Atuagagdliutit - 09.11.1978, Side 14

Moskusoksens eksistens
i Grønland synes sikret
Chr. Vibe anslår, at der er 6-12.000 moskusokser i
Østgrønland, og den lille
i Vestgrønland trives godt.
Moskusoksen, dette mærkelige
dyr, som har levet i Grønland i
mindst fem tusinde år, og som i
perioder har været af livsvigtig
betydning for eskimoerne, kan
igen komme til at spille en rolle
for grønlandske fangere. Det af-
hænger bl. a. af, om de seneste
års fredningsbestræbelser og
overflytningen af moskusoksen
fra Østgrønland til Vestgrønland
også fremover forbliver vellyk-
ket.
Dr. p'hil. Chr. Vibe skønner, at
der i dag i Østgrønland er 6-
12.000 moskusokser. I Vestgrøn-
land er der kun omkring 200 ok-
ser, som er efterkommere af de
27 moskuskalve, som Chr. Vibe i
1962 og i 1965 overflyttede fra
Østgrønland til Vestgrønland. -
Selv om bestanden i Vestgrøn-
land i dag er usædvanlig sund
og stærk, så går det langsomt
med opbygningen af en større dy-
reflok. Moskusoksen føder i rege-
len kun een kalv hvert andet år,
og hertil kommer, at moskusok-
ser i Vestgrønland jævnligt ned-
lægges af krybskytter.
SÅRBART JAGTBYTTE
Moskusoksen er et yderst sår-
bart jagtbytte, og selv om der nu
er en bestand på flere tusinde dyr
i Østgrønland, mener Chr. Vibe,
„importerede" bestand
at de 60-70 dyr, der nedlægges
årligt ved Scoresbysund, måske
er i overkanten af, hvad bestan-
den i dette område kan bære.
- Moskusoksen har i vid ud-
strækning været med til at præge
den arkæologiske forskning i
Grønland. I bestræbelserne på at
finde spor fra de ældste eskimo-
er, stødte man på moskusoksen.
Det skete bl. a. ved påvisningen
af Indepence-folket på Peary-
land, hvis opdagelse, Eigil Knuth
har hele æren for. Netop Inde-
pence-folkets gamle bopladser af-
slørede, at moskusoksen har le-
vet i Grønland gennem de sidste
fire tusinde år eller mere, fortæl-
ler Chr. Vibe.
MOSKUSOKSEN OG
ESKIMOERNE
- Eigil Knuths undersøgelser af
bopladser i Pearyland har gjort
det klart, at der i Grønland har
levet et folk, som overvejende
har ernæret sig ved moskusjagt.
Denne opdagelse er af høj rang. -
Den viser, at moskusoksen i tidli-
gere tider har haft langt større
betydning for ekimoerne i Grøn-
land end tilfældet er i nyere tid.
- Jeg har selv interesseret mig
umådeligt meget for moskusok-
sen, siger Chr. Vibe. Under op-
hold i Alaska, Canada og Thule
kunne jeg ikke undgå at lægge
mærke til, at moskusoksen ind-
går stærkt i eskimoernes historie
og sagnkreds. Moskusoksen leve-
de i Thuledistriktet frem til ca.
1865. Den blev udryddet her, fordi
den ikke tåler at leve tæt på en
jægerbefolkning. Moskusoksens
forsvarsteknik er specielt vendt
mod ulven. Hvis en flok angribes
af ulve, klumper den sig sammen
og angriber udefter, men vender
altid tilbage til flokken. Taktik-
ken er effektiv netop over for ul-
ve, men dødsensfarlig for mo-
skusoksen, når den anvendes over
for jægere med moderne våben. -
Det er let at komme på skudhold,
og flokken holder sammen, til
sidste dyr er skudt ned.
MOSKUSOKSENS FORFÆDRE
Moskusoksens nære forfædre har
eksisteret på jorden i mindst seks
millioner år. Dens forfædre kan
spores tilbage til de nordligste
bjergegne i Kina, hvor den en-
gang formentlig har været jagt-
vildt for bl. a. „Pekingmanden",
der var samtidig med „Heidel-
bergmanden" i Europa. Moskus-
oksen har i istiden været udbredt
i det meste af Europa. Efterhån-
den som jagten på den intisivere-
des, uddøde den i Europa og Asi-
en, men overlevede i de arktiske
egne - det eneste område, hvor
der i dag findes moskusokser. -
Dens overlevelse til i dag skyldes,
at den har formået springene fra
bjerg til steppe og fra steppe til
tundra.
MYSTIK OM NAVNET
Der hersker en vis mystik om
navnet moskusokse. Chr. Vibe
mener, at det er afledt af det in-
dianske ord for tundra, musgeg.
Indianerne ved Hudson Bugt
skelnede mellem to slags bison-
okser, dem der levede på prærien
(den rigtige bison) og dem, der
levede på tundraen. De sidste
var moskusokserne.
Navnet musgeg er stadig nav-
net for tundra i de egne. Da mo-
skusoksen for første gang blev
kendt i Europa, var det under det
franske navn boef musqué, fordi
det blev påstået, at den lugtede
af stoffet moskus. Det er mere
sandsynligt, at den franske for-
fatter simpelthen overtog det in-
dianske navn, som man gjorde
med mange andre nordamerikan-
ske dyrenavne. Dens rette navn
ville da på fransk have været
boef musgeg - eller tundraokse.
KRANIET PÅ ISFLAGEN
- Første gang, moskusoksen i ny-
ere tid blev registreret i Grøn-
land, var ca. 1770, da en grøn-
landsk kajakmand indleverede et
kranium, som han havde fundet
på en isflage ud for Pamiut (Fre-
derikshåb). Fundet blev under-
søgt af Otto Fabricius, som i før-
ste omgang mente, der var tale
om en yakokse fra Sibirien, men
senere rettede fejlen. Kraniet, der
nu findes på Zoologisk Museum
i København, var drevet fra Øst-
grønland mod syd og videre op i
Davisstrædet til Pamiut. Men
muligheden for, at kraniet er dre-
vet fra enten Sibirien eller ark-
tisk Canada kan ikke udelukkes.
Meget drivis kommer jo vitterligt
langsvejsfra.
„KATASTROFEVINTRE"
Første historiske optegnelse om
levende moskusokser i Grønland
er fra 1869, da en tysk-østrigsk
ekspedition på Shannon-øen
pludselig stod over for en flok
moskusokser. De følgende grøn-
lands-ekspeditioner stødte på
moskusokser overalt i området
fra Pearyland over Danmarks-
havn helt ned til Scoresbysund.
Ofte var moskusokserne af livs-
vigtig betydning for ekspeditio-
nerne, når de var løbet tør for
medbragt proviant.
I begyndelsen af 1800-tallet og
nogle årtier fremefter var der
meget få moskusokser og rens-
dyr i det nord-østlige Grønland.
Først d slutningen af 1800-tallet
og begyndelsen af dette århun-
drede skete der en opblomstring
af bestanden, men med mange
nedgangsperioder på grund af
„katastrofevintre", som opstår for
moskusokserne, når havet ud for
Nordgrønland om vinteren blottes
for drivis. Det bevirker nemlig,
at luften opsuger fugtighed, der
falder som sne i landskabet langs
kysten. Føden bliver herved util-
gængelig for moskusoksen. Det er
i øvrigt samme forhold, som be-
virkede, at renen uddøde i Øst-
grønland mellem 1899 og 1900, og
at ulven uddøde ca. 1934, fordi
harebestanden da led et alvorligt
knæk. Uden rener eller rigeligt
med harer kunne ulven ikke kla-
re sig.
Kitåta naussoKardluarnera Kular-
KérissuvoK umingmait ukiukut apu-
teKartåsagaluaKissoK, Tunumisut
umingmangnut ajornartorsionartara-
luaK, anigordluarslnaugåt. åjuna
åssime tiggak atautsimik ukiulik
1962-ime tikerdlåjuvdlune Kitåne
angalårtoK. (åss.: Chr. Vibe).
Den kraftige plantevegetation i
Vestgrønland er en garanti for, at
moskusoksen her vil kunne over-
leve snerige vintre, der ofte har
været katastrofale for moskusok-
sen i Østgrønland. Billedet viser
en eet års tyrekalv på dens første
„skovtur" i Vestgrønland ved an-
komsten i 1962. (Foto: Chr. Vibe).
MOSKUSOKSENS EKSISTENS
SIKRET
- I 1953-1954 havde vi en meget
alvorlig katastrofevinter for mo-
skusoksen, men siden har vi haft
en langsom stigning - måske sna-
rere stilstand - i bestanden af
moskusokser, som jeg nu forsig-
tigt vil vurdere til 6-12.000 dyr,
siger Chr. Vibe.
Chr. Vibe skønner, at bestan-
den af moskusokser i Østgrøn-
land er så stor, at dyrenes eksi-
stens er sikret - også fordi opret-
telsen af Nationalparken betyder
en garanti for, at bestanden kan
leve i fred . - Selv om nye alvor-
lige katastrofevintre skulle ind-
træffe, så tror jeg, at moskusok-
serne alligevel klarer det, fordi
de kan søge fra kyststrækninger-
ne op i de høje fjeldområder,
hvor mulighederne for at finde
føde langs vindblæste skrænter
er større i snerige vintre end i
lysternes dalstrøg.
OKSER FRA ØST TIL
VESTGRØNLAND
Moskusoksen har flere gange
søgt at trænge syd på, men sne-
mængderne på grund af det åbne
Atlanterhav har forhindret, at
dyrene er nået længere end til
Scoresbysund-distriktet. Af sam-
me grund er det heller ikke lyk-
kedes for moskusoksen at vandre
fra Canada via Thule til Vest-
grønland, fordi store snemæng-
der på de sparsomme landstræk-
ninger i Melvillebugten har gjort
føden utilgængelig.
lej en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
, nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
A jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:
STILLING:
ADRESSE:.
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
SUZUKI påhængsmotorer
‘ FDT25
Priser
DT 2 HK . kr. 1.487,00
DT 4,5 HK kort . . . . kr. 2.350,00
DT 4,5 HK lang . . . . kr. 2.450,00
DT 5 HK kort . . . . kr. 3.050,00
DT 5 HK lang . kr. 3.143,75
DT 7,5 HK kort . . . . kr. 3.925,00
DT 7,5 HK lang . . kr. 4.025,00
DT 9 HK kort . . . kr. 4.225,00
DT 9 HK lang . . . kr. 4.318,50
DT 16 HK kort . . . kr. 5.375,00
DT 16 HK lang . . . kr. 5.418,00
DT 25 HK kort .... kr. 6.250,00
DT 25 HK lang . . . . kr. 6.405,00
DT 25 HK el. kort . kr. 7.000,00
DT 25 HK ei. lang . kr. 7.155,00
DT 50 HK el. kort . kr. 9.375,00
DT 50 HK el. lang . kr. 9.800,00
BÅDIMPORTEN . Boks 193 . 3900 Godthåb
14