Atuagagdliutit - 06.01.1977, Qupperneq 8

Større arbejdsløshed
Afdelingsleder John Andersen.
Vinterarbejdsløsheden i år er
større end den var i 1975-76, og
det er de unge, det går værst ud
over.
I slutningen af 1975 var der re-
gistreret ca. 490 arbejdsløse i for-
hold til 20.930 grønlændere i er-
hvervsalderen. For øjeblikket fo-
religger der ikke tal for arbejds-
løsheden for vinteren 1976-77,
men det ligger fast, at arbejds-
løsheden er værre nu end sidste
år.
— Det skal ses i sammenhæng
med, at anlægsprogrammerne i
år blevet reduceret, — siger af-
delingsleder John Andersen, Ar-
bejds- og Socialdirektoratet. —
Det grønlandske samfund funge-
rer jo i væsentlig udstrækning på
baggrund af statsbevillinger til
anlægsopgaverne, og når anlægs-
arbejder bliver formindsket, så
bliver der mindre arbejde.
DE UNGE RAMMES
HÅRDEST
— Arbejdsløsheden rammer de
unge aldersgrupper hårdest, og
Arbejdsløshed 3
den tendens har ikke ændret sig
i år. Det samme er tilfældet i
andre industrialiserede lande, —
siger John Andersen. — Det er
meget nedslående, fordi det be-
tyder, at de unge ikke får no-
gen erhvervsmæssig erfaring, og
derfor bliver det meget svært at
få dem igang. Så er der en masse
psykiske følgevirkninger af ar-
bejdsløshed. Man må mere eller
mindre frygte, at en lang arbejds-
løshedsperiode i starten af ens
erhvervskarriere fører til, at man
slet ikke får begyndt nogen er-
hvervskarriere, men ender som
social taber.
FAGLÆRTE IKKE LEDIGE
Hvad gør man i dag for at af-
hjælpe arbejdsløsheden?
— Det grundlæggende syns-
punkt, der har gjort sig gældende
på den arbejdsmarkedspolitiske
indsats i Grønland, er jo spørgs-
målet om .at få erhvervsuddan-
nelser i gang, ■—• svarer afdelings-
leder John Andersen. — For det
er karakteristisk, at arbejdsløs-
heden først og fremmest rammer
de ufaglærte. Den grønlandske
faglærte arbejdskraft er bogsta-
velig talt ikke ledig — det gælder
også for året 1975. I 1972 traf man
på et møde i erhvervsuddannel-
sesrådet beslutning om at få ind-
ført erhvervsfaglige grunduddan-
nelser. Hensigten hermed var at
forbedre uddannelsesmuligheder-
ne i Grønland — ikke sådan at
forstå, at den gamle mesterlære
var eller er en ringere uddannel-
sesform, men ved at indføre EFG-
uddannelserne kan man øge an-
tallet af uddannelsespladser. På
Specialarbejderskolen har der i
årenes løb været meget aktivitet,
og det har nedsat antallet af ud-
sendt arbejdskraft væsentligt på
dette område.
VINTERBESKÆFTIGELSE
Af andre ting, der er gjort for at
afhjælpe arbejdsløsheden, er en
beslutning om vinterbeskæftigel-
se, — siger John Andersen. — Der
lyder reglen på, at man ud af an-
lægsopgaverne kan udpege nogle,
som er velegnede til vinterbe-
skæftigelse. De lokale kommunal-
bestyrelser kan søge GTOD om
tilladelse til at udføre vinterbe-
skæftigelse. Men nu, hvor anlægs-
opgaverne er reduceret, kan man
ikke .så godt lave den slags op-
gaver. Endvidere har man givet
tilladelse til, at der fra kontoen
vedrørende sociale underholds-
ydelser overføres et millionbeløb
til vinterbeskæftigelses-foran-
staltninger. Beløbet kan så bru-
ges af kommunerne til at igang-
sætte beskæftigelser, ud fra filo-
sofien, at det er sundere at ar-
bejde og få ugeløn for det, frem-
for at gå hen på socialkontoret
og få underholdsydelse, — siger
John Andersen.
Hvad angår vinterbeskæftigel-
se er der også muligheder i for-
Der er købekraft
i Grønland — og
man finder frem
til den ved at
annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
Kundekredsen
vokser stadig
Hvorfor? Vi er kendt for vort
smukke farvearbejde, hurtig
ekspediton og momsfrie pri-
ser prøv:
FOTO-MAGASINET A/S
Frederiksborggade 7
1360 København K.
bindel'se med en lov regeringen
indførte sidste år, — fortæller
John Andersen. — Loven havde
til hensigt at forbedre arbejdssi-
tuationen inden for bygge- og an-
lægsområdet i Danmark, men fik
afsmidtning til Grønland, idet der
kan ydes lån til husforbedring,
isolering m.m. Det drejer sig om
boligstøttehuse, og midlerne ad-
ministreres derfor af bolig- og
erhvervsstøtten til hvem, der skal
rettes henvendelse.
PRIVATE KAN GØRE,
SOM DE VIL
To arbejdsløse påpegede i AG
fornylig, at der føres bedre kon-
trol over arbejdsmarkedet, da der
i stor udstrækning importeres ar-
bejdskraft uden om myndighe-
derne. Herom siger afdelingsle-
der John Andersen:
— Vi har et cirkulære, der på-
lægger de statslige og kommunale
arbejdsgivere at rette henvendelse
til arbejdsmarkedskontoret, når
det drejer sig om arbejdskraft.
Men samme pligt påhviler ikke
private arbejdsgivere. De kan gø-
re, som de vil. Direktoratet har
efter landsrådets forslag udar-
bejdet et lovudkast om, at an-
meldelsespligt for ledige stillinger
også skulle gælde for de private
arbejdsgivere. Lovforslaget var
anmeldt til behandling i denne
folketingssamling. Men det blev
trukket tilbage af ministeren ef-
ter nogle forhandlinger med
landsrådets forretningsudvalg.
Personligt er jeg .meget ked af
det.
— Vi er vidende om, at private
arbejdsgivere skaffer sig arbejds-
kraft fra Danmark udenom myn-
dighederne i Grønland, — siger
John Andersen. — Men vi har
ikke lovhjemmel til at gøre noget
ved det.
FATTIGDOMSFORDELING
Som foranstaltning mod arbejds-
løsheden forsøgte KGHs fiskein-
dustri i ManitsoK fornylig med en
arbejdsfordelings-ordning, som
gik ud på at fordele arbejdet mel-
lem de ansatte og arbejdssøgende
d byen, så flere mennesker kan
blive beskæftiget. Ordningen blev
mødt med protester fra fabrik-
kens arbejdere, som nedlagde ar-
bejdet et stykke tid. Protesten
skyldtes utilfredshed med, at den
nye ordning skulle træde i kraft
uden at arbejderne var blevet ori-
enteret grundigt. Derom fortæller
John Andersen:
— Officielt kan jeg kun sige,
at spørgsmålet om denne form for
arbejdsfordeling ikke er noget,
som Arbejds- og Socialdirektora-
tet på nogen måde kan blande sig
i. Det er et forhold, som skal af-
gøres af arbejdsmarkedsparterne,
det vil sige KGH og GAS. — Per-
sonligt mener jeg, at hvis arbejds-
tidsnedsættelse medfører lønre-
duktion — det gør det jo også i
dette tilfælde — så er det et ud-
tryk for fattigdomsfordeling og
ikke nogen løsning på problemet.
MERE FORÆDLINGSINDUSTRI
— Med hensyn til fiskeri eksiste-
rer der også uddannelsesmulighe-
der, nemlig på den fiskerifaglige
skole i Pårniut, den maritime ud-
dannelse i Nuuk, Skipperskolen
m.m., — siger John Andersen. —
Men fiskeripolitikken er jo ikke
bare at uddanne fiskere. Det er
jo også at give den grønlandske
fisker muligheder for at udnytte
fiskeforekomster og dermed give
beskæftigelse. Det kræver, at man
koncentrerer sig om produktions-
anlæggene i land. Det gælder om
at udnytte de til enhver tid fore-
kommende fiskearter. Hvis der nu
var mere forædlingsindustri, ikke
bare f. eks. for rejernes og Grøn-
landsrullernes vedkommende, så
kunne man have eksportfremstød
på grønlandske betingelser. Det
giver mere beskæftigelse, det gi-
ver højere priser og det giver
bedre valutaindtjening for landet,
— siger afdelingsleder John An-
dersen, Arbejds- og Socialdirek-
toratet.
niuvertarf ik/radio-erniarf ik
PåmiunitoK tuniniarnekarpoK
niuvertarfik nutåliaK niorKutigssausivilik PåmiunitoK tuni-
niarneKarpoK. niuvertarfik måssåkut radioerniarfiuvoK iluar-
såussivigtaKardlune taimatutdlo pisiarineKarsinauvoK peKu-
tit, niorKutigssat sitdlimatitdlo ilångutdlugit.
tuniniainerup saniatigortumik pilerigingnigtut OKaloxatigi-
neKarsinåuput åtartuisinaunermik piserxårtugssautitaling-
mik, taimånak pisissoK niuvertarfiup iluanårutigisinaussai-
nik naliliniarnermik sujunertaxardlune, åtartuisinauvoK au-
lajangigkamik sivisussusilingmik pisinerup sujornatigut.
niuvertarfik Karmasigssiamik sungårtumik 1972-ime sanå-
juvoK imaitdlunilo: niuvertarfigtå 50 m2, iluarsåussivik 24 m2,
agdlagfik 15 m2, init sisamat 15—20 m2, uvfarfik, perusuer-
sarfik, niorKutigssausivit mardluk, kiagsauteKarfik, kisalo
nujalerivfik atugkiunikussoK. sananexarnerane akia kr.
422.000,00 migss., igdlumut akiligagssat uningassut erhvervs-
støtte-mit atugkat 9 %.
niorKutigssausivik 69 m2 angissusexarpoK angnertungitsu-
migdlo lejlighedeKardlune. sananeKarnerane akia kr. 68.000.
niuvertarfingme iluanårutit 1975-ime kr. 900.000,00 migssi-
liorpai. niuvertarfik igdloKarfingme kisime radionik iluar-
såussivigtalik sulissoKarpoK radionik iluarsåussissartoK atau-
sex, iliniartoK atauseK kisalo agdlagfingmioK uvdlup agfå
sulissartOK. taimatutdlo pisissup niuvertarfik ingerdlåsinau-
vå teknikikut påsisimassaKångikaluardlune.
pisiniartoK dnga sågfigingnigsinauvoK
Advokat ANDERS P. DAHL
Box 36 - Fjeldvej 16
3900 Godthåb
Tlf. 2 13 70.
Forretningsejendom/radiofor-
retning i Frederikshåb sælges
Moderne forretningsejendom i Frederikshåb med lagerbyg-
ning sælges. Forretningen drives for tiden som radioforret-
ning/værksted og kan overtages som sådan med inventar,
varer og reservedelslager.
Sideløbende med salgsforhandlinger kan der forhandles
med interesserede købere om eventuel forpagtning med for-
købsret, således at køberen med henblik på en vurdering af
forretningens indtjeningsmuligheder kan forpagte denne i en
periode forud for køb af forretningen.
Forretningsejendommen, der er opført i gule mursten i 1972,
består af butik: 50 m2, værksted: 24 m2, kontor: 15 m1’, 4
værelser: 15—20 m2, bad, toilet, 2 lagerrum, fyrrum samt en
udlejet frisørsalon. Ajourført opførelsessum: ca. 422.000.
Indestående gæld i ejendommen: ESU-lån O10/«.
Lagerbygningen er 69 m2 og indeholder en mindre lejlig-
hed. Ajourført opførelsessum: 68.000.
Omsætningen for forretningen var i 1975 ca. 900.000 For-
retningen, der indeholder byens eneste radioværksted, be-
skæftiger i øjeblikket 1 radiomekaniker, 1 lærling og 1 kon-
tordame på halv tid. Køberen kan derfor drive forretningen
uden selv at være teknisk kyndig.
Henvendelse vedrørende køb af forretningen kan ske til
Advokat ANDERS P. DAHL
Box 36 - Fjeldvej 16
3900 Godthåb
Tlf. 2 13 70.
8