Atuagagdliutit - 18.11.1976, Síða 30

Åbent brev til
Rektor Ingmar Egede har sendt dette åbne brev til
hjemmestyrekommissionens formand, professor,
dr. jur. Isi Foighel
Isi Foighel,
Ved flere lejligheder har du ud-
talt, at i hjemmestyrekommissio-
nen mødtes politikere fra Dan-
mark og Kalaallit Nunaat (Grøn-
land) for på lige fod at diskutere
det kommende hjemmestyres ud-
formning. Fra den første gang jeg
hørte dette, har jeg undret mig.
Hvilke præmisser ligger der bag
dette ’på lige fod’?
Kalaallit Nunaat var en koloni
indtil 1953. Dette år afgjorde den
danske befolkning gennem en fol-
keafstemning, at vort land skulle
indlemmes i kongeriget som en
ligeberettiget del. Før 1953 var
der gået mere end 230 år, hvor
vort land havde kolonistatus, og
hvor dit land havde den formelle
og reelle magt.
Spæk fra vore hvaler og sæler
har lyst Danmark op gennem år-
hundreder. Drivremme skåret af
hvalroshuder drev de første ma-
skiner i industriens barndom.
Skind fra vore ræve har gennem
tiderne varmet mangen en euro-
pæisk kvindes hals. Tusinder af
drenge er gået i skole med et
sælskindstornyster på ryggen.
Torsk fra vore farvande har med-
virket til at gøre fastetiden mu-
lig i Sydeuropa. Kryolit fra Ivit-
tuut var en af forudsætningerne
for årtiers flyindustri. Ikke desto
mindre forblev Kalaallit Nunaat
fattigt og afhængigt af Danmark.
I disse år er bly, zink og rejer
fra vort land med til at skabe
rigdomme i Danmark og andre
steder i verden — og vort folks
afhængighed af Danmark er ikke
blevet mindre.
Hvorfor? Fordi forholdet mel-
lem vore lande fra begyndelsen
har været kolonimagtens over for
kolonien.
Hvis hjemmestyrekommissio-
nens medlemmer ikke løsriver sig
Assistent
Til tiltrædelse pr. 1. januar 1977 søges dygtig assistent til
kommunens skrivestue og journal. Der lægges vægt på
ordenssans og stabilitet samt rutine i maskinskrivning. Stil-
lingen kræver, at pågældende skal kunne arbejde selvstæn-
digt.
Aflønningen vil ske på GAS/HK vilkår, afhængig af om
pågældende anses for hjemmehørende eller ikke-hjemme-
hørende.
Bolig stilles til rådighed efter de derom gældende regler.
Skriftlig ansøgning bedes fremsendt senest den 25. novem-
ber 1976.
Qaqortoq kommune
3920 Julianehåb
ilaKutaringnut sitdlimasineK
tamavta nalåuneKarsinauvugut najugarput aserorneKartoK
sordlo ikuatdlangnikut, ugdlingniarnikut imalunit kiagsau-
tip kissarssutåta pujortorujugssuameranik.
uvagut nangmineK akissugssautitausinauvugut aningaussa-
nik akilérnussauvdluta avdlat ajoKusersimaguvtigik.
ilåtigut taimatut ilimagingisanik pissoKartitdlugo akig-
ssaiautigissariaKagkanik sitdlimasertoKarsinauvo,K KGL.
BRAND-ip ilaKutaringnut sitdlimaslssutåtigut.
KGL. BRAND-ip nunaKarfingne sulissuata OKalugtusinau-
våtit angnertunerussumik ajoKusernerit sut sitdlimasigausi-
naussut åmalo sitdlimasissutip akia, ivdlit pissariaKartitang-
nut nalerKutoK.
KGL. BRAND
De fleste vil helst
være i selskab med
Isi Foighel
af disse gamle lænker, vil vi —
trods en kommende udvinding af
jern, vandkraft, uran og måske
olie og gas — i fremtiden stadig
være den fattige, modtagende og
afhængige part.
Et så langvarigt kolonimagt/ko-
loniforhold har på mange måder
traumatiseret danskerne og ka-
laallit, som enkeltindivider og
som grupper. Vi ser dette i de
økonomiske forhold, i forholdet
mellem de to sprog, og vi ser det
ikke mindst i opfattelsen af ejen-
domsretten til vore ressourcer.
I 1953, da grundloven blev æn-
dret, lå opmærksomheden på den
enkelte borgers rettigheder. Både
kalaallit og danske var i den grad
vænnet til forholdet, at man
glemte det meget vigtige ejen-
domsforhold til landet og dets
omliggende farvande. Der har tid-
ligere været spæde røster fra vo-
res side — i det nordligste lands-
råd i 1930’rne og i det fælles
landsråd i midten af 1960’rne —
der har gjort opmærksom på for-
holdet, men den almindeligste op-
fattelse var, at det var uvedkom-
mende.
Hvis vi skal være lige partnere
i et rigsfællesskab — og det øn-
sker både danske og kalaallit? —
så må begge parter være klare
over de uligheder, som vores for-
tid har skabt. Efter min opfattelse
er der lang vej igen, før I og vi
helt forstår, hvordan vores fæl-
les fortid har forkrøblet os i vort
forhold til hinanden.
Forståelsen af denne nu ind-
byggede ulighed er en vanskelig
ting at tilegne sig. For mig har
det på det personlige plan været
en smertefuld proces, idet jeg har
skullet gøre op med så mange
ting, som tidligere var så selv-
følgelige. Og jeg er sikker på, at
det for såvel danske som for ka-
laallit også vil kræve et person-
ligt opgør, at blive i stand til at
se nogenlunde uhildet på disse
forhold.
Når du i din omtale af hjemme-
styrekommissionen og dens ar-
bejde taler om at mødes på lige
fod, kan jeg ikke undgå at tænke
på den orwellske lighed, hvor
nogle er mere lige end andre.
Hvad jeg mener er blevet illustre-
ret i sidste uge, hvor statsmini-
steren og senere en tidligere mi-
nister for vort land begge har
taget bladet fra munden.
Statsministeren har sagt, at der
ikke er noget at rafle om. Ønsker
vi ejendomsretten over Kalaallit
Nunaat, må vi melde os ud af
rigsfællesskabet, truer han. Hvor
er ligheden? Holger Hansen øn-
sker en folkeafstemning i kølvan-
det af hjemmestyrekommissio-
nens kommende betænkning — og
gerne en endelig og bindende,
sluttede han.
For mig er udtalelser af denne
art symptomer på den magtens
forgiftning, som vist ikke kan
undgås efter så mange år som
kolonimagt. At nogle af vore egne
politikere så let siger ja til dan-
ske politikeres oplæg, tolker jeg
som resultat af den samme syge.
Begge vore folk lider af den, om-
end på forskellig vis.
Hjemmestyreudvalget skrev i
sin tid „Grønlands historie som
koloni i mere end 200 år spiller
også en meget afgørende rolle i
vurderingen af ønskerne om
hjemmestyre. Grønlænderen er
gennem generationer vænnet til,
at tingene styres af danskerne,
problemerne løses af danskerne.
20 år som ligestillet del af det
danske rige har ikke ændret dette
forhold for Grønland. Følelsen af
at være fjernstyret fra Danmark
er fortsat meget stærk".
Som du ved har denne grøn-
landske realitet resulteret i, at vi
heroppe er blevet passive tilsku-
ere. Og efterhånden som flere og
flere af os ser sammenhænge som
dem, jeg her har skitseret, er vi
mere og mere tvunget ud i en
protestrolle. Vi har protesteret
Ingmar Egede
over for tilbud fra Danmark, der
intet valg gav os. Jeg tror, at vi
i disse år hastigt bliver flere og
flere, der er uendelig trætte af
at tage stilling til tilbud, som an-
dre giver. Vi ønsker nu selv at
finde frem til alternativer.
Når vi er så mange kalaallit,
der i disse år bliver nationalisti-
ske, som nogen kalder det, er det
fordi vi ikke endnu en gang vil
forhandle under illusionen lighed,
den eksisterer ikke endnu.
For os at se ligger forudsætnin-
gerne for denne lighed i, at vi
for det første taler åbent og ær-
ligt om disse forhold, og for det
andet i, at vi får absolut bestem-
melsesret over vort land, som vi
aldrig har overdraget jer på den
måde, I nu åbenbart har opfattet
det.
Til slut: ønsker I danske et
rigsfællesskab, hvis forudsætnin-
ger bygger på jeres fortid som
kolonimagt?
Bliver dit svar på dette spørgs-
mål ikke klart benægtende, bliver
min holdning til hjemmestyre-
kommissionens arbejde ironisk,
for så må hjemmestyrelovens før-
ste paragraf blive: Med forlov
skal I land bygge.
Ingmar Egede
8. november 1976
T rykkeri-konf I ikten
trækker i langdrag
AG er fortsat hårdt ramt af konflikten
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Konflikten på Sydgrønlands Bog-
trykkeri trækker i langdrag. På
et møde mellem LO, MfG og
Dansk Typograf-Forbund er der
opnået enighed om at indbringe
sagen for en voldgiftsret, som
skal afgøre, om Dansk Typograf-
Forbunds varslede strejke er lov-
lig. Strejken skulle have været
sat i gang i mandags.
Kammeradvokaten skal udpege
en opmand for voldgiftsretten,
nemlig en højesteretssagfører med
tilknytning til Arbejdsretten. MfG
og Dansk Typograf-Forbund skal
hver udpege tre lægdommere plus
hver deres „procedør" — sags-
fremstiller.
Disse forberedelser kan næppe
ventes afsluttet i år. Hvis der
bliver stemmelighed ved vold-
giftsrettens behandling af sagen,
skal opmanden inden 14 dage der-
efter afsige kendelse i sagen.
Provinssekretær Bernhard Erik-
sen fra Dansk Typograf-Forbund
siger, at forbundet vil søge at gen-
optage forhandlingerne med mi-
nisteriet, hvis voldgiftsretten er-
klærer strejkevarslet for lovligt.
Men hvis disse nye forhandlinger
ikke tilfredsstiller Dansk Typo-
graf-Forbund, gennemføres strej-
ken. Den kan træde i kraft tre
dage efter, at voldgiftsretten eller
opmanden har afsagt kendelse.
Hvis voldgiftsretten går imod
Dansk Typograf-Forbund — altså
hvis strejken erklæres for ulovlig
— vil forbundet søge andre mu-
ligheder for at forbedre lønfor-
holdene for typograferne i Grøn-
land. Men der er endnu ingen
konkrete planer.
Bernhard Eriksen oplyser, at
typografforbundet fortsat overve-
jer at sende en repræsentant til
Grønland for at sondere terrænet.
Den pågældende vil i givet fald
også tage kontakt med Grønlands
Arbejder Sammenslutning i Godt-
håb.
Både Dansk Typograf-Forbund
og Ministeriet for Grønland har
henstillet til de udsendte typogra-
fer på bogtrykkeriet at afvente
voldgiftsrettens kendelse og und-
lade at søge arbejde i Danmark,
før konflikten på Sydgrønlands
Bogtrykkeri er afklaret.
For Grønlandsposten er konflik-
ten fortsat særdeles mærkbar. AG
er i de seneste uger udkommet
med alvorlige forsinkelser, som
har bevirket, at vi ikke har kun-
net distribuere bladet normalt.
Desuden tvinges redaktionen hver
uge til at nedskære bladets side-
tal med 8-12 sider.
Det kan næppe ventes, at for-
holdene på trykkeriet normalise-
res, før konflikten er afsluttet.
H.
inutigssarsiutinut
konsulente
Angmagssalingme kommunalbe-
styrelse aulajangersimavoK infl-
tigssarsiutinut konsulentimik a-
torfinigtitsiniardlune, isumaging-
nigtugssamik påsiniåsavdlugo pe-
riarfigssaKarnersoK tunume inu-
tigssarsiutitoKaussut piniarnerup
aulisarneruvdlo saniatigut avdla-
nik inutigssarsiuteKartoKarsinau-
nersoK.
atorfik tunumiumik inugtaler-
neKarumårpoK, kitånut iliniariar-
tortineKarumårtumik.
30