Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 14
Moskusoksens eksistens i Grønland synes sikret Chr. Vibe anslår, at der er 6-12.000 moskusokser i Østgrønland, og den lille „importerede" bestand i Vestgrønland trives godt. Moskusoksen, dette mærkelige dyr, som har levet i Grønland i mindst fem tusinde år, og som i perioder har været af livsvigtig betydning for eskimoerne, kan igen komme til at spille en rolle for grønlandske fangere. Det af- hænger bl. a. af, om de seneste års fredningsbestræbelser og overflytningen af moskusoksen fra Østgrønland til Vestgrønland også fremover forbliver vellyk- ket. Dr. phil. Chr. Vibe skønner, at der i dag i Østgrønland er 6- 12.000 moskusokser. I Vestgrøn- land er der kun omkring 200 ok- ser, som er efterkommere af de 27 moskuskalve, som Chr. Vibe i 1962 og i 1965 overflyttede fra Østgrønland til Vestgrønland. - Selv om bestanden i Vestgrøn- land i dag er usædvanlig sund og stærk, så går det langsomt med opbygningen af en større dy- reflok. Moskusoksen føder i rege- len kun een kalv hvert andet år, og hertil kommer, at moskusok- ser i Vestgrønland jævnligt ned- lægges af krybskytter. SÅRBART JAGTBYTTE Moskusoksen er et yderst sår- bart jagtbytte, og selv om der nu er en bestand på flere tusinde dyr i Østgrønland, mener Chr. Vibe, at de 60-70 dyr, der nedlægges årligt ved Scoresbysund, måske er i overkanten af, hvad bestan- den i dette område kan bære. - Moskusoksen har i vid ud- strækning været med til at præge den arkæologiske forskning i Grønland. I bestræbelserne på at finde spor fra de ældste eskimo- er, stødte man på moskusoksen. Det skete bl. a. ved påvisningen af Indepence-folket på Peary- land, hvis opdagelse, Eigil Knuth har hele æren for. Netop Inde- pence-foJkets gamle bopladser af- slørede, at moskusoksen har le- vet i Grønland gennem de sidste fire tusinde år eller mere, fortæl- ler Chr. Vibe. MOSKUSOKSEN OG ESKIMOERNE - Eigil Knuths undersøgelser af bopladser i Pearyland bar gjort det klart, at der i Grønland har levet et folk, som overvejende har ernæret sig ved moskusjagt. Denne opdagelse er af høj rang. - Den viser, at moskusoksen i tidli- gere tider har haft langt større betydning for ekimoerne i Grøn- land end tilfældet er i nyere tid. - Jeg har selv interesseret mig umådeligt meget for moskusok- sen, siger Chr. Vibe. Under op- hold i Alaska, Canada og Thule leienbilnu M derhjemme så står den parat til Dem MT o T"v , nar De kommer hjem Kos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto I jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! STILLING: ADRESSE:. kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til, at moskusoksen ind- går stærkt i eskimoernes historie og sagnkreds. Moskusoksen leve- de i Thuledistriktet frem til ca. 1865. Den blev udryddet her, fordi den ikke tåler at leve tæt på en jægerbefolkning. Moskusoksens forsvarsteknik er specielt vendt mod ulven. Hvis en flok angribes af ullve, klumper den sig sammen og angriber udefter, men vender altid tilbage til flokken. Taktik- ken er effektiv netop over for ul- ve, men dødsensfarlig for mo- skusoksen, når den anvendes over for jægere med moderne våben. - Det er let at komme på skudhold, og flokken holder sammen, til sidste dyr er skudt ned. MOSKUSOKSENS FORFÆDRE Moskusoksens nære forfædre har eksisteret på jorden i mindst seks ^millioner år. Dens forfædre kan spores tilbage til de nordligste bjergegne i Kina, hvor den en- gang formentlig har været jagt- vildt for bl. a. „Pekingmanden", der var samtidig med „Heidel- bergmanden" i Europa. Moskus- oksen har i istiden været udbredt i det meste af Europa. Efterhån- den som jagten på den intisivere- des, uddøde den i Europa og Asi- en, men overlevede i de arktiske egne - det eneste område, hvor der i dag findes moskusokser. - Dens overlevelse til i dag skyldes, at den har formået springene fra bjerg til steppe og fra steppe til tundra. MYSTIK OM NAVNET Der hersker en vis mystik om navnet moskusokse. Chr. Vibe mener, at det er afledt af det in- dianske ord for tundra, anusgeg. Indianerne ved Hudson Bugt skelnede mellem to slags bison- okser, dem der levede på prærien (den rigtige bison) og dem, der levede på tundraen. De sidste var moskusokserne. Navnet musgeg er stadig nav- net for tundra i de egne. Da mo- skusoksen for første gang blev kendt i Europa, var det under det franske navn boef musqué, fordi det blev påstået, at den lugtede af stoffet moskus. Det er mere sandsynligt, at den franske for- fatter simpelthen overtog det in- dianske navn, som man gjorde med mange andre nordamerikan- ske dyrenavne. Dens rette navn ville da på fransk have været boef musgeg - eller tundraokse. KRANIET PA ISFLAGEN - Første gang, moskusoksen i ny- ere tid blev registreret i Grøn- land, var ca. 1770, da en grøn- landsk kajakmand indleverede et kranium, som han havde fundet på en isflage ud for Pamiut (Fre- derikshåb). Fundet blev under- søgt af Otto Fabricius, som i før- ste omgang mente, der var tale om en yakokse fra Sibirien, men senere rettede fejlen. Kraniet, der nu findes på Zoologisk Museum i København, var drevet fra Øst- grønland mod syd og videre op i Davisstrædet til Pamiut. Men muligheden for, at kraniet er dre- vet fra enten Sibirien eller ark- tisk Canada kan ikke udelukkes. Meget drivis kommer jo vitterligt langsvejsfra. „KATASTROFEVINTRE" Første historiske optegnelse om levende moskusokser i Grønland er fra 1869, da en tysk-østrigsk ekspedition på Shannon-øen pludselig stod over for en flok moskusokser. De følgende grøn- lands-ekspeditioner stødte på ^moskusokser overalt i området fra Pearyland over Danmarks- havn helt ned til Scoresbysund. Ofte var moskusokserne af livs- vigtig betydning for ekspeditio- nerne, når de var løbst tør for medbragt proviant. I begyndelsen af 1800-tallet og nogle årtier fremefter var der meget få moskusokser og rens- dyr i det nord-østlige Grønland. Først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af dette århun- drede skete der en opblomstring af bestanden, men med mange nedgangsperioder på grund af „katastrofevintre", som opstår for moskusokserne, når havet ud for Nordgrønland om vinteren blottes for drivis. Det bevirker nemlig, at luften opsuger fugtighed, der falder som sne i landskabet langs kysten. Føden bliver herved util- gængelig for moskusoksen. Det er i øvrigt samme forhold, som be- virkede, at renen uddøde i Øst- grønland mellem 1899 og 1900, og at ulven uddøde ca. 1934, fordi harebestanden da led et alvorligt knæk. Uden rener eller rigeligt med harer kunne ulven ikke kla- re sig. PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO SUZUKI påhængsmotorer htWirVÅS:^: \ Priser DT 2 HK ........ kr. 1.487,00 DT 4,5 HK kort .... kr. 2.350,00 DT 4,5 HK lang .... kr. 2.450,00 i DT 5 HK kort .... kr. 3.050,00 DT 5 HK lang ... kr. 3.143,75 DT 7,5 HK kort .... kr. 3.925,00 DT 7,5 HK lang .. kr. 4.025,00 DT 9 HK kort .... kr. 4.225,00 DT 9 HK lang___ kr. 4.318,50 DT 16 HK kort .... kr. 5.375,00 DT 16 HK lang .... kr. 5.418,00 DT 25 HK kort .... kr. 6.250,00 DT 25 HK lang .... kr. 6.405,00 DT 25 HK el. kort . kr. 7.000,00 DT 25 HK el. lang . kr. 7.155,00 DT 50 HK el. kort . kr. 9.375,00 DT 50 HK el. lang . kr. 9.800,00 jf ¦VHIMII^H • « w DT25 BÅDIMPORTEN . E Joks 193 . 3900 Godthåb *J»?4fe* >€* Kitåta naussoKardluamera Kular- KérissuvoK umingmait ukiukut apu- teKartåsagaluaKissoK, Tunumisut umingmangnut ajornartorsionartara- luaK, anigordluarsinaugåt. åjuna åssime tiggak atautsimik ukiulik 1962-ime tikerdlåjuvdlune Kitåne angalårtoK. (åss.: Chr. Vibe). Den kraftige plantevegetation i Vestgrønland er en garanti for, at moskusoksen her vil kunne over- leve snerige vintre, der ofte har været katastrofale for moskusok- sen i Østgrønland. Billedet viser en eet års tyrekalv på dens første „skovtur" i Vestgrønland ved an- komsten i 1962. (Foto: Chr. Vibe). MOSKUSOKSENS EKSISTENS SIKRET - I 1953-1954 havde vi en meget alvorlig katastrofevinter for mo- skusoksen, men siden har vi haft en langsom stigning - 'måske sna- rere stilstand - i bestanden af moskusokser, som jeg nu forsig- tigt vil vurdere til 6-12.000 dyr, siger Chr. Vibe. Chr. Vibe skønner, at bestan- den af moskusokser i Østgrøn- land er så stor, at dyrenes eksi- stens er sikret - også fordi opret- telsen af Nationalparken betyder en garanti for, at bestanden kan leve i fred . - Selv om nye alvor- lige katastrofevintre skulle ind- træffe, så tror jeg, at moskusok- serne alligevel klarer det, fordi de kan søge fra kyststrækninger- ne op i de høje fjeldområder, hvor mulighederne for at finde føde langs vindblæste skrænter er større i snerige vintre end i lysternes dalstrøg. OKSER FRA ØST TIL VESTGRØNLAND Moskusoksen har flere gange søgt at trænge syd på, men sne- mængderne på grund af det åbne Atlanterhav har forhindret, at dyrene er nået længere end til Scoresbysund-distriktet. Af sam- me grund er det heller ikke lyk- kedes for moskusoksen at vandre fra Canada via Thule til Vest- grønland, fordi store snemæng- der på de sparsomme landstræk- ninger i Melvillebugten har gjort føden utilgængelig. 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.