Atuagagdliutit - 24.02.1977, Page 21

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Den grønlandske skole —
en alternativ løsning
Den grønlandske skole er på vej
mod kaos, og ikke meget taler for,
at situationen ændres radikalt,
hvis det hidtidige udgangspunkt
for løsningen af problemet bibe-
holdes. AG-Grønlandsposten har
fornylig nævnt i en ileder, at skulle
skolens problemer løses, kunne
der blive tale om brug af utradi-
tionelle metoder — og heri har
AG-Grønlandsposten ret.
Skolens største dilemma er
mangelen på grønlandsksprogede
lærerkræfter. Igennem mange år
har udsendte danske lærere der-
for varetaget en betydelig del af
undervisningen, og der kan ingen
tvivl herske om, at det er et al-
vorligt handicap for eleverne (næ-
sten ingen danske lærere kan un-
dervise på grønlandsk). Bl. a. på
grund af de senere års stigende
lærermangel er der ansat et ret
stort antal ikke-semdnarieudden-
nede timelærere (grønlændere), og
på trods af, at mange af dem ud-
fører et lødigt og fornuftigt ar-
I AG nr. 2 sendte Jonas Lynge,
Sisimiut, sin første advarsel pr.
læserbrev til — formoder jeg —
den danske regering. Advarslen
rettes mod de danskere, der uden
bevidst at have begået en forbry-
delse, har iværksat, oparbejdet og
investeret i en privat forretning
i Grønland til gavn for landet.
Disse danskere skal — på amin-
ske betingelser (Amin er Ugan-
das regeringschef, red.) afstå de-
res forretninger til Jonas Lynge
til fordeling blandt hans venner
og bekendte, for i modsat fald
sker der noget meget „mafiastisk"
(„mafiaen" er en international
forbryderorganisation, red.).
Jeg tillader mig at komme med
min opfattelse af hr. Lynges of-
fentliggørelse vedrørende de gru-
somme menneskelige tilstande,
som den danske stat — efter hr.
Lynges mening — har forvoldt og
stadig forvolder mod den grøn-
landske befolkning i Danmark og
her i Grønland.
For 99 procent af den danske
befolkning er racisme et grimt
ord, så mon ikke hr. Lynge lytter
for meget til den ene procent?
I Danmark er der mange grøn-
landske embedsmænd, nærings-
drivende, håndværkere, arbejds-
mænd og kvinder. Ingen dansk
borger har den absurde tanke-
gang, at disse personer under
trussel skal forlade landet, så
deres stillinger kan blive besat
af nogle tilfældige sprællemænd,
såfremt der ingen kvalificerede
findes.
Ja, den meget kendte Ulla Dah-
lerup, der kun søgte de udtalel-
ser, der passede hende og hendes
avis — om der så skulle betales
for kommentarerne — vil vist
meget sent blive glemt her i
Grønland.
Vedkommende, der har udtalt
sig til Ulla Dahlerup om, at grøn-
lænderne burde slås og sparkes,
er måske en af de mange, der
selv har været udsat for voldeligt
overfald og er sparket til uken-
delighed, men det må jo efter
Ulla Dahlerup og hr. Lynges op-
bejde, må det slås fast, at det er
en lærergruppe uden pædagogisk
baggrund og uddannelse.
I den aktuelle situation — DLFs
blokade mod Grønlands skolevæ-
sen — er der grund til at over-
veje, om man befinder sig i et
tidehverv, om de forskellige un-
dervisere bruges optimalt. Til-
syneladende vil svaret blive ja,
idet næsten alle sem-uddannede
lærere læser en mængde over-
timer for i blot nogenlunde rime-
lig grad at kunne give eleverne
den undervisning, som de iflg. lo-
ven har krav på; timelærerne ta-
ger også deres del af tørnen, men
mange har ikke fuldt timetal.
Det må med udgangspunkt i
ovenstående overvejes, om der
kan skabes en bedre skolesitua-
tion i Grønland. Der er mangel på
uddannede grønlandske lærere og
mange timelærere. Måske derfor
har debatten indtil nu ensidigt
drejet sig om, hvordan der i en
overgangsperiode kan skaffes
fattelse være i sin orden. Så kun-
ne jeg jo skrive: „Sådan er altså
grønlænderne". Men det er jo
ikke sandt. Langt den største del
af den grønlandske befolkning er
flinke og omgængelige mennesker
og gode kammerater. Der ville
have været endnu flere af den
type, hvis de ikke havde ladet
sig inspirere af magtsyge perso-
ners mennesikefjendtlige tanke-
gang.
Har hr. Lynge tænkt sig at tage
gidsler blandt dans'kerne her i
Grønland, indtil den danske rege-
ring har ophævet „de sydafrikan-
ske tilstande", som De påstår fin-
des her i landet?
Eller hvad skal vi frygte? Hvad
skal vi gå og være bange for her
i landet? Forholdene i Grønland
og i Sydafrika kan jo slet ikke
sammenlignes, og det ved hr.
Lynge godt — hvis han vil. Her
sidder vi, trods Ulla Dahlerups
påstande, ved samme bord og har
fælles lokum. Ikke så få danske
mænd og kvinder har giftet sig
med grønlændere — er det syd-
afrikansk? Danmark har ikke
forbudt grønlændere adgang til
selv de største universiteter, han-
dels- og håndværkerskolerne,
tværtimod. Men hvor mange tager
imod tilbudet, så de ad denne vej,
og ikke ved ran og vold, kan eta-
blere sig og få større indflydelse
i deres land?
Svaret er: Alt for få. Og endnu
færre udfører en uddannelse,
skønt det ikke er økonomien og
evnen, de mangler. Er det da vil-
jen og selvopholdelsesdriften, der
er noget galt med?
— Hvem skal betale udgifterne
ved at få Danmark indklaget for
FNs menneskerettighedskommis-
sion og udgifterne til den forud-
gående konference? Sådan lyder
hovedindholdet af hr. Lynges
spørgsmål i læserbrevet i AG.
Svaret må være ligetil: Det skal
den klike, der beskylder Danmark
for terror og folkedrab i Grøn-
land og på grønlændere i Dan-
mark. De må betale.
Th. Jørgensen
Sisimiut
flere udsendte danske lærere, som
kan undervise i de fleste af sko-
tens forskellige fag.
Er det rationel brug af den
udsendte lærer?
Man kunne forestille sig, at den
danske lærer primært varetager
danskundervisningen og herud-
over tillægges andre opgaver, og
at eleverne i skolens øvrige fag
undervises af grønlandsktalende
undervisere, således at de sem-
uddannede først og fremmest læ-
ser fag, som stiller specielle fag-
lige krav; den øvrige undervis-
ning varetages af timelærere.
En sådan organisationsform
kræver en øget tilgang af time-
lærere, den ikke-pædagogisk ud-
dannede gruppe, og for at sikre en
pædagogisk forsvarlig undervis-
ning er det nødvendigt, at time-
lærerne uddannes og i den dag-
lige undervisning modtager råd
og vejledning. Her kommer den
(udsendte) seminarieuddannede
lærer ind i billedet, idet han på
grund af en nedsættelse i under-
visningstimetallet i skolen skal
fungere som konsulent for en
mindre gruppe timelærere, del-
tage i undervisningsplanlægning,
gennemføre faglige og pædagogi-
ske kurser, hvilket bl. a. må ske
i et nært samarbejde med skole-
direktionen og Grønlands Semina-
rium. D.v.s. at ansættelse som ti-
melærer medfører en uddannel-
sesforpligtigelse, idet det forud-
sættes, at der vil være ansat et
ret stort antal uddannelseslærere/
konsulenter indenfor de enkelte
skoledistrikter.
Det må påregnes, at mange læ-
rere vil fatte interesse for en så-
dan opgave, idet ansættelses- og
(lønvilkår skal være attraktive, og
da ordningen skal fungere i en
„overgangsperiode", må der blive
tale om „udlånsordninger" med
'sikkerhed for tilbagevending til
oprindelig stilling. Det er lige så
oplagt, at der må stilles krav til
uddannelse og undervisningserfa-
ring.
Tanken her medfører „en grøn-
landsk skole — på grønlandske
præmisser", idet skoliens under-
visning gennemføres pædagogisk
forsvarligt på elevernes moders-
mål.
ManitsoK SI. januar 1977
Søren Ranis Andersen,
rådgivningslærer.
angerdlarsimavfingne
nujalerissartutit
takuk sipårit torKåinar-
tumik pisivdlutit
Vi 1 Cold Permanent
m/ skummeutralisering .. kr. 21,75
’/» 1 Mini Permanent ... kr. 10,95
'/i 1 Skumneutralisering .. kr. 7,45
‘/i 1 Eftervask (Creme
Rlnse) ................ kr. 12,50
1/1 1 Vandondulation .. kr. 17,25
1/1 1 Proteinshampoo .... kr. 11,95
1 El. krøllejern frisørmodel
(1 års garanti) ....... kr. 39,95
1 pk. Permanentspoler, plastic
m/ gummistropper 12 stk. kr. 14,95
1 pk. spidspapir 1000 stk. kr. 690
sumutdlOnlt nagsiussissarpugut ti-
gunerane akiligagssanik, nagsiu-
nera ilångitdlugo.
unga agdlagit:
Jysk Frisørlager
v/lb Bertram
Fredericiagade 8 . 6000 Kolding
Danmark er ikke
Sydafrika
avdlåungivigpoK Ruhr-ime tyskit kitdlit sulivfigssuaxarfigssuat, si-
larssuarme mingugterneKamerpåt ilåt. tåssaliuna . . NQk, taimailiv-
dlune igitagssanik ilåtigut gumminik avdlanigdlo ikuatdlainlkut ta-
kuvsunarsarnexartox. Radiup xåxåne kiagsautexarfik mardlungnik
pujorfigssualik.
Det ligner et motiv fra det vesttyske industricenter i Ruhr, som
er et af verdens' mest forurenede områder. MEN . . det er såmænd
Nuuk, der på denne måde skæmmes af afbrænding af gummi og
andet affald. Det er Radiofjeldets varmeværk med de to skorstene.
GENOPSLAG
Kontorfunktionær
SUNDHEDSVÆSENET
En stilling som kontorfunktionær (assistent/overassistent) ved
sundhedsbestyrelsens sekretariat under Landshøvdingen over
Grønland er ledig til besættelse snarest eller efter nærmere
aftale.
Aflønning sker efter kvalifikationer og i øvrigt i henhold
til gældende overenskomst for henholdsvis hjemmehørende
og ikke-hjemmehørende kontorfunktionærer.
Indtil videre er stillingen placeret ved Sundhedsbestyrel-
sens sekretariat, Godthåb, og arbejdsområdet omfatter ud-
arbejdelse af finanslovforslag, herunder tillægsbevillingslov-
forslag for det samlede grønlandske sundhedsvæsen, budget-
kontrol og administration af inventar- og apparaturanskaf-
felser for de grønlandske sygehuse samt blanketdepot.
En ansøger med erfaring fra tilsvarende arbejdsområder
med selvstændig sagsbehandling vil blive foretrukket.
Ansøgning bilagt fotokopier af eksamensbeviser og even-
tuelle anbefalinger m.v. samt oplysning om tidligste tiltræ-
delsestidspunkt bedes inden den 15. marts 1977 indsendt til
Sundhedsbestyrelsen, Box 600, 3900 Godthåb.
atorfik Kulåne pinexartoK pivdlugo ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsmauvoK kommunekontorimut sågfigingnmgni-
kut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
21