Atuagagdliutit - 24.02.1977, Qupperneq 2

*
side 2— KuperneK 2 — side 2— KuperneK 2—side 2 — KuperneK 2— side 2—KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
uvagut nunarput avdlat pigmgilåt
OKartosartalerpoK kalåtdlip 4. nalerput månamut Ki-
sume najuganarnine uvdlu- viaruvko
mikut nalulersimagå agdlåt aperKut sordlen ilumor-
nunartik nunaginerdlugo tutut
nalulersimavdlugo. kisiåne tiguniarpiuk kalålen ivdlit
uvanga tamåna akerdleriv- oKartonarpoK nunagingilat.
dluinarpara avdlat taimatut
isumaicartut kalåliussutsiv- 5. kalåles-å kinaussutit
tinik mitautigingnigtutut o- tusågit
Kautigisinauvdlugit. nuname tåssane perortutit
kalåleK taimatut misigi- summerit nalulerugko
simagune nangmineK aki- sorme
ssugssauvoK. nunarssuarmut avdlamut
1. atarsinardluartut suju- peKit.
livta
nunagssamik tunisimang- 6. pissartut uvdlut måkua
matit nalåne
nuname tåssane inona- Kulartutut misigilernata
atauseK kisime nakoKutaule
Hanorme misigisimaviuk? nuna kingornutagssarernu-
ssaK.
2. inuiait kalåtdlit taima-
nernit 7. inuiait kalåtdlit Kå ta-
sineriangmut piput tåssunga mavta
atortorissat saunen uja- Kulartutut misigilernata
ragdlo nunånguarput asassarput
ikisisa tåssa såkugalugit. tåuna
3. tupingnaKaoK nakussu- KaKugumut atarnissartigo.
seK tamåna Markus Mikaelsen,
sujulima n-akoKutigisså K’agssimiut.
u’kiut perdluligssuit nalåne erinå atåne atsiortumit pi-
inuiait kalåt atangmata. neKarsinauvoK.

AngmalortoK Olsen
KARL MØLLER
A \£w
B v ", •'■I.
AngmalortoK Olsen: Grønland i dag — nun arput uvdluvtine
□ KARL MØLLER: ISAK’
Navn/ateK
Adresse/najugaK
Postnr. By/igdloKarfik
sstosigjl BOX 609 . TELF. 213 37 3900 GODTHÅB/NUUK
sap. ak. åssertå Ugens billede
„sap. ak. åssertå" tamatumQna titartarneKarpoK Ole Larsen, Peter Brobergsvej 355, K'eKertarssuarmi-
umit. naKitat titartagkatdlo „sap. ak. åssertå“-nukartut nagsiuneKartarput Onga: AG, Box 39, 3900 Godt-
håb.
„Ugens billede" er denne gang tegnet af Ole Larsen, Peter Brobergsvej 355, K’eKertarssuaK. Tryk og
tegninger til „Ugens billede" sendes til: AG, Box 39, 3900 Nuuk.
Spændende som en roman
Nyt Nordisk Forlag har udgivet
et digert værk om Grønland. Det
er Finn Gads Grønlandshistorie
III. Bogen er nummer fire i ræk-
ken og den hidtil største med 614
sider. Perioden 1782—1808, som
bindet handler om, er et vigtigt
afsnit i landets historie. Med in-
struksen af 1782 begyndte en ny
epoke i Grønland. Det var en ny-
ordning, som for sin tid var lige
så betydningsfuld som nyordnin-
gen ' 1951. Med instruksen af 1782
udnævntes to kongelige inspektø-
rer. Den tradition holdes stadig
i hævd i skikkelse af landshøv-
dingen.
Finn Gad nævner i sit forord
årsagen til, at skildringen af pe-
rioden fylder så meget: Den har
aldrig før været historisk under-
søgt i sammenhæng og så vidt
og dybt, som kildematerialet til-
lader.
Detailrigdommen gør bogen så
spændende som nogen roman.
Som lærer i historie (han var min
lærer) og historieskriver har Finn
Gad den lykkelige evne at kunne
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
servere stoffet på en så levende
måde, at alles opmærksomhed
fanges fra starten. Desuden me-
strer han den vanskelige kunst
at skrive let og forståeligt. Man
dykker pludselig ned i fortiden,
når han begynder at citere. Det
er ikke alle forfattere, der kan
give læserne en sådan følelse.
I sin bog beskæftiger Finn Gad
sig med mangfoldige sider af det
grønlandske samfund for 200 år
siden. Han fortæller om nyord-
ningen, befolkningen, fastboende
så vel som udsendte, om social-
foranstaltninger som uddannel-
seshjælp og oprettelsen af de før-
ste offentlige kasser i landet, om
ægteskabspolitik, hvalfangst, sæl-
garnfangst, fiskeri, skibsfart, pri-
ser og salg.
Hans bog vidner også om de
hårde vilkår i Grønland før tek-
nikkens tidsalder. Epidemier gjor-
de dengang vældige indhug i be-
folkningstalet. En koppeepidemi
i 1801 havde således nær udryd-
det Sisimiuts befolkning. Af 350
mennesker i distriktet overlevede
kun 16 voksne. Der var også en
tid, hvor hungeren var en hyppig
gæst i de grønlandske huse. Kli-
maændringen i perioden med mil-
de vintre medførte misfangst med
mange hungerdødsfald til følge.
Den hidtil mest udførlige skil-
dring om Habakuk-bevægelsen
findes i afsnittet om missionen.
Habakuk var den første og hid-
til mest berømte grønlandske
profet. Han virkede i Evigheds-
fjorden ved ManitsoK. I virkelig-
heden var det hans kone Marie-
Magdalene, der var stifteren og
primus motor i den første grøn-
landske kristne sekt. Det var gan-
ske vist Habakuks skyld, at Ma-
rie-Magdalene gik profetvejen,
men manden syntes at have spil-
let en mindre væsentlig rolle,
hvad angik det åndelige.
Det begyndte med, at Habakuk
under renjagt som græsenke fik
et godt øje til sin dg Marie-Mag-
dalenes tjenerinde. Det hørte Ma-
rie-Magdalene ad omveje og for-
talte, at hun havde sin viden fra
et afdødt ægtepar, som kom til
hende i en drøm. Det varede ikke
længe, før hun viste en hel masse
om sine bopladsfæller. Seancerne
holdtes uden for husene til led-
sagelse af et himmelsk kor og
klangen af en stor klokke.
Bevægelsen udartede sig til for-
følgelse, hvorved to kvinder blev
myrdet. Når Marie-Magdalene
ikke figurerede som stifteren, kan
årsagen være diskrimination mel-
lem kønnene. Kvinden var næ-
sten retsløs i det gamle grønland-
ske samfund. Det kan også skyl-
des, at det lykkedes for Habakuk
at give bevægelsen den rette
grønlandske drejning. Han fandt
nemlig på at „rense" kvinder for
deres synder bag et forhæng af
stort renskind. Dermed var Ha-
bakuk selvskreven som den vær-
dige til at lægge sit navn på be-
vægelsen til den første grønland-
ske profetvirksomhed af fremmed
islæt.
Bogen koster 315 kr., men den
er i høj grad de penge værd.
Julut.
2