Atuagagdliutit - 16.12.1976, Síða 14

Einna
Kærlighed
Gonorre
Stilhed
Døden
i en natur
ubarmhjertig
smuk
sniger en isbjørn
sig ind på
en sæl
at glemme dig
er at
glemme natten
der var
efter dagen -
dengang
et sving et hug at huske dig
er at
huske dagene
mens blodet fosser i gardiner og nætterne
og vandet farves valmuerødt der var før
iagttages dramaet og efter
og - natten -
dengang
filmen flimrer ud
han rejser sig
går ud af lokalet
ud i solen
solen skinner
solen skinner på gaden
solen skinner på en gummiged
solen skinner på hans venner
solen skinner på ham
solen skinner
han er på vej
på den tid
hvor solen
tindrer ind
i sølvhvide
angmagssætbuge
og isbjerge
er hvide
guder
i det store
hav
og blomsterne
i isens skove
forbliver for
os en
hemmelighed
da
tal sagte
du skærer
flænger i
lydløshed
gonorre gonorre
ikke mig
nej nej, nej nej
jeg vil undervise
skrive digte
lave fiske
gratin
suppe
og bage
katrine
blomme
kager
de læner sig tilbage,
lukker øjnene
og trækker himlen j
hen over sig
mens lyset vokser
synger morgenen '
til dagens glæde
»
og mens solen strø'1*1®1'
kysser de
hinanden *
>
bag de lukkede øjne
mens solen stråler
drømmer de deres
digte
ja einna
åh - det
intermezzo
lad os kalde det
blue grass
et nederlag - ja
men sødt og smukt
hvorfor så
tænke på
kærligheden gik ind
i sin skygges land -
i den mørke stund
kort efter solnedgang
sorgen knuger sig
stille omkring
smerten
klokkeren fra
notre dame?
alle verdens fugle
syng om hende -
syng