Atuagagdliutit - 11.04.1975, Blaðsíða 5

Baggrunden for
en samfunds-
undersøgelse
AG’s brevkasse har modtaget
en række spørgsmål fra en
læser i Godthåb, der ønsker
at være anonym. Departe-
mentchef Erik Hesselbferg,
Ministeriet for Grønland, har
været behjælpelig med be-
svarelsen.
Læserbrevets ordlyd:
Mandag den 10. marts hørte jeg
en udsendelse om samfundsforsk-
ning i Grønland. Det var en dis-
kussion mellem bl.a. Mads Lide-
Sård, en samfundsforsker, en re-
præsentant fra Ministeriet for
Grønland om nytten eller unyt-
ten af samfundsforskning. Der
blev nævnt flere undersøgelser,
‘Pen jeg lagde kun mærke til
undersøgelsen „Grønlændere i
Danmark 1971—1972“ af Pie Bar-
lod, Lone Nielsen og Johan Niel-
sen, fordi jeg selv har købt den
1 den forhåbning, at denne under-
søgelse bragte noget nyt for da-
Sen. Det synes jeg blot ikke, at
'len gør. Groft sagt fortæller den,
bvor mange grønlændere, der er
1 Danmark i undersøgelsesperio-
'ten, at nogle har det godt og at
andre har det dårligt, at nogle
løler sig diskrimineret, og at an-
*tee ikke føler det. Undersøgelsen
Peger heller ikke på nogen løs-
tenger — i hvert fald ikke nogen,
som man ikke kunne have fundet
På uden den store undersøgelse,
jeg vil derfor gerne via AG’s
brevkasse stille følgende spørgs-
mål om denne bestemte under-
søgelse — samme spørgsmål kun-
ne sikkert stilles om de fleste
andre undersøgelser:
L Hvem har sat undersøgelsen
'gang og hvorfor?
“b Hvad har undersøgelsen ko-
stet? (Der går rygter om, at
den har kostet en halv million
kroner, men det er da vel
tegn?)
3. Hvad er der helt konkret kom-
met ud af undersøgelsen til
glæde for grønlænderne i Dan-
mark?
4. Hvis spørgsmål 3 ikke kan be-
svares, så nyt spørgsmål: Er
der overhovedet udsigt til, at
undersøgelsen bliver til gavn
for grønlændere i Danmark?
Hvordan? Hvornår?
Jeg kan sige, at jeg deler Mads
Lidegård’s opfattelse, at nu skal
de mange undersøgelser begræn-
ses — for ikke at sige helt stop-
pes — og pengene må bruges på
at løse problemerne i stedet for
at lave nye rapporter og bøger.
Håber på svar fra en af de høje
i ministeriet.
Hilsen
n.n., Nuk
ET SVAR FRA
FORSKNINGSRÅDET
Ministeriet har ladet forespørgs-
len om samfundsforskningen i
Grønland gå videre til Statens
samfundsvidenskabelige Forsk-
ningsråd, der har finansieret den
undersøgelse om grønlændere i
Danmark, som brevskriveren
navnlig beskæftiger sig med.
Forskningsrådet oplyser:
Initiativet til undersøgelsen blev
taget af grønlandskomiteen PITO,
og grønlænderforeningen „Kalat-
dlit“ støttede stærkt, at under-
søgelsen blev sat i gang.
Cand. polit. Pie Barfod blev
anmodet om at gennemføre un-
dersøgelsen, og hun fik bevilling
til undersøgelsen gennem Statens
samfundsvidenskabelige Forsk-
ningsråd.
Undersøgelsen ønskedes iværk-
sat, fordi man i såvel de grøn-
landske foreninger som i Mini-
steriet for Grønland har erfaring
for, at det ofte er forbundet med
store vanskeligheder for grøn-
Tak
En hjertelig tak til alle, der på den ene eller anden måde
glædede Kiss med en hilsen under hendes langvarige sygdom
— hun var lykkelig for hver en een.
Ved vor allerkærestes død, kan jeg ikke finde ord, for den
helt overvældende deltagelse der strømmede os i møde, i vor
store sorg.
Det har varmet vore hjerter og givet os styrke til at se
fremtiden lysere i møde.
Hjertelig tak.
Poul Madsen
Marianne, Helle, Henrik og Sidse
Grønlanderhjemmet i Hellerup.
KujanarssuaK
KujanarssuaK tamanut Kiss-ip sivisumik nåparsimanerane
Kanordlunit itumik nuånårsaissarsimassunut — tamaisa nuå-
nårutigeKai.
asangågkavta toKunerane oKausigssåkalunit naluvåka o-
Kautigisavdlugo taima angitigissumik misigingneKatigineKar-
simanerput taima aliasugtiginivtine.
umativut kissalilersimåput nukigtorsardlutalo sujunigssar-
dlo Kunugingineruvdlugo issigitilerdlugo.
KujanarssuaK.
Poul Madsen
Marianne, Helle, Henrik åma Sidse
Kalåtdlit igdluat Hellerupime.
grønlændere
i danmark
1971-72
kalåtdlit
danmarkime
PIE BARFOD ^
LONE NIELSEN w •
NYT FRA SAMFUNDSVIDENSKABERNE 34
AGs Brevkasse
Grønlandsposten
Box 39
3900 Godthåb
lændere at finde sig til rette i
Danmark. Formålet var derfor at
søge klarlagt, hvad der betinger,
at nogle grønlændere klarer sig
godt i Danmark, mens andre har
store tilpasningsvanskeligheder,
der kan medføre, at f.eks. en plan-
lagt uddannelse eller bosættelse
i Danmark opgives.
Forskningsrådets beslutning om
at støtte projektet blev truffet
efter indstilling fra en under rå-
det i 1969 nedsat arbejdsgruppe
om grønlandsforskning. Denne
arbejdsgruppe havde til opgave
at foretage en samlet koordine-
ring af samfundsvidenskabelige
projekter vedrørende grønland-
ske forhold.
Undersøgelsen strakte sig over
ca. 3 år, og de årlige udgifter har
beløbet sig til henved 200.000 kr.
Det ret store beløb skal ses på
baggrund af, at ikke kun de del-
tagende forskere er blevet lønnet,
men at også en stor interviewer-
stab har været anvendt til gen-
nemførelse af interviews med ca.
500 grønlændere spredt over hele
landet. Dertil kommer betydelige
udgifter til bearbejdelse og ren-
skrivning af rapport samt over-
sættelse og trykning.
Det er naturligvis altid vanske-
ligt at vurdere de praktiske virk-
ninger af en videnskabelig under-
søgelse umiddelbart efter dennes
afslutning, hvilket også gælder
i dette tilfælde. Imidlertid på-
peger rapporten en lang række
konkrete forhold, der vanskelig-
gør situationen for grønlændere
i Danmark, samtidig med at der
stilles forslag til foranstaltninger,
der kan lette tilværelsen for
grønlændere hernede.
Sigtet med rådets støtte til un-
dersøgelsen var, foruden under-
søgelsens videnskabelige aspekter,
som man fandt værdifulde, et
ønske om at skabe en bredere for-
ståelse for grønlændernes situa-
tion. Dette ville kunne bidrage til
at fremtidige beslutninger, som
kan få indflydelse på grønlænder-
nes forhold, træffes på et mere
kvalificeret grundlag.
Det er i øvrigt oplyst af for-
fatterne, at rapporten allerede nu
på i alt fald et enkelt felt har
haft konkret betydning, idet råd-
givningskontoret POQ har haft
henvendelse fra grønlændere, som
først gennem rapporten har fået
kendskab til rådgivningskontorets
eksistens. Rapporten er i øvrigt
blevet tilsendt samtlige grønlæn-
dere, der blev interviewet, og
der er modtaget flere positive
reaktioner på rapporten.
Ministeriet kan tilføje, at rap-
porten om grønlændere i Dan-
mark for tiden behandles i fag-
kontorerne og formentlig vil blive
forelagt Grønlandsrådet på dets
møde i juni. Det er derfor for tid-
ligt at udtale sig om spørgsmål
3 og 4.
aulisartut piniartutdlo
pmgitsorsmåungilatit
Landsråde-mut xinigagssångortitat
Kineruk
5