Atuagagdliutit - 16.08.1973, Blaðsíða 18

Reportager fra Færøerne
I den løbende debat her i Grønland henvises der jævnligt til
begrebet „færøske tilstande", ikke mindst i den aktuelle diskus-
sion om en kommende hjemmestyreordning for Grønland.
Af bl. a. den grund er der uden tvivl hos mange opstået et
behov for en nærmere orientering om Færøerne og det færøske
samfund. Den tanke er nærliggende, at vi her i Grønland må
kunne lære noget af færingernes erfaringer med den færøske
hjemmestyreordning, som nu har varet i mere end 25 år.
A/G starter i dette nr. en række artikler og interviews fra
Færøerne i håbet om på den måde at være med til at indkredse
begrebet „færøske tilstande".
Artiklerne og billederne er af Leif Aidt og AKigssiaK Møller,
som har besøgt Færøerne i denne sommer. Efter en kort over-
sigt, som sammenligner Færøerne med Grønland på en række
områder, følger den første af seriens i alt 10 artikler.
FAKTA OM FÆRØERNE
Beliggenhed, størrelse, klima m.m.
Hvis man på et landkort skubber
Færøerne vestpå ind over Vest-
grønland, vil de ligge på en po-
sition, der nogenlunde svarer til
området mellem Julianehåb og
Frederikshåb.
Som bekendt ligger de imidler-
tid midt ude i Atlanten, 475 km
nord for Skotland. Afstanden til
Danmark er 1500 km. til Norge
675 km og til Island 450 km.
Færøerne består af basalt, dan-
net i tertiærtiden ved vulkansk
virksomhed. Den geologiske ned-
brydning, navnlig istidens bræer
og havets bølger, har givet øerne
deres nuværende udseende. Der er
i dag 18 beboede øer samt en halv
snes ubeboede holme og skær.
Gennemsnitshøjden er 300 m over
havet. Det samlede areal er 1397
km2, hvilket svarer til Lollands
størrrelse eller lidt mindre end
1/6 af Disko.
Placeringen midt i oceanet giver
et mildt og fugtigt klima. Forskel-
len på koldeste og varmeste må-
ned er kun 7 grader (for Frede-
rikshåbs vedkommende 9,5 gra-
der). Januar har +3 grader som
gennemsnitstemperatur, juli +10
grader (Frederikshåb henholdsvis
-r-5,2 og +4,3 grader). Den årlige
nedbør ligger på ca. 1500 mm
(Frederikshåb 872 mm i 1970).
Folketallet:
Færøerne
Grønland
1950
31.781
23.642
1972
39.162
48.480
STATSRETSLIGE FORHOLD OG
OFFENTLIG ØKONOMI
Færøerne udgør et selvstyrende
folkesamfund i det danske rige.
Hjemmestyreloven af 23. marts
1948 skelner mellem seer anliggen-
der, hvor Færøernes lagting har
den lovgivende myndighed og
Færøernes landsstyre med lag-
manden i spidsen den udøvende
myndighed — og fællesanliggen-
der, der administreres efter dansk
lovgivning.
De vigtigste særanliggender er
i øjeblikket Færøernes egen sty-
relsesordning, kommunale forhold,
trafikvæsen bortset fra luftfart,
erhvervsforhold i al almindelig-
hed og højere undervisning bort-
set fra læreruddannelsen og ma-
skinmesteruddannelsen.
Blandt de vigtigste fællesanlig-
gender kan nævnes skoleforhold,
sociale forhold og sundhedsfor-
hold. Af statsinstitutioner kan
nævnes postvæsenet, skibstilsynet,
folkekirken, politiet og domstole-
ne.
De færøske særanliggender fi-
nansieres af landskassens midler,
mens fællesanliggenderne finan-
sieres af landskassen, kommuner-
ne og statskassen i forening. Så-
ledes betales folkeskolens drifts-
udgifter med 35 pct. af landskas-
sen 20 pct. af kommunerne og 45
pct. af statskassen. De sociale ud-
gifter dækkes med 35-40 pct. af
landskassen, 5-6 pct. af kommu-
nerne og 45 pct. af statskassen
og resten direkte af befolkningen
i form af medlemskontingenter
m. v. Hospitalsudgifterne fordeles
i princippet med 50 pct til lands-
kassen og 50 pct. til statskassen.
Færøernes offentlige udgifter 1971
-72:
Landskassen ...... 153.136.000 kr.
Statskassen ...... 95.066.000 kr.
248.202.000 kr.
Grønlænderhuset i Holstebro
Vores hus skal rives ned og vi skal selv skaffe penge til at
købe et nyt for. De kan hjælpe os ved at sende brugte grøn-
landske frimærker (helst på hele kort og konvolutter).
Holstebrome kalåtdlit igdluat
igdlorput isatertugssångorpoK, uvagutdlo nangminérdluta ani-
ngaussanik nutåmik pisissutigssanik katerssuissugssauvugut.
ikiorsinauvavtigut frimærkinik atornikunik (piuminarnerpåu-
put kortit agdlagkatdlo pue ilivitsut) uvavtinut nagsiussinikut,
unga:
Grønlænderhuset . Skolegade 14
7500 HOLSTEBRO.
Fårene fodres til
åssilissoKaleriarmat savat orni
Grønlands offentlige udgifter 1971
Landskassen ...... 47.400.000 kr.
Statskassen ...... 716.500.000 kr.
763.900.000 kr.
Det har ikke været muligt at
skaffe en nyere oversigt over de
færøske kommunekassers udgif-
ter. I 1965/66 udgjorde de knap
20 miil. kr. I Grønland lå de i 1971
på 57 mili. kr.
Sociale udgifter 1971:
Færøerne.......... 64,5 miil. kr.
Grønland.......... 49,8 miil. kr.
SAMFÆRDSEL OG
KOMMUNIKATION
Det er nemt at komme til Færø-
erne fra Danmark. Det tager 38
timer med den ugentlige skibs-
forbindelse fra Esbjerg. Der går
også rutebåde fra København.
Men flere og flere rejser ad luft-
vejen med DANAIR’s 40 perso-
ners Fogger Friendship propel-
maskine, der flyver dagligt mel-
lem Kastrup og Vågar på 3'/2
time.
Det er også nemt at rejse rundt
på Færøerne. 14 passagerskibe har
daglige ruter mellem alle større
steder, og øerne er i de seneste år
blevet godt udbygget med veje.
En stor bro, der i øjeblikket op-
føres mellem de to største øer,
Streymoy og Eysturoy, vil yder-
ligere forbedre trafikforholdene.
Egentlige buslinier, bortset fra
skolebusserne, hører til sjælden-
hederne, men taxaerne, hvoraf
der alene i Torshavn findes over
100, kører „i rute" efter behov
mellem bygderne til faste, ret
rimelige priser.
Øerne er helt udbygget med te-
lefonnet. Der er 53 centraler,
hvoraf en stor del er overgået til
automatik med selvvalg. Der er
7.101 abonnenter. Telefon-, tele-
graf- og telexforbindelse med ud-
ære for fotografen,
giitiniardlugit nerdlersorneKartut.
landet foregår via søkabel over
Shetlandsøerne og Skotland.
Passagerbefordring 1971:
Skib Fly I alt
Til Færøerne 5.884 10.418 16.302
Til Grønland 660 14.667 15.327
EKSPORT OG IMPORT
Færøernes eksport består så godt
som udelukkende af fiskeproduk-
ter. Det drejer sig om 97 pct. af
eksportværdien (Grønland 87 pct.).
En stor del er saltfisk, mens res-
ten hovedsagelig er råvarer og
halvfabrikata i form af iset fisk,
frossen fisk eller frossen filét i
blokke til videre forarbejdning.

REJETRAWL
FISKETRAWL
BUNDGARN
NEDGARN
Iver Christiansens
Vaadbinderi A/S
Skagen
Man er betydelig længere fremme
med forædlingsindustri i Grøn-
land.
Importen omfatter som i Grøn-
land alle slags forbrugerprægede
varer, lige fra fødevarer til skibe.
Hovedparten af importen kommer
fra Danmark.
Eksport og import 1971 i miil. kr.
Eksport Import bal.
Færøerne ... 278 301 +- 23
Grønland ... 139 453 -4-315
FISKERIET
Færingernes altdominerende ho-
vederhverv er fiskeriet. Der fan-
ges årligt ca. 200.000 tons råfisk.
Sild og industrifisk, hovedsagelig
fra Nordsøen, udgør lidt over
halvdelen. Hjemmefiskeriet om-
kring øerne omfatter ca. 35.000
tons. mens ca. 60.000 tons hentes
på fjerne fiskepladser ved Island,
Grønland og New Foundland.
Ca 25 pct. af befolkningen er-
nærer sig direkte af fiskeriet
(Grønland ca. 35 pct.). Antal er-
hvervsfiskere: 4.150 (Grønland
3000).
Fiskeriets rolle som hoveder-
hverv er af nyere dato. Først i
slutningen af forrige århundrede,
da man gik over til havfiskeri
med dæksfartøjer, begyndte det
færøske landbrugssamfund at æn-
dre sig og udvikle sig til den fi-
skerination, Færøerne i dag er.
Fra midten af 1950’erne begynd-
te man at forny den gamle flåde
af trækuttere og skonnerter. I dag
råder man over en moderne ud-
rustet fiskerflåde med mange sto-
re skibe. Der er 323 fartøjer mel-
lem 5 og 1000 BRT med en samlet
tonnage på 42.600 BRT. Hertil
kommer 700-800 åbne både med
indenbordsmotor (de karakteristi-
ske færø-joller, gennemsnitlig 20
fod).
En ko ved folden i I'oyvik. I baggrunden landbrugsstationen.
nerssussuaK ujarKanik ungaluliugkap erKåne. ungatdliuput nunalerinermik
mlsigssuivfiup igdIOtai.
Fiskerflåden over 5 BRT efter art 1972:
Færøerne
Trawlere ............................ 41
Lineskibe ..................... 120
Kraftblokskibe ...................... 22
Fryseskibe .......................... 10
Mindre dæksfartøjer ................. 130
Grønland
4
Over 50 BRT: 10
223
323
Samlede fiskefangster, (hel fisk) 1971:
Færøerne
Torsk................................ 61.400 tons
Kuller .............................. 11.300 tons
Hellefisk ........................... 1.400 tons
Storsej ............................. 7.900 tons
Sild................................. 66.500 tons
Industrifisk ........................ 47.200 tons
Rejer ...........................
Skællaks ........................
Anden fisk .......................... 11.400 tons
207.100 tons
237
Grønland
19.964 tons
1.161 tons
180 tons
8.941 tons
1.459 tons
6.188 tons
37 893 tons
18