Atuagagdliutit - 18.11.1976, Page 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Lars Chemnitzimut
agdlagkat angmassut
Manitsume mérKanik paorKing-
nigtarfit, landsrådip mérKanik
paorKingnigtarfingnik matussini-
arnermik aulajangigånut matu-
muna namagigtaitdliuteKarniar-
put, åmåtaoK måne Manitsume
paorKingnigtarfingnik mardlung-
nik matussissariaKalerneK pissu-
tigalugo.
ulorianauteKartutut uparuarta-
riaKarsorivarput landsrådip inu-
niarnermut tungassutigut angni-
kitdlileriniarnera, tåssungalo ata-
titdlugo erKaissariaKardlugo åmå-
Her er et resultat af samarbejdet mellem Slagteriskolen i Roskilde
og produktions-andelsselskabet SipeneK i Sisimiut. Det er 500 gr.
Osso Bucco af rensdyr, (foto Beth Thomsen, Sisimiut).
auna Roskildime neKaerniat atuarfiata tunissagssiornermutdlo i-
ngerdlatsexatigigfiup Sipenerup sulexatigingnerata kingunera. tå-
ssa 500 gr. Osso Bucco (nexe saunertalik) tugtumit.
(åss.: Beth Thomsen, Sisimiut).

AFGIFTSFRI BILER
Vi kan tilbyde Dem en fabriksny vogn på grænseplader, køre-
klar, hvor i Danmark De ønsker det. ALLE MÆRKER OG MO-
DELLER, til fordelagtige priser. Har De specielle ønsker er vi
Dem gerne behjælpelig, blot skriv og De vil omgående mod-
tage svar. Vi er også til tjeneste, hvis De ønsker vognen efter-
sendt, eller evt. sendt direkte.
VIL DE LEJE EN VOGN
kan vi tilbyde et alsidigt udlejningsprogram af nye personvog-
ne. Priser fra kr. 390,- pr. uge og op. 1.000 km fri pr. uge. Min.
udlejningsperiode 3 uger. Fri levering og afhentning hvor i det
sydlige Danmark De ønsker.
Jeg ønsker flere oplysninger om:
A □ leje af bil B. □ køb af vogn på grænseplader. A + B □
Navn: ..............................................
Adresse:...........................................
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P.O. Box 440, 5700 Svendborg
Telefon (09)21 14 57, flere linier. Turistudlejning
gennem mere end 50 år.
<&<•
taoK inuiaKatigit skatimut akili-
ssarnerat inuniarnermilo iluaKu-
tigssanik pissagssaKartariaKarne-
rat.
tamatumunga atatitdlugo upa-
ruartariaKarparput ilaKutaring-
nut akigssautikinerussunut tama-
tuma KanoK kinguneKarslnaunera.
mérKat inigssinigssånut periarfig-
ssaerukunik avdlatut ajornartu-
mik aningaussanik ikiortariaKali-
såput nangmingneK akigssarsior-
sinåunglnertik pissutigalugo. ta-
måna inuiaKatigingnut inung-
mutdlo nangminermut nikanar-
sautåusaKaoK. akigssarsiordluar-
nerussunut amerdlanertigut imåi-
tarpoK åiparit tamarmik sulivfe-
Ksrtardlutik. mérKanigdle paor-
KingnigtarfigssaKångigpat avdla-
tut ajornartumik åipaussoK a-
ngerdlarsimassariaKalisaoK. tauva
sulissugssanik nutånik pissaria-
Kartitsilisaugut tåssungalo atatit-
dlugo inigssanik pigssarsiniarta-
riaKalisavdluta. tamavta nalungi-
larput uvdluvtine Kalåtdlit-nu-
nåne inigssaKarniarneK KanoK a-
jortigissoK.
ingmivtinutdle aperissariaKali-
saugut, nålagkersuissuvut inung-
nik ikiuiniarnerme politikerissa-
mingne KanoK-una isumaKartut.
ukiut mardluk matuma sujorna-
tigut pissariaKartitsineK nåpertor-
dlugo akuerssissutigineKarpoK i-
nungnik isumagingningnigssame
iliniagaKarnigssaK måne Kalåt-
dlit-nunane autdlartineKåsassoK.
uvdlumikut påseratånguarparput
nålagkersuissut inungnik isuma-
gingningneK angnikitdlisarniale-
råt.
nauk tåuna pissariaKartitsineK?
inungnik isumagingningnerme a-
tuarfigssaK autdlartiniåinardlugo
såkuginiåinarneKarsimanerdlu-
ne? ? ? pissariaKalersimagunarpoK
akissugssauvdlutik nålagkersui-
ssut ilisimatisavdlugit mérKanik
paorKingnigtarfit inuiaKatigingne
iluaKutåussusiånik Kanordlo pi-
ssariaKartigissusiånik uvdluvtine
Kalåtdlit-nunåne.
mérKanik paorKingnigtarfit su-
junertaringmåssuk mérKat eKér-
simårtumik peroriartornigssåt,
måkua pingårnersiordlugit upa-
ruarniarpavut:
1. inuiaKatigingne inugtaussutut
påsingnigdlutik peroriartornig-
ssåt.
2. nangminerssorsinauneruler-
nigssånut.
3. OKautsitigut pikorigsarnigssåt.
4. pinguarneK mérKat inersima-
lernigssamingnut piarérsarfigi-
ssarpåt. taimåitumik paorKing-
nigtarfit mérKanut periarfig-
ssaKartitsissarput pingussanik
pinguautsinigdlo åssiglngitsu-
nik.
5. timikut ineriartorneK.
6. silagssorigsarneK, mérxap ava-
tangissiminik påsissaKariartu-
årnigsså sujunertaralugo.
7. angajorxåt paorKingnigtarfing-
nilo sulissut periarfigssaKartar-
put mérKamut ajunginerussoK
nåmagsiniåsavdlugo suleKati-
gingnikut.
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amerdla-
sut sapåtit akunere tam aisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarKuvdlu-
git. ilångutagssiat OKautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissoKarfiup
nailisartarianartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilangunen ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
narsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnauslnar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk finga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
uko taissavut Kalåtdlit-nunåta
sujunigssånut pingåruteKaKing-
mata nåmaginartingeKårput aki-
ssugssåussuseKångitsututdlo issi-
galugo landsråde taimak pingåru-
teKartigissukut sipårniarmat.
KaKuguko nålagkersuissuvut e-
Kérniartut nunavtinilo inugpalår-
nerussumik inuneK anguniardlugo
sulisavdlutik.
mérKanik paorKingnigtarfit
sivnerdlugit
Ane Sofie Skifte
Lotte Lyberth
Lotte Lyberh
Emilie Rosbach.
Et åbent brev til
landsrådsformanden
Hr. landsrådsformand Lars Chem-
nitz.
Børneinstitutionerne i ManitsoK
vil herved give udtryk for deres
utilfredshed med hensyn til lands-
rådets beslutning om nedlæggelse
af børneinstitutioner, som bl. a.
resulterer i en nedlæggelse af 1
institution her i ManitsoK.
Vi må påpege, at det er en ka-
tastrofe, at landsrådet beskærer
den sociale standard. Dette også
set i relation til, at befolkningen
betaler skat, og har krav på so-
ciale goder.
Vi må i den forbindelse påpege
uundgåelige konsekvenser for
dårligst stillede familier: Hvis de
ikke kan få institutionspladser til
deres børn, risikerer de p. g. a.
manglende indtjeningsmulighe-
der at skulle have økonomisk
hjælp af det offentlige, hvilket er
nedværdigende for samfundet og
det enkelte menneske. For de
bedre økonomisk stillede familier
gælder det for en stor del, at
begge ægtefæller er udearbejden-
de. Findes der ikke børnepas-
ningsmuligheder, vil det betyde,
at den ene ikke kan have udear-
bejde. Det vil resultere i, at ny
arbejdskraft skal skaffes, og at
der skal findes boliger. Som alle
ved, er Grønlands boligsituation
i dag katastrofal.
Ligeledes må vi spørge os selv,
om politikerne overhovedet ikke
har nogen sammenhæng i deres
socialpolitik, idet politikerne for
mindre end 2 år siden godkendte
— under hensyntagen til given
behovsanalyse — starten af so-
cialpædagogisk uddannelse i
Grønland. Allerede i dag står vi
i den situation ,at politikerne ned-
trapper og udhuler den sociale
sektor, bl. a. ved nedlæggelse af
en række børneinstitutioner. Hvor
er behovsanalysen??? Er den kun
brugt i forbindelse med vedtagel-
sen af starten af den social-pæ-
dagogiåke uddannelse???
Det er åbenbart nødvendigt, at
Deres stene
slibes, poleres og monteres i guld eller sølv, som vedhæng
eller i ringe.
Vi modtager gerne Deres gamle guld til forarbejdning.
Reparationer og omforandringer udføres på eget værksted,
derfor hurtig levering til billigste pris uden moms.
Guldsmed SVEND PEDERSEN
Under Buen overfor Hovedbanegården
Vester Farimagsgade 1, 1606 København V.
gøre ansvarlige politikere op-
mærksomme på betydningen og
nødvendigheden af børneinstitu-
tioner i dagens Grønland.
Da børneinstitutionerne har til
formål, at stimulere og udvikle
børnene, vil vi pege på følgende
punkter:
Social tilpasning og udvikling.
Selvstændighedsudvikling. Sprog-
lig udvikling. Leg og fantasi. Fy-
sisk udvikling. Intellektuel udvik-
ling — herunder barnets horisont
og orientering om omverdenen.
Samarbejde mellem forældre og
institutionen for at opnå det bed-
ste for barnet.
Vi betragter ovennævnte punk-
ter som yderst vigtige for Grøn-
lands fremtid, og føler det uan-
svarligt, at landsrådet udøver
nedskæringer på et så betyd-
ningsfuldt område.
Hvornår vågner politikerne op,
og arbejder aktivt for menneske-
værdige forhold i Grønland?
På børneinstitutionernes vegne.
Ane Sofie Skifte Ellen Motzfeldt
Lotte Lyberth Emilie Rosbach
Forkert
Det danske ligestillingsråd finder
det meget forkert, at der ikke er
en eneste kvinde med i hjemme-
styrekommissionen. Derfor vil rå-
det nu spørge grønlandsministe-
ren, hvordan ministeren agter at
sikre, at halvdelen af den grøn-
landske befolkning, nemlig kvin-
derne, får anerkendt og respekte-
ret deres synspunkter i forbindel-
se med det vigtige arbejde i
hjemmestyrekommissionen.
26