Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 09.11.1978, Blaðsíða 12
motorip orssugsså erKarsautigmgilåt méraunivtinit OKalugtuneKartarpu- gut upalungaersimanigssamik. mana- le hjemmestyre emunialerparput ma- lungnartumik upalungaersartOKariå- ngitsoK. aKUtip tigunigsså piarérsi- mavfigineKaraluarporme, kisiåne mo- torip orssugsså erKarsautigineKanga- ngilaK. nuånisångilardlo aKugtusav- dlune angatdlåme kaligtitugssame. isumaKartOKåsångilaK hjemmesty- re KilanåreKissarput pilerpat issiging- nårtuinauneK KångiukumårtOK. su- mutdlunlme sulivfeKarfingmut ise- ruvta sujumugagssavut ukujumårtut Kavdlunåt, téssa nangminerssorneru- nivtinik aningaussalersuissut suliag- ssartainigdlo ingerdlatsissut. aniguvtale nåpitarumårpavt kalåt- dlit inusugtorpagssuit sulivfigssaKå- ngitsut, pakatsisimassut nangminer- ssornerulernerup isiimamut uniunera- nik. nangminerssornerulerneK sukut tugdlusimårutigsséusava atutilerne- rane ilimagineKartutut kalåtdlit inu- sugtut tusintiligpagssuit sulivfigssa- Kåsångigpata? inuiaKatigitdle ima ikigtigaugut kalålen inusugtoK atau- serdlQnit sulivfigssaerutariaKångika- luardlune. nangminerssornerulerneK erKUtiså- ngilarput aKut tigujumåinardlugo. a- jusaKaorme politikerit piukdrsimaKi- ssut tupigdliamingnit uterfigineKar- dlutik nerissåusagpata! tamavta takordlårsinauvarput nu- navtine inuneK KanOK eridgsinångit- sigisassoK nangminerssulernerme inusugtorpagssuit issigingnårtuinåu- sagpata. nangminerssornerulernigssaK Ka- noK imaKartugssaK påserérparput. si- latusårnerungåsaoK måna pim&rut- dlugo pilerssårusiorneKalerpat or- ssugssålo emarsautigineKalerpat, tå- ssa inusugtorpagssuarnik iliniartitsi- gasuarnigssaK tugdlusimårdlutik ima OKarsinaulersugssanik: nangminerssornerulerneK uvagut nangmineK pigårput, uvagut inger- dlåparput. aKiimik tigumissut ersi- ssutigssaKångitdlat. nangminerssornerulernigssap tåg- dlugtå tåssa inusugtut sulivfigssaKå- ngitsut. uvdlumikut ajornartorsiutit angnerssåt imigagssamingilaK ta- *sauvordle sulivfigssaKartitsinig- ssaK: 1979-ime nangminerssorneruler- nigssaK någgåmuneKåsagpat pissuti- viussugssaK tåssa inusugtut sulivfig- ssaKarnigssåta erssitsumik pim&ruta- migdlo ajugauvfiginiardlugo autdlar- tisimånginera. hjemmestyre amerdlanerit issigåt pisimassugssatut pingårtutut, ne- riugdluarfigineKarpordlo uvdloK su- jugdlermit avdlångutinik pisimasso- Karnigsså. taimåitoKarnigssåle Kular- nardluinarpoK. måname peKångilagut pilerssårumik inerigkamik åtatau- ssaK tuginardlugulus&K atuleriåni- narmik. ukiut arfinigdlit pivfigssarisimava- vut. manale politikerit OKarput aKut tigutinago KanOK iliortOKarsinåungit- SOK. tamåna utorKatsissutåinåunginer- poK sitdlimaniarsiménginermut? Søges Mandskab til reje hæktrawler Ny 115 fods rejetrawler med en fabrikskapa- citet på 18 tons pr. døgn søger Skipper Styrmand Maskinmester Kok samt 6 stabile fiskere med erfaring. Skibet forventes i drift 1.3.1979. — Henv.: NISSA TRAWL Boks 196 .3900 Godthåb GULDBARRE - sin vægt værd OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK pernåumik kalåtdlimik kigutit nakorsartårpugut, tåssalo 28-inik ukiulik Karl Lennert, sisimiormio, Henda åma Emilie Lennertip ernerat. 1968-ime NOngme realskolime soraerumérnerme ikingoma ukioK atauseK AmerikamTpoK atuardlune tauvalo 1972-ime Grenåme gymnasiame ilfniarnertOtut soraerumérdlune. ukiut arfinigdlit tugdlit kigutinut nakorsagssat atuarfiånipoK Københavnime inerdlåjuvdlunilo NOngme kigutile- rivfingme atorfinigdlune ukiarme. Karl Lennert pilerssåruteKarpoK ukiut 2-4 NQngmTniardlune tauvalo ig- dloKarfingmut avdlanut nusavdlune. Den første grønlandske tandlæge hedder Karl Lennert. Han er 28 år og stammer fra Sisimiut. Efter real- eksamen i Nuuk i 1968 var han et år på „high school" i USA og tog studentereksamen fra Grenå Gym- nasium i 1972. De følgende 6 år studerede han på Tandlægehøjskolen i København og kom til tandkli- nikken i Nuuk som nybagt tandlæge for et par måneder siden. Spæk til motoren tænker man ikke på Det kan ikke være særlig attråværdigt at være skip- per på en skude, som kun kan slæbes Kommentar af Jørgen Fleischer Fra barnsben fortæller man os, at man skal være beredt. Men nu er man i færd med at indføre hjemmestyre uden synderlige for- beredelser. Man er ganske vist rede til at tage roret. Men spæk til motoren, det tænker man ikke meget på. Det kan ikke være sær- lig attråværdigt at være skipper på en skude, som kun kan slæbes. Man skal endelig ikke tro, at grønlænderens tilskuerrolle er forbi, når det med forventning imødesete hjemmestyre kommer. Det første, vi møder på en hvil- ken som helst institution, vil til den tid være d'anske mennesker, som bekoster vort hjemmestyre cg får det op at stå. Men udenfor vil vi rende på mange arbejdsløse unge grønlæn- dere, som er skuffede over udfal- det af hjemmestyret. Hvordan kan vi være stolte af nyordningen, når tusindvis af un- ge grønlændere skal være arbejds- løse, som prognoserne forudser? Man skulle ellers tro, at vi er så lille et folk, at ikke et eneste ungt menneske behøver at være ar- bejdsløs. Vi skal ikke indføre hjemme- styre af ren og skær magtbegær. Det vil jo ikke være morsomt for de alt for ivrige, hvis deres tupi- lak kommer tilbage til dem selv cg æder dem! Livet under hjemmestyre med de mange unge tilskuere bliver absolut ikke fredeligt. Nu ved vi, hvad hjemmestyre- modellen er. Det vil være fornuf- tigt, hvis man nu for alvor be- gynder at tænke på spækket til motoren, og det er en hurtig mas- seuddannelse af unge mennesker, som med stolthed i stemmen vil kunne sige: Hjemmestyret er vort. Vi driver det selv. Rorgængerne har intet at frygte. Hjemmestyrets skygge er net- op den store ungdomsarbejdsløs- hed. Det vanskeligste problem i dagens Grønland ligger ikke i spiritussen. Det er den store ung- domsarbejdsløshed. Hvis man skal opfordre folk til at stemme nej til hjemmestyre i 1979, så må årsa- gen netop være, at man ikke i dag gennem oprettelse af nye arbejds- pladser er begyndt at mane ar- bejdsløshedens spøgelse i jorden. Mange anser hjemmestyre som en vigtig begivenhed. Man for- venter, at der sker ændringer al- lerede den første dag. Men det er helt tvivlsomt. Vi har jo ikke en færdig plan, der kan sættes i kraft ved at trykke på en knap. Vi har haft seks år til at tage imod hjemmestyret. Men nu si- ger vore politikere: Vi kan intet gøre, før vi overtager roret. Er det ikke bare en undskyld- ning for ikke at være beredt? palase Anda Høegh uvdlut pissårfigssuit nagdliutingi- katdlarmata tJmånap encåne mé- rausimassugut Andap palasitut atuarfiuvdlo pissortåtut angala- ssarnera puigugagssaringilarput. palase KaKugo tikisassoK tusåina- rångavtigo Kilanårilerértarput, ti- kikune atuartunik misilinigsså k1- lanårnarugtorångat. ilame atuar- fingme taima piuitsuvdlune tiki- simariardlune isertarame timiussi- arssuit (igfiarssuit) atuartunut av- guagagssat nagsardlugit, asulume kilitakutdlagssussarivdlutik, pala- simit Kimagsautigssat. tamånåinardle erKaissagssåungi- laK. méraugavta nipe tusartagar- put sule uvdlumimut takordlor- dlugulo tusarKortarpara. ukiåkut Anda nunaKarfivtinut tikitarångame, uniikut nålagiar- titsissarnera alianaitsut ilagissar- påt. oKalugfinguaic nanerusersor- simassoK alutornardluinartarpoK nålagiarfigalugo, palase erinagig- dluinardlune erinersårtoK tusar- nåjutigalugo, nipe méraugaluartu- ne kivdlisimanångitsungitsoK. inuit puigunaitsoKartarput tai- måitutdlo Anda ilagåt. umånar- miut erKåmiutdlo Andamit puigu- naitsunik erKaimassaKarunarput, 1950-ime aprilip 29-ne Anda nag- gåmik tlmåname KeKartitsingmat upernardlune silarssuaK alianalt- dlerugtortoK KeKartitsinex iner- mat OKalugfigssup kussanaKissup isåriåta sujoråne tugsiut „Guter- put Kutsingnermio" ilagingnut a- tortingmago, inugpagssuarnit ava- tangerneKarsimavdlune. manale Kasuersårfigssamine i- lerpoK, ateK Anda palase sineriag- ssuavtine puigorneKarnavérdlugo, ilagingne sulinermine inuinartut- dlo sulivfigissamine inoKatauner- mine. erKaineKarnera atancinartule! Julius Tobiassen Igdlorssuit, OmånaK. 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.