Atuagagdliutit - 06.01.1977, Page 14

SUJUMUT
og undergrunden
Lars Emil Johansen.
Det er med stigende forundring,
jeg har konstateret, at der i vort
grønlandske samfund eksisterer
folk, der almindeligvis opfattes
som „pæne og reskeptable men-
nesker", men som i den seneste
tids debat omkring problemerne
vedrørende Grønlands under-
grund har vist sig at være i be-
siddelse af ganske utiltalende
egenskaber, der — hvis de får
lov at udvikles uhæmmet — kan
føre til en egentlig splittelse af
det grønlandske folk.
I verdenshistorien er det vel-
kendt, at „del-og-hersk-princip-
pet“ anvendes af kolonimagter
som et taktisk redskab imod de
koloniserede folkeslags stigende
ønsker om selvbestemmelse. Det
iøjnefaldende i vores situation
er derfor ikke, at det grønland-
ske folk nu ønsker at være di-
rekte med i den politiske beslut-
ningsproces vedrørende Grønland,
men at nogle kredse blandt os i
Grønland har vist og fortsat vi-
ser en yderst utiltalende og rent
ud sagt forkastelig trang til at
tilsvine og mistænkeliggøre den
naturlige politiske bevidstgørelse,
vi har oplevet i Grønland i de
forløbne 5—6 år. — Det kan og
bør ikke være i nogens interesse,
at man i den offentlige debat gør
brug af midler som mistænkelig-
gørelser og fordrejninger af
kendsgerninger!
Hentet ud af den blå luft
Under overskriften „Grønlandsk
protestbølge mod Sujumutkrav
om undergrund" refererer journa-
list ved Berlingske Tidende Jo-
hannes Bundgård (jeg tillader mig
at gå ud fra, at signaturet „jb“ er
identisk med pågældende) nogle
læserindlæg i AG, som jeg under
mit månedlange ophold i New
York desværre ikke har haft lej-
lighed til at have et førstehånds-
kendskab til. Jeg er derfor nødt
til at tage de forbehold, der er
nødvendige, når man har sine op-
lysninger fra sekundært hold.
Men på trods af dette spinkle in-
formationsgrundlag vil jeg gøre
nogle uddybende bemærkninger
m.h.t. det standpunkt, jeg som
Sujumut-politiker har fremført
vedrørende den grønlandske un-
dergrundsproblematik ved for-
skellige lejligheder.
Der findes folk, der påstår, at
vi med vores politik i under-
grundsspørgsmålet ønsker at få
Grønland løsrevet fra Danmark.
De siger også, at vi vil „smide
danskerne ud af Grønland." End-
videre at vi er nogle utaknem-
melige bæster, fordi vi kræver, at
„Grønland skal beholde sine rig-
domme i undergrunden for sig
selv," mens den danske stat fort-
sat skal forpligtes til at investere
store summer til vort grønlandske
samfund.
Sådanne og andre lignende
„fortolkninger" af vores politik
er aldeles urigtige og er hentet ud
af den blå luft!!
Også Sujumut ønsker rigsfæl-
lesskabet med Danmark bevaret
nu og i den fremtid, vi kan over-
skue i den aktuelle situation!
Sujumut vil IKKE smide dan-
skerne ud af Grønland!
Sujumut ønsker IKKE, at
Grønland skal beholde sine rig-
domme i undergrunden for sig
selv!! — Sujumut er ikke utak-
nemmelig over for Danmarks
store og i mange henseender pris-
værdige og ganske fortræffelige
indsats i Grønland i de forløbne
år. Men Sujumut ønsker på den
anden side heller ikke, at denne
taknemmelighed skal resultere i
en total umyndiggørelse. Vi skal
ikke af lutter taknemmelighed
over for den gavmilde „storebror"
fortsat sidde med hænderne i
skødet og lade andre udføre ar-
bejdet og tage for sig af retterne,
alt imens vi blot nøjes med at
nikke lidt med hovederne på pas-
sende tidspunkter.
Den form for rigsfællesskab, vi i
SUJUMUT ønsker at videreføre
er et, hvad jeg vil kalde aktivt
og reelt rigsfællesskab, hvor par-
terne i respekt for hinandens
egenart, forskellige baggrund og
identitet arbejder sammen om-
kring en række fællesproblemer
og yder hinanden den støtte, et
sådant arbejde nødvendiggør.
Vi er med andre ord slet ikke
så urimelige i vores politik, som
nogle påstår, vi er.
Vi finder det fuldt ud rimeligt,
for ikke at sige nødvendigt for
rigsfællesskabets opretholdelse, at
det eventuelle økonomiske ud-
bytte af en råstofudvinding i
Grønlands undergrund kommer
alle dele af det danske rige til
gode, så længe det nuværende
rigsfællesskab eksisterer.
Vores politik i undergrunds-
spørgsmålet gå for det første ud
på, at vi ønsker at have hånd i
hanke med den råstofpolitik, der
i fremtiden vil være grundlæg-
gende for de politiske beslutnin-
ger vedrørende udvinding af de
grønlandske naturlige ressourcer.
(Læg i øvrigt mærke til, at vi på
trods af rigsfællesskabet ikke gør
os nogle forestillinger om at blan-
de os i råstofpolitikken hverken i
Danmark eller Færøerne!) For det
andet vil vi — gennem vort krav
om ejendomsret til vort land og
dets rigdomme — sikre os imod,
at statsmagten vil kunne behand-
le vort land efter forgodtbefin-
dende, ved f.eks. at sælge det til
amerikanerne, som nogle tidli-
gere har været inde på.
Vort krav om at få det grøn-
landske folks ejendomsret til lan-
det og dets rigdomme respekteret
har altså intet med egoisme eller
utaknemmelighed at gøre. Det har
udelukkende at gøre med et in-
derligt ønske fra vores side om
at sikre vore efterkommere en
tryg og sikker fremtid i deres
eget land.
Aktivt og reelt rigsfællesskab
Der er sikkert dem, der vil sige,
at det er fuldstændigt utænke-
ligt, at den danske stat, der i
årenes forløb har investeret ad-
skillige milliarder kroner i Grøn-
land vil kunne lade Grønland
lide samme skæbne, som de dan-
ske Vestindiske Øer fik for ca.
60 år siden. Endvidere må man
i den forbindelse formode, at
Danmark som et Nato-land i
hvert fald må formodes at have
nogle militærstrategiske interes-
ser i vort land — stadigvæk, og
derfor også udfra dette syns-
punkt ikke vil have interesse i
at give slip på Grønland.
Jeg tror heller ikke, at så-
danne overvejelser nogensinde er
blevet gjort hverken i de fore-
gående regeringer eller i den nu-
værende regering i Danmark.
Men i politik skal man jo netop
ikke nøjes med at tænke på de
eksisterende forhold og lade sig
forblinde af dem. Man er også
nødt til i meget stor udstrækning
at tænke fremadrettet og gardere
sig imod uheldige og samfunds-
ødelæggende tendenser.
Dansk politik anno 1976 er bl.a.
under indflydelse af et parti, der
aldeles uberettiget kalder sig
„fremskridtspartiet". Dets såkald-
te kampagneleder Hr. Mogens
Glistrup har ved flere lejligheder
fremsat nogle udtalelser, der for
mig og forhåbentlig for mange
andre i Grønland, virker uhyg-
gelige og foruroligende med hen-
syn til fremtiden. Og hvad man
end måtte mene om dette parti,
må man i alt fald se i øjnene, at
partiet udgør en ikke helt ube-
tydelig faktor i den aktuelle dan-
ske politik, ja i skrivende stund
er det det 3. største parti i Dan-
mark!
Hvis man forestiller sig, at Gli-
strups parti fik yderligere ind-
flydelse i dansk politik er der så-
ledes ikke særlig lovende udsigter
med hensyn til Danmarks frem-
tidige politik over for Grønland.
I en kronik i Morgenavisen Jyl-
lands Posten (oktober 1976) gjor-
de Hr. Glistrup eksempelvis sig
til talsmand for en deportation
af det grønlandske folk til Dan-
mark, således at „kapitalvin-
dingsskatten i Danmark kan op-
hæves op til 7 gange", hvis man
frigjorde den danske stat for dens
investeringer i Grønland. Før den
tid har Glistrup endvidere været
fremme med tanker om at sælge
Grønland.
Skal Hr. Glistrups parti — og
andre danske partier, der even-
tuelt vil støtte ham — med den
danske stats nu påståede ejen-
domsret til vort land i hånden
have mulighed til at virkelig-
gøre sådanne uhyggelige tanker
i fremtiden?
Vores svar er et klart NEJ. —-
Sådanne fremtidsudtigter kan vi
under ingen omstændigheder ac-
ceptere. Og herom bør der ikke
være den mindste uenighed
blandt nogenlunde klart tænken-
de mennesker.
Man må gardere sig
Den hjemmestyrelov, vi for tiden
arbejder med, må bl.a. derfor
indeholde en klar bestemmelst om
det grønlandske folks ejendoms-
ret til landet og dets rigdomme!
Kun herved kan vi forhindre, at
vore efterkommere tvinges til at
anvende andre midler end for-
handlingsmetoden i en kamp for
at generobre det enormt store og
mindst lige så dejlige land, vore
forfædre har tilegnet os.
Noget andet er, at en sådan
grønlandsk ejendomsret til lan-
det og dets rigdomme på ingen
måde udelukker, at andre dele af
det danske rige også får glæde af
vort lands naturlige rigdomme, så
længe det nuværende rigsfælles-
skab består. Jeg er heller ikke
utilbøjelig til at tro, at det kan
være muligt at finde frem til en
ordning, hvor dele af den politi-
ske styring af råstofudvindingen
også kan være fælles under en
eller anden form, når blot den
sikkerhedsventil, som ligger i det
grønlandske folks ejendomsret til
Grønland og dets ressourcer, kan
accepteres som en ufravigelig og
lovhjemlet kendsgerning.
Vi må stå sammen
Sluttelig vil jeg have lov til at
understrege, at det aldrig har
været så nødvendigt som netop
nu for os i Grønland at stå sam-
men. Jeg appellerer derfor til
vore landsmænd om at være be-
vidste om vores situation i den
for fremtiden meget afgørende
tid, og holde op med det primi-
tive skænderi, vi hver for sig ind
imellem gør os skyldige i. Vi må
i stedet for lære at snakke med
hinanden — og ikke bar om hin-
anden — om hvorledes vi kan
løse problemerne i vort land
fremover.
New York, 9.12. 76
Lars Emil Johansen
Pædagog
Til fritidshjemmet Islandsdalen, Godthåb, søges til snarlig
tiltrædelse en assistent med pædagogisk uddannelse.
Fritidshjemmet er normeret til 40 børn, 1 leder, 1 assistent,
2 barnemedhjælpere samt 2 medhjælpere.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst
af 17. september 1973 mellem BUPL og Ministeriet for Grøn-
land.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales i henhold til
gældende regler.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ove
Sørensen, Fritidshjemmet Islandsdalen, tlf. 2 16 44.
Ansøgning indeholdende oplysninger om tidligere uddan-
nelse og beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og
anbefalinger bedes fremsendt senest 14. januar 1977 til:
BESTYRELSEN FOR FRITIDSHJEMMET ISLANDSDALEN
C/O NUUK KOMMUNE
BOX 605
3900 GODTHÅB
Brugsen Ausiait
Søger forretningsmæssig leder, uddeler.
Tiltrædelse ca. 1. maj 1977.
Brugsforeningen forventer en årlig omsætning på 17 mili.
kroner.
Ansøgere må have godt kendskab til personaleledelse,
disponering, kalkulation og økonomi.
Ansættelse vil ske i følge mønsterkontrakt aftalt mellem
Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening og Danmarks Ud-
delerforening, tilpasset grønlandske forhold.
Bolig stilles til rådighed.
Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og
hidtidige beskæftigelse bedes indsendt inden 1. februar 1977
til:
Formanden for bestyrelsen, postbox 41, 3950 Egedesminde,
eller
FDB-Udviklingsafdelingen, Roskildevej 65, 2620 Albertslund
14
I