Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 24.02.1977, Page 21

Atuagagdliutit - 24.02.1977, Page 21
atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar Den grønlandske skole — en alternativ løsning Den grønlandske skole er på vej mod kaos, og ikke meget taler for, at situationen ændres radikalt, hvis det hidtidige udgangspunkt for løsningen af problemet bibe- holdes. AG-Grønlandsposten har fornylig nævnt i en ileder, at skulle skolens problemer løses, kunne der blive tale om brug af utradi- tionelle metoder — og heri har AG-Grønlandsposten ret. Skolens største dilemma er mangelen på grønlandsksprogede lærerkræfter. Igennem mange år har udsendte danske lærere der- for varetaget en betydelig del af undervisningen, og der kan ingen tvivl herske om, at det er et al- vorligt handicap for eleverne (næ- sten ingen danske lærere kan un- dervise på grønlandsk). Bl. a. på grund af de senere års stigende lærermangel er der ansat et ret stort antal ikke-semdnarieudden- nede timelærere (grønlændere), og på trods af, at mange af dem ud- fører et lødigt og fornuftigt ar- I AG nr. 2 sendte Jonas Lynge, Sisimiut, sin første advarsel pr. læserbrev til — formoder jeg — den danske regering. Advarslen rettes mod de danskere, der uden bevidst at have begået en forbry- delse, har iværksat, oparbejdet og investeret i en privat forretning i Grønland til gavn for landet. Disse danskere skal — på amin- ske betingelser (Amin er Ugan- das regeringschef, red.) afstå de- res forretninger til Jonas Lynge til fordeling blandt hans venner og bekendte, for i modsat fald sker der noget meget „mafiastisk" („mafiaen" er en international forbryderorganisation, red.). Jeg tillader mig at komme med min opfattelse af hr. Lynges of- fentliggørelse vedrørende de gru- somme menneskelige tilstande, som den danske stat — efter hr. Lynges mening — har forvoldt og stadig forvolder mod den grøn- landske befolkning i Danmark og her i Grønland. For 99 procent af den danske befolkning er racisme et grimt ord, så mon ikke hr. Lynge lytter for meget til den ene procent? I Danmark er der mange grøn- landske embedsmænd, nærings- drivende, håndværkere, arbejds- mænd og kvinder. Ingen dansk borger har den absurde tanke- gang, at disse personer under trussel skal forlade landet, så deres stillinger kan blive besat af nogle tilfældige sprællemænd, såfremt der ingen kvalificerede findes. Ja, den meget kendte Ulla Dah- lerup, der kun søgte de udtalel- ser, der passede hende og hendes avis — om der så skulle betales for kommentarerne — vil vist meget sent blive glemt her i Grønland. Vedkommende, der har udtalt sig til Ulla Dahlerup om, at grøn- lænderne burde slås og sparkes, er måske en af de mange, der selv har været udsat for voldeligt overfald og er sparket til uken- delighed, men det må jo efter Ulla Dahlerup og hr. Lynges op- bejde, må det slås fast, at det er en lærergruppe uden pædagogisk baggrund og uddannelse. I den aktuelle situation — DLFs blokade mod Grønlands skolevæ- sen — er der grund til at over- veje, om man befinder sig i et tidehverv, om de forskellige un- dervisere bruges optimalt. Til- syneladende vil svaret blive ja, idet næsten alle sem-uddannede lærere læser en mængde over- timer for i blot nogenlunde rime- lig grad at kunne give eleverne den undervisning, som de iflg. lo- ven har krav på; timelærerne ta- ger også deres del af tørnen, men mange har ikke fuldt timetal. Det må med udgangspunkt i ovenstående overvejes, om der kan skabes en bedre skolesitua- tion i Grønland. Der er mangel på uddannede grønlandske lærere og mange timelærere. Måske derfor har debatten indtil nu ensidigt drejet sig om, hvordan der i en overgangsperiode kan skaffes fattelse være i sin orden. Så kun- ne jeg jo skrive: „Sådan er altså grønlænderne". Men det er jo ikke sandt. Langt den største del af den grønlandske befolkning er flinke og omgængelige mennesker og gode kammerater. Der ville have været endnu flere af den type, hvis de ikke havde ladet sig inspirere af magtsyge perso- ners mennesikefjendtlige tanke- gang. Har hr. Lynge tænkt sig at tage gidsler blandt dans'kerne her i Grønland, indtil den danske rege- ring har ophævet „de sydafrikan- ske tilstande", som De påstår fin- des her i landet? Eller hvad skal vi frygte? Hvad skal vi gå og være bange for her i landet? Forholdene i Grønland og i Sydafrika kan jo slet ikke sammenlignes, og det ved hr. Lynge godt — hvis han vil. Her sidder vi, trods Ulla Dahlerups påstande, ved samme bord og har fælles lokum. Ikke så få danske mænd og kvinder har giftet sig med grønlændere — er det syd- afrikansk? Danmark har ikke forbudt grønlændere adgang til selv de største universiteter, han- dels- og håndværkerskolerne, tværtimod. Men hvor mange tager imod tilbudet, så de ad denne vej, og ikke ved ran og vold, kan eta- blere sig og få større indflydelse i deres land? Svaret er: Alt for få. Og endnu færre udfører en uddannelse, skønt det ikke er økonomien og evnen, de mangler. Er det da vil- jen og selvopholdelsesdriften, der er noget galt med? — Hvem skal betale udgifterne ved at få Danmark indklaget for FNs menneskerettighedskommis- sion og udgifterne til den forud- gående konference? Sådan lyder hovedindholdet af hr. Lynges spørgsmål i læserbrevet i AG. Svaret må være ligetil: Det skal den klike, der beskylder Danmark for terror og folkedrab i Grøn- land og på grønlændere i Dan- mark. De må betale. Th. Jørgensen Sisimiut flere udsendte danske lærere, som kan undervise i de fleste af sko- tens forskellige fag. Er det rationel brug af den udsendte lærer? Man kunne forestille sig, at den danske lærer primært varetager danskundervisningen og herud- over tillægges andre opgaver, og at eleverne i skolens øvrige fag undervises af grønlandsktalende undervisere, således at de sem- uddannede først og fremmest læ- ser fag, som stiller specielle fag- lige krav; den øvrige undervis- ning varetages af timelærere. En sådan organisationsform kræver en øget tilgang af time- lærere, den ikke-pædagogisk ud- dannede gruppe, og for at sikre en pædagogisk forsvarlig undervis- ning er det nødvendigt, at time- lærerne uddannes og i den dag- lige undervisning modtager råd og vejledning. Her kommer den (udsendte) seminarieuddannede lærer ind i billedet, idet han på grund af en nedsættelse i under- visningstimetallet i skolen skal fungere som konsulent for en mindre gruppe timelærere, del- tage i undervisningsplanlægning, gennemføre faglige og pædagogi- ske kurser, hvilket bl. a. må ske i et nært samarbejde med skole- direktionen og Grønlands Semina- rium. D.v.s. at ansættelse som ti- melærer medfører en uddannel- sesforpligtigelse, idet det forud- sættes, at der vil være ansat et ret stort antal uddannelseslærere/ konsulenter indenfor de enkelte skoledistrikter. Det må påregnes, at mange læ- rere vil fatte interesse for en så- dan opgave, idet ansættelses- og (lønvilkår skal være attraktive, og da ordningen skal fungere i en „overgangsperiode", må der blive tale om „udlånsordninger" med 'sikkerhed for tilbagevending til oprindelig stilling. Det er lige så oplagt, at der må stilles krav til uddannelse og undervisningserfa- ring. Tanken her medfører „en grøn- landsk skole — på grønlandske præmisser", idet skoliens under- visning gennemføres pædagogisk forsvarligt på elevernes moders- mål. ManitsoK SI. januar 1977 Søren Ranis Andersen, rådgivningslærer. angerdlarsimavfingne nujalerissartutit takuk sipårit torKåinar- tumik pisivdlutit Vi 1 Cold Permanent m/ skummeutralisering .. kr. 21,75 ’/» 1 Mini Permanent ... kr. 10,95 '/i 1 Skumneutralisering .. kr. 7,45 ‘/i 1 Eftervask (Creme Rlnse) ................ kr. 12,50 1/1 1 Vandondulation .. kr. 17,25 1/1 1 Proteinshampoo .... kr. 11,95 1 El. krøllejern frisørmodel (1 års garanti) ....... kr. 39,95 1 pk. Permanentspoler, plastic m/ gummistropper 12 stk. kr. 14,95 1 pk. spidspapir 1000 stk. kr. 690 sumutdlOnlt nagsiussissarpugut ti- gunerane akiligagssanik, nagsiu- nera ilångitdlugo. unga agdlagit: Jysk Frisørlager v/lb Bertram Fredericiagade 8 . 6000 Kolding Danmark er ikke Sydafrika avdlåungivigpoK Ruhr-ime tyskit kitdlit sulivfigssuaxarfigssuat, si- larssuarme mingugterneKamerpåt ilåt. tåssaliuna . . NQk, taimailiv- dlune igitagssanik ilåtigut gumminik avdlanigdlo ikuatdlainlkut ta- kuvsunarsarnexartox. Radiup xåxåne kiagsautexarfik mardlungnik pujorfigssualik. Det ligner et motiv fra det vesttyske industricenter i Ruhr, som er et af verdens' mest forurenede områder. MEN . . det er såmænd Nuuk, der på denne måde skæmmes af afbrænding af gummi og andet affald. Det er Radiofjeldets varmeværk med de to skorstene. GENOPSLAG Kontorfunktionær SUNDHEDSVÆSENET En stilling som kontorfunktionær (assistent/overassistent) ved sundhedsbestyrelsens sekretariat under Landshøvdingen over Grønland er ledig til besættelse snarest eller efter nærmere aftale. Aflønning sker efter kvalifikationer og i øvrigt i henhold til gældende overenskomst for henholdsvis hjemmehørende og ikke-hjemmehørende kontorfunktionærer. Indtil videre er stillingen placeret ved Sundhedsbestyrel- sens sekretariat, Godthåb, og arbejdsområdet omfatter ud- arbejdelse af finanslovforslag, herunder tillægsbevillingslov- forslag for det samlede grønlandske sundhedsvæsen, budget- kontrol og administration af inventar- og apparaturanskaf- felser for de grønlandske sygehuse samt blanketdepot. En ansøger med erfaring fra tilsvarende arbejdsområder med selvstændig sagsbehandling vil blive foretrukket. Ansøgning bilagt fotokopier af eksamensbeviser og even- tuelle anbefalinger m.v. samt oplysning om tidligste tiltræ- delsestidspunkt bedes inden den 15. marts 1977 indsendt til Sundhedsbestyrelsen, Box 600, 3900 Godthåb. atorfik Kulåne pinexartoK pivdlugo ersserKingnerussumik påsiniaissoKarsmauvoK kommunekontorimut sågfigingnmgni- kut. LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND 21

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.