Atuagagdliutit - 18.11.1976, Side 4

landsrådip sujuligtaissua Lars Chemnitz:
Sujumut mermik pmguarpoK
Sujumup isumaminik aulajangiussissarnerssua igdlui-
nånik isseKarneruvoK niaKOKaranilo, Lars Chemnitz
AG-mit aperssorneKardlune oKarpoK
— Sujumut nunap iluanik piging-
nigtugssaunermik piumassåta
Danmarkime pissutsit ersserKig-
sorujugssuångortipai, Lars Chem-
nitz AG-mut OKarpoK. ■— „angu-
tinguvdlunit avKusinikortup" o-
Katdlisigå, kingunerålo, tauva ...
Kalåtdlit-nunåt piumassaminik
piniardle!
Kavdlunåt politkeré OKarput,
Lars Chemnitz OKalugtuarpoK,
nangmingneK — Kinersissartu-
mingnut — utanrerussåginarneK
igdlersorsinåungikigtik. taimåitu-
tumik isumaKarpunga, Sujumut
ingnermik pinguartOK.
AG: erKortunginame lands-
rådip isumiusså inatsisitigut pi-
viussungortisavdlugo?
Sujumut OKarpoK, uvagut av-
dlat landsrådip sujorna isumiu-
sså Kimåkigput — tåuna, Kalåt-
dlit-nunåta pisussutai nunaKavig-
sut pigisagåt, taménalo tungavi-
galugo inatsisit atulersiniartaria-
Karput.. taimåingilardle:
periarfigssat
tamat akueråt, hjemmestyre a-
tortulersineKåsassoK nålagauvfe-
Katigingnerup iluane. taimåitu-
mik misigssortariaKarsimavarput
pigingnigtugssåussuseK, lands-
rådip sujunersutigisså, politiklkut
erKortusoringningnikutdlo nåla-
gauvfeKatigingnerup iluane piviu-
ssungorsinaunersoK. månåkut er-
sserKigdluinartumik påsivarput,
tamåna politiklkut piviussungor-
slnåungitsoK. tamånarpiarme a-
perKutaugaluarpoK. inatsisitigut-
dlunit periarfigssaKaraluarpat er-
Kartussivingmilo periarfigssaKa-
raluarpatdlunit, naggatågut poli-
tikikut aperKutaussugssauvoK.
AG: isumaKatigisinauviuk a-
perKUt silarssuarmiut erKartussi-
viånut misigssortisassoK?
— någga, nåmerdlumaK. Suju-
mup taimatut erKarsarnera er-
ssiutauvdluarsoråra politiklkut
malugssardlussutsitut åmalo pe-
riausigssaisuanertut. ajoKutau-
ssorujugssuvoK sujorasårut tai-
méitoK Kalåtdlit-nunåta Dan-
markivdlo akornåne pissutsinik
Kulangisimatisavdlugo, tamånalo
Kalåtdlit-nunånut aserorteru-
tauvdluinarpoK.
någgarsinauneK namagpoK
AG: tauvame tauva landsrådip i-
sumernerata piviussungortiniar-
nigsså taimaitlnarpiuk?
— nåmerdluinaK! Sujumutdle
politikerinit piviussorsiorneruvu-
nga. isumamingme ima avdlå-
nguatdlagttisinavérsårtigissoKar-
slnauvoK, agdlåt angussaKangitso-
rutigivigdlugit, kisiånile åma ig-
dluatungåtigut Danmarkimut ajti-
ngitsumik åtaveKarneK ånaivdlu-
go. tamåna igdluinarmik issenar-
neruvoK niaKOKaranilo taima au-
lajangiussinarnerssuaK, isumaKa-
tigssarsissariaKångikaluartOK.
landsrådip isumernerata suju-
nertarå, periarfigssaKalisassugut
Kalåtdlit-nunåta pisussutaisa a-
Kunigssånut. tamånalo anguv-
dluarérparput kalåtdlit någgårsi-
nauneratigut. tamatumame ila
Lars Chemnitz.
nunap iluanut nålagauneK ang-
nertunerussoK anguvå asule pi-
gingnigtulnarane.
-den.
Landsrådsformand Lars Chemnitz:
Sujumut leger med ilden
— Sujumuts krav om ejendoms-
retten til undergrunden har truk-
ket linierne meget skarpt op i
Danmark, siger Lars Chemnitz til
AG. — Selv „manden på gaden"
taler om det, og reaktionen er, at
... så kan Grønland sejle sin
egen sø!
— Danske politikere siger, for-
tæller Lars Chemnitz, — at de
— overfor vælgerne — snart ikke
kan forsvare deres afventende
holdning. Sujumut leger med il-
den.
AG: — Men er det ikke rigtigt
at prøve at gennemføre lands-
rådets principbeslutning i prak-
tisk lovgivning?
— Sujumut siger, at vi andre
løber fra landsrådets principer-
klæring fra sidste år — den om,
at Grønlands rigdomme tilhører
den fastboende befolkning, og at
loven skal søges gennemført på
det grundlag. Men sådan er det
ikke:
MULIGHEDERNE
Alle har accepteret, at hjemme-
styret skal gennemføres på basis
af rigsfællesskabet. Derfor har vi
måttet undersøge, om det ejen-
domsforhold, som landsrådet fore-
slår, er politisk og moralsk for-
eneligt med rigsfællesskabet. Nu
har vi med al tydelighed fået at
vide, at det i al fald ikke er po-
litisk foreneligt. Og det er ellers
den helt afgørende betingelse. For
uanset juridiske muligheder og
alle domstolsafgørelser, så er det
i sidste ende et politisk spørgs-
mål.
AG:— Vil du gå ind for at få
Malerier
leveres overalt i Grønland. Vi har altid over 200 malerier
på lager af kendte danske og grønlandske malere. Skriv
om dine ønsker og vi sender dig straks et tilbud vedlagt
fotografier af de malerier vi kan tilbyde.
Skriv eller ring til
oArctic- Galer/o
BOX 189-3900 GODTHÅB-GRØNLAND-TLF. 21427
KUNST og OAVESHOP
K'utdligssat OKalugfiat
K’utdligssat OKalugfiata atulerKingnigssånut aningaussanik
tuniserusugsinaussut novemberip 1-iat autdlarnerfigalugo si-
nerissame Grønlandsbankip ingmikortortaine tamane (KGH-
ip aningausserivine) tunissuteKarsinåuput konto nr. 966136
atordlugo. kontop tåussuma ilitsivigineKarsinaunera kingug-
dleK tåssa 31. december 1976. aningaussat atorneKartugssåu-
put augpalårtulerfingmut augpalårtortalingmut. atåtigut
atsiortugut sågfigineKarsinauvugutaoK.
Fru Jensigne Pars, MarralinguaK 23, Iluiissat.
Fru Agdo Mathiasscn, MarralinguaK 31, Iluiissat.
Mikael Eriksen, Peter Rosingsvej 9, Iluiissat.
Jørgen Jensen, Snespurvsvej 56, Iluiissat.
spørgsmålet undersøgt ved en in-
ternational domstol?
— Nej, under ingen omstændig-
heder. Og jeg tager sujumuts
overvejelser i den retning som et
tydeligt bevis på manglende po-
litisk flair og manglende taktisk
sans. Det er helt ødelæggende at
have sådan en trussel hængende
over forholdet mellem Danmark
og Grønland, og det er helt øde-
læggende for Grønlands sag.
VETO ER GODT NOK
AG: — Så opgiver du altså at få
gennemført landsrådets princip-
beslutning?
— Slet ikke! Men jeg er mere
realistisk end sujumuts politikere.
Man kan jo være så kompromis-
løs, at man ikke blot ingenting
vinder, men desuden mister et
værdifuldt og godt forhold til
Danmark. Det er en-øjet og ho-
vedløs principfasthed, som ikke
fortjener tilslutning.
Sigtet med landsrådets princip-
beslutning er, at vi får mulighed
for at styre udvindingen af grøn-
landske rigdomme. Det har vi
fuldt og helt opnået gennem for-
slaget om grønlandsk veto. Og det
giver i virkeligheden mere herre-
dømme over undergrunden end
bare ordet ejendom.
-den.
KanoKaoK®
"ii1 i hi,, v i,
1,1
I....U'l"
\ \ ‘

*i' 11111
— aulisarfiuvdluarsimaKigame igdloKarfik agdlisi- — Der må være et godt fiskeri, sådan som byen
maKaox. er vokset.
— nåmivik, aulisagkat kisivingmik måne inussuti- — Tværtimod, fisk er faktisk det eneste, man ikke
gineKarsinåungitdlat. kan leve af.
— kisiånime tamåna inOssutigårse.
— någga, nuliama Kavdlunåt Kingmikastnik Kapi-
ssarnermine aningaussarsiai angnerussumik inu-
ssutigåvut.
— Men i lever da af det.
— Nej, vi lever mest af det, min kone tjener ved
at klippe puddelhunde.
4