Atuagagdliutit - 11.04.1975, Blaðsíða 11

Et almindeligt syn ved grønlandske restaurationer — der er trængsel for at komme ind. Her i Kristinemut
i Godthåb.
kalåtdlit imerniartarfine takussaK KaKutigungitsoK — iserniat ingassavigsut. auna Kristinemut Nungme.
aK' -arsiniartarfingnut tamanut
ikiuinermutdlo agdlagfingnut, tå-
ssane sulivfigssaerusimassut u-
toi-Kalinersiutigdlitdlo avdlatdlu-
me tigusivfigisinaussåinut. akiu-
gagssaK imaKartariaKarpoK aper-
Kutinik, inuit atugkamikut åssigit
KanoK isumaKarnersut apencuti-
nut.
sordlo akissagssat imatut ima-
Karsinåuput:
« k misiligumik imigagssat unig-
terKuvigit ukiune 2—3-ne
åp: någga:
2. éipaKarpit åp någga
3. Kavsinik ukioKarpit?
4. arnauvit, åp angutauvit
åp
5. aulajangersumik sulivfeitarpit.
åp: någga:
6. åipat aulajangersumik suliv-
feKarpa åp: någga:
7- sulissartunut peKatigingnut i-
laussortauvit åp: någga:
8. åipat sulissartunut ilaussor-
tauva åp: någga:
9. mérKatit Kavsit ilivsinipat?
10. mérKatit ilingnitut KanoK u-
kioKarpat?.
11. imernavérsårtunut ilaussor-
tauvit åp: någga:
12. åipat imernavérsårtunut ilau-
ssortauva åp: någga:
13. imiartortarpit kimigtortortar-
dlutitdlo. åp: någga:
m 14- åipat imertarpa. åp: någ-
ga:
15. imertarnerit ajomartorsiuti-
gaiuk. åp: någga:
16. åiparpit imertarnera ajornar-
torsiutigaiuk. åp: någga:
17. ukiup ingerdlanerane Kåuma-
tit Kavsit sulivfigssaerusima-
ssarpit?
18. åipat ukiumut Kåumatit Kav-
sit sulivfigssaerusimassarpa?
taimatut akiugagssap akiorne-
karneragut påsissutigssarpagssuit
PlneKarsinåuput. sut tamardlui-
barmik ilaKutarit atugait påsine-
karsinåuput imigagssamut tunga-
ssutigut.
tamåkorpiait akineKarnerisigut
Håtigut tungavigineKarsinåuput
Påsissutigssat sordlo taimåitoKar-
Pera tauvalo KanoK itumik ikior-
lariaKartut pissusigsså erKordlugo
IkiorneKarsinaugaluardlutik, iki-
°rneKarnigssamik pissariaKartitsi-
Perpåt sujugdliutdlugit. t
taimatut perKigsårtumik påsi-
PlaineKarsinauvoK ukiut 2—3 i-
•Pigagssap unigtitaugatdlamerat
Palåne. taimaliornlkut erninaK u-
Pgasingnerussordlo issigalugo sut
tamarmik isumaKalerdlutigdlo si-
lagssorigsinåsagaluarput.
^ uvanga nangminerssorneruler-
PigssaK isumaKatigåra, agsutdlo
Pitsåusasorigaluarpara månangåK
lrrUgagssaK aulajangivfigigalua-
ruvtigo,
irnigagssap unigtivingnigsså o-
katdlisigititdlugo nautsorssutigi-
ssariaKångilarput akilerårutit
landskassip imigagssanit pissarta-
®a*> måssa millionerpagssugaluar-
tut.
irnigagssap unigtitauneratigut
aningaussat millionerpagssuit si-
ParneKarsinaugaluarput, inuit a-
Pgait avdlatdlo ajoKusersutit, i-
P'igagssap piliai, pérsimåsagalu-
arrnata, tauvalo akileråruteKaler-
kårnernerup amigautit matusaga-
iparmagit.
'sumagineKarnaviångilarme i-
PuiaKatigit aningaussarsiutigisa-
gat Inugtaussut ilaisa imerajung-
Perat perKingnarnerussumik tu-
PgaveKånguatsiarput. kisiåne tu-
PgaviussoK maligdlugo iluarpat-
PlangiiaK pissugssaK tåuna (lands-
ade) landskassimut isertitsiniar-
PgssaK åmalo imigagssamik unig-
itsinigssamut aulajangissugssaK
tPUllionerpagssuarnik isertitsi-
ssartumik) aulajangissunigsså. i-
maKa ajornånginerusimåsagaluar-
P_°k landsrådip tamåko isumaku-
Ptiginagit imigagssaK ajornar-
°rsiortitsineralo irnigagssap per-
kussaujungnaernera OKatdlisigi-
galuaruniuk, påsinardluartumik
apingaussatigut kingunigssai inuit
daisa nangåssortutiginguatsiar-
måssuk.
taimåikaluartoK isumaKarpunga
aningaussat issigissariaKångitsut.
agdlåme isumaKarpunga, akerdle-
rissariaKardluinartoK, aningaussat
isertitagssat uggorinardlugit imi-
gagssat niorKutaujungnaersitau-
nigssåt akornuserneKåsagpat.
sok imigagssaK inerterKutauli-
sava?
åp, ukulunit ilångutingikalua-
råine ukiorpagssuarne erssenti-
vigsumigdlo pissutigineKartut isu-
maKarpunga, tungavigssauvdlui-
nartumik, erKordluinartumik, na-
jorKutaralugit imåitOK:
inuiaKatigingne, taima erKii-
ngitsuliornerit amerdlatigititdlu-
git, agdlåt akigssautitigut nika-
narsaineKartitdlugo inatsisitigut
aulajangersagkamik, ineriartor-
neK ima sukatigititdlugo amer-
dlaKissut tungavérutitdlugit, na-
lilersutit amerdlaKissut soKutau-
jungnaerneråne ingminut atand-
nermik piaivfigissaussorpagssua-
Kartitdlugo inugpagssuitdlo nang-
mineK nunamingne takornartatut
misigisimalerfiåne, imigagssaK, li-
ssernartoK tåuna, ilaussariaKå-
ngitsoK.
inuiaKatigit taima nangmagag-
ssaKartigisimassut sulilo taima a-
jornartorsiutinik ilungersuteKar-
tigissut imigagssamik usserneKar-
tariaKångitdluinaraluarput. tako-
rérsimassavtitut åmalo tamatu-
muna ugpernarsagkatut sule imi-
gagssap ajornartorsiortineruler-
sugssauvåtigut! tåssa irnigagssap
ajornartorsiortitsinera! —
erKarsarneK erKortoK tamarme
OKarpoK imigagssaK niorKutau-
jungnaerdle.
silatussuseK periarfigssaKarti-
guk!
ilame nunarput ima inigssisi-
mavoK imigagssaK måtunercarsi-
nauvdlune.
nalungilara OKartoKartartoK, i-
migagssaK matuneKaraluarpat
nangmineK sanåpalåt tékussuleru-
mårtut il. il., tamåname ilumo-
runarpoK uvdlumikututdle ajo-
Kutautiginaviaratik, uvdlume i-
mernerssuartut.
ilait OKartarput imigagssaK ili-
kartariaKarigbut. kussanaralua-
KaoK erKarsardluarnerunanile, o-
Kartartutdlo tåssatuaugunarput i-
migagssamik ussernartorsiuteKå-
ngitsut. uvanga isumaKarpunga i-
ma OKarunik pitsaunerusagaluar-
toK: inussariaKarpugut imigag-
ssartaKångitsumik!
imaKa imerniartarfit migdlisar-
neKartariaKarput imalunit avdlå-
ngortitdlugit cafeteriatut periau-
seKamerulersitdlugit. sut tamar-
mik akeKarput. soruname imigag-
ssaK niorKutaujungnaerpat ilait
akigssarsiaerutisåput. kisiåne åma
kapisigdlit kigdliligaungmata ilait
akigssarsiaeruput.
inuiaKatigit inatsiseKartariaKar-
dlutigdlo maligtarissagssaKarta-
riaKarput, sapingisamik inungnut
amerdlanerpånut iluaKutaussug-
ssanik ajoKutaussugssatdlo sapi-
ngisamik pingitsortiniardlugit —
taimåitumik imigagssaK inerter-
KutaussariaKalerpoK.
soruname kigdlilersuineK så-
kortoK ikiutausinauvoK, kisiåne
akisoKaoK nåkutigiuminaeKaluni-
lo, issertortumik tuniniaissoKaler-
sitsissardlune avdlarpagssuitdlo
ajortut pilersitardlugit.
niorKuteKarKussiungnaerdlui-
narnigssaK kisime silatusårneru-
ssugssauvoK.
agfåinarmik imagdlit lyspilsne-
rit, imaKalo sule sånginerussunik
imagdlit niorKutausinåuput, nag-
dliutorsiortoKartitdlugulo vinit
kimigtortaKångitsut ajungitdlui-
narput. ajornarunångilaK imigag-
ssartaKångitsumik inunigssaic.'
nalungitdluarpara tamarmik
suliagssaKartariaKartut iliniarfig-
ssaKardlutigdlo. kisiåne pissusivi-
ussut issigissariaKarpavut, kisiå-
ne tamarmik atautsikut pisinåu-
ngitdlat. kisiånile tamavta suli-
ssariaKarpugut tamåko tamarmik
piviussungornigssånut, imåingit-
sok irnigagssap tamåko tamaisa
anguneKarsinaujungnaersitdlu-
git. taimåitumik sujugdlerpåmik
pingårnerpåmigdlo imigagssaK
pértariaKarpoK.
tåssauna Kalåtdlit-nunåta suju-
nigsså ilungersunartoK.
uvanga imernavérsårtungila-
nga, kisiånile piumavunga imi-
gagssaK pingitsorumavdlugo, av-
dlatut ajornartutut ersserKigpat-
dlålersimangmat inuiaKatigit ase-
rutigigåt. inuit ilarpagssuisa, si-
latumik imigagssamik nuånari-
ssaKaraluartut pingitsorsinaussa-
riaKalisavåt, kisiåne tamarmik i-
lungersutigssanik nangmagsinau-
ssariaKarput. anguniagaK angne-
russoK isumagalugo. ajoKutit nag-
satailo sorssugfigissariaKalerput.
ilaKutaringne nuénårnerit piler-
sarumårput sujornagut imigag-
ssap aserorterivfigisimassaine.
sorpagssuartigut nuånårutigssa-
KalerumårpoK. Kalåtdlit-nunåt
nutåK kivfaujungnaersimassoK pi-
lerumårpoK.
tåssa måne imigagssaK aulaja-
ngivfiguk.
autdlartigit unigtitdlugo!
inuvdluarKussivdlunga
Per Moth.
TELE-ELEVER
Er du: fyldt 16 og ikke over 22 år.
Har du: realeksamen, teknisk forberedelseseksamen eller lignende uddannelse.
Vil du: gerne have en uddannelse inden for GT (Grønlands Televæsen) som teleelev med alle tiders fremtidsmuligheder i en tjenestemandsstilling.
SÅ ER DET NU DER SKAL SOGES OG SENEST DEN 1. MAJ 1975
Hvordan? Håndskreven ansøgning sendes til telegrafbestyreren i din hjemby, med op- lysning om din skolegang og dine eksamenspapirer. — Telegrafbestyreren er i øvrigt en flink mand, som gerne hjælper med op- lysninger.
Og hva’ så? Når din ansøgning er blevet behandlet, modtager du besked om du kommer med eller ikke. Hvis du bliver antaget vil dette ske pr. 1. august 1975, og din uddannelse på- begyndes ved TELESKOLEN i Julianehåb. Uddannelsestiden er 3 år, og efter eleveksamen vil der være mulighed for en uddannelse som RADIOTELEGRAFIST, som varer yderligere 2 år, men så kan du også en masse, som du selv og GT vil få megen glæde af. Det er ikke bare at sidde på skolebænk i al den tid. I uddannelsestiden vil du komme til at gøre tjeneste på en telegrafstation, og der deltage i det daglige arbejde, ligesom du skal på uddannelsesbesøg i Danmark. Julianehåb vil i hele uddannelsestiden være din „hjemby".
Hva’ med lønnen? Ja, naturligvis er der jo også lønspørgsmålet. 1. års elever modtager for tiden 1.209.85 kr. pr. md. 2. års elever modtager for tiden 1.478.83 kr. pr. md. 3. års elever modtager for tiden 1.613.27 kr. pr. md. Efter eleveksamen er bestået, ansættes du i tjenestemandsstilling, som MED- HJÆLPER på prøve i 2 år, efter den grønlandske tjenestemandslov i lønram- me 2. Lønnen udgør her for tiden: 1. års medhjælper 2.688.72 kr. pr. md. 2. års medhjælper 2.762.72 kr. pr. md. Efter afslutning af medhjælpertiden vil du normalt blive fastansat som TELE- ASSISTENT i den grønlandske tjenestemandslov’s 9. lønramme, og så er vejen åben for avancement til højere stillinger.
OBS! Ansøgninger modtages også meget gerne fra interesserede, der forventer at bestå real- eller teknisk forberedelseseksamen i 1975. VELKOMMEN TIL UDDANNELSE OG FREMTID I GRØNLANDS TELEVÆSEN. Teleskolen Julianehåb . Postboks 66 . 3920 Julianehåb
1 1