Atuagagdliutit - 06.01.1977, Blaðsíða 5

Rent vand som
international
eksportartikel
Planer om isbjerg-bugseringer atter aktuelle
— AG efterlyser læsernes gode ideer!
Isen i Grønland består af noget af det reneste ferskvand, der findes på kloden... (Foto: Ebbe Mortensen
K’eKertarssuaK). ’
Kalåtdlit-nunåta sermerssua silarssuarme imernit mingoKånginerpauvoK .. . (åss.: Ebbe Mortensen K’eKertar-
ssuaK). ’
imeK sukuluitsoK
silarssuarme
tamanut niorKutitut
ilulissanik kalingnigssax piukorutigericileråt
AG-p atuartartune pitsangmik sujunersusiorKuai!
Planerne om at skaffe rent drik-
kevand ved at bugsere isfjelde
Hl vandhungrende områder er
alter aktualiseret. Den rige olie-
stat Saudi-Arabien har indledt
samarbejde med den franske hav-
forsker Paul-Emile Victor med
henblik på at skaffe Saudi-Ara-
bien rent drikkevand fra Syd-
Polarhavet.
P>e foreløbige planer går ud på
fra luften at udvælge et isbjerg
af passende størrelse i Sydpolar-
bavet. Derefter skærer man is-
bjerget i skrogform ved hjælp
af elopvarmede wirer. Isbjerget
som nu har form som et kæm-
Peskib — tildækkes med en tyk
Plastichinde, og seks kraftige bug-
serbåde kan begynde bugseringen
fra Sydpolen til Saudi-Arabien —
en tur på 12.000 kilometer.
Prisen for isvand til Saudi-
Arabien vil på den måde blive ca.
kr. pr. ton. Det er ikke væsent-
Igt dyrere, end hvad drikkevand
koster i visse grønlandske byer.
Det er „Weekendavisen", som
fortæller om isvandsprojektet.
Pladet tilføjer, at orlogskaptajn
Dans Bach og civilingeniør J.
lagholt i deres oversigt over
remtidige økonomiske mulighe-
der i Grønland er inde på mulig-
heden for at eksportere grøn-
andske isbjerge til andre lande,
Kom med alle
de gode ideer!
Mange går omkring med
ideer om, hvordan man i
Grønland kunne lave både
ditten og datten for at gøre
landet mere økonomisk
selvstændigt at skulle over-
lade ressourceudvinding og
gevinsterne til de store in-
ternationale selskaber.
Mange af disse ideer er
rnåske utopiske. Andre kan
muligvis realiseres. AG
lægger i dag selv ud med
en sådan „patent-ide“ —
eksport af is. Vi skal ha-
stigt indrømme, at den sik-
kert ikke er særlig origi-
nal og måske ikke engang
ny. Men den kan måske
alligevel inspirere læserne
til selv at rykke ud med
deres forslag om, hvordan
Grønlands ressourcer kan
udnyttes til gavn for lan-
dets befolkning.
Vi vil selvfølgelig ikke
censurere ideerne, men be-
der alligevel læserne om
sa virkelighedsnære pro-
jekter som muligt — altså
Projekter, som kan realise-
res af relativt få menne-
sker og uden mange milli-
arder kroner som startka-
pital. I øvrigt er der fuld-
stændigt frit slag — de
mest interessante eller må-
ske ligefrem banebrydende
forslag vil vi fremlægge til
udtalelse og vurdering, for
eksempel for GTO eller pri-
vate firmaer.
Hvis AGs læsere virkelig
kommer ud af busken, så
kan dette blive en uhyre
spændende artikelserie.
Send din gode ide til
AG — Box 39
3900 Godthåb
f.eks. USA. Men de grønlandske
isbjerge er ikke egnede til lange
transporter — de kæntrer for let.
Desuden er forskellige havstrøm-
me en hindring for transport af
isbjerge. De store havstrømme
løber hurtigere end 1 knob, og
dem kan man ikke forcere med
et isbjerg på slæb.
Disse argumenter kan sikkert
ikke afvises. Alligevel bør de ikke
føre til, at ideen om at skaffe
Grønland indtægter fra isen fuld-
stændig skrinlægges. Det er nem-
lig en kendsgerning, at langt den
største del af hele klodens drikke-
vand findes bundet i indlands-
isen på Grønland. Det er også en
kendsgerning, at rent vand er en
mangelvare i flere og flere lande,
efterhånden som ressourceforbru-
get Øges.
Derfor burde GTO — eller an-
dre sagkyndige — muligvis op-
stille tekniske og økonomiske be-
regninger over en helt anden mu-
lighed:
Det er påvist, at der i Grøn-
land er billig energi til rådighed
i form af vandfald i nærheden af
indlandsisen. Byg en fabrik på et
sådant sted og så tæt på kysten
som muligt af hensyn til havne-
faciliteter. Start en øldåse ind-
samling ved at betale f.eks. 10 øre
pr. tom øldåse. Omsmelt dåserne
på fabrikken og fremstil f.eks. 1
liters og 5 liters dåser i stedet.
Fyld knust is på dåserne. Luk
der hermetisk og læs dem om-
bord i KGHs store fragtbåde,
som alligevel går næsten tomme
retur til Europa. Sælg vandet i
Europa — eller Mellemøsten —
som det reneste drikkevand i ver-
den. 3 kr. for 1 liter, 10 kr. for
5 liter.
Er det utopisk? Måske i 1977,
men i 1987? 1997? En dag kan det
uden tvivl blive en kæmpefor-
retning, hvis man da ikke for-
inden finder en billig måde at
omforme havvand til drikkevand.
H.
ilulissanik kaligdlune sukuluitsu-
mik imigssarsinigssamik pilersså-
rutit imigssaileKissune sarKumer-
Kigput. nålagauvfik oliautilig-
ssuaK Saudi-Arabien franskit i-
manik ilisimatuånik Paul-Emile
Victor-imik suleKateKalersimavoK
sikuiuitsumit kujatdlermit Saudi-
Arabia mingoKångitsumik imig-
ssarsiniardlugo.
pilerssårutaugatdlarpoK silåi-
narmit ilulissat nåmagtumik a-
ngissusigdlit umerneKasassut si-
kuiuitsume kujatdlerme. taimai-
siortoKarérpat iluliaK piukussaK
umiarssuarssup itsernata åssipa-
luanik itsiniliorneKåsaoK Wirit
ingnåtdlagissamik kissatat ilua-
Kutigalugit. iluliaK — umiarssuar-
ssuartut iluseKalerpat — Kagdler-
dlerneKåsaoK plastic-imik, kalig-
tautitdlo nukigtut arfinigdlit ku-
jatåne K’alaserssuarmit Saudi-
Arabiamut kalilisavåt — avKutå
12.000 kilometerit migssiliortut.
taimailiornikut Saudi-Arabia-
mut imeK ingerdlåneKarsinauvoK
ton-imut 3 kr. migss. akilingmik.
akisunerungåsångilaK nunavtine
igdlOKarfif ilåne imermut imigag-
ssamut akiliutaussartumit.
tåssauna „Weekendavisen" ser-
minik imertarnigssalerssårtoK. a-
tuagaessiap ilångupå, orlogskap-
tajn Hans Bach åma civilingeniør
J. Tågholt Kalåtdlit-nunåne su-
junigssame aningaussarsiorsinau-
nermut atatitdlugo erKartuisima-
ssut Kalåtdlit-nunåta iluliai nu-
nanut avdlanut niorKutigineKarsi-
nåusassut, éssersutigalugo USA-
mut. kisiånile Kalåtdlit-nunåta i-
luliai ungasigsumut kalitagssanri-
ngit.dlat — iserKajanermik. åmalo
sarfat åssigingitsut ilulissanik ka-
linenigssamut akornutåuput. i-
måne sarfarssuit 1 knob sivner-
dlugo sukåssuseKarput, tåukulo
ilulissamik kaligdlune anigugag-
ssaungitdlat.
OKautigissat tamåkua agssortu-
gaessaupunåneitdlat. taimåikalu-
artoic imåitariaKångilaK, Kalåt-
dlit-nunåta iluliaerniarnikut iser-
titarisinaussai taimaitinarneKåsa-
ssut. imaingmåme, nunarssuavta
ervngata angnersså Kalåtdlit-nu-
nåta sermerssuanltoK. ama imåi-
poK, nunat. amerdliartuinartut i-
mermik minguluitsumik amigau-
teKartut, atuineK angnertusiar-
tortitdlugo.
taimåitumik GTO — avdlatdlu-
nit påsisimassagdlit — imaKa
nautsorssusiortariaKarput tekni-
kikut aningaussatigutdlo avdlar-
dluinarmik periarfiusinaussumik:
takutineKarérpoK, Kalåtdlit-
nunåt akikitsumik nukigssarsior-
fiusinaussoK serjnerssup encåne
Kordlortunit. taimåitume fabriki-
liorniaritse sapfngisamik sineri-
ssamut Kanigtume umiarssualive-
KarnigssaK erKarsautigalugo. imi-
årKat pue Kivdlertussat kater-
ssortilerniarsigit atauseK 10 øri-
lertardlugo. Kivdlertussat augte-
riardlugit sanancigdlugit 1 literi-
ngortitdlugifdlo 5 literingortini-
arsigit. Kivdlertussanut sermeK
aserortigaK imiutdlugo — silåi-
naerdlugit matoriardlugit KGH-p
umiarssuainut angisunut imiuni-
arsigit, useKångingajavigdlutik
pingitsoralik avalagtugssaorérsu-
nut. imeK Eurcoame tuniniarsiuk
— Kangianilunit-Kiterdlerme —
silarssuarme imertut imigagssa-
tut minguinerpåtut. 1 literimut
3 kr., 5 literimut 10 kr.
ajornarna? imaKa 1977-ime, ki-
siåne 1987? 1997? Kulamångivig-
poK uvdlut ardlane iluanårniar-
figssuångorumårtoK, sujorKutdlu-
go akikitsum'k tarajOK imingor-
tineKarsinaulingigpat.
H.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
pitsaussunik
sujunersuteKarniaritse!
amerdlasorparujugssuit isumagssarsissaraluarput, Kalåtdlit-nu-
nåt KanoK ilivdlune aningaussarsiornikut nangminerssulersinau-
ssok sut sitdlimatine tamaisa iluanårutitagssailo silarssuarme
pigingneKatigigfigssuarnut tuniussuinarnagit. isumagssarsiat ilåt
imaKa ajornåsagaluarput. avdlatdle imaKa piviussungortineKar-
sinåuput. AG uvdlumikut nangminérdlune „kisermåussaminik
isumagssauteKarpoK" — sermimik nioi’KuteKarneK. erninavik
navsuerutigisavarput, Kularnångivigsumik erKumlngitdluinartu-
sassoK imaKalo nutåjungivigdlunilunit. kisiånile imaKa atuartut
erKarsalersisinauvai nangmingneK isumamingnik sarKumisitdlu-
git, Kalåtdlit-nunåta sitdlimatai KanoK ilivdlune atorniarneKar-
sinaunersut inuinut iluaKutaussumik.
soruname isumagssarsiat issornartorsiusångilagut, kisiånile
atuartartut kajumigsårniardlugit pilerssårutit sapingisamik pi-
viussorpalårtiniarKuvdlugit — imåipcK pilerssårutit, piviussu-
ngortineKarsinaussut inugparujugssuit ikiortiginagit milliarder-
pagssuarnigdlo autdlarKauteKångikaluardlune. tåssale piuma-
ssardluinavsinik — scicutiginarnerpåK imalunit imaKa sujuner-
sut autdlarKautausinaussoK oKauseKarfigissagssångortikumår-
parput nalilertitdlugulo, sordlo GTO-mut imalunit privatimik
sulivfingnut.
AG-p atuartartue ilumut sarKumertugpata, pisanganardlui-
nartumik nangeKåtårtuliusagaluarpugut.
isumagssarsiat pitsaussoK nagsiuguk unga
AG — Box 39
3900 Nuk.
5