Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 18
landsrådimit. fra landsrådet Inuit-samarbejde overtages af politiske myndigheder Grønlands samarbejde med andre Inuitter i Nordamerika og Sibirien bliver en hjemmestyresag. Lands- styremanden for kulturelle anlig- gender overtager kompetencen til at udpege grønlandske repræsen- tanter til dette samarbejde. Hid- til er samarbejdet foregået på grundlag af forskellige organisa- tioners interesse uden landsrådets egentlige deltagelse. Det besluttede landsrådet i an- ledning af OdåK Olsens (Siumut) forslag om, at hjemmestyremyn- dighederne overtager opgaverne vedrørende Inuit-samarbejdet. Han mener, at den hidtidige frem- gangsmåde kan resultere i, at de grønlandske deltagere i samarbej- det støder på modstand fra grøn- landske myndigheder, ligesom de kan risikere, at de, måske util- sigtet, kan være med til afgørel- ser, scm myndighederne ikke uden videre kan godkende. — Det er absolut nødvendigt, at grønlænderne udfører arbejdet i enighed, sagde han. FASTSAT LANDEGRÆNSER UDEN AT SPØRGE OdåK Olsen foretog en historisk gennemgang af vore relationer til inuitterne i Nordamerika. — I Der skal laves landeveje i fåre- avlsområderne Der skal EF-penge til formålet, og fåreholderne på vej ind i EF-markedsordning er Der skal anlægges egentlige lan- deveje på fåreholderstederne i Sydgrønland. På baggrund af fo- reløbige undersøgelser af vegeta- tionen i Sydgrønland har man skønnet, at der kan være plads op til 200.000 får, når man tager de endnu ikke udnyttede områ- der længere inde i landet med i betragtning. Og fåreholderne me- ner, at det nu er på tide at plan- lægge sådanne vejanlæg. Det kan gøres ved hjælp af EF- penge. Og det er der i landsrådet stem- ning for. Fåreholdernes repræsen- tanter har tidligere haft samtaler med Landbrugsrådet i Danmark herom, og der skulle være mulig- hed for at få EF-støtte. Dog finder Jonathan Motzfeldt, som tog foreslaget op på fårehol- dernes vegne, det ønskeligt, at EF- pengene ikke skal være til hin- der for fortsat ydelse af statsstøt- te til erhvervet og helst ser, at pengene gives som engangstilskud. MARKEDSORDNING Ministeriets tilbud om eventuel anvendelse af markedsordning for fårekød indenfor EF og et udvik- lingsprogram for fåreavl i Grøn- land blev også modtaget positivt. Udviklingsprogrammet er til vur- dering i fåreholderforeningen i øjeblikket og sigter på at udvikle et primært erhverv ved hel eller delvis EF-finansiering. Markedsordningen sikrer bl. a. mod prissvingninger, oplyser mi- nisteriet i sin skrivelse. Sikringen sker ved, at der gives støtte til privat oplagring, når markeds- prisen for ferskt eller kølet fåre- kød falder under en grænse, der er på ca. 17,50 kr. pr. kg. Ministeriet oplyser også, at ord- ningen ikke vil medføre merom- kostninger for det offentlige og fåreavlerne i Grønland, samt at der ikke er til hinder for fortsat statsstøtte. Overassistent Til Nuuk kommunes økonomiske forvaltning søges overassistent for tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale. Overassistenten skal forestå det daglige arbejde i folkeregistret, som organisatorisk er en del af skattekontoret. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Mi- nisteriet for Grønland og HK henholdsvis GAS. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til kontorfuldmægtig Hans Eriksen, skattekontoret, tlf. 2 12 77, lokal 20. Ansøgning med oplysninger om tidligere uddannelse og beskæftigel- se bilagt kopier af ansøgninger og anbefalinger bedes fremsendt se- nest 30. november 1978 til: NUUK KOMMUNE Box 605 . 3900 Godthåb mange år har vi levet adskilt, bl. a. fordi de lande, vi hører til og som har taget vore lande, har uden at spørge os oprindelige be- folkninger, fastsat landegrænser, som ikke må overskrides — hvis man ser bort fra, at inuitterne i Canada og Thule efter Knud Ras- mussens ekspedition i perioden 1921-24 har i mange år haft nær kontakt med hinanden, sagde han bl. a. I de senere år begyndte lande- nes oprindelige befolkninger — på foranledning af initiativer fra Nordamerikas indianere — at ar- bejde på at møde hinanden for at rådføre sig og for at udveksle er- faringer. Men først i de seneste år har disse bestræbelser fået be- tydning for Grønland. KONFERENCER I de seneste år har der været af- holdt en række konferencer om dette emne med grønlandske del- tagere. I 1973 tilrettelagde grøn- lænderforeningerne i Danmark den første konference for minori- tetsgrupperne i Nordkalotten. Der deltog canadiske indianere og inu- itter, grønlændere samt samer. Deltagerne af denne konference var så med til at afvikle en kon- ference i 1975 i Port Alberni i Ca- nada for oprindelige befolknings- grupper, hvor mange af dem trods deres majoritet ikke har nogen indflydelse i deres landes styre. Her stiftede man oprindelige be- folkningsgruppers verdensråd, World Council of Indigenous Peo- ples. Som følge af denne samling af- holdtes der en konference i 1977 i Barrow, Canada, hvor inuitter fra Alaska, Canada og Grønland deltog. Der blev nedsat en ar- bejdsgruppe med henblik på op- rettelse af et Inuit-samarbejds- organ, Inuit Circumpolar Confe- rence — ICC. Moses Olsen blev næstformand for denne arbejds- gruppe. BESVÆRLIGT PGA. ØKONOMIEN Arbejdsgruppen har hidtil holdt to møder. — Men arbejdet i ICC er meget besværligt, sagde OdåK Olsen. Det skyldes ikke mindst økonomien. Således har man aflyst et planlagt møde i foråret. Han oplyste iøvrigt, en profes- sor i statsret har på forespørgsel udtalt, at dette Inuitsamarbejde ikke strider imod grundloven, men at dette snarere kan sam- menlignes med venskabsbyord- ningen mellem forskellige lande. OdåK Olsen foreslog derfor, at hjemmestyremyndighederne over- tager samarbejdet på grundlag af samarbejdsområder, som er ved- taget på ICC-mødet i 1977, og være med til at bære de økono- miske byrder. SAMARBEJDE SKUDT I BAG- GRUNDEN Landsrådsformand Lars Chemnitz så positivt på sagen. — Ingen skal være i tvivl om landsrådets og dermed Grønlands interesse i en nærmere kontakt med stamme- frænderne, sagde han og fortsat- te: — Der har været rejst kritiske røster om den manglende delta- gelse fra de grønlandske myndig- heders side, især fra landsrådets side. I den forbindelse henvises til, at der i Canada og Alaska er en betydelig engagement fra fol- kevalgte politikeres side i inuit- samarbejdet. Dette kan forklares med, at der er forskelligheder d de politiske strukturer i de forskellige inuit- områder. Med hensyn til lands- rådet må det erindres, at der i lo- ven om landsrådet er fastsat kla- re regler om rådets kompetence. Iøvrigt har rådet i nyere tid fået store ansvarsfulde opgaver sam- tidig med, at økonomien har sat snævre grænser for aktiviteter. Således har man måttet priorite- re opgaverne. Og denne priorite- ring har resulteret i, at de mere udadvendte aktiviteter, f. eks. inuit-samarbejdet, er skudt no- get i baggrunden. — Tættere samarbejde på om- råder, der har fælles interesse for inuitterne er ikke alene ønskelig, men det har også vist sig at være gavnlig. Ved rådslagninger må man med hensyn til fællesinter- esser udforme fællespolitik, hvor- efter man hver må søge at på- virke sine respektive regeringer, sagde Lars Chemnitz. Rovdrift på rejer må nu standses Det ønsker landsrådet, og der er forslag fremme om, at kun danske statsborgere får lov til at fiske rejer ved Grønland Landsrådets forretningsudvalg vil nu på et seriøst plan drøfte rejefiskeri med grønlandsministeren. Der var enighed i landsrådet om, at gydeplad- serne ud for kysten skal respekteres. I løbet af et par år er der konstateret stor tilbagegang af rejebestanden på felterne ud for Sisimiut og Agto. Det kan kun betyde, at bestanden på gy- depladserne er alvorligt truet på grund af intens fiskeri. Landsrådet ønsker, at der iværk- sættes indgående undersøgelser af be- standen på gydepladserne. Videre øn- PERSISKE TÆPPER EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en rimelig pris. Varerne er fri for told og moms — vi sender gerne udvalg. Skriv blot til os i hvilken retning Deres ønsker går med hensyn til pris- lag, størrelse og farver. GOTHERS GADE 43 1123 Københ. K. (01)13 50 61 GOTHA TÆPPER a/s FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL sker rådet, at rovdriften på rejer be- grænses så meget som muligt. BESTANDEN ALVORLIG TRUET Niels Carlo Heilmann oplyste, at der i øjeblikket fisker ca. 50 udenlandske trawlere efter rejer ud for Grønland. Disse trawlere generer de grønland- ske kuttere groft i deres rejefiskeri. Han ønskede, at man reserverer områ- der, hvor kun grønlandske fartøjer kan fiske efter rejer. — Da man for et par år siden opda- gede rejefelterne ud for Sisimiut og Agto kunne man på 15 minutter fange rejer til et helt døgns bearbejdelse, sagde Konrad Steenholdt. I dag kan man kun fange 400 kg i døgnet pr. kutter. Tilbagegangen af bestanden kan nu også spores i Diskobugten. Derfor er der grund til at tro, at be- standen på gydepladserne er alvorligt truet. — Først var det hvaler, så torsken og nu er det rejernes tur, sagde Otto Steenholdt. Fremmedes rovdrift be- tød, at torsken forsvandt, mens vi for- beredte os til fiskeriet. Det skal ikke gentage sig. Også Jonathan Motzfeldt gik ind for stramning af kvotaordningen og foreslog, at kun danske statsborgere får lov til at deltage i rejefiskeriet ved Grønland. Julut. 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.