Atuagagdliutit - 11.04.1975, Blaðsíða 8

Kalåtdlit-nunåta sujunigsså — Kalåtdlit-nunåta sujunigsså — Kalåtdlit-nunåta sujunigsså—Kalåtdlit-nunåta sujunigsså—Kalåtdlit
oKautsit kulturikut
politikimut nutåmut
tungaviussugssåuput
agdlauserissame uvane Axigssiax Møller kulturikut
kalåtdlit periarfigisinaussåinik oxausertalersuiniar-
dlune misiltvox — ilåtigut sujunersutigå kulturip tu-
ngåtigut påsissutigssanigdlo angatdlatitigut sineri-
ssame angalassoxalisassox!
— Kalåtdlit-nunåne kulturikut
politike ingerdlasimavarput tu-
ngaveKartitaussoK isumanik Eu-
ropap kitåne sujuariartorsima-
nermik nalilersueriartarneranig-
dlo suna inunerme angussagssat
pitsaunerssarineråt. tamåna nå-
magsineKarsinauvoK kulturikut
politike inussutigssarsiutitdlo pi-
årnerpåmik europamiungorsagau-
nerisigut. tamåna kingunexarsi-
mavoK inoKatigit avdlångorujug-
ssuarnerånik, taima agdlagpoK
AKigssiaK Møller Kalåtdlit PeKa-
tigit atuagagssiåsigut, AG-vdlo i-
långusinaunera akuerineitartisi-
mavå.
AicigssiaK Møller autdlarxausi-
utimine aulajangiussivoK, Kalåt-
dlit-nunåne kulturikut politik i-
ngerdlånex arsimassox, europap
kitåmiuisa anguniagkamikut tu-
ngavé tungavigalugit, ersserKing-
nerussumik oKautigalugo imåisi-
mavdlune „danskingorsaineKarsi-
mavdlune" Kalåtdlit-nunåne.
tamatuma kingornagut AKig-
ssiaK Møller-ip navsuialerpå „ka-
låtdlit periarfigisinaussait" kultu-
rip tungåtigut:
kalåtdlit avdlatdlume soKutigi-
ssaKartut uvdlumikut OKafdlitar-
nerisigut påsinarsiartuinarpoK
kulturikut ingerdlatsineK kalåliu-
ssuseK nunavdlo tuniusinaussai
najorKutaialugit timitalerniarta-
rianartoK
tamatumane tunuleKutarineKar-
sinaussut pingasuvingordlugit
ingmikortineKarsinåuput:
1. OKautsivut,
2. nunavta nunatå, imartå kisalo
imap riarKa (nunavta tuniusi-
naussai),
3. siuaissat kulturiat uvdlumikut-
dlo kulture.
OKautsivut
kulturpolltike kalåtdlit tunuleKU-
tait nunavdlo tuniusinaussai na-
jorKutaralugit ingerdlåneKåsagpat
OKautsit saniorKutåginarneKarsi-
nåungitdlat tungavigissariaKar-
dlutigdle. inuit nunavtine najuga-
Kartut ersserKigsumik isumaling-
migdlo atåssuteKaKatiglsagpata o-
Kautsivut tungavigisavdlugit na-
lerKunerpåuput, tamatumanilo å-
ma tusagagssiat Kåumarsautaussut
angnertunerulersiniaråine OKaut-
sivutaoK autdlåvigissariaKarput.
KåumarsaKatigingnivtigume inui-
agtut inugtutdlo tatiginerput pi-
giliutdluarsinaunerusagavtigo ta-
månalo inuiaKatigigtut iluaKuti-
galugo.
erKarsautit tåuko isumaKatigi-
guvtigit åmåtaoK isumaKatigisa-
varput kalåleK ingminut tatigi-
ssok patajaitsordlo nunamilo tu-
niusimassai tunårtaralugit inuni-
artoK kalåtdlimit Kavdlunåtut pi-
korigkaluardlune ingminut tatigi-
ngitsumit nunavtine inusavdlune
nalerKunerussoK.
tamatumane påsivdluartaria-
Karparput OKautsit nakussagsar-
neKartarmata ineriartortineKar-
tardlutigdlo inuiaKatigit iluåne.
tåssa angerdlarsimavfingne, mér-
Kanut påiKingnigtarfingne, atuar-
fingne, iliniarfingne (uvane semi-
naria mérKanigdlo paorKingnig-
tarfingnut iliniarfik pingårute-
Kardluinarput), peKatigigfingne,
sungivfik erKarsautigalugo inatsi-
siliane, tusagagssivfingne åssigl-
ngitsune, ugsagsårutine, il. il. .
nunavta tuniusinaussai
avatånit inangerneKariartuinar-
nerput unigtikuminaitsoK anigor-
niåsaguvtigo umassut inuniutit
nungusapilungneKånginigssait ki-
salo pingortitap mianerssuaitdli-
ornikut mingugtipilungneKångi-
nigsså sianigivdluinartariaKar-
pavut. tamatumunga kulturpoli-
t.ike — eKérsimårtoK pajaitsor-
dlo — avåmut igdlersutausinau-
ssut pingårnerit ilagisavåt. politi-
ke taimåitoK nuna tamåkerdlugo
(nunap iluane avamutdlo pissut-
sit erKarsautigglugit) åmalo igdlo-
Karfikutårtumik ingerdlånexarta-
riaKarpoK. kingugdlerme kommu-
nit suniuteKarnigssamingnut pe-
riartigssaKardluåsåput.
kulture
kalåtdlit kultureKartuarsimavu-
gut. tamåna piviussungorsimavoK
kalåtdlit pingortitarssuarme ar-
tornartorsiornartartume inunera-
tigut nersornartukut. tamånalume
europamiut inunerånit avdlaune-
roKaoK, tåssame issigtup kultu-
rianit autdlaiveKarame. tamåna
takuneKarsinauvoK inuiaKatigit i-
ngerdlausiatigut OKautsitigut ava-
tangissitdlo inuniarnermut tungå-
ssuteKartut åtaviginiarnerisigut.
tåukupume ataKatigigdluinartut
inuiaKatigigtutdlo ingerdlaniar-
nerme avigsårtineKarsinåungitsut.
taimatut erKarsariarneK tunår-
tarigåine piumassarissailo akuer-
ssårdlugit OKautsit — kalåtdlit o-
Kausisa — ineriartortineKartuar-
nigssait eriagivdluinarnigssaitdlo
aningaussarsiornikut sujumuka-
riartornigssatutdle pingårti taria-
Karput. taimaitumik kulturpoliti-
ke ersserKarigsoK nutåK måna pi-
ssariaKalerpoK. politike ersserKa-
rigsumik avdlångortariaKalerpoK.
tamåna inuit, nalivta, avatangissit
avatånitdlo naKisimaneKarnerup
pissariaicardluinalersipå. paitsor-
neKarsinåungitsumitaoK påsissa-
riaKarparput kalåtdlit kulturiat
tåssåungingmat sulivfigssuarne
suliareriardlugo tuniniarneKarsi-
naussoK imalunit erKumitsuliau-
ssok tåmajuitsugssatut pisiarine-
KarsinaussoK kisiånile tåssauv-
dlune inunivik nunagissamut na-
lerKutoK.
erKumitsuliorneK kulturilo
uvdluvtine isumiutaussartune er-
KumitsuliorneK kulturilo åssigig-
dluinartutut sarKumiuneKartar-
put. tamåna pivdlugo sarKumiu-
kusugpara erKumitsuliorneK kul-
turip ilåinåtut, sorngunalume pi-
ngårtutut, issigigiga. kulturpoliti-
ke oKatdlisigisagåine erKumitsu-
liornerinavigtut isumaKarfigalugo
isumaliorpunga kukulugtorneru-
ssok. erKumitsuliornerup oKatdli-
sigineKarnigså kigsautiginarpoK
pissariaKardlunilume, kulturpoli-
tikimigdle pilerssårusiorneK pivi-
ussungortitsiniarnerdlo avdlau-
ssumik sukuminerussumigdlo er-
KarsariarfigissariaKarsorivåka.
kulturpolitikikut sujunerfigssaK
kulturpolitikikut anguniagagssap
tamanut naleritutoK timitalerniå-
sagåine taerigkåka uko pingasut
ilångutariaKarput: OKautsit, inu-
niutit nunap tuniusinaussai kisalo
kulture, sordlule åma agdlarérsu-
nga tamatumane OKautsivut tor-
KåmaviginiartariaKarpavut. tåssa-
me isumaKarnartarmat kulture a-
vatånérsoK nunavtinut kalåtdli-
nutdlo nalerKutingivigsoK erKiini-
åsagaluaruvtigo oKautsivtinut tai-
malo kalåtdlinut nukigdlårutau-
lerumårtoK. kulturpolitikime nu-
tårne anguniagagssatut taineKar-
tut akueriguvtigil taimalo åma
taineKarérsutut OKardluta: kul-
turpolitike aningaussarsiornikut
politikitut pingårtigaoK, tauva i-
matut OKariarneK ajornakusorsi-
saoK: „aningaussat kulturimut a-
tugagssiaralugit pilerssårusiat i-
ma imatutdlo amerdlatigitineKar-
niarpata, tauva aningaussartag-
ssaisa ilait nåparsimaveKarfing-
mit imalunit inungnit ikiorsissar-
fingmit tigussariaKåsavavut. isu-
maKarpise tamåna erKortuliornc-
russoK igdlersorneKarsinaussoK? “
taimatut ernarsariartautsit si-
låinarmit nigårtuinardlune inger-
dlåneKarsinåungitdlat inuiaKatigit
anguniagåt tamanit pingårner-
pautitagssaK maligta rissari aKar-
poK saniorKutårnavérsårdlugo.
sunamiuna uvagut kalåtdlit inui-
aKatigit akornavtine tamanit pi-
ngårnerpautildlugo anguniagari-
gigput, suna su.iunertarårput?
anguniagkat imalunit sujunertat
atausiåkåt
anguniagkat atausiåkåt iluarinau-
teKartut sarKumertalerput. åsser-
sutigalugo taineKarsinauvoK mér-
Kat atuarfiåne ingerdlauseriniar-
neKartutut landsrådime akueri-
ssausimassoK. kulturpolitikime er-
Karsautigalugo KanoK iliusaugut
KanoK sujunertalisavarput? tai-
matut aperineK imaKa aperiniu-
tåinauv'OK. kiånguvdlunime kul-
turpolitikikut anguniagagssaK ta-
manit akuerssårneKarsinaussoK o-
Kausertaliorsinauvå. imatume o-
KartoKarsinaugame: kulturpoliti-
kikut anguniagagssaK tåssauvoK
inuit ineriartornigssamingnut i-
nuiaKatigigtut inugtutdlo atausiå-
kåtut periarfigssineKarnigssåt pit-
saussumik. tamatumunåkume iki-
OKatigigdlune inuiaKatigit suju-
mukartineKarsinaungmata kalåt-
dlit piumassarissait tunuleKutara-
lugit. aperKutivdle tugdlia uvang-
nut ajornakusorneruvoK: KanoK
månangåK tangeKartumik iliuse-
Kåsaugut?
ilitsorilerneK
uvdlumikut timitaliniåsagåine
torKåmavigineKarsinaussut ilaler-
narnerssåt OKautsime ilitsoriler-
sitsinermlpoK.
Kanoic iliordluta kalåtdlit kul-
turiåta eriagissagssartai tamanut
påsitiniåsavagut? tåssa KanoK i-
liuseKarnivtigut OKautsivut, imar-
put, nunarput kulturerputdlo tu-
nuleKutaralugit.
KanoK iliuseKarsinaunermut a-
tatitdlugo atago sujunersutigeri-
ardlara angatdlatit tusagagssissu-
tinik tamalånik pilersuissut sine-
riangme angalaortuartugssat pi-
lersineKarnigssait. atuagkat ator-
neKarsinaussut, nalunaerutit Kåu-
marsainermut tungåssuteKartut
OKatdlisigineKarsinaussut, filmit
åssigissaitdlo takutineKarsinau-
ssut angalaoruneKartåsagaluarput
sujunertalingmik. sordlume nior-
Kutigssanik pajugtuissarneK pissa-
riaKartineKarmat ukiorpagssuarne
ingerdlåneKarsimassoK.
taimatut kommunit avKutigalu-
git kommunitdlo akissugssauvfiå-
nik angatdlatinik pilersitsinerup
kingunerisinauvå inuit kinåussut-
simingnik inunermigdlo pisussu-
teKarnerånik ilitsorKussilernerat.
periarnerup inuit sineriagssuarme
anersåkut timikutdlo pistingorti-
savai ingmingnutdlo tatigineru-
lersitdlugit. kalåliussusermigdlo
Kagdlinarsiungitsumik nuåna-
ringnilersitdlugit kisalo ugpering-
nilersitdlugit. taimatut angussa-
KartoKarsinaugpat tauva åma
Karmarssuit avatåine patajaitdlu-
ta avdlanut nagdlersusinåunguli-
saugut.
Uddannelse som
sundhedsmedhjælper
Unge kvinder og mænd kan den 1. august 1975 påbegynde
den 3-årige uddannelse til sundhedsmedhjælper.
Ansøgere må være fyldt 18 år og have mindst 9 års skole-
gang afsluttet med statskontrolleret prøve i dansk og reg-
ning.
Endvidere kræves 1 år i huset eller andet praktisk arbejde.
Ansøgere må have et godt helbred såvel psykisk som
fysisk.
Uddannelsen giver ansættelsesmuligheder ved plejen af
patienter på sygehusene, som hjælpere ved sundhedsplejer-
skearbejdet, i mere selvstændige stillinger på udstederne og
andet arbejde inden for det grønlandske sundhedsvæsen.
Uddannelsen giver ret til arbejde som sygehjælper i Dan-
mark.
Ansøgningsskemaer og nærmere oplysninger om uddan-
nelse, løn- og boligforhold m. v. fås ved henvendelse til di-
striktslægerne og ledende sygeplejerske på kysten, arbejds-
markedskontorerne, Sundhedsmedhjælperskolen og lands-
lægeembedet.
Ansøgningsskema, vedlagt udtalelse fra skolen og tidligere
arbejdsgiver, indsendes inden den 1. maj 1975 til Sundheds-
medhjælperskolen, Box 601, 3900 Godthåb.
sundhedsmedhjælpermgor-
niardlutik iliniartugssat
arnat angutitdlo inusugtut 1. august 1975-imit ukiune pinga-
sune sundhedsmedhjælperingorniardlutik ilinialersinåuput.
KinuteKartut 18-inik ukioKalersimåsåput sivikinerpåmigdlo
ukiut 9 atuarsimåsavdlutik danskime regningimilo nålagauv-
fingmit nåkutigineKartumik misiligtinermik naggasernexar-
simassumik.
Kinutexartut perKigsusåput tarnimikut timimikutdlo.
iliniarérnerme atorfinigtoKarsinauvoK nåparsimavingne nå-
parsimassunik paorxingnigtutut, sundhedsplejerskip suline-
rane ikiortitut, nunaxarfingne nangminerssorneruvdlune su-
liamik suliaKartutut åmalo Kalåtdlit-nunåne perxingnigssa-
mik isumagingningnerup iluane suliamik avdlamik suliaKar-
tutut, iliniarneK atorneKarsinauvoK Danmarkime sygehjæl-
peritut (nåparsimassunut ikiortitut) sulinigssamut.
skemat KinuteKarfigssat åmalo iliniarneK, akigssarsiat inig-
ssaKarnermutdlo il. il. tungassut pivdlugit påsissutigssat er-
sserKingnerussut pineKarsinåuput distriktslæginut, sinerissa-
me sygeplejerskinut pissortaussunut, agdlagfingnut sulivfig-
ssarsiortarfingnut, Sundhedsmedhjælperskolimut landslæge-
Karfingmutdlo sågfigingningnikut.
skema KinuteKarfik, atuarfiup sulisitsissorisimassavdlo o-
xauseKautåinik ilalerdlugo nagsiuneKåsaoK 1. maj tikitinago
unga: Sundhedsmedhjælperskolen, Box 601, 3900 Godthåb.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND.
30 fods kutter til salg
GR 14-53 „ElinguaK", der henligger på Bådbyggeriet i Egedes-
minde, og som ejes af Erhvervsstøtteudvalget, udbydes her-
ved til salg for højeste kontante bud, der kan accepteres af
Erhvervsstøtteudvalget.
FARTØJETS DATA:
Bygget 1965 i Køge. BRT: 8,23 — NRT: 2,41.
Motor: 39 HK Hundested, årgang 1965.
Skrog: Hovedmateriale eg.
Fartøjet sælges som det forefindes og som beset. — Tilbud
kan inden den 1. maj 1975 indgives til kæmneren i Godhavn.
Erhvervsstøtteudvalget.
8