Atuagagdliutit - 11.04.1975, Blaðsíða 16

Sprogpolitikken
og avismagerne
— Vi skal have en debat om journalistikkens fremtid
i Grønland, erklærer radiofonichef Finn Lynge i den-
ne artikel
Kære AG! Hvad er jeres und-
skyldning for ikke at omlægge
sprogfordelingen i jeres avis? Er
det fordi der er nogen der fast-
holder jer på en bestemt linie? I
så fald hvem?
Såfremt der nogensinde er ble-
vet ført en diskussion om denne
sag i jeres tilsynsråd, er der gan-
ske givet mange, som vil være
interesseret i et referat af, hvad
der her blev sagt.
HVILKE PROCENTER
ER DE RETTE?
Sprogfordelingen i Grønlands
Radio har gennem årene stort set
holdt sig til forholdet 60 procent
til 40 procent, med overvægt til
det grønlandske, og på forrige
radiostyrelsesmøde fik vi udstuk-
ket et — foreløbigt uopnåeligt —
fremtidsmål med yderligere over-
vægt til den grønlandsksprogede
side, hvor forholdet tilsigtes at
blive 80 til 20.
I OmånaK er „Nasigfik", med
støtte fra GOF, blevet genopstar-
tet som et næsten 100 procent
grønlandsksproget lokalblad.
De øvrige lokalblade samt AG
kører fortsat ad det gamle spor
med 50 procent dansk og 50 pro-
cent grønlandsk.
Situationen er ganske åbenlyst
den, at der hersker forvirring
omkring spørgsmålet om den ret-
te sprogfordeling. Man kan med
god grund spørge: Hvad mener
Landsrådet om denne sag? Der
er måske også dem, der vil spør-
ge: Hvad mener Landshøvdinge-
embedet om sagen, al den stund
staten jo yder halvdelen af om-
kostningerne til f.eks. AG, der i
dette spørgsmål med rette kan
siges at burde være normgivende;
men personligt vil jeg hellere
spørge: Hvad mener GOF? Hvis
ikke bladenes fornemste opgave
er at være folkeoplysende, så ved
jeg ikke, hvad deres rolle er, og
hvis ikke GOF skal prøve at styre
forholdene omkring folkeoplys-
ningen, så ved jeg ikke, hvad den
har at lave.
VI SKAL HAVE EN SPROG-
POLITISK MÅLSÆTNING
FOR VORE JOURNALISTER
Man plejer at sige, at 15 procent
af befolkningen er dansk og 85
procent grønlandsk. Men hvor
stor en del af disse 85 procent der
er dobbeltsprogede, er der vist
ingen, der ved, ej heller om det
er rigtigt, hvad der hviskes i kro-
gene, at de fleste dobbeltsprogede
grønlændere foretrækker at læse
dansk fremfor grønlandsk. Een
ting er imidlertid sikkert: Be-
hovet for oplysning er langt, langt
større i den rent grønlandskspro-
gede del end i den dobbeltspro-
gede eller rent dansksprogede del
af befolkningen. Ej heller kan det
omtvistes, at det er en utvetydig
politisk målsætning i Landsrådet
såvel som et grundfæstet ønske
hos befolkningen, at det grøn-
landske sprog skal styrkes og ud-
vikles.
Det vi trænger til, er en klar
tilkendegivelse fra Landsrådet og
fra GOF, gående ud på at sprog-
fordelingen i såvel AG som lokal-
bladene skal lægges om med
overvægt til den grønlandske side,
i lighed med hvad der allerede er
tilfældet i radion. Indtil en sådan
tilkendegivelse foreligger, træn-
ger vi til bladredaktører, der har
det politiske mod til på eget an-
svar at bryde med vante forestil-
linger og tage det uundgåelige
kævl og ballade i stiv arm og med
godt humør.
Skolen vil i voksende grad bli-
ve grønlandsksproget, derom fo-
religger der en velkendt beslut-
ning på landsrådsplan. Hjemme-
styret vil i alle sine forgreninger
befæste og udvikle det grønland-
ske sprog, derom kan der heller
ikke være nogen tvivl. Hvad nø-
ler I så efter, avisredaktører?
Det er blade og aviser, der gør
et folk til et læsende folk, d.v.s.
et folk med en fremtid. Den op-
gave kan bogforlag ikke klare.
Bogforlagene høster frugten af
den læselyst, der sås af bladene.
At ville fremme folks læselyst og
hæve deres læsevaner, d.v.s. deres
kulturelle niveau, ved at give dem
bøger uden at give dem blade,
som de fornemmer helt som deres
egne, det er at ville bygge huset
fra taget og nedefter.
SPROGMINORITETENS
RETTIGHEDER
Om det er en god idé at gøre, som
de har gjort i OmånaK, ved jeg
ikke. Personligt tror jeg det ikke.
Har ikke enhver minoritet en ret
til sin del af kagen? Principielt
må det dog siges at indebære
sine faremomenter helt at tilside-
sætte interesser, som ytres af en
talmæssigt lille del af befolknin-
gen, blot fordi den er talmæssigt
lille. Ingen kan være interesseret
i, at det er ensrettende eller un-
dertrykkende tendenser, der skal
præge den fremvoksende grøn-
landske selvbevidsthed. Og spe-
cielt kan der i denne sammen-
hæng være grund til at frem-
hæve, at det mindretal af lokal-
bladslæsere, der her er tale om,
ganske konkret står i blandt os
som eksponent for den vilje til
forståelse og samarbejde fra Dan-
marks side, som et kommende
hjemmestyre må bygge på i al
overskuelig fremtid. Og skal vi
endelig snakke hjemmestyre, er
det dog også værd at bemærke,
at heller ikke færingerne i deres
thorshavnske blade helt har klemt
det danske sprog ud af avisspal-
terne. De dansksprogede har også
krav på at følge lidt med i, hvad
der sker i det lille samfund. Men
man kunne jo f.eks. — for nu at
komme med et lidt primitivt for-
slag — tildele det danske sprog
en plads i bladet der svarer til
den procentdel af befolkningen,
som de dansksprogede udgør. På
denne beskedne plads kunne man
så på dansk give et resume af de
vigtigste grønlandsksprogede ind-
læg.
ATUAGAGDLIUTIT
OG GRØNLANDSPOSTEN
Hermed nu et konkret forslag til
fremtidens bladvirksomhed i
Grønland: Lad os vende tilbage til
de gode gamle dage og få AG delt
op i to aviser: En rent grøn-
landsksproget ved navn Atuagag-
dliutit og en rent dansksproget
ved navn Grønlandsposten.
Kæmpelokalbladet AG, vores
alle sammens stedbarn, bliver jo
redigeret efter principper, der
gør det komplet umuligt for selv
en nok så dygtig journalist at
lave en god avis. Alt skal i een
enkelt avis bringes på begge
sprog. Det turde dog være ind-
lysende for enhver, at et lands-
dækkende tosproget blad her i
Grønland henvender sig til to for-
skellige læserkredse med en him-
melvid forskel i baggrund og
almen menneskelig horisont.
Hvis Grønland sigter mod en-
gang ud i fremtiden at blive en
såvidt muligt selvstændigt fun-
gerende nation, må grønlænderne
dog have en ganske almindelig
avis, der som alle andre aviser
verden rundt på bred journalis-
tisk baggrund og ud fra de grøn-
landske læseres særlige forudsæt-
ninger orienterer sine læsere om
begivenheder og rørelser ude om-
kring i verden foruden at tage
grønlandske anliggender af almen
interesse op til behandling. Lav
dog en sådan landsdækkende avis
og kald den Atuagagdliutit! Mangt
og meget i sådant et blad vil det
være det rene spild af papir og
tryksværte også at bringe på
dansk. Dansksprogede læsere ori-
enterer sig jo alligevel ikke i
Grønlandsposten om begiven-
hederne ude omkring i verden;
til det formål har de jo deres
avisabonnementer fra Danmark.
Desuden må orienterende og især
kommenterende udenlandsstof,
som er skåret til over en læst der
passer til forståelsesbaggrunden
hos den gennemsnitlige rent grøn-
landsksprogede læser nødvendig-
vis være af en karakter som ram-
mer ved siden af, hvis det brin-
ges i ordret oversættelse til bene-
fice for den gennemsnitlige ud-
sendte dansker. Det er jo i virke-
ligheden så ganske ligetil: De to
folk, grønlændere og danskere,
er simpelthen for forskellige!
Den dansksprogede del af be-
folkningen her i Grønland har
også brug for et blad. Lad dem
få en avis ved navn Grønlands-
posten. Lad så denne avis, i mod-
sætning til Atuagagdliutit, be-
grænse sig til at bringe stof om
Grønland, og lad den blive til-
svarende mindre omfangsrig. Ori-
entering om forholdene i Dan-
mark og i udlandet indhenter
dansksprogede jo alligevel andet-
steds.
Kære AG’s tilsynsråd: Lad os
få een landsdækkende ugeavis på
20 sider, der på forsiden bærer
titlen Atuagagdliutit/Grønlands-
posten. Lad den indeholde Atua-
gagdliutit fra side 2 til side 15, og
Grønlandsposten fra side 16 til
side 19. Så kan man jo blande
sprogene på forsiden og på bag-
siden. Skab dog en journalistisk
udfordring! Så kunne det jo være
Afdelingsleder og første-
assistent søges
Til observationsbørnehjemmet „Meeqqat Illuat" beliggende i
Godthåb søges 1. maj eller snarest herefter en dygtig afde-
lingsleder og en førsteassistent, idet vor nuværende afdelings-
leder og hans kone forlader os med udgangen af april for
at overtage lederstilling i anden by.
Observationsbørnehjemmet er normeret til 18 børn, for-
trinsvis i den skolesøgende alder.
Hjemmets formål er at observere børn med tilpasnings-
vanskeligheder af en sådan karakter, at almindelige foran-
staltninger af social og pædagogisk art på hjemstedet ikke
slår til.
Der ydes psykologisk og psykiatrisk konsulentbistand til
hjemmet, ligesom skolevæsenet vil forestå den nødvendige
undervisning.
Gennem observation søger man at finde frem til de for-
anstaltninger, der skønnes mest velegnede til at afhjælpe
barnets vanskeligheder.
Stillingerne søges fortrinsvis besat med fritidspædagog,
børnehavelærer, børneforsorgspædagog eller tilsvarende ud-
dannelse. Ved stillingernes besættelse vil grønlandsksprogede
ansøgere blive foretrukne.
Begyndelsesløn i henhold til gældende overenskomst ud-
gør pr. 1/4-75:
For afdelingsleder: Lønramme 14: kr. 4.144,56 månedlig.
For 1. assistent: Lønramme 11: kr. 3.820,49 månedlig.
Hertil kommer for begge stillinger ulempetillæg samt til-
læg for særlige ydelser.
Såfremt der i personalegruppen skulle være ønske herom,
vil det ved ansættelse af speciel nattevagt blive forsøgt at
reducere nattevagter for pædagogisk personale mest muligt.
Grundet barselsorlov og ferier vil yderligere en assistent-
stilling blive vakant med henblik på senere fastansættelse.
Ansøgning bilagt kopi af uddannelsespapirer og anbefalin-
ger stiles til tilsynsrådet og sendes inden 1/5-75 til
Forstander Th. Tønning-Holm
Observationsbørnehjemmet
„MEEQQAT ILLUAT"
Postboks 334 . 3900 Godthåb.
Kvalitetsudvalg i bedre frimærker
med skandinaviske, vest- og østeuropæiske mærker, udstyk-
ket fra store, delvis komplette samlinger, tilsendes købe-
dygtige samlere. Stor rabat samt rentefri kreditordning ved
større køb. B. Groth, 7130 Juelsminde.
Finn Lynge.
at de friske unge vordende grøn-
landske avisskribenter, der nu
går i realskolerne langs kysten,
fik blod på tanden. Som det er
nu, gør de i alt fald ikke.
KUJATÅMIO, SERMITSIAK’,
AVANGNÅMIOK'
Det var det landsdækkende blad.
Men der er jo også andre. Var
det ikke en idé, blandt disse an-
dre, ganske målbevidst at sigte
mod et par landsdelsblade? Lad
os foruden den obligate række af
lokalblade for de forskellige byer
og større udsteder kysten langs
sige ja tak til et tosproget lands-
delsblad for Sydgrønland: Kuja-
tåmio, et for Midtgrønland: Ser-
mitsiaK, og et for Nordgrønland:
AvangnåmioK. Der er jo i virke-
ligheden nok så stor forskel på
befolkningerne i syddistriktet, i
åbenvandsbyerne og i Nordgrøn-
land. De har hver deres erhvervs-
mæssige baggrund og hver deres
interessekredse. Her ligger — som
SermitsiaK allerede for længst
har bevist det — en oplagt op-
gave; og i Nordgrønland er der
endda, som alle dette blads læ-
sere ved, en ærværdig traditions-
mæssig baggrund for et sådant
landsdelsblad. Det vil ikke skade
journalistikken i Grønland det
ringeste om Atuagagdliutit og
Grønlandsposten bliver påført no-
get professionel konkurrence ude
i krogene, og ingen ægte, folke-
nær oplysning og animering kan
finde sted uden at folkeoplyserne
decentraliserer sig og drager lo-
kale kræfter og interesser med
ind i arbejdet.
LAD OS GØRE NOGET VED
SPØRGSMÅLET
OM SPROGFORDELINGEN!
GOF må ud af starthullerne. Op-
lysningskonsulenterne må gå i
tænkeboksen sammen med avis-
redaktionerne kysten langs og fin-
de ud af den sprogfordeling, som
de måtte skønne er den rimelig-
ste. Og kan de ikke blive enige,
ender det hele i den vilde forvir-
ring, så må vi have en landsråds-
debat — intet mindre end en
kulturpolitisk målsætningsdebat
— og så vil vi forlange et klart
og velbegrundet direktiv, så vi
alle ved, hvad vi har at holde
os til.
Er der nogen som er uenige?
Er der nogen som mener at det
er helt i orden at det danske sprog
sætter sig på halvdelen af avis-
kapaciteten her til lands? Stor-
artet! Så lad os få en debat om
journalistikkens vilkår og frem-
tid i Grønland.
Finn Lynge
16