
der, eller de forhold, som er af
betydning for fangere og fiskere,
der har interesser i nærheden af
koncessionsområdet.
Nu har jeg beskrevet denne
mulighed i ret mørke farver, fordi
jeg regner med, al sådanne mine-
folk ville have en a indflydelse
både inden for minen og mineby-
en, men muligvis også i det poli-
tiske liv i Grønland gennem mine-
byens repræsentanter i de of-
fentlige organer. Denne indflydel-
se ved vi ikke noget om, men det
ville være klogt i god tid at for-
berede sig på, at kontrollen med
hvad der sker forbliver i de of-
fentlige grønlandske organer, og
udviklingen så går efter grønland-
ske ønsker og grønlandske nor-
mer, ellers sker det efter fremme-
de forudsætninger. I frihedens og
lighedsprincippets navn ville
fremmede udnytte den lighed, der
består i forskel i erfaringerne og
forskel i kapitalreserverne. Der er
intet så godt som at påberåbe sig
frihed og lighed, når man ønsker
at bevare en forskel, eller når man
ønsker at udnytte denne forskel.
Hvis der opstår flere minebyer
i Grønland, vil det uden tvivl
medføre, at en hel del grønlænde-
re vil blive flyttet dertil. Det kan
betyde, at det tilflytterpres vi
kender i øjeblikket på de eksiste-
rende byer, kan blive aflastet be-
tydeligt, når der opstår nye flyt-
ningscentre.. Men det kan godt
være, at en mineby ikke har an-
dre eksistensmuligheder end selve
minen, og ville således nedlægges,
når minen blev nedlagt. Hvis den
pågældende mineby i mellemti-
den har fået en betydelig størrel-
se, kan dens nedlæggelse medføre
en hel del flere sociale og person-
lige problemer, end vi har set i
K’utdligssats tilfælde.
Med alle disse negative syns-
punkter mener jeg ikke, at man
skal prøve at undgå minedrift i
Grønland. Jeg prøver blot at på-
pege, at minedriftsspørgsmålet
rummer andre problemer end
dem, der er knyttet til grønlandsk
deltagelse i arbejdet, og afgifter
til landskassen, så at vore politi-
kere i god tid kan prøve at løse de
konkrete problemer.
Aktieselskabsproklama
Ved generalforsamlingsbeslutning af 7. juni 1973 er Naja’s
Viktualie A/S, Box 155, 3900 Godthåb, Grønland trådt i likvi-
dation med undertegnede som likvidator udnævnt af Han-
delsministeriet den 12. juni 1973.
Under henvisning til aktieselskabslovens § 65 indkaldes sel-
skabets kreditorer herved til, inden 6 måneder fra nærvæ-
rende proklamas første indrykning i Statstidende, at anmelde
og bevisliggøre Deres krav overfor undertegnede.
Godthåb, den 22. juni 1973.
Arne H. Krusholm
Advokat
Box 238 - 3900 Godthåb
materialisten
NØRRESUNDBY I
Bliv slank uden sult
Wolles slankhedspille Nr. 666
pr. glas...................................... Kr. 19,85
sendes overalt
MATERIALISTEN
Vestergade 3 . 9400 Nørresundby . Danmark
21