Atuagagdliutit - 11.04.1975, Blaðsíða 9

Kalåtdlit-nunåta sujunigsså — Kalåtdlit-nunåta sujunigsså — Kalåtdlit-nunåta sujunigsså— Kalåtdlit-nunåta sujunigsså — Kalåtdlit
Sproget er fundamentet
for en ny kulturpolitik
I denne artikel søger Axigssia« Møller at definere de
kulturelle forudsætninger i Grønland — og foreslår
bl.a. forsyningsbåde til formidling af kultur og infor-
mation langs kysten!
~~ Vi har i Grønland ført en
kulturpolitik, der bygger på den
gængse opfattelse, at den vest-
europæiske civilisation og værdi-
°Pfattelse er den bedst opnåelige
ker i tilværelsen. Den kan reali-
seres ved hurtigst muligt at euro-
pæisere såvel kulturpolitikken
som erhvervslivet. Dette har re-
sulteret i en gennemgribende
®ndring af samfundet, skriver
AxigssiaK Møller i en artikel i
Hrønlænderforeningens blad, som
AG har faet tilladelse til at brin-
ge.
Aidgssiax Møller fastslår i ind-
ledningen, at der er ført kultur-
politik i Grønland, at den har
haft den vesteuropæiske ideologi
som grundlag, og at den mere
Præcist har bestået i en „dani-
fisering" af Grønland.
Herefter går Afdgssiax Møller
°ver til at definere „grønlandske
forudsætninger" på det kulturelle
optråde:
Samtaler grønlændere imellem
sornt samtaler med andre lige-
S'ndede peger henimod, at den
kulturelle identitet først og frem-
mest bør og skal baseres på den
etniske identitet — med andre
°rd på grønlandske betingelser,
Pa grønlandske forudsætninger.
Hisse ovennævnte betingelser
kan deles i tre kategorier:
h det grønlandske sprog,
“h livsbetingelserne, d.v.s. land-
jorden (også undergrunden) og
havet (også bunden),
3- den gamle og den nye kultur
i Grønland.
SPROGET
^ed hensyn til det grønlandske
sprog er der ingen tvivl om, at
* hyis man vil føre en kulturpolitik
Pa grønlandske betingelser, er det
Sfønlandske sprog fundamentet.
Hvis man i Grønland skal kun-
ne kommunikere meningsfyldt og
®atnfundsrelevant er det grøn-
ar>dske sprog det allerbedste
•foftimunikationsmiddel, også når
e*- gælder den del af informa-
tionsmængden. der fører til be-
vidstgørelse af ens eget værd som
samfundsborger.
Hvis man på tankeplanet ac-
cepterer, at det grønlandske sprog
er det primære, så går man også
ind for den tankegang, at en be-
vidst grønlænder på grønlandske
betingelser er mere levedygtig
end „en bevidstløs" godt dansk-
sproget grønlænder.
Her er det vigtigt, at vi gør os
det klart, at sproget styrkes og
udvikles i hjemmene og også må
styrkes og udvikles på forskellige
institutioner og uddannelsesste-
der (her har seminariet og de so-
ciale uddannelsessteder en cen-
tral placering), foreningslivet, fri-
tidslovgivningen, massemedierne,
reklameh m.m.
LIVSBETINGELSERNE
Hvis den grønlandske befolkning
skal overleve trykket udefra, er
det helt nødvendigt at værne og
beskytte naturen for overgreb og
„primitiv og grådig" udnyttelse af
ressourcerne for egen vindings
skyld. Kulturpolitikken kan her
— gennem bevidst politisk vågen
og smidig handling — være en af
de vigtigste forsvarsmidler. Den-
ne politik bor gennemføres såvel
på landsplan (indadtil og udadtil)
som på lokalplan. Her har kom-
munerne en vigtig rolle.
KULTUREN
En grønlandsk kultur har altid
eksisteret. Den viser sig gennem
den livskvalitet, grønlænderne vi-
ser og har haft gennem de skif-
tende tider og gennem den natur
og de livsbetingelser, som er så
forskellige fra de europæiske,
landet byder på. Kulturen er
sammensat af sproget, vanerne
og livsbetingelserne. Sproget og
livsbetingelserne er umistelige og
udelelige faktorer, der gennem-
syrer alle aspekter af livet i Grøn-
land.
Hvis man går ind for denne
tankegang og accepterer betin-
Harpunkanon - brugt - købes kontant!
pris og oplysning om kanonens stand og evt. harpunantal bedes
sendt til K. V. Kirk, P. Brobergsvej 425, 3953 Godhavn.
TukaK igeriutagaK - atornikoK
erninaK akilerdlugo!
akia tukardlo Kanos inersoK avdlatdlo tukat amerdlåssusé
Påsiumagåine sågfigineKåsaoK K. V. Kirk, P. Brobergsvej 424,
3953 K’eKertarssuaK.
Sommerhus udlejes
Stort velindrettet, el-opvarmet, 4 værelser, 2 sovepladser i
hvert. Pejs i stue, el-ovn, varmt og koldt vand, brusebad.
Huggende Nord Salling, til vandet, på hjørnet af Limfjorden
°g Skive Fjord. Badevand godkendt. Yderligere oplysninger
fås hos nedenstående.
MALERMESTER FR. RASMUSSEN
Blok F nr. 21 . 3921 NarssaK . Tlj. 3 10 63
gelserne, er det indlysende, at
videreudvikling af sproget — det
grønlandske sprog — er lige så
vigtig som økonomisk udvikling.
Dette kræver en ny kulturpolitik,
en ny politik. Politikken må for-
andre sig. Det kræver menneske-
ne, det kræver tiden, det kræver
omgivelserne, det kræver trykket
udefra. Vi må få øjnene op for,
at grønlandsk kultur ikke er en
vare, som enhver interesseret kan
sælge, der kan handles med —
ikke er kunstgenstande, som en
souvenirs — men er en livsform.
KUNST OG KULTUR
I dagens diskussioner og manife-
stationer er man tilbøjelig til at
sætte lighedstegn mellem kunst
og kultur, hverken mere eller
mindre. Dertil kan jeg blot sige,
at jeg anser kunst som værende
en del af kulturen — nok en væ-
sentlig del, men langtfra dæk-
kende. I en kulturpolitisk diskus-
sion bør man anstændigvis vare
sig for en snæver og vildledende
kredsen om kunstudøvelse alene.
Det er ønskeligt og nødvendigt at
tale om kunst, men en bred kul-
turpolitisk planlægning og virke-
liggørelsen heraf kræver en hel
anden form for tænkning og ind-
sats — for ikke at sige forståelse
og indlevelse.
DET KULTURPOLITISKE SIGTE
En bred kulturpolitisk målsæt-
ning kræver, at man tager hen-
syn til de tre faktorer, jeg har
nævnt: sproget, livsbetingelserne
og kulturen. Som jeg har antydet
andetsteds er sproget grundfun-
damentet. Hermed mener jeg, at
vi ikke kan bevare det grønland-
ske sprog uden at opbygge sam-
fundet ud fra de grønlandske be-
tingelser. Man må gøre sig klart,
at sproget og livsbetingelserne
mødes i den grønlandske kultur,
og at kulturerne er en lige så
vigtig faktor som økonomien for
at kunne overleve. Hvis man ac-
cepterer denne argumentation, får
man senere svært ved at frem-
komme med påstande som „hvis
vi skulle budgettere med beløb,
så og så store, til kulturelle for-
mål, så måtte vi tage beløbene
fra sygehussektoren eller fra den
sociale konto. Synes man, det er
forsvarligt?" De to eksempler for-
tæller os, at kulturpolitik er lige
så nødvendig som økonomisk po-
litik. Her kan man ikke gå uden
om at støtte sig til samfundets
overordnede målsætning. Har vi
i Grønland og hvad gar den ud
på?
DELMÅL
Flere positive delmal er efter-
hånden dukket op. Her tænker
jeg specielt på, hvordan uddan-
nelsespolitiske bestræbelser har-
monerer med kulturpolitikken.
Man kan jo udforme en bred kul-
turpolitisk målsætning, der har
den hensigt at /fremme menneske-
lig udvikling, de enkelte menne-
maskinarbejderinik
piumavugut
ARC'TIC DIKSEL SERVICE, Jakobshavn.
Ilulissane motorinut avdlanutdlo sutdlivik såkugigsårdlui-
nartoK nutåw pilersineKarpox aulisartut sutdlineKarnigssait
pingårlitdlugo.
maskinarbejderisut iliniarsimassatit atordluarusugkugkit
sågfigitigut. xanoK piumassaitarnivtinik nalunaerfigisavavti-
git.
sågfigssax: Ing. Peter Ro-iino, box 15, 3950 Jakobshavn.
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er
Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssåuputToms Guld Karameller
Tam?
skers udviklingsmuligheder, såle-
des at man i fællesskab kan op-
bygge et samfund ud fra grøn-
landske forudsætninger. Men
hvordan kan vi i første omgang
handle? Dette spørgsmål er — for
mig at se — langt vanskeligere
at besvare.
BEVIDSTGØRELSE
Det mest umiddelbare og tiltalen-
de begreb pa handlingsplanet er
indeholdt i ordet bevidstgørelse.
Hvordan kan vi bevidstgøre
det grønlandske menneske om
værdierne i den grønlandske kul-
tur? Det kan vi ved at handle
under hensyntagen til sproget,
livsbetingelserne og vore kultu-
relle forudsætninger.
Lad mig som eksempel pa
handlingsplanet foreslå forsy-
ningsbade til formidling af in-
formationer. Kommunerne kunne
f.eks. have bade. der besejler ky-
sten med bøger, der kan lånes,
oplysninger, der kan serveres og
diskuteres på stedet; film. der
kan fremvises; nyheder fra andre
steder, der kan drøftes, o.s.v. o.s.v.
Det er den samme fremgangs-
måde, vareforsyningstjenesten har
praktiseret i generationer, fordi
man har fundet det livsnødven-
dig.
Disse både skal sejle rundt og
formidle informationer, der for
fastboende beboere kan være
medvirkende til bevidstgørelsen
og erkendelsen af egne livskvali-
teter. Det er en aktionsform, der
kan være medvirkende til. at folk
langs kysten — også i bygderne
— kan blive sig deres værd som
mennesker bevidst og med glæde
erkende deres identitet som grøn-
lændere i Grønland. Når dette er
nået, kan vi muligvis også klare
os „uden for murene".
nr. 69
En gros for Grønland:
GREENLAND IMPORT
COMPAGNY
Boks 89 . 3900 Godthåb
9