Atuagagdliutit - 24.02.1977, Síða 27

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Vil foreslå Grønlands-
bevilling på 800 miil. i 78
I Fremskridtspartiet erkender vi
fuldtud, at som den historiske ud-
vikling er forløbet, har Danmark
en stor forpligtelse overfor Grøn-
land. Når man derfor hører, at
Fremskridtspartiet på flere punk-
ter ikke er enige med embeds-
mændene eller de andre partier,
må dette ikke opfattes, som om vi
ønsker dårligere forhold for den
grønlandske befolkning. Tvært-
imod kan man roligt gå ud fra,
at Fremskridtspartiet lægger
overordentlig stor vægt på, at
den enkelte grønlænder opnår en
mere meningsfyldt og lykkelig til-
værelse. Vi tror ikke — som de
andre partier — at bureaukrati,
papir, udsendte eksperter, kon-
trollanter, bedrevidende dansk-
talende pædagoger, udmyndiggø-
relse, store lufthavne på bekost-
ning af boligbyggeriet m.m. ska-
ber forholdsvis bedre levevilkår
for den grønlandske befolkning.
Fremskridtspartiet vil en an-
den vej. Vi mener, at tiden nu er
inde til, at grønlænderne selv får
lov til at tage et ansvar, men vi
er fuldt ud klar over at skal den-
ne hjemmestyretanke realiseres,
må vingerne stækkes på det
kæmpestore og enormt fordyren-
de danske administrationsappa-
rat, der hænger som en tung, sort
sky på den grønlandske himmel.
Det ville naturligvis være en
stor fordel, såfremt bureaukrater-
ne i henholdsvis GTO, ministeri-
et eller KGH selv ville gøre op-
mærksom på, at meget af deres
arbejde er inderligt overflødigt,
men enhver med blot det mindste
kendskab til den offentlige sektor
er klar over, at ingen overflødig-
gør sig selv, — tværtimod går
tendensen i modsat retning. Man
forsøger at få flere under sig, me-
re papir, mere kontrol, — større
skatter. Dette er almindelige, of-
fentligt ansatte lønmodtagere ik-
ke så meget at laste for. De ud-
fører deres ordrer og er forsåvidt
bundet af systemet. Ansvaret lig-
ger i det danske folketing, hvor
man ganske og aldeles har ladet
sig dirigere af magtsyge og opad-
stræbende personer fra ministeri-
et, GTO og KGH.
Formelt prøver man at give
det udseende af, at Landsrådet
og kommunerne har et stort ord
at sige i afgørende sager. Praksis
er imidlertid noget ganske andet.
Landsrådets rådgivere har gået i
de samme udklæknlngsskoler,
som ministeriets folk, dertil kom-
mer, at grønlandske folkevalgte
måske har været en smule bange
for at gå imod de såkaldte høje
herrer. Ingen skal ihvertfald prø-
ve at bilde mig ind, at nogen med
interesse for befolkningen har øn-
sket dene tingenes tilstand, som
den en i dag. Dertil kommer, at
med først Moses Olsens og sene-
re Lars Emil Johansens venstre-
drej ede holdning har bureaukra-
ter og socialister yderligere fået
vind i sejlene.
Som nævnt mener Fremskridts-
partiet, at tiden nu er inde til, at
grønlænderne selv påtager sig et
ansvar. Derfor vil vi formentlig
under Finanslovsbehandlingen
stille ændringsforslag om, at de
midler der tilstilles Grønland,
frit og ubeskåret sendes til Grøn-
Hvad med
kulturen?
I en leder ved redaktør Jørgen
Fleischer i Atuagagdliutit 25. nov.
1976 berørtes under overskriften
„Forsømt kulturliv" en skitse,
som hjemmestyrekommissionen
har udarbejdet angående det kul-
turelle område ved overgang til
hjemmestyre. Heri hedder det, ci-
tat — at musikloven og teaterlo-
ven ikke er relevante som led i
overvejelserne, fordi der ikke i
Grønland er gennemført foran-
staltninger, der kunne henføres til
de to love, citat slut.
Hvad Grønlandsturneens virk-
somhed angår, skal jeg stort set
lade den tale for sig selv, kun
kort referere, at der siden 1969 på
6 turneer er vist henimod 200 fo-
restillinger for primært børn og
også voksne overalt på kysten fra
Nanortalik til Upernavik.
Men hvad det mere centrale an-
går, er skitsens konstatering af,
•at der ikke er gennemført foran-
staltninger, der kunne henføres
til teaterloven og musikloven, må-
ske rigtige. Men det glemmes at
spørge: Hvorfor?
Selvfølgelig fordi der ikke har
været tilstrækkelig økonomisk
mulighed for at sætte noget i
gang.
Hvad er det nemlig, der først
falder for nedskæringer, f. eks. i
skolen? Det er alle de musiske
fag, sangtimer, korsang og andet.
Og hvordan kunne dette f. eks. af-
land, og derefter er det op til de
grønlandske folkevalgte selv at
fordele pengene, som de finder
det rimeligt. Vi føler os overbe-
viste om, at ved en sådan frem-
gangsmåde vil mange af de tåbe-
lige dispositioner, der nu finder
sted, forsvinde. Ligeledes vil der
sikkert forsvinde nogle overflødi-
ge teoretikere, men det er helt
givet, at det grønlandske samfund
vil blive rigere — ikke bare øko-
nomisk, men også menneskeligt,
når man på stedet selv får ret til
at bestemme, hvilken udvikling,
der foretrækkes.
Beløbets størrelse vil blive fo-
reslået at være ca. 800 millioner
kr. for næste finansår. Det sva-
rer til ca. 20.000 kr. pr. person
født i Grønland. Forekommer be-
løbet imponerende stort, hænger
det sammen med at det første år
vil kræve ekstra midler til at ryd-
de op i alt det overflødige.
Helge Dohrmann, MF
Fremskridtspartiet
Norske laks for
grønlandske rejer
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
hjælpes? Ved at ansætte nogle
uddannede musikpædagoger, ho-
noreret via den manglende mu-
siklov. Der findes adskillige inter-
esserede. Jeg traf i oktober i K’e-
KertarssuaK en konservatorieud-
dannet pædagog — hun arbejde-
de i fiskeindustrien! Hun kunne
måske have undervist en ung
grønlænder, der efter en af vore
forestillinger i Ausiait satte sig
til klaveret og viste et forbløffen-
de talent som pianist uden at ken-
de de enkleste musikalske regler.
Han var i erhvervspraktik i et
almindeligt erhverv. Men havde
det dog ikke været bedre om hans
evner var blevet uddannet, hvor
han interesse og talent lå? Men
musikloven er ikke relevant!
Adskillige lærere rundt om-
kring på kysten har ideer vedrø-
rende opfattelse af store kor, men
riget fattes penge. Bare nodema-
teriale kan være yderst dyrt. Der
er kort sagt masser af opgaver,
der var mulighed for at løse inden
for musikfronten og ligeså mange
inden for teater og for den sags
skyld alle andre områder og af-
skygninger af det kulturelle og
kunstneriske aspekt. Så der må
sættes en debat i gang, så der da
bare kan tages en enkelt eller to
millioner fra teknikken til gavn
for de altid forsømte områder, de,
der handler om mennesker!
Niels Borksand
Grønlandsturneen
Dette var overskriften i „Born-
holms Tidende" (d. 9/11 76) hvor
fiskeriminister Poul Dalsager ci-
teres for bl.a. følgende:
„Det er muligt at der vil kunne
forhandles om en ordning, således
at norske fiskere kan få lov til at
fortsætte fiskeriet efter rejer ved
Grønland, mens danske fiskere til
gengæld får lov til at fortsætte
laksefiskeriet ved Norge!"
Det forekommer utroligt at en
dansk fiskeriminister agter at
„handle" med den grønlandske be-
folknings eneste reelle ressource,
rejerne, for at en håndfuld danske
kuttere kan fortsætte deres fiskeri
efter laks ved Norge! Hvad agter
fiskeriministeren „til gengæld" at
give grønlænderne?
Fremmede fiskere, hovedsagelig
færinger og nordmænd, har i åre-
vis medvirket til den snart totale
udryddelse af torsken og helle-
flynderen; biologerne har advaret
mod overfiskeriet efter rejerne
ved den grønlandske vestkyst, dis-
se kendsgerninger får fiskerimini-
sterens udtalelser til at virke me-
get lidt gennemtænkt!
Det er tvingende nødvendigt, at
de grønlandske politikere meget
snart anvender deres kræfter og
indflydelse på at få stoppet rov-
fiskeriet efter rejer. Det er nød-
vendigt, at tendenser som fiskeri-
ministeren ved nævnte artikel
giver udtryk for klart tilbagevises.
Det kunne være ønskeligt om
de grønlandske politikere i frem-
tiden ofrede deres kræfter på
fiskeripolitikken og ikke som nu
spilde tiden med ørkesløse diskus-
sioner, hvor den „lille elite" rider
deres private „kæpheste".
tt ix t '* ;//;•; >///.
af fugle, dyr og fisk
samt garvning af skind
Salg af færdig-præparater
samt fabrikation
af undervisningsmateriale
efter ordre. 20 års erfaring
til Deres disposition.
KOFOEDS EFTF.
v/ konservator Thorkil Duch
Set. Laurentiivej 14, 9990 Skagen
Tlf. (08) 443725
De grønlandske politikere må
kunne fatte, at „den grønlandske
udvikling på grønlandske betin-
gelser" hviler på tre grundsten,
nemlig: Fiskeriet, dansk expertise
og dansk kapital! Disse tre ting er
ganske enkelt forudsætningen for
den grønlandske befolknings over-
levelsesmulighed! Fiskeriet er i
realiteten den „sten" som de grøn-
landske politikere kan løfte!
Altså, smøg ærmerne op mine
herrer, beskæftig jer med fiskeri-
politik og ikke med olie og under-
grund, dertil er jeres kræfter util-
strækkelige.
Fiskeskipper
C. H. Thomsen
Holsteinsborg
Maskinofficerer
TIL HÆKTRAWLERE I GRØNLAND
Den kongelige grønlandske Handel søger maskinmestre til
trawlerne. Handelen har 7 trawlere i drift. Trawlerne er ud-
rustet med hovedmaskineri på 2.000 HK og har normalt 22
mands besætning.
Fiskeriet foregår på bankerne ud for Grønlands vestkyst,
og trawlerne lander fangsten 3—4 gange månedligt i byerne
Frederikshåb, Godthåb, Sukkertoppen og Holsteinsborg.
Mindstekravet til kvalifikationer er certifikat som skibs-
maskinmester af 2’ grad.
Tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.
Aflønningen består af fast løn plus fangstbonus, og der vil
kunne stilles familiebolig til rådighed i Grønland efter de for
tjenestemænd i Grønland til enhver tid gældende regler.
Der ydes fri udrejse og fri hjemrejse efter 2 års ophold i
Grønland.
Skriftlig ansøgning med personlige oplysninger og referen-
cer bedes sendt til:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Ansættelseskontoret
Strandgade 100
1004 København K.
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er
Toms Guld Karameller
kukarnåndt tåssåuputToms Guld Karameller
Torffr
27