Atuagagdliutit - 24.02.1977, Page 3

ftTWfattflntTtmT m
dOw Co' IUUJ © © ©O Njggy
GRØNLANDSPOSTEN
firxigssuissoxarfik annoncallssarfigdlo (KalStdlit-nunSne): Poatbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmasaarfé ataustngornermit tatdliméngorner-
mut nal. 9-12 Sma 13-17. igdloKarfingmit annonceltnermut tuniussivigssax kingug-
dlex: kingusingnerpSmik mardlungornex sarxumerfigssax sapåtip akunera sujorxut-
dlugo. akissugssauvdlune flrxigssuissox: Jørgen Fleischer. naxltarfia: KujatSta naxitarivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang Et Toksvig Bladforiag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Bøfge
Briiel. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Poatbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret pi Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
nunaKarfFt sagdliutdlugit
J. F. politike kalåtdlit folketingimut
ilaucsortaisa nutåmik årKigssussi-
nerup kingorna ukiune 15-ine aju-
gåussutigissarsimassåt, sule nunav-
tfne isumaKaterpagssuaKarpoK. ta-
måna Kinersinerup takutipå. Atå-
ssut sapåtit akunere Kavsikåtåinå-
nguit pisoKåussuseKångilaK, itisQ-
nigdle sordlaKardlune ukiut 250 nu-
navta Danmarkivdlo ataKatigigsi-
maneråne. Siumut ama oKautigine-
Kartarnerminit pisoKauneruvoK. tå-
ssauvorme G-60-ip politikiata ki-
ngunera, ukiut 13 Kångiutut piler-
sitsissup åssigTngisitsinermik inat-
sisit naKlssusigånik. Inuit-parttp
iluarsarpå Siumup avKutigsså, tai-
mane Lars Emil realskolime atua-
ratdlarmat.
1975-imut nalerKiutdlugo mana
KinersineK avdlångOtinik pissoKa-
ngångilaK. sualungitsumik Siumup
kinguariarnera pfssuteKåinångilaK
„ingassagtumik tungaveKångitdluf-
nartumigdlo Siumumik såssåssiner-
mik pasinarsainermigdlo, pingårtu-
mik Atuagagdliutit tunganit". plssu-
teKarneruvordle Kivingatårnermik
Kagdliuniarnermigdlo, Siumup su-
julerssortaisa sarKumiussånik. tai-
mailiorneK takornartauvoK kalålivit
erKarsartarnerat nåpertordlugo.
Lars Emilivme åma nalungitdluinar-
på Kinersissartut tamarmik inQsug-
tungitsut 30 inordlugit. ukiugdlit
åmåtaordle nunavtlne Kinersissartu-
nut pingåruteKaKaoK, Kinigaussup
Danmarkime partit sordlit suleKati-
giumanerai.
Kinersinerme ersserpoK nunavti-
ne atausTnarmik partéKalernigssaK
navianauteKångitsoK. isumaKarnar-
neruvordle sule atautsimik ardla-
lingnigdlunit politikikut suleKatigtg-
soKalerumårtoK. Aussivlkormiut
kigsautigåt nangminerssulernigssaK
nunavtfnilo inoKatigigtigut årKig-
ssussinitorKap uterfigineKarnigsså.
pigssarititat atautsimoruneKarnig-
ssåt norKaigivåt, tåssa periauseK
kalåtdlit ukiune untritiligpagssuarne
atorsimassåt, oKauseK kommunis-
me Europame navssårineKånglkat-
dlarmatdle.
Kinersinerup soKutiginautå tåssa
ilimanarsingmat nunaKarfit angner-
tumik pingåruteKartugssångortut
nunavtfne politikime. tamånalo a-
jortungilaK. nunaKarfit uvdlumlkut
sumigfnagaoKaut inungnik eKiteri-
sitsiniarsimanerup kinguneranik.
ardlaringnik partéKalernerup nag-
satarfsavå nunaKarfit sagdliutlne-
Kalernigssåt. tamånalo klkut tamar-
mik nåmagisimårtariaKarpåt.
Bygderne i forgrunden
J. F. Den politik, som grønlandske
folketings'mænd i nyordningens før-
ste 15 år vandt på, har stadig man-
ge tilhængere i Grønland. Det viste
valget. Atåssut er ikke bare nogle
uger gammel, men har dybe rødder
i 250 års sameksistens med Dan-
mark. Siumut er også i virkelighe-
den ældre. Det er et produkt af
G-60-politikken, som indførte for-
skelsbehandling ved lov for 13 år
siden. Inuit-partiet banede vejen
for Siumut, dengang Lars Emil gik
i realskolen.
I forhold til valget i 1975 skete
der ikke nævneværdige forskydnin-
ger i denne omgang. Den ikke
overvældende tilbagegang, Siumut
fik, kan ikke alene skyldes „ganske
ubegrundet mistænkeliggørelse fra
Grønlandspostens side11. Det skyl-
des snarere den fremfusende må-
de, Siumut-lederne lagde for da-
gen. Den slags er fremmed efter
ægte grønlandsk tankegang. Lars
Emil ved også udmærket, at alle
vælgere ikke er unge under 30 år.
Desuden betyder det meget for
vælgerne i Grønland, hvilket dansk
parti, deres repræsentant samar-
bejder med.
Valget viste, at der ikke er fare
for, at vi får étpartisystem i Grøn-
land. Der er snarere grund til at
tro, at endnu en eller flere politiske
grupper vil se dagens lys. Aussi-
vik-folkene ønsker selvstændighed
og hylder den gamle grønlandske
samfundsstruktur. De sværger til
den rene kommunisme, som grøn-
lænderne har praktiseret århundre-
der før begrebet blev opfundet i
Europa.
Det interessante ved valget er,
at det ser ud til, at bygderne kom-
mer til at spille en vigtig rolle i den
grønlandske politik. Og det er ikke
noget dårligt. Bygderne er i dag
meget forsømte som følge af den
tidligere koncentrationspolitik.
Flerpartisystemet vil nu resultere
i, at bygderne kommer i forgrun-
den. Og det kan alle i samfundet
være tilfredse med.
De sidste resultater
Valgdeltagelsen bar aldrig været
så stor som ved folketingsvalget
forleden. De endelige tal (indtil
fintællingen) viser en stemmepro-
cent på 70,11. Atåssut fik i alt 8383
stemmer og Siumut 9255. Det er
henholdsvis 47,53 og 52,47 pct. af
de afgivne stemmer.
Der blev i alt afgivet 17.638
gyldige stemmer, 137 blanke og
237 andre ugyldige stemmer. Det
er tilsammen 18.012 af de i alt
25.691 stemmeberettigede.
Lars Emil Johansen fik 5914
stemmer, Otto Steenholdt 4641,
Ole Berglund 2553, Moses Olsen
2018, Thue Christiansen 1323 og
ArKalo Abeisen 1189.
I valgudgaven i sidste uge
manglede vi enkelte kreds- og
kommuneresultater:
Avigait i Påmiut kommune gav
15 stemmer til Atåssut eller 65,2
pct. af de afgivne stemmer, mens
Siumut fik i alf 8 stemmer eller
34,8 pct.
I Arsuk fik Atåssut 47 stemmer
eller 33,1 pct. af de afgivne stem-
mer, mens Siumut fik 95 stemmer
eller 66,9 pct.
inernerit kingugdlft
Kinersiartukåssut aitsåt taimak
inatsissartugssarsiornerme igpag-
ssånitut amerdlatigiput. kisitsisit
inerniviata (taisinerit kiserKig-
sårr.eKarnerata) takutipå taisine-
rit procentingordlutik 70,11-ussut.
Atåssut-ip katitdlugit taisinerit
8383-it pigssarsiarai Siumut-dlo
9255-it. tåssa 47,53 åma 52,47
pct-it taisinernit tamanit.
katitdlugit atorsinaussumik tai-
sisimåput 17.638-it, 137-it agdlag-
figineKarsimapatik 237-itdlo ator-
sinausimanatik. katitdlugit 18.012
taisisinaussunit 25.691-init taisiar-
torsimåput.
Lars Emil Johansenip pigssar-
siarai taisinerit 5914-it, Otto
Steenholdtip pigssarsiai 4641-t,
Ole Berglund 2553-it, Thue Chri-
stiansenip 1323-it ArKalo Abel-
senivdlo 1189-it.
Kinersinermut atatitdlugo sap.
ak. kingugdlerme amigautigisi-
mavavut kreds- åma kommunit
inernerisa ilait. Avigait Påmiut
pigissåne Atåssumik taisissut 15-
iuput imalunit 65,2 pct. taisiner-
nit, Sujumut taineKardlune 8-nit
imalunit 34,8 pct.
Arsungme Atåssut taisinerit 47
imalunit 33,1 pct. taisinernit ta-
manit, Siumut taineKarsimavdlu-
ne 95-init imalunit 66,9 pct.
Agtume Atåssut taisinernik 62-
erårpoK imalunit 45,9 pct. taisi-
nernit tamanit Siumut katitdlugit
taineKartoK 73-init imalunit 54,1
pct.
Sarfånguane Sisimiut kommu-
niåne Atåssut taisinerit 3. tåssa
9,4 pct. Siumut 99-nit taineKar-
poK imalunit taisinernit tamanit
90,6 pct.
Ikamiune K’asigiånguit pigi-
ssåne Atåssut taisinerit 24 imalu-
nit 58,5 pct. taisinernit tamanit,
Siumut 17-inik taineKartoK ima-
lunit 41,5 pct.
Kangåtsiap kommuniane ta-
marme Atåssut katitdlugit taine-
KarpoK 255-init imalunit 60,7 pct.
taisinernit tamanit, Siumut 165-
init taineKarpoK imalunit 39,3
pct-init.
kisame
ukialerpox!
radioavisime igpagssåninguaK na-
lunaerutigineicarpoK Igalikume
kisame issilårtalersimassoK. nalu-
naerume OKautigineKarpoK måna-
mut aussarpalårdlune aputeKå-
ngivigsimassoK. sordlugoK aitsåt
ukiarnialersoKl
nunavta Kenta måna ukiorpoK
kisiéne pissarnerminit issai-
ssngneruvdlune aputeKånginga-
jagdlunilo. nunavtale avangnar-
piå issigtorssuvoK. månåkut issi-
mik nalunaerutaussartut nikinga-
Kaut, sordlo Station Nordime 41-
nik issigdlune K’aKortumilo tat.-
dlimanik kiagdlune. nunarpume
angisorssuvoK!
åssime takugssauvoK nunavtine
ukioK KaKutigoKissoK. (åss.: Boye
Zeeb, Blok 101, Påmiut).
Endelig
efterår!
Radioavisen bragte for nylig en
meddelelse om, at temperaturen
langt om længe er kommet under
frysepunktet i Igaliko. Der har
hidtil været helt sommeragtigt
uden sne. Det er som om efteråret
endelig er kommet, hedder det.
Vinteren er nu kommet til Midt-
grønland, men der er stadig tale
om en mild vinter uden de sæd-
vanlige snemasser. Den nordligste
del af landet har derimod streng
vinter. Store temperaturforskelle
præger vejrmeldingerne i øjeblik-
ket, således minus 41 i Station
Nord og plus 5 i K’aKortoK. Grøn-
land er jo et stort land!
Billedet viser den højst unor-
male vinter. (Foto: Boye Zeeb,
Blok 101, Påmiut).
I Agto fik Atåssut 62 stemmer
eller 45,9 pct. af de afgivne stem-
mer. Siumut fik i alt 73 stemmer
eller 54,1 pct.
SarfånguaK i Sisimiut kommune
fik Atåssut 3 stemmer. Det var
9,4 pct. Siumut fik 29 stemmer
eller 90,6 pct. af de afgivne stem-
mer.
I Ikamiut i K’asigiånguit fik
Atåssut 24 stemmer eller 58,5 pot.
af de afgivne stemmer, mens Siu-
mut fik 17 stemmer eller 41,5 pct.
I hele Kangåtsian kommune fik
Atåssut sammenlagt 255 stemmer
eller 60,7 pct. af de afgivne stem-
mer, mens Siumut fik 165 stem-
mer eller 39,3 pct.
Hævet over enhver
sammenligning
Udsøgt mild
Knyt et tættere
bånd til Bikuben
- bliv garant
@ Bikuben
3