Atuagagdliutit - 11.04.1975, Blaðsíða 6

Giv fornuften
en chance -
spiritusstop
Af tandlæge Per Moth, Julianehåb
Jeg tror at det var en stor skuf-
felse for mange, at de. ved sidste
landsrådssamling ikke blev ind-
ført spiriLusstop eller vedtaget
særdeles strenge regler til effek-
tiv bekæmpelse af spiritusproble-
met.
Der er sagt og skrevet så me-
get. Tænkt og håbet endnu mere.
Men intet gjort. Intet af virke-
lig betydning. Det er for dårligt.
Dårligt fordi spiritusproblemet er
et af de alvorlige problemer i
vores samfund, et problem som
SKAL løses. Og det KAN løses.
Det går ikke længere med tro,
håb og en masse snak. Der må
handles. Der må indføres et spi-
ritusstop!
Skån os for alle de smukke ord
om utilladelige indgreb i den
ukrænkelige personlige frihed.
Den personlige frihed er jo be-
skåret på mange områder. Mange
love og påbud begrænser den per-
sonlige frihed. Ingen har lov til
at gøre hvad pokker han vil, og
det er vist alle glade for. Lov,
orden og begrænsning i den per-
sonlige frihed har altid været
nødvendige i ethvert samfund. Vi
behøver ikke i den personlige fri-
heds navn at værne om retten til
at drikke sig fuld og i sanseløs
rus, uden tanke og forstand, øve
vold, tyveri, hærværk, ødelægge
sig selv, hjem og samfund. Et
spiritusstop er en helt rimelig
foranstaltning. Selvfølgelig må det
ske i samarbejde med sundheds-
væseenet, så alkoholikere og an-
dre, der er blevet afhængige af
spiritus, kan afvænnes under
lægekontrol.
Jeg ved man siger, at spiritus-
misbrug er et symptom og det
hjælper ikke at behandle sympto-
mer. Men vi ved at lægerne i
meget stort omfang behandler
symptomer (f. eks. smerter, dår-
lige nerver o. s. v.). Behandling
af symptomer går ud på at fjerne
symptomerne og er til stor hjælp
og lindring for patienterne. Sam-
Officielt
Under 14. marts 1975 er følgende
optaget i Aktieselskabsregisteret,
Afdelingen for Anpartsselskaber:
„Upernavik Handelsanpartssel-
skab", hvis hjemsted er Upernavik
kommune, Upernavik, Grønland.
Selskabets vedtægter er af 4. de-
cember 1974 og 13. februar 1975.
Formålet er at drive handel, hånd-
værk og fabrikationsvirksomhed i
Grønland. Indskudskapitalen er
30.000 kr. fuldt indbetalt, fordelt i
anparter på 500 kr. og multipla
heraf. Hvert anpartsbeløb på 500
kr. giver 1 stemme. Der gælder
indskrænkninger i anparternes om-
sættelighed, jfr. vedtægternes § 5.
Bekendtgørelse til anpartshaverne
sker ved anbefalet brev. Selska-
bets stiftere er: Tømrermester Orla
Eilif Ihler Madsen, .tømrer Paulus
Moses Ole Isak Juliussen, tømrer
Benjamin Ole Bendt Larsen, alle
af Upernavik, Grønland. Bestyrel-
se: Nævnte Orla Eilif Ihler Mad-
sen, Paulus Moses Ole Isak Julius-
sen, Benjamin Ole Bendt Larsen.
Direktion: Nævnte Orla Eilif Ihler
Madsen. Selskabet tegnes af be-
styrelsens medlemmer hver for sig
i forening med en direktør eller
af den samlede bestyrelse. Ene-
prokura er meddelt: Orla Eilif
Ihler Madsen. Selskabets revisor:
Statsaut. revisor Bjarne Viggo
Bruun Pedersen, Ny Østergade 7,
København. Selskabets regnskabs-
år er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 20. marts 1975
J. R. Karlsson
tidig behandler lægen så den
egentlige sygdom. Men ved kro-
niske sygdomme eller uhelbrede-
ligt syge er behandling af symp-
tomerne den eneste behandling,
der kan gives, og uden behand-
ling af symptomer ville livet være
uudholdeligt for mange. Så selv-
om spiritusmisbrug er et symp-
tom bør det behandles — fjernes.
Den eneste fornuftige og virk-
ningsfulde behandling af spiritus-
problemet er et spiritusstop. Der
er ingen anden. Vi må se kends-
gerningerne i øjnene.
I alle de år man har forsøgt
at bekæmpe spiritusproblemet på
mangfoldige måder, prisfordyrel-
ser, forbud og love, til begræns-
ning af udskænkning og salg af
spiritus, oplysning, afholdsfor-
eninger, kampagner o. s. v. er
spiritusproblemet vokset.
Spiritusmisbruget har i stigen-
de grad ført vold, forbrydelse,
menneskelig tragedie og ødelæg-
gelse med sig.
Værre og værre bliver det.
Hvornår mener de ansvarlige,
og hvornår mener befolkningen, at
tiden er inde til at ændre denne
tilstand og standse denne triste
udvikling?
Millioner ofres på at få øl og
spiritus til Grønland.
Millioner ofres på at udbedre
de sociale og andre skader, der
følger deraf. De menneskelige
skader og de tragiske følger kan
aldrig udbedres.
Millioner ofres på at ødelægge
mennesker og samfund.
Hvornår er tiden inde til at
standse dette vanvid?
Tænk, tal. Find dit standpunkt.
Gør noget.
Fagforeninger, kvindeforenin-
ger o. s. v. kan diskutere sagen
og gå til politikerne med samlede
resultater.
Jeg synes, at de tal, Lars Emil
Johansen fremlagde over øget
kriminalitet som følge af spiri-
tusmisbrug, giver stof til efter-
tanke. Ligeså må de tal, som vice-
landslægen oplyste om dødsfald i
forbindelse med spiritusmisbrug
gøre indtryk.
Er landsrådet overbevist om, at
det med sit „nej“ til et spiritus-
stop har handlet i overensstem-
melse med befolkningens ønske?
Måske ønsker landsrådet at ven-
te med at indføre et eventuelt
spiritusstop indtil befolkningen
HUSK!
Når det gælder
trælast og byg-
gematerialer ...
Deres leverandør ved
udskibnings-havnen:
virkelig ønsker det. Det er jo po-
litisk klogt og helt forståeligt, og
politikerne gerne vil vente med
at indføre strenge love, indtil be-
folkningen virkelig kan se, at det
er nødvendigt.
Jeg tror at tiden er inde nu.
Jeg tror at store dele af befolk-
ningen ønsker spiritusproblemet
løst.
Jeg syribs det må være en hjælp
og vejledning for landsrådet at
kende befolkningens indstilling.
Desværre afslog landsrådet at
foretage en folkeafstemning.
Jeg vil derfor foreslå, at man
(GOF?) udsender et spørgeskema,
f. eks. til alle lønudbetalingsste-
der og socialkontorer, hvor pen-
sionister, arbejdsløse og andre kan
få et skema udleveret. Skemaet
skulle gerne indeholde en del
spørgsmål, så man fik grundigt
kendskab til de forskellige be-
folkningsgruppers indstilling.
Spørgeskemaet kunne f. eks. in-
deholde følgende:
1. Ønsker du forsøgsvis spiri-
tusstop i 2-3 år
ja: nej:
2. Er du gift
ja: nej:
3. Hvor gammel er du?
4. Er du kvinde, ja: mand, ja:
5. Har du fast arbejde
ja: nej:
6. Har din ægtefælle fast ar-
bejde
ja: nej:
7. Er du medlem af en fagfor-
ening
ja: nej:
8. Er din ægtefælle medlem af
en fagforening
ja: nej:
9. Hvor mange hjemmeboende
børne har du?
10. Hvor gamle er de hjemme-
boende børn?
11. Er du medlem af en af-
holdsforening
ja: nej:
12. Er din ægtefælle medlem af
en afholdsforening
ja: nej:
13. Drikker du øl eller spiri-
tus
ja: nej:
14. Drikker din ægtefælle øl el-
ler spiritus
ja: nej:
15. Er dit forbrug af øl og spi-
ritus et problem
ja: nej:
16. Er din ægtefælles forbrug
et problem
ja: nej:
17. Hvor mange måneder om
året er du arbejdsløs?
18. Hvor mange måneder er din
ægtefælle arbejdsløs?
Ud af et sådant skema kan man
få en masse oplysninger. Man kan
se om det er enlige, ægtefæller,
unge, gamle, folk med fast ar-
bejde eller arbejdsløse, folk med
små børn eller store børn, af-
holdsfolk eller folk med spiritus-
problemer, der er for eller imod
spiritusstop. Ligeså kan man se i
hvilke grupper forbruget af øl og
spiritus er et problem.
Alle disse oplyninger kan bl. a.
danne grundlag for udarbejdelse
af den helt rigtige oplysning og
motivering beregnet netop til de
grupper, hvor behovet er størst.
Sådan et veltilrettelagt oplys-
ningsarbejde kunne foregå, mens
der var et spiritusstop på 2-3 år.
På den måde blev der både straks
og på langt sigt fornuft og me-
ning i det hele.
Jeg er tilhænger af hjemme-
styre, og jeg synes det ville være
rart, om vi allerede nu kunne
vise, at vi i hvert tilfælde er i
stand til at styre vores spiritus-
problem.
I diskussionen om spiritusstop
må man helt se bort fra de ind-
tægter, landskassen har fra spiri-
tusafgiften, selv om det er store
beløb, millionbeløb.
Ved et spiritusstop vil mange
af pengene spares, da de sociale
og andre skader, spiritussen for-
volder, falder væk, og dernæst
må den nylig indførte skat kun-
ne afhjælpe den manglende ind-
tægt.
Det er vel ikke meningen, at
samfundets økonomi skal bygge
på, at en del af dens borgere gø-
res til slaver af spiritus?
Landskassen og samfundsøko-
nomien hviler formodentlig også
på et sundere grundlag. Men det
er principielt uheldigt, at det er
samme instans (landsrådet) der
skal skaffe penge til landskassen
og træffe afgørelse om spiritus-
stop (som giver en indtægtsned-
gang på millioner). Det var må-
ske lettere for landsrådet at be-
handle spiritusproblemet helt
nøgternt og eventuelt indføre spi-
ritusstop, hvis der ikke samtidig
var denne uheldige økonomiske
side af sagen, som nogle forståe-
ligt nok måske skeler lidt til.
Jeg mener alligevel at man helt
må se bort fra den økonomiske
side. Jeg synes endda, at det er
helt forkasteligt, hvis denne ind-
tægt eller bortfald af denne ind-
tægt til landskassen skulle få no-
gen til at undlade at indføre spi-
ritusstop.
Hvorfor skal vi have et spiri-
tusstop?
Ja, udover de i mange år frem-
førte og helt klare grunde synes
jeg, at der er den helt fundamen-
tale, logiske, rent principielle be-
tragtning:
I et samfund, hvor der er så
mange uretfærdigheder, hvor for-
skelsbehandling er lovfæstet i
lønoverenskomster, hvor udvik-
lingen er gået så hurtigt at mange
føler sig rodløse, hvor nye værdi-
normer er indført og mange har
mistet selvrespekten, hvor mange
føler sig fremmedgjort i deres
eget land, i et sådant samfund
bør den fristelse til trøst, som spi-
ritus er, ikke findes.
Det samfund, der har måttet
bære så mange byrder og stadig
står overfor næsten uløselige pro-
blemer, bør ikke fristes med spi-
ritus. Som vi har set og dermed
fået bevist, vil spiritus kun skaffe
os endnu et problem, endda et
indtil nu uløseligt problem! Spiri-
tusproblemet.
Al sund fornuft siger spiritus-
stop.
Giv fornuften en chance!
Vi er tilmed rent geografisk i
den lykkelige situation at der kan
lukkes for spiritus.
Jeg ved man siger, at ved spi-
ritusstop vil immiaKbrygning m.
m. tiltage, det er nok rigtigt, men
skaderne vil aldrig blive så store
som spiritusskaderne nu.
Nogle siger „Vi må lære at leve
med spiritus". Det lyder smart
men mangler omtanke og siges
nok kun af dem, for hvem spiri-
tus ikke er noget problem. Jeg
synes det ville lyde klogere, hvis
man sagde: „Vi må lære at leve
uden spiritus!".
Måske må restaurationsdriften
indskrænkes eller omlægges, f.
eks. til mere cafeteriepræget stil.
Alt har sin pris, og selvfølgelig
medfører et spiritusstop ubehage-
ligheder for nogle. Laksestoppet
ramte jo også nogle.
Samfundet må lave love og ved-
tægter, der sigter på at skaffe de
bedst mulige forhold for flest mu-
ligt og sørge for mindst mulig
skade — derfor bør spiritusstop
indføres.
Selvfølgelig vil en streng ratio-
nering hjælpe, men den er dyr
og besværlig at administrere,
giver sortbørshandel og andet dår-
ligt. Et STOP er det eneste for-
nuftige.
Lyst øl, evt. med endnu svagere
spiritusindhold, kan bevares, og
til festlige lejligheder kan de ud-
mærkede alkoholfrie vine bruges.
Det md være muligt at leve videre
uden spiritus!
Turister må tage Grønland som
det er. Hvert land har sine love.
I nogle lande må end ikke børn
bade nøgne, voksne må ikke kysse
hinanden på gade og vej. I Grøn-
land må man ikke drikke spiritus,
og slædehunde må ikke holdes
syd for Holsteinsborg o. s. v. Så-
dan er lovene, og dem må man
rette sig efter — punktum!
Jeg ved godt at grundproble-
merne er, at der bør være arbej-
de til alle og uddannelse efter
behov. Men vi må se helt reali-
stisk på det, og arbejde til alle
samt uddannelse efter behov og
ønske kommer ikke lige med det
samme. Men vi kan sørge for at
den dag det kommer, så er det
til en befolkning der i hvert fald
ikke er blevet sløvet eller væltet
omkuld af spiritus. Derfor først
og fremmest et spiritusSTOP.
Det er Grønlands fremtid det
gælder.
Jeg er ikke afholdsmand, abso-
lut ikke, men jeg er villig til at
undvære spiritus, når den eneste
fornuftige løsning på samfundets
spiritusproblem er et generelt spi-
ritusstop. Mange vil blive nødt
til at undvære den fornøjelse,
som fornuftig spiritusforbrug kan
give, men alle må tage dette per-
sonlige afsavn. Det er en større
sag det gælder. Det gælder be-
kæmpelse af spiritusproblemet og
dets mange tragiske følger.
Glæde vil opstå i mange hjem,
hvor spiritusproblemer før satte
sine ødelæggende spor. Glæde vil
opstå på mange områder. Et nyt,
et befriet Grønlnad vil rejse sig.
Altså, gør noget ved spiritus-
problemet NU.
START med et STOP!
Venlig hilsen.
Per Moth,
tandlæge,
Julianehåb.
Annoncér
GRØN LAN DSPOSTEN
Kostskolen Sandalhuus
Drenge og piger fra ind- og udland optages.
Særlig undervisningsordning for udlandsdanske.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 7.400,—.
M A R KH O LT-OLE SÉNS REALSKOLE
J. H. JACOBSEN 7000 FREDERICIA ____ (05) 92 18 18
6