Atuagagdliutit - 11.04.1975, Blaðsíða 2

mmmmwsmt ©
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telefon 210 83 — Postgiro 6 85 70.
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.:
HARFENCO. Annoncechef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge
Briiel. Annonceafdeling for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39,
3900 Godthåb. Telf. 2 10 83. kingusingnerpamik tuniussivigssax mar-
dlungornex sarxumerfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokal-
annoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands
Bogtrykkeri, naxitarpox: Kujatåta naxiteriviane.
OKautsit avgornerat
- periarfigssatdlo
J. H. J. Radiup pissortå Finn Lynge
AG-p normuane tåssane aperivox:
AG-me OKautsit avguatårnerisa av-
dlångortinginerånut suna utorxat-
sissutigaisiuk?
akissut unauvox nålagauvfiup ta-
plssutai tuniunexarmata piumassa-
ralugo oxautsit åssigingmik mar-
dluk tamarmik atornexåsassut. ta-
måna takunexarsinauvox aningau-
ssat akuerssissutaussut atortugssat
inatsisitigut aulajangersagkat oxau-
sertåinit (nålagauvfiup nautsorssu-
tai), kisiånile ima ingassagtigina-
tik tamarmik xanox amerdlatiglsa-
ssut aulajangersavingnago, kisiåne
Atuagagdliutit åma Grønlandspo-
sten atautsimutdle katingmata
1952-ime oxautsit mardluk åssi-
gingmik atornexartuarsimåput. a-
tausiåkåtigut AG-p tamåna avdlå-
ngortlkångago tamatumunga pissu-
taussox landshøvdingexarfingmit
aperxutiginexartarpox.
oxautsit atornexartut avguatår-
nerat AG-p Tilsynsrådiane oxatdli-
siginexartarpox, kingugdlerpåmik
20. februar 1975. taimanlkut suju-
ligtaissOssox, programsekretær Jo-
han Abeisen, sujunersutexarpox
oxautsit avguatårnerat imaillsassox
80 pct. kalåtdlisut 20 pct. xavdlu-
nåtut. Tilsynsrådime landshøvding-
ip sivnerså oxarpox tamåna ani-
ngaussatigut akuerssissutaussartu-
tigut kingunexarumårtox. atautsi-
minerme aulajangissoxångilax må-
namut „oxautsitigut avguatåreriau-
sex“ månamut atortox avdlångusa-
nersox.
tåssa måna tikitdlugo taimåipox.
Finn Lynge kajumigsårivox AG-p
årxigssuissoxarfia oxatdllnertaxå-
ngitsumik oxautsit atugaussut av-
dlångortinåsagai. kisiåne sordlo
erxarsauti gissag ssåu ngi tsord lu nit
Finn Lynge nangminex xutdlersa-
ne radiostyrelse xulautinardlugo
ilioriarnaviångitsox, taimatut sianit-
dliornerutigisaox, AG-p årxigssui-
ssua imalunit årxigssuissoxarfik
AG-p Tilsynsrådianik xulautseriar-
nigsså taima aperxume pingårute-
xartigissume. tamatuma saniatigut
80 pct.-imik kalåtdlisut oxauserta-
lersuinex, 20 pct.-imigdlo danskisut
måna AG-me inigssax erxarsauti-
galugo kalåtdlisut taimågdlåt amer-
dlisisavait titarnernik 1000—1500-
nut sap. akuneranut, tåssalo ag-
dlauserissaminlnguit taimågdlåt.
påsinexartariaxarpox, kalåtd I isu-
nik oxausilingnik atuagagssiånut a-
jornartorsiut pingårnex unåunging-
mat oxautsit avguatårnerat, akig-
ssatdle avguatårnerat. tamåko må-
na avguatårnerat imåipox 90 pct.
migssiliordlugo nålagauvfik akilh
ssardlune radiumut åmalo 10 pct.
miassiliordlugo atuagagssianut.
landsråde nutågssax tusagag-
ssiueriautsinut tåukununga mar-
dlungnut nalerxutumik iluarsilT-
ngigpat, tauva kalåtdlit nangming-
nex oxautsitik atordlugit atuartaru-
massut ineriartornerme „iliarssug-
ssiugåusåput" Finn Lynge-p nang-
minex oxausia atordlugo.
Sprogfordeling
- og ressourcer
J.H.J. Radiofonichef Finn Lynge
spørger i dette nummer af AG:
Hvad er jeres undskyldning for ikke
at omlægge sprogfordelingen i
AG?
Svaret er, at statens tilskud fo-
reløbig synes betinget af en fifty-
fifty sprogfordeling. Dette fremgår
af teksten i finansloven (statsregn-
skabet), som dog ikke præciserer
fordelingen procentmæssigt, men
siden Atuagagdliutit og Grønlands-
posten blev slået sammen til eet
blad i 1952, har sprogfordelingen
i praksis været fifty-fifty. Når AG
har fraveget denne praksis, har der
i enkelte tilfælde været forespørg-
sel fra landshøvdingeembedet om
årsagen.
Sprogfordelingen har været drøf-
tet i AG's Tilsynsråd, senest den
20. februar 1975. Ved denne lejlig-
hed foreslog den daværende for-
mand, programsekretær Johan
Abeisen, en sprogfordeling med
80 pct. grønlandsk og 20 pct. dansk
tekst. Landshøvdingens repræsen-
tant i Tilsynsrådet bemærkede, at
dette muligvis kunne få bevillings-
mæssige konsekvenser. Der blev
på mødet ikke truffet nogen be-
slutning om at fastholde eller fra-
vige den hidtidige „sprogforde-
lingspraksis11.
Sådan ligger landet indtil nu..
Finn Lynge opfordrer til, at AG’s
redaktion uden videre parlamen-
teren gennemfører en ændret
sprogfordeling. Men ligeså utænke-
ligt det ville være, at Finn Lynge
handlede hen over hovedet på sin
radiostyrelse, ligeså klodset vil det
da være, hvis AG’s redaktør eller
redaktion tilsidesætter AG’s Til-
synsråd i en principiel sag. I øv-
rigt vil en sprogfordeling på 80 pct.
grønlandsk, og 20 pct. dansk un-
der de nuværende pladsforhold i
AG kun øge mængden af grøn-
landsk stof med 1000—1500 linier
pr. uge, og det svarer til nogle få
atåssutigdliorneK
- kalåtdlitdlo
inusugtut
Danmarkirmtut
AG-p tusagagssaKartitsineK piv-
dlugo OKatdlititsinera sulexati-
gingnigssap perKumautitdlo ami-
gautaunerånik erssersitsiniarfiu-
ssok perérsimalersoK agdlangnia-
lerama pissutiginiagkanik tunga-
vilersuiniarneK radiukut uvdlune
kingugdlefne tusagarput åipåti-
gut erxumiginagagssåungilax.
xangale oxautiginiarnexartar-
pox nuna sunalunit nålagkersui-
nikut sujulerssortexartartox pi-
ssariaxartitane nåpertordlugo.
Danmarkimile kalåtdlit inusug-
tut pexatigit nipertik tusartikå-
ngåssuk Danmarkimltorpagssuit
isumaxartarput isumat tåukua o-
xautigissait kalåtdlit inuiaxatigit
isumåinik oxautigingningneru-
ssut.
avfingunarpox radioavisikut tu-
såssariaxardlugo kalåtdlit inusug-
tut Danmarkimitut pexatigigfiå-
nårsup måne oliasiulernigssamut
akuerssissutexarnigssap oxatdli-
saunerane såkugssat atornexar-
nigssånik oxauserinexartut erxu-
ngitsunerårai.
tusåssat tamåko tungavigalugit
oxartariaxarpunga Danmarkime
inusugtunik iliniagaxartunik ka-
lålexarsirriagunartox fascistitut
periausexarxajåssunik.
AG-ime oxatdlinerme xanigtu-
kut nåmagsinexartume atåssute-
xautitigut tusagagssaxartitsini-
kutdlo amigautit mikingitsut nu-
navtine igdloxarfit akornåne å-
malo nunavta Danmarkivdlo aku-
nermingne atåssutexaxatigingne-
råne amigautaussut erssersinexar-
put. tåssame danskit avisé måni-
lunit autdlartitaxångitdlat isuma-
nik pissutsinigdlo inuiaxatigit ka-
låtdlit akornåne pissartunik avå-
mut tusartitsissartugssamik. Dan-
markime nalivtine pissartunik o-
xatdlinex sivispatsiåmik maligta-
risimagåine påsilertornex ajornå-
ngilax uvdlurrukut kalåtdlit akor-
nåne ajornartorsiutaussunik dan-
skit nalinginaussut ilisimatinexar-
tarsimångitsut.
taimaingmat danskex avisimik
atuartartox radiomigdlo nålaor-
tartox nalinginaussox isumanik
kalåtdlit inusugtut Danmarkimi-
tut pexatigit isumåinik tusaga-
xartarångame oximåissusersiui-
nigssaminut angnikitsuaråinar-
dluinarmik tungavigssaxartarpox.
pissut kingugdlit åssersusinauvå-
ka sordlume nipilerssugagssiax
klaverimik noxartexångitsumik
nipilerssornexartox.
ukiut kingugdlit xulit erxarsau-
iigalugit avdlatut oxarsinåungila-
nga kalåtdlinik politikerinik piko-
rigsunik sarxumersoxarsimassu-
gut, inungnik akissugssauvfing-
mingnik ilisimåringnigtunik iner-
simarpalugtumik. tamatumane er-
xarsautigingiléka inuit ajornångi-
nersiuinartut angussaxalertorni-
åinartutdlo xinigagssångortitsissi-
mik agdlagsimavfinik „teknikikut
kukussartut", ilåtigutdlo xinerxu-
sårutitik saniorxutdluinardlugit
Danmarkime nålagkersuinikut
partinut ilaussortångortut.
tamåko tamarmik måne oxat-
dlinerme ilångunexångivinarsi-
masinaugaluarput atåssutexauti-
gut periarfigssailatsinex pissu-
tauvdlune.
Danmarkime kalåtdlit inusug-
tut pexatigit isumagssarsiamikut
kingugdlikut inuiait mardluk tåu-
kut akornåne pissutsit ajoxuser-
pait. taimailiornex kussanaexaox.
kalåtdlit inusugtut Danmarkimi-
tut pexatigigfiat atorungnaerniar-
dle.
Niels Broberg, Nuk.
Opløs UGR!
Her hvor jeg nu sidder med pen
og papir i hånden, efter AG’s
kommunikationsdebat, hvor man
fra mange forskellige sider har
søgt at belyse manglen på sam-
arbejde og ressourcer, så føles
det for mig egentlig ikke så mær-
keligt med den ejendommelige
form for argumentation i radioen,
som vi har været vidne til her
de sidste dage.
Det er en gammel og ofte cite-
ret sandhed, at et land har de
politiske ledere, det fortjener.
Når imidlertid „Unge Grøn-
lænderes Råd“ løfter stemmen i
artikler flere på grønlandsk og til-
svarende færre på dansk.
Man må forstå, at det afgørende
problem for den trykte, grønland-
ske presse ikke er sprogfordelin-
gen, men ressourcefordelingen.
Her er „fordelingsnøglen" i øje-
blikket ca. 90 pct. af statsbevillin-
gerne til radioen og ca. 10 pct.
til den trykte presse.
Hvis ikke det nyvalgte landsråd
sætter ind på at skabe bedre ba-
lance mellem de to kommunikati-
onsformer, så må grønlændere,
som hungrer efter aktuelt læsestof
på deres eget sprog, fortsat finde
sig i at være udviklingens „sted-
børn" for at bruge Finn Lynge’s
eget udtryk.
Danmark, tror man i mange kred-
se dér, at de synspunkter man
fremfører, er repræsentative for
stemningen i det grønlandske
samfund.
Det er for mig meget deprime-
rende at lytte til en radioavis,
hvor en repræsentant for UGR
træder frem for at dementere
brug af skydevåben i diskussio-
nen om oliekoncessioner heroppe.
På baggrund af dette kan jeg
konstatere, at der tilsyneladende
findes en gruppe af unge grøn-
lændere på uddannelse i Dan-
mark, som har fascistiske tenden-
ser.
Den nys afsluttede debat i AG
har afsløret betydelige mangler
i kommunikationen, byerne imel-
lem heroppe, og forbindelsen mel-
lem Grønland og Danmark. Der
findes således ikke her en repræ-
sentant for den danske presse,
med opgaven at formidle de tan-
ker og bevægelser, som sker i den
grønlandske befolkning. Når man
gennem længere tid følger den
aktuelle debat i Danmark, får
man hurtigt opfattelsen af, at den
almindelige dansker ikke er ori-
enteret om de aktuelle grønland-
ske problemer.
Det er derfor en meget primitiv
baggrund, den almindelige dan-
ske avislæser og radiolytter har,
når han oplever de meninger, som
Kalåtdlit-nunåne Specialar-
bejderskole nutåmik sujuler-
ssuissortårpox. tåssa 42-nik
ukiulik Verner Falk-Jørgen-
sen, ukiorpålungne special-
arbejderskole „Sønderjyl-
land" Aabenraame sujuler-
ssorsimavå. Verner Falk-Jør-
gensen sanassutut ilfniarsi-
mavox. kingorna bygmeste-
ritut illniarsimavdlune hånd-
værkerhøjskolime Haslevime.
igdluliortitertartunut ardla-
lingnut konduktøriussarsima-
vox Sønderborgimilo hånd-
værkerskolime åma sulisi-
mavdlune.
Specialarbejderskolen i
Grønland har fået ny leder.
Det er den 42-årige Verner
Falk-Jørgensen, som i nogle
år har ledet specialarbejder-
skolen „Sønderjylland" i Aa-
benraa. Verner Falk-Jørgen-
sen er uddannet tømrer. Si-
den har han taget bygme-
steruddannelsen på hånd-
værkerhøjskolen i Haslev.
Han har virket som konduk-
tør for flere byggefirmaer og
var også i en periode til-
knyttet håndværkerskolen i
Sønderborg.
repræsentanter for Unge Grøn-
lænderes Råd har. I den aktuelle
situation lyder det for mig s»m
et musikstykke fremført på et
klaver uden strenge.
Igennem de seneste 10 år kan
jeg ikke se andet, end at vi far
fået dygtige grønlandske politike-
re frem i rampelyset. Mennesker,
som er sig deres ansvar bevidst
på en moden måde. Jeg ser Ler
bort fra opportunister, som la\er
„tekniske fejl” med deres stilhr-
lister og den, som melder sig s«m
medlem af et lokalt dansk poli-
tisk parti — helt ude af slag med
sit valgprogram.
Alt dette kan tilsyneladende gå
upåagtet hen i den aktuelle debat
heroppe på grund af manglende
kommunikationsmuligheder.
I Danmark har Unge Grønlæn-
deres Råd med sit seneste påfund
skadet forholdet mellem de to
befolkninger. Det er uværdigt.
Opløs UGR. Niels Broberg
Godthåb
iluarsissaK
Emil Abelsenip AG nr. 9-me ag-
dlagåne titarnertåt xulingiluane
naggatå imåisaox: åmalo C. H.
Thomsenip AG normo 42-me ag-
dlautigissait isumagssarsivfiUv-
dluarsinåuput.
åmalo agdlagkame tåssane ti-
tarnertåt tatdlimåta nånera imåi-
saox: ipumersimavfiginåsagika?
årKigss.
2