Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 11
akilerårut åparåt Kinersissartunut iluarerKuvdlutik kommunit kiggisinåuput landsrådip uvdlukut inigssi ssarfit ikililerivfigingmatigik mardlungnik pencuteKarpoK Ka- låtdlit-nunåne kommunit akilerå- rutit procentiånik åpartitsinerat. åiparå kommunit akilerårutitigut isertitagssamik amerdlåssusigssait ikingnerusangatisimagaluarmati- Sit sunauvfale nautsorssutigissa- mingnit amerdlanerussunik ani- ngaussauteKardlutik. åipå tåssa — K'aKortume borgmestere Hendrik Lund maligdlugo — kommunalbe- styrelsine ilaussortaussut atåina- rusungnerat — åma Kinersinerup kingornagut. tåssa Kinersissartu- nut pitsauniarput neriugdlutik »i- nersissartut pitsauvfigisagåtik. K'aKortume Hendrik Lund nang- mineK peKatausimavoK akileråru- tit procentiata 19-imit 17-imut å- Partineranut, isumaKardlunile tai- •nåitoK kommunine isumakulung- nartumik pissoKalersoK. ¦sumalungneK — 1977-imit piartuårtOK agsut kommuninut isumålungnarpoK, Hendrik Lund Radio-avisimut o- KarpoK. — nålagauvfiup inungnik isumagingningnermut aningau- ssartutit ilait utertitagai 1977-ime aulajangerneKarput 36 pct.-inut, kisiånile ukioK måna 34-mut å- pariardlutik åipågulo 32 procenti- mut. 1977-imit 1979-imut taimågdlåt nålagauvfiup aulajangersumik u- tertitdlugit tuniutagai inungnik isumagingningnermut malungnå- ngitsumik Kagfarialårput, Hendrik Lund OKarpoK. KagfariautaussoK agdlåt akitsoriartornertut angiti- gingilaK sorunalume åma pissaria- Kartiitsinerup agdleriarneranut, Pingitsorane kommunine pissu- nmt. tåssa kommunit landsrådilo aningaussatigut angnerussumik nanertorneKautigåt. Hendrik Lund OKarpoK> nang- mineK akilerårutitigut oKililerineK isumaKatigigaluarine, kisiånile a- jornakusortinarine takunigsså ta- matuma KanoK pinigssåta, inug- taussunut malungniuteKångitsu- mik. 'tamånarpiauvordlo kommunine ardlalingne pissugssaK, sordlo uv- dlukut inigssissarfit pitsåussusisa tungåtigut. Påmiune Narssamilo børneha- vene inigssaKartitsineK angnertu- nerpauvoK procentingordlune — imåipoK igdloKarfit tåukua mar- dluk børnehavene inigssaKartitsi- nerpåuput mérKat taimatut ukiug- dlit amerdlåssusiånut nalerKiut- dlugo. Påmiune mérKat 70 procen- timik inigssaKarput Narssamilo 63 procenté. landsrådip uvdlutitdlugo inig- ssissarfigtigut ikililerinera ani- ngaussatigut kingunipiloKartug- ssauvoK igdlOKarfingne nalingi- naussumik angnertussusilingmik Kångisimassune. Påmiut kommuniånit, nalunae- rutigineKarpoK, ikililerinerit pi- ngitsorneKarsinåungitsumik av- dlatigut ajoKutaussumik kingune- Karumårtut, landsrådip aulaja- ngersimanine avdlångortingigpa- go, kommunit 1979-imut aningau- ssartutigssånut pilerssårutait å- malo taimatut akilerårtarnermut procentigssatut aulajangigait, au- la jangerneKarsimaput pilerssåru- tit piviussut akissugssåussuser- migdlo torKåmaveKartut najorKU- taralugit, taimåitumigdlo 1979-ime ukiunilo tugdline ilångartorneKar- sinaussut tåssatuausinåuput av- dlatigut KutdlersaKarfingmit suli- ssussiniarnermut tiingassut. akilerårutitigut isertugssat migssingernikisimagait Narssame aningaussanut pissortaK økonomichef Palle Skov OKarpoK, 'landsrådip aulajangernerata su- niutigissagsså avdlat pérérdlugit angnertussueKartugssåusassoK a- ningaussartutigssat 310.000 kr.-nik amerdleriarnerånik, tåukulo ang- nikineruput akilerårutit procent- imik atautsimik Kagfangnerisigut isersinaussunit, tåssa kommune 450.000 kr.-nik procentip atautsip isertitsisitarmago. kommunime landsrådip aula- jangernerata kingunerissagsså Narssame sule aulajangivfigine- KarsimångilaK, kisiånile erKarsa- riarKautigineKarpoK ikililerinerit pingitsoratik kingunipiloKartug- ssåusassut isumagingningnerup pitsåussusiata åpartineKarnerati- gut imalunit avdlatut sordlo a- ningaussat avdlanut atugagssau- galuit unigtineKarnerisigut uvdlu- imiagssamik atorner- dluinermik atuagåraK naKiterisitsissarfik Advent atuagår- Kamik sarKumersitsemåmerpoK ikia- r6rnarunik imigagssamigdlo atorner- dluinermut tungassunik. sulissuti- gingnigtoK palase Andreas Nielsen autdlarKausiumine agdlagpoK: »kli- nge imigagssap tigumisse kiingiu- ssutsimut ilisarnaut kivisimavå nu- nat kigdleKarfé tamaisa nulautdlugit. pissauneK tåuna sorssugfigisaguvti- go ajugauvfigisaguvtigulo imingerna- vérsårnermik norKåissuteKartut å- ssigingitsut, pissortat inatsisiliortut penatigalugit sulilersarianarput kå- tutdlutik akerarssuarput tåuna akiii- savdlugo«. atuagåraK tigussauvoK E. G. Whi- tep angerdlarsimavfit perKingnig- ssardlo pivdlugit atuagkiånit. kristu- miussutsimit — Blå Korsip åmatii- ngavigissånit — issigalugo emartor- neKarpoK nunavta ajornartorsiussua. imigagssaK ussernartuinåungilaK å- male timikut nåpautauvdlune. tai- maingmat imingersut asigssortaria- Kångitdlat, makerKingnigssånutdle ikiorniartariaKardlutik, inoKatitut. aningausserivit sulivfeKarfitdlo å- ssigTngitsut nunavtinltut atuagårnap tåussuma mardlungnik OKausertag- dlip naKiternerane aningaussartutit agfait akilersimavait. sinerissame pe- Katigigfit avguautagssatutakeKå- ngitsumik atuagåraK piniarsinauvåt unga: Advent-Forlaget, box 34 - 3900 Nuuk. nerane inigssissarfingnut atugag- ssångordlugit. Palle Skov åma OKarpoK, kom- munit akilerårutit procentiånik åpartitsisimanerat issigissariaKar- tOK nautsorssutigalugo, akileråru- titigut isertut nautsorssusiorner- me ilimagissanit anginerujugssu- simanerat. tamåna nautsorssui- nerdiiornerusimavoK perKuteKar- toK, aitsåt 1977-ime autdlartito- Karsimaneranik najorKutagssanik Kalåtdlit-nunånne akigssarsiat ta- kussutigssiordlugit. — peKatigitit- dlugo ilimanarpoK nålagauvfiup aningaussalissutaisa ikililerivfigi- ssaunerisa suniutigssait ingassaut- dlugit nautorssutigineKarsima- ssut. — taimåitumik soruname må- nåkut kommunit taimatut inga- ssåussamik nautsorssusiornavér- sårsimåput, tåssame taimaisiorsi- magamik, Palle Skov OKarpoK. — akigssaKåssuseK ajungigpat tauva perKutigssaKångilaK nautsorssuti- ne sivneKartorujugssuåsavdlune. -den. K'eKertarssuarme avisérKap K'åKaliaK årKigssuissorisimasså ukiu- ne 17-ine, Nathan Petersen, aussaK atorfingminit tunuarsimavoK atuagkiortQnine ingerdlåniardlugo. åmame isumaKarame inusugtut tugdlingutariaKartut. taimaisiorputdlume. årKigssuissungortut inig- ssititersimåput OKalugte Hans Peter Grønvold akissugssaussutut årKigssuissungordlugo. pingårtorsiortoKarnane Nathan Petersen diplomimik uvkusigssamigdlo Kiperugkamik, K'åKaliap K'eKertar- ssup ilisarnautåta åssinganik tunineKarpoK. åssime erssiput Nathan Petersen nulé Sofie åiparalugo. (åss. foto: Ebbe Mortensen). Godhavns lokalavis K'åKaliaK's redaktør gennem 17 år, Nathan Petersen, har i sommer trukket sig tilbage fra posten for at hellige sig sin forfattervirksomhed, han mener dog også, at den nye gene- ration må træde til. Og det har den gjort. En ny redaktion har kon- stitueret sig med tolk Peter Grønvold som ansvarshavende redak- tør. Ved en højtidelighed fik Nathan Petersen overrakt et diplom og en fedtstensfigur, som forestiller Godhavns kendetegn K'åKali- aK — Udkiggen. På billedet ses Nathan Petersen sammen med sin kone Sofie. Sænker skatten for at tækkes vælgerne Kommunerne KAN komme i klemme efter lands- rådets nedskæring på daginstitutionsområdet Der er to årsager til, at de fleste grønlandske kommuner har sat skatteprocenten ned. Den ene er, at man har undervurderet kom- munernes skatteindtægter og i virkeligheden har haft flere pen- ge til rådighed end budgetteret. Den anden er — ifølge borgme- ster Henrik Lund, K'aKortoK — at de siddende kommunalbestyrelser gerne vil blive ved med at sidde — også efter valget. De vil altså være flinke ved vælgerne i håb om, at vælgerne er flinke ved dem. I K'aKortoK har Henrik Lund selv været med til at sætte skat- teprocenten ned fra 19 til 17 pet., men mener alligevel, at det er en betænkelig tendens i kommuner- BEKYMRING — Udviklingen siden 1977 giver grund til stor bekymring for kommunerne, sagde Henrik Lund til Radioavisen. — Statens refu- sioner af sociale ydelser blev i 1977 fastsat til 36 pet., men falder i år til 34 og næste år til 32 pet. Fra 1977 til 1979 er der kun tale om en ubetydelig stigning i statens faste refusionstilskud til de sociale udgifter, siger Henrik Lund. — Stigningen svarer ikke engang til inflationen og naturlig- vis heller ikke til den behovs- stigning, som der helt klart er i kommunerne. Der bliver altså tale om ekstra økonomiske belast- ninger for kommuner og landsråd. Henrik Lund siger, at han i vir- keligheden går ind for skattelet- telser, men han har bare svært ved at se, hvordan det kan gøres, uden at det bliver mærkbart for borgerne. Og det er nok netop, hvad der vil ske for flere kommuners ved- kommende, f. eks. hvad angår standarden på daginstitutionsom- rådet. Påmiut (Frederikshåb) og Nar- ssaK har den højeste dæknings- procent for børnehaver — d.v.s. at de to byer har flest børneha- vepladser i forhold til antallet af børn i den pågældende alders- gruppe. Påmiut har en dæknings- procent på 70 og NarssaK en på 63. Landsrådets nedskæring på dag- institutionsområdet kan få økono- miske konsekvenser for byen, der ligger over den almindelige stan- dard. Fra Påmiut kommune oplyses, at nedskæringerne uundgåeligt vil få konsekvenser, hvis ikke Landsrådet ændrer sin beslutning. Kommunens budget for 1979 og hermed skatteprocent er fastlagt og besluttet på et realistisk og ansvarligt grundlag, og der vil således alene kunne skæres ned på det serviceniveau, der gene- relt er vedtaget for 1979 og efter- følgende år. SKATTEPROVENUET UNDER- VURDERET I NarssaK oplyser økonomichef Palle Skov, at nettoeffekten af landsrådets beslutning bliver en merudgift på 310.000 kr., og det er mindre end indtægterne fra én skatteprocent, som nemlig gi- ver kommunen 450.000 kr. Hvad angår den lokalpolitiske konsekvens af landsrådets beslut- ning har man i NarssaK endnu ikke taget nogen beslutning, men den umiddelbare reaktion er, at nedskæringerne uundgåeligt vil få konsekvenser enten direkte i form af sænkning af servicegraden el- ler indirekte i form af, at midler, der kunne have været anvendt til andre aktiviteter, fastfryses for anvendelse indenfor daginstitutio- nerne. Palle Skov siger i øvrigt, at den sænkning, kommunen har foreta- get af skatteprocenten, skal ses på baggrund af, at skatteprovenu- et har været væsentlig større end forudsat i budgetterne. Det er en unøjagtighed som skyldes, at man først i 1977 har startet en rele- vant lønstatistik for Grønland. — Samtidig har man nok overvur- deret virkningen af det forven- tede fald i statens anlægsaktivitet. — Derfor er det en naturlig re- aktion, at kommunen nu tager skridt til at imødegå den overbud- gettering, som altså har fundet sted, siger Palle Skov. Når likvi- diteten er i orden, er der ikke mere grund til at optræde med store overskud i regnskaberne. -den. Dødsfald Seminarielektor Anna S. Lawaetz, Vordingborg, er død, 66 år. Hun blev kendt i Grønland, da hun for en årrække siden som formand for KFUKs Sociale Arbejde med- virkede til forskellige initiativer for at forbedre forholdene for kvinderne i fiskeindustrien. Siden var hun stærkt optaget af det grønlandske samfunds problemer. 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.