Atuagagdliutit - 16.08.1973, Qupperneq 6

Et grønlandsk andelsselskab bør
drive Sydgrønlands Bogtrykkeri
— mener lederen af trykkeriet, Ingv. Frier Rasmussen, der i en snak
med Grønlandsposten siger sin mening om medarbejderdemokrati, ud-
dannelsesproblemer, drikkeri på arbejdspladsen og meget andet.
— Sydgrønlands Bogtrykkeri bør
da overtages af grønlændere, si-
ger trykkeriets leder, Ingv. Frier
Rasmussen. — Den bedste måde
vil være, at en halv snes af de
mest driftige og erfarne medar-
bejdere danner et andelsselskab,
der køber trykkeriet af staten.
Det vil være økonomisk overkom-
meligt for dem. Selskabets besty-
relse kan så ansætte de udsendte
danskere, der er brug for. Det vil
nemlig vare 15-20 år, før der er
uddannet så mange grønlændere,
at de kan overtage alle stillinger
i virksomheden, siger Frier.
Han er 35 år og har været chef
for Sydgrønlands Bogtrykkeri i
halvandet år. — Uddannelsen af
grønlændere er en af hovedopga-
verne, siger han. — I dag har vi
8-9 lærlinge. Vi kommer op på
10-12 lærlinge, som er sikre på en
uddannelse, der på alle måder er
på højde med den danske. Det er
på tide, vi sætter ind. Indtil 1972
var kun uddannet een grønlænder
som typograf i Sydgrønlands Bog-
trykkeri. I 1972 blev to færdige,
og nu kan vi regne med ca. to nye
færdiguddannede hvert år frem-
efter. Alligevel varer det mindst
15 år, før de danske medarbejdere
er overfllødige.
Det er en langvarig proces. Men
jeg tror ikke, det er fornuftigt at
øge tempoet — næppe heller rea-
listisk. Alene uddannelsen af en
fuldt, kvalificeret trykkerileder
vil vare mindst ti år. Med 10-12
lærlinge inden for de grafiske fag
håber vi også, at det må blive
muligt for „Erhvervsuddannelsen
i Grønland" at ansætte en faglæ-
rer på skolen i Godthåb og an-
skaffe en lille bogtrykmaskine,
der er det eneste, vi ikke har på
trykkeriet.
GRØNLANDS ÆLDSTE
ARBEJDSPLADS
Sydgrønlands Bogtrykkeri er
Grønlands ældste arbejdsplads —
oprettet i 1858. Det er nok også
et af de mest „grønlandske" fore-
tagender, der findes. Af 32 heltids-
ansatte er kun ni udsendte dan-
skere. Trykkeriet drives som en
statsinstitution.
— Og det synes jeg er umuligt,
erklærer Frier. — Det er næsten
ikke til at indpasse en pulserende
virksomhed i en finanslovs spæn-
detrøje. Som selvstændigt firma
ville vi have langt større bevæ-
gelsesfrihed og dermed større ef-
fektivitet. Det er ikke alene os,
der lider under tilhørsforholdet
til stats-administrationen. Mini-
steriet har også problemer. Hvor-
dan bærer man sig f. eks ad med
at „bevilge" os et overskud på fi-
nansloven? Det problem blev mi-
nisteriet stillet over for sidste år.
I 1971 gav trykkeriet et overskud
på 216.000 kr. I 1972 var over-
skuddet 310.000 kr., og i 1973 bud-
getteres med 120.000 kr. i over-
skud. I 1974 skulle vi nå op på
ialt 400.000 kr.s overskud. Hvad
skal staten med de penge? Det
var betydeligt sundere, hvis vi
fik lov til at investere dem enten
i nyt materiale eller som konso-
lidering. Det ville naturligvis bli-
ve gjort, hvis trykkeriet var et
grønlandsk andelsselskab, tilføjer
Frier.
SYND AT LAVE EN
PRIVAT GESCHAFT
— Hvorfor ikke „privatisere"
trykkeriet? Sælge det for højeste
bud?
— Fordi det er synd at lave en
sund, grønlandsk arbejdsplads om
til et privat profit-foretagende,
hvis ejer utvivlsomt kunne skovle
masser af penge i sine egne lom-
mer. Det synes jeg ikke kan være
sagen, mener Frier.
Omsætningstallene fra de sene-
ste år viser, at trykkeriet er i
vældig fremgang: Omsætningen i
1970 var 1,5 mili. kr., i 1972 2,0
mili. kr. og i 1973 er den anslået
til 2,7 miil. kr. — Men vi passerer
nok de 3,0 mili. kr., siger Frier.
— Og det bør vist være maksi-
mum. Budgettet for 1974 anslår
en omsætning på 3,2 mili. kr.
Skal vi derover, vil en ny udvi-
delse af kapaciteten være påkræ-
vet. Men det vil være en dårlig
ide igen at udvide. Behovet for
tryksager i Grønland er trods alt
begrænset. Og i 1972 er opført en
tilbygning på 120 kvm. for 350.000
kr., og der blev skaffet nye ma-
skiner for ca. 330.000 kr.
— Jeg ville mene, at det var
meget bedre, hvis to-tre grøn-
landske typografer startede et helt
nyt trykkeri i Godthåb. Lagt an
på at klare hurtig ekspedition af
de mange små-opgaver, der passer
dårligt ind i arbejdsgangen her.
Med en beskeden investering i lo-
kaler og maskineri kunne de lave
sig en god lille virksomhed og
hver stikke 60-70.000 kr. i lom-
men om året, erklærer Frier.
Sydgrønlands Bogtrykkeri har i
dag et fuldt moderne produktions-
apparat på højde med de aller-
bedste danske trykkeriers. Der er
håndsætteri, maskinsætteri, foto-
satsafdeling, papirmontageafde-
ling, reproduktionsafdeling, tryk-
keri, moderne offsetmaskiner. —
Vi har også eget bogbinderi, hvad
der er ganske usædvanligt for en
virksomhed af vores slags. Efter-
hånden fremstiller vi alle bøger,
som udgives på grønlandsk, oply-
ser trykkerilederen, der fortsæt-
ter:
— Vi har netop i år gennemført
den ordning, at udgivelse af sko-
lebøger i Grønland sker ved di-
rekte samarbejde mellem skole-
direktionen og trykkeriet. Tidli-
gere skulle vi den langsommelige
vej via ministeriet og Statens
Trykningskontor. Produktionen af
skolebøger vil i løbet af et par år
give os en omsætningsfremgang
på en halv mili. kr. En anden ny
og meget stor ordre i 1973 er alle
kommunale tryksager, fortrinsvis
formularer. Det lægger endnu en
halv mili. kr. til vores omsætning.
JEG AFSKYR
DIKTATOR-ROLLEN
— Diskussionen går om ustabile
arbejdspladser. Bogtrykkeriet om-
tales som en af Grønlands mest
stabile arbejdspladser ...
— Vi har også et meget stort
antal erfarne og dygtige med ar-
bejdere. Jeg forsøger at leve op
til dette ved at føre en personale-
politik, der i høj grad er lagt an
på menneskelige hensyn. Målsæt-
ningen er enkel: Alle skal have
det så godt som overhovedet mu-
ligt på denne arbejdsplads. For-
holdene skal være så frie som
mulige. Enhver skal i videst mu-
ligt omfang selv tilrettelægge sit
arbejde, selv tage ansvar og initi-
ativ. Jeg går nødig på akkord med
mine synspunkter på dette områ-
de. Jeg afskyr at optræde som
diktator eller „autoritet". Mit krav
er, at friheden og gode menneske-
lige forhold på arbejdspladsen
ikke går ud over produktionens
tempo og kvalitet. Det er heller
ikke tilfældet. Jeg tror, vi har
den bedste og mest trofaste med-
arbejderstab i hele Grønland.
— En slags paradis på jorden?
— Gu’ er det ej. Vi har vores
problemer — f. eks. et vist drik-
keri. Men det er begrænset til en
enkelt dag om ugen. Det skal
man nok som leder vænne sig til
at leve med. Nøjagtig det samme
problem har vi jo masser af ste-
der i Danmark. Forskellen er ba-
re, at det bliver slået ned med
meget hårde midler i Danmark.
Det er jo ganske almindeligt at
fyre folk på stedet uden varsel,
hvis de står med en bajer i ar-
bejdstiden.
— Prøver du at lave „demokrati
på arbejdspladsen"?
—Nej, for jeg er ikke helt klar
over, hvad det er — og hvis det
er, hvad jeg tror, så kan det næp-
pe gennemføres. Som arbejdsle-
der i Danmark søgte jeg i en ret
stor afdeling i firmaet at gøre alle
ansatte medbestemmende. Det
fungere tungt. Det tager en for-
skrækkelig tid, når alle skal spør-
ges om alt muligt. Og det var ikke
mit indtryk, at der var tilfreds-
hed alligevel. Metoden kan til nød
bruges, hvis der er fremgang i
firmaet og forholdene er gode og
trygge. Hvis det sætter ind med
problemer, dur det slet ikke. I øv-
rigt stiller formen alt for store
menneskelige krav til lederen, der
hele tiden — men helst umærke-
ligt — skal tage initiativer for
overhovedet at få tingene til at
glide. Ofte må man gå på akkord
med sine egne ideer om, hvordan
arbejdet skal udføres. Jeg tror,
der kræves en meget lang tradi-
tion som baggrund for „demokrati
på arbejdspladsen", før systemet
kan fungere effektivt. Det kan
ikke gennemføres fra den ene dag
til den anden. Da slet ikke i Grøn-
land.
— Hvorfor?
— Grønlændere er autoritetstro.
Det gælder mest de ældre. Der sy-
nes at være tradition for, at man
ikke kritiserer danskerne. Jeg er
ikke helt klar over, om grønlæn-
dere kritiserer hinanden indbyr-
des på arbejdspladsen. Men jeg
har en tydelig fornemmelse af, at
man i hvert fald passer på ikke at
kritisere mig. Selvom jeg natur-
Trykkerlærling Jakob Nielsen, 19
år: — Jeg ville egentlig helst have
været elev ved postvæsenet. Der
var ingen ledig læreplads. Så kom
jeg på Sydgrønlands Bogtrykkeri
som lærling. Det var jeg ikke sær-
lig tilfreds med i starten. Nu inter-
esserer arbejdet mig meget. Jeg
har indtryk af, at vi får en god ud-
dannelse. Næste år flytter jeg til
Danmark og fortsætter læretiden
der. Så må vi se, om jeg vender
tilbage til Grønland, når jeg er ud-
dannet. Det har jeg ikke spekuleret
over endnu.
naKiterivingme illniartoK Jakob
Nielsen, 19-inik ukiulik: — uvanga
sujugdlermik agdlagkerivingme il(-
niartdrusugsimagaluarpunga, ilfni-
artunigdle nåmagterérsimåput. tau-
va naKiterivingmut illniartungorpu-
nga. autdlarKåumut nuånarivatdlå-
nglkaluarpara. måna suliaK soKuti-
geKåra. isumaKarpunga illniarti-
tauvdluartugut. ukiume tugdlerme
Danmarkiliåsaunga tagpavanilo ili-
niarnera nangitdlugo. tauva ineru-
ma Kalåtdllit-nunånut uterumårner-
dlunga, sule tamåna erKarsautigi-
ngilara KanoK piumårnerdlunga.
Ingv. Frier Rasmussen, 35 år, leder af Sydgrønlands Bogtrykkeri siden
1972. Udlært typograf 1958, videreuddannelse i Svejts, 2 års studier på
Den grafiske Højskole, ledende stillinger i forskellige danske bogtryk-
ker-firmaer.
Ingv. Frier Rasmussen, 35-nik ukiulik, Kujatåta naKiteriviane sujulerssui-
ssQssok 1972-imftdle. naKiterissutut illniarnermine inersimavoK 1958-ime,
Svejtsime illniarnine agdlisarsimavdlugo, ukiune mardlungne Den gra-
fiske Højskolime ilisimatusarsimavdlune, Danmarkime naKiterivingne ar-
dlalingne sujulerssueKataussarsimavoK.
GRØNLANDSKE
ARBEJDS-
PLADSER
ligvis laver bommerter som alle
andre. i
SA ER JEG DEN,
DER ER GLEDET..,
På sip vis synes jeg, at det er et
meget sympatisk træk ved grøn-
lændere. På den anden side prø-
ver jeg at praktisere mine egne
ideer om, at alle mennesker er
ligeværdige og jævnbyrdige i
menneskelig forstnd og jeg prø-
ver at behandle alle ens og ret-
færdigt. Derfor vil jeg også gerne,
hvis grønlænderne klart og tyde-
ligt fortæller mig, at nu har jeg
lavet noget skidt. Den kunst mest-
rer de danske medarbejdere i
hvert fald!
— Medarbejderne skal behand-
les som mennesker. Så banal er
min „personale-politik", og den vil
jeg ikke gå på akkord med. Skulle
jeg blive tvunget til det, så er jeg
den, der er gledet...
Siger trykkerileder Ingv. Frier
Rasmussen og ser ud, som om han
mener det.
H
Typograf Arne Elkjær Jensen, til-
lidsmand for de udsendte danske:
— Jeg synes ikke, vi kan være til-
fredse med samarbejdsforholdene,
som de er i dag. Det knirker både
mellem de enkelte afdelinger i hu-
set og mellem danske udsendte og
grønlændere. De udsendte sidder
i nøgle-stillingerne. Det giver util-
fredshed. Vi har ikke indtryk af, at
ledelsen gør nok for at få firmaet
til at køre effektivt og rentabelt.
Det giver også utilfredshed. Men
den slags problemer har man vel
på alle arbejdspladser...
typograf Arne Elkjær Jensen, dan-
skinut autdlartitanut tillidsmandiu-
ssok: — isumaKångilanga suliv-
fingme plssutsinut nåmagingnigsl-
naussugut uvdlume pissutsit tai-
maititdlugit. ingmlkortut atausiåkåt^
avdlatdlo akornåne ajornakusfirnar-
toKartarpoK, åmalo danskit kalåt-
dlitdlo sulissut akornåne. autdlar-
titat Kutdliunerussarput atorfing-
mingne. tamåna nåmagigtaitdlior-
nermik kinguneKartarpoK. sordlQnØ
sujulerssuissut kigsautigingikåt su-
livfik siikasQmik ingminutdlo akiler-
slnaussumik ingerdlåsassoK. tamé"
na åma nåmagigtaitdliornermik ki'
nguneKartarpoK. kisiåne ajornartor-
siutit taimåitut sulivfingne avdlane >
åma nåpitagssaussarunarput ..
6